Viser opslag med etiketten 2014 Californien. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten 2014 Californien. Vis alle opslag

mandag den 20. oktober 2014

Fredag den 3. Oktober 2014, Hjemrejsen

Skrevet af Bitten og Leif

I dag skulle vi begynde vores hjemrejse.

Efter en fantastisk aften i Las Vegas var vi klar til at tage afsked med "syndens by" for at flyve hjem via Chicago og Frankfurt.

Vi skulle være klar ved bussen kl. 05:50, og den altid punktligere chauffør, Dennis, var som sædvanlig på pletten til at tage imod bagagen.

Morgensangen blev sunget for sidste gang på vej til lufthavnen, hvor vi tog afsked med Dennis. Vi var alle kommet til at respektere og holde af denne høje cowboy med den flotte hat og den lille numse (citat Synnøve). Han kunne nu se frem til en 2 dages køretur hjem til Bozeman i Montana, hvor busselskabet Karst Stage har hjemme. Han havde konstateret, at temperaturen der var minus 6 grader celsius, og den første sne var faldet.

Hjemrejsen forløb stort set uden problemer. Inden start blev det oplyst, at der havde været en mindre brand i kontroltårnet i Chicago lufthavn, og at det kunne give lidt forsinkelse. Vi fløj med United og landede næsten planmæssigt i Chicagos kæmpestore lufthavn efter ca. 3 1/2 times flyvning, og vi nåede uden problemer Lufthansas fly til Frankfurt. Denne flyvetur tog ca. 8 1/2 time, og det var ganske rart at få turen delt op i to etaper.

I Frankfurt tog vi afsked med Rita og Erling, der skulle videre til København.
Vi landede i Billund kl. 10:15 lokal tid og havde dermed været undervejs i ca. 20 timer.

Ved bagageudleveringen takkede Lone os alle for at have været en god gruppe, der havde været meget hjælpsomme med de praktiske opgaver under rejsen. Hun håbede at se os til gensynsmødet den 7/12. Vi kvitterede med at give Lone og Synnøve et rungende HIP HIP HURRA som tak for deres store engagement og inspiration under den fantastiske og uforglemmelige rejse.

Vi tog afsked med hinanden, mættede af de mange oplevelser, men mon ikke vi alle er blevet klogere på livets mangfoldighed. Nu venter en tid med refleksion, så alle de nye indtryk kan nå at bundfælde sig.

Herunder er billeder fra hele rejsen

torsdag den 2. oktober 2014

Torsdag den 2. Oktober 2014, Hoover Dam

Skrevet af Hilda og Magnus

Dagen startede lidt dramatisk med brandalarm kl. 6, det var en fejl, og den blev afblæst igen.
Dagsprogrammet startede med en tur til Hoover Dam dæmningen. Den dæmmer op for vandet i Colorado floden, højdeforskellen gør, at de kunne lave et kraftværk der producerer 4 milliarder kWh om året. Dæmningen ser næsten ny ud, selv om den blev etableret i årene 1931-35 og kostede 60 millioner dollars.

DSC06100  IMG_2698
Det er et enormt bygningsværk. Så var der den nye bro flot og moderne. Lone forklarede alt om disse to bygningsværker,det er der Ingen grund til at repetere, hvis vi ellers holder mund, og hører hendes klare stemme. I tale og sang kommer der ingen lyd ud, hvis man ikke åbner munden,og det kan Lone.

Derefter gik turen til outlet butikkerne, de tre timer kunne knap slå til. Klokken seks mødtes vi ved svimmingpoolen hvor Lone gav et glas vin.

Halv syv kørte vi til til Stratosphere Tover, afskedsmiddag i 200 meters højde. Hvor var det flot at se ud over byen. Vi spiste en overdådig middag med dejlige vine til. Transporten til og fra var festlig, vi gyngede med til gamle Elvis Presley melodier.

DSC06255 DSC06270 DSC06288

Natravnene sluttede af med en dans på hotellet. Jytte vandt konkurrencen om hvor mange kilometer vi har kørt. Godt gået Jytte. Da det vel næsten er sidste skrift på dag bogen, vil vi vil se tilbage på mange
oplevelser med vores to dygtige guider.

Linie i højskolesangbogen står:
O milde kvinder hvor har de magt.
En kærlig omskrivning kunne være:
Du milde kvinder hvor har de magt.

onsdag den 1. oktober 2014

Onsdag den 1. Oktober 2014, Las Vegas

Skrevet af Bente og Johannes

Vi kører i dag mod Las Vegas ad Route 66. Undervejs stopper vi i cowboybyen Williams, som er en af de bedst bevarede byer fra cowboytiden.

Efter en times tid i byen, hvor vi er heldige at få en rundvisning af en lokal forretningsdrivende, vi er inde og se en gammel saloon, som er lavet om til restaurant. Det var en virkelig sjov oplevelse, der var gjort noget ud af at gøre det så livagtig som muligt.

DSC05873 DSC05875 SD01 (45)

Vores gode chauffør Dennis og Lone fik samtidig handlet ind til vores frokost, som vi ofte tager i det fri. Denne gang ved søen Lake Mead, som er opstået i forbindelse med opdæmningen af Hover Dam, som går over Coloradofloden .

Frokosten blev indtaget sammen med Dessert Big Horn Sheep, som gik omkring os, vi havde den mest fantastiske udsigt over søen.

DSC05933 IMG_2483

Vores indkørsel i Las Vegas ad The Strip var helt eventyrlig, vi så Eifeltårnet, Cæsars Palads, Frihedsgudinden o.s.v. Las Vegas, i daglig tale bare Vegas, er en millionby beliggende inde midt i ørkenen.

Indkvartering på vores hotel, Gold Coast, var noget ud over det sædvanlige, der var Casinoer overalt, og det blinkede som et andet Tivoli

Vi fik dejlig aftensmad, en kæmpe buffet med retter fra forskellige lande. Mange forskellige slags kager og is til dessert.

DSC05980 DSC05994 DSC06032

Efter aftensmaden blev vi kørt til bymidten af Dennis. Derefter fik vi rundvisning af Lone og Synnøve. Vi var i Paris med det lysende Eifeltårn, Venedig hvor vi fra Rialtobroen så de sejlende gondoler. Alt er et stort lyshav af blinkede reklamer og lys. Mange flotte butikker var der også allesteder.

Til slut så vi et vulkanudbrud midt i byen, 30 m højt udbrud af ild og damp, der forvandler tropeparadiset til et ildsprudlende springvand,brændende vandfald.

Alt er stort og anderledes end, hvad vi er vandt til at se, og efter 3 timer kørte vi hjem til vores flotte hotel. Nu skulle det blive godt at komme op og se dyner.

Godnat og tak for endnu en dejlig dag i vores ferie, som nu lakker mod enden.

tirsdag den 30. september 2014

Tirsdag den 30. September 2014, Grand Canyon

Skrevet af Marianne

Kl. 8.30 startede vi ved bussen med udlevering af madpakker i det dejligste solskinsvejr, men det har været frost i nat , og temperaturen var ca. 2gr., men vi er også i ca. 2000 m højde.

Alle var iført vandrestøvler og rygsække klar til dagens oplevelser.

Dennis kørte os til Sydrimmen af Grand Canyon ved Bright Angel Trail, her sang vi morgensangen inden vi blev delt i 2 hold.

IMG_2122 DSC05622 SD04 (446)

Så startede nedstigningen i Grand Canyon, stien går i hårnålesving ned, hvorfra vi kan se sandstens klipper, som er mere end 275 mio år gamle.

Undervejs nedad - 340 højdemeter - på ca. 3 km så vi ravne og western Grey egern. Efter toilet besøg begyndte vi opstigningen og alle nåede op til kl.12.15, en sådan vandretur kan næsten ikke fortælles, skal opleves.

DSC05628 DSC05656 DSC05676

Efter et lille hvil fortsatte vi med shuttle bus til Powell point, opkaldt efter manden John Powell som var med på den første ekspedition på Colorado River gennem Grand Canyon tilbage i 1869. Her nød vi vores frokost pakke tillige med den smukke og unikke udsigt.

DSC05752

Så fortsatte turen til fods langs rimkanten, stadig med den flotteste udsigt og et kik til Colorado River. Vi spejdede efter Condor fuglen, som er i området, der er ringmærket 60 stk, men det lykkedes desværre ikke at den at se. Fra det næste udsigtpunkt kunne vi se til Mt. Trumbill - 2447 m højt i luftlinie var der 97 km dertil.

Fra Mohave point fortsatte vi med bus til Pima point og derfra til slut til Hermits Rest som ligger 11 km fra start stedet. Tilbageturen foregik i bus, her var nogle heldige at se Mule deer ( er en Hjort med æselører ) samt Waitipee hjorte.

DSC05811 IMG_2288

På pladsen foran Bright Angel lodge serverede Lone og Synnøve et glas vin mens vi nød solnedgangen over Grand Canyon.

Dagen sluttede med en dejlig middag på vort hotel Best Western i Tusayan.

Alle var enige om at vi havde haft en kanon dag, Grand Canyon skal opleves ved selvsyn.

mandag den 29. september 2014

Onsdag den 29. September 2014, Grand Canyon

skrevet af Inger og Jørgen Lund

I dag stod vi tidligt op for at køre til lufthavnen. Vi skulle med små fly på en tur hen over Grand Canyon. Efter at være opdelt i grupper og efter vægt kom vi om bord, og nu startede en fantastisk tur henover landskabet. Solen var ikke rigtig med os i den kolde morgen, men det gjorde måske at alle farverne trådte stærkt frem under os. Det var utroligt flot. Det kan ikke beskrives, men bør absolut opleves. Turen varede godt en time, og efter landingen skulle vi med bus til Page, som ligger i indianernes område. Herefter blev vi transporteret videre i i jeeps gennem byen.

      DSC04846 IMG_1670      SD03 (233) DSC05043

Vi sad på ladet spændt godt fast, og det gik over stok og sten. Men vi nåede da at se, at der var rigtig mange kirker, som viste, at der var mange trosretninger i området. Vi kom ud til Antelope Canyon, hvor vi skulle se en hule. Der var vist sket en misforståelse, så den lokale guide var ikke rigtig i humør til at tale med os, men det fik Synnøve klaret med kærlig psykologi. Det var spændende at se selve hulen, hvor der ind imellem kunne skimtes dagslys ovenover.

DSC05160  SD03 (277)
DSC05177 SD04 (409) DSC05287

Derefter skulle vi opleve Grand Canyon fra Colorado River. Vi blev placeret i 2 raftingbåde og så sejlede vi stille og roligt fra Glenn Canyon dæmningen, og nu kunne vi rigtig nyde de flotte klipper. Samtidig kom solen frem og vi havde en herlig tur, hvor vi hele vejen brugte vores fantasi og kunne se, munke, Jomfru Maria, ansigter, køleskabsdør og meget mere i de farverige klipper. Vi havde madpakker med, som vi nød ved det ene af de to stop, vi havde undervejs. Ved det andet så vi nogle meget gamle tegninger på klippevæggen.

DSC05354 IMG_1834-001DSC05407 DSC05430

Vi sejlede i ca. 3 - 4 timer, hvorefter vi tog afsked med vores rare guide Sonny.

Derefter blev vi transporteret hjem igen med lokal turistbus gennem Navaho - indianernes område. Undervejs var der mulighed for at besøge en butik, hvor vi kunne gøre lidt indkøb, og efter 3 timers kørsel var vi tilbage på hotellet efter en fantastisk dag.

søndag den 28. september 2014

Søndag den 28. September 2014, Route 66

Skrevet af Nini og Marianne

Præcis kl. 8.00 trillede vi afsted fra vores hyggelige hotel i Death Valley på vores laaange køretur. Der var meget søndagsstille, så de første timer skete der absolut ingen ting. Vi kunne nyde udsigten til de flotte bjerge og det golde ørkenlandskab. Efter en times kørsel kom vi forbi Shoshone - en indianerlandsby og efter en lille time mere nåede vi byen Pahrump med det kæmpe indkøbscenter Smiths, hvor Lone og Synnøve købte vand, brød og frugt til frokost og mange fik en kop kaffe. Nu var benzinpriserne faldet igen. Vi var kommet ind i staten Nevade kl.9.30 og indianerne havde tilladelse til at sælge fyrværkeri. Det gjorde de i stor stil. Efter mere ørken, nu med kaktusser, passerede vi Las Vegas på en 10-sporet motorvej. Klokken var nu blevet 11 og Lone udfyldte køretiden med oplysninger om de politiske forhold. Det gjorde et vist indtryk på gruppen, at amerikanerne kun har 2 ugers ferie. Vi passerede også en kirke som havde stort besøg. 75% af amerikanerne er kristne og der findes et utal af frikirker og sekter - med brugerbetaling. Vi fik også en fin orientering om skolesystemet.

DSC04542 DSC04588 IMG_1486

Den nye bro ved Hoover Dam forkorter vores køretur med 2 1/2 time, så den glæder vi os til at se nærmere på, når vi kører retur til Las Vegas.

Lidt i 12 nåede vi ind i den 3. stat Arizona og på vejen til Kingman, så vi Dirt Devils = vinddjævle, nogle små tornadoer. I Kingman, som er kendt fra Steinbecks Vredens druer, mødte vi rute 66. Efter endnu en god frokost i det fri, så vi et lille museum for Route 66' som går fra L.A. til Chicago, blev åbnet i 1926 og er 3940 km. lang Nu er den kultrute - især for motorcykler. Der var delte meninger om at bruge tid på museet. Vi forlod byen med musikken Route 66 i ørene.

Mens mange sov til middag fortsatte vi ad en fin 4- sporet motorvej. Der kom mere og mere beplantning, nu også træer langs vejen og de første køer dukkede op.

DSC04681 IMG_1573 IMG_1614

Næste stop var i Williams, hvor kaffen og isen var god og toiletkøen som vanlig. Vi var nu i 2000 meters højde og det var blevet køligt.

Vi nærmede os Grand Canyon, som blev opdaget af John W Powell i 1869. Navajoindianerne havde dog boet i området i 12.000 år. De siger om stedet: In beauty I walk - beauty before me, beauty behind me. Så vi glæder os til at opleve stedet, der besøges af 5 mill. om året. På Visitorcentret så vi en særdeles flot film om stedets historie. Derefter var der indkvartering på et lækkert hotel - Best Western. Kl. 20 fik vi en udmærket middag og nu er alle vist "putteklar" da vi skal starte kl.5.40 i morgen tidlig.

lørdag den 27. september 2014

Lørdag den 27. September 2014, Golden Canyon & Bad Water

Skrevet af Margrethe og Lone

Efter en god nats søvn og dejlig morgenmad, gik turen mod Golden Canyon (Den Gyldne Dal) , hvor vi vandrede mellem sandstensklipper, disse er i mange forskellige farver f. eks grøn og rød (kobber og jern). Herinde mellem klipperne så vi en Coyote (præriehund).

Efter 1 1/2 times tur i dette flotte område gik turen til "Bad Water". Søen er er det laveste punkt i USA 86 m under havets overflade.

DSC04232 DSC04235 DSC04264

På grund af megen tørke, er der ikke så meget vand i søen (en saltsø).
Søen ligger i et område hvor man bl.a også finder "Djævelens golfbane" Vi kørte hertil forbi de sorte bjerge bl.a Telescope peak , Den er mere end 3000 m høj.

Sidste stop på denne tur var Zabriskies Point , hvor flere film er optaget.
Dette sted er den smukkeste udsigt , vi har set på hele turen ,intet foto kan gengive dette panorama.

Dagens program sluttede ved visitor centeret , hvor vi så en film om Death Valley.

IMG_1123 IMG_1199 IMG_1244

Før i tiden fremstillede man boraks her i dalen , men efter få årtier indstillede man produktionen , det var meget dyrt i omkostninger .

I Golden Canyon forsøgt man i 1950 erne at bygge en asfalt vej , men den blev ødelagt på grund af kraftig regnskyl.

Dødens dal er det varmeste sted i USA temperaturer er målt op til 57 grader, men her kan også falde sne om vinteren.

DSC04375

Vores frokost fik vi på Wrangler steakhouse .

Resten af dagen er til fri disposition (golf , bade, eller shoppe i butikken på Furnace ranch, hvor vi bor.

Kl 18 mødtes vl alle hos Synnøve og Lone til et glas fra "Gainey Vineyard , før vi skulle spise cowboy Steak på Wrangler Salon .