Viser opslag med etiketten 2015 Canada Tur 2. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten 2015 Canada Tur 2. Vis alle opslag

onsdag den 2. september 2015

Onsdag & Torsdag den 2. & 3. September 2015, Hjemrejsen

Med sol og frisk vind, startede vores sidste dag i et fantastisk, naturskønt land.Vort sidst besøg var den danske, canadiske kirke i Calgary. Her tog det forhenværende præstepar Lise lotte og Lars Basbøl imod og fortalte om kirkens historie. Bla. andet kom de ind på, at kristendommen har svære vildkår i et samfund af overflod. Der laves bibelcamp for børn fra 4 - 12 år, bazar i efteråret, andre tiltag i foråret.

Dag-17-004 Dag-17-005 Dag-17-007

Der uddeles 300 kirkeblade, men der er kun ca. 110 medlemmer, som bidrager til øknomien. Der bliver samlet penge ind ved hver gudstjeneste. Der er begravelser og dåb, men næsten ingen konfirmationer. I kælderen fandtes en fin kirkesal, med et lille bibliotek, her fik vi kaffe. Efter et par timer  gik turen mod lufthavnen, men inden da hilste vi pænt af med Pat og Jens, som har været rigtig gode til at fortælle undervejs, hvad vi så og ikke mindst historie.

Kl. 12.15 var der chek i lufthavnen, og 15.25 var der afgang mod Amsterdam.

Efter en behagelig flyvetur ankom vi til Amsterdam torsdag den 3. september. Her  var der lidt ventetid, hvor vi fik hilst af med Sjællænderne. Nu skulle urene igen stilles ind, efter en 9 times flyvetur. Præsis kl. 10.35 ankom vi til Billund, hvor vi hilste af med gruppen, og ikke mindst Lone og Ole. Tak for en fantastisk tur.

tirsdag den 1. september 2015

Tirsdag den 1. September 2015, Huttereits

Skrevet af Trine og Svend.

Besøg hos Hutteritterne, byrundtur i Calgary, afskedsmiddag i Den dansk- canadiske Klub.

I dag har vi været på besøg hos Hutteritterne på Fairview Cololny lidt nord for Calgary.

Hutteritterne er en protestantisk bevægelse, der opstod i Mæhren i 1500-tallet. På grund af forfølgelse udvandrede mange til Nordamerika , hvor der i dag lever ca. 50.000 i kollektive samfund med fælleseje. Fairview er udstykket fra en større koloni i 1944, og her lever nu 54 mennesker.

Det første indtryk vi fik, da vi drejede ind på kolonien, var en gennemført orden og synet af nogle damer i lange mørke gevandter i fuldt trav. Mændene tog det mere roligt, men høstmaskinerne var kørt i stilling, klar til at rykke ud når duggen forsvandt.

Dag-16-005 Dag-16-007 Dag-16-008

Anna, den ældste i kolonien bød velkommen på den specielle tyske dialekt, - hun talte dog også engelsk. En lille dreng så betuttet til! Der var gang i slagteriet 900-1000 mega-kyllinger var blevet slagtet og ventede på at blive solgt i løbet af dagen.

Vi så også børnehaven, her gik tre børn ml. 3 og 6 år. Der var to rum, et med middagssøvns-senge og et med et stort bord. Alt var som blæst, men ingen tegn på kreativitet.

Hele søndag formiddag tilbringes i kirkesalen og skolestuen nedenunder, hvor der afholdes gudstjeneste/søndagsskole. Resten af dagen holder man fri. Der er ingen kors i kirken, -korset må man selv bære! Der er også andagt hver aften, men hvis mændene har for travlt i marken slipper de fri.

Vi så de forskellige værksteder, hvor de fremstiller og reparerer det meste af det, der skal bruges i deres samfund. Alt fra metalkasser til slagteriet til gyngestole til beboelserne. Der var også fælles vaskeri, og de fremstillede deres eget sæbe -uden parfume!!!

Alle blev budt indenfor i en privatbolig, her boede de meget "nutidigt", men der laves ikke mad her -kun kaffe, evt. på Tim Hortons kaffemaskine!

Maskinparken til landbruget var imponerende, og alt var nyvasket og blankpoleret.

Også i køkkenregionerne var udstyret i orden og depoterne fyldt op, dog manglede der en opvaskemaskine.

Dag-16-011 Dag-16-025 Dag-16-027

I spisesalen sidder mændene til venstre, kvinderne til højre. Børnene spiser' ALTID for sig selv i et mindre lokale. Vi fik serveret frokost bestående af grønsagssuppe, kyllingsteg med diverse tilbehør og henkogte kirsebær. Alt hjemmedyrket og hjemmelavet. Bagefter sang køkkenholdet for os, firestemmigt, det lød godt. Og vi sang for dem.

En af de unge damer demonstrede, hvordan hun lavede den specielle frisure, alle kvinderne har. Et gennemgående træk var den høje hygiejniske standard!
Måske gælder de tre R'er stadig her?: Ro, Renlighed, Regelmæssighed.

Som den eneste så Vibeke systuen. Hun beretter:

Jeg spurgte Ester om, jeg godt måtte se deres syrum og det måtte jeg gerne. Det var i kælderen i et rum ca 10-15 m'. Midt i rummet var et bord, som et strygebræt. Det blev også brugt som klippebord ca. 120x200 cm.

Pigerne får en symaskine når de er 15 år, så får de en overlock når de bliver gift og senere endnu en ny og moderne (computer) symaskine. Alle maskiner er Pfaff. En gang om året bestiller de stof hos en grossist. De køber også trykknapper som de deler i poser med 100 i hver og sælger.

Alle kvinder og børn's bluser samt mændenes skjorter er af bomuld. Resten af tøjet af 50 procent bomuld 50 procent kunststof for så skal det ikke stryges.

Mødrene lærer deres døtre at sy. Esters 2 piger på 20 og 23 år kan begge sy. Babyundertøj køber de. Der bliver syet mest om vinteren.

Dag-16-033 Dag-16-034 Dag-16-035

Om eftermiddagen havde Jens os med på en lille byrundtur i Calgary. Vi var inde at se det nye rådhus, gik igennem det højeste hus i downtown og fik anvist Calgary Tower og fik forklaret gadernes systematik m.v. Herefter var der "fri leg", som Jens kaldte det, i halvanden time

Om aftenen var der afslutningsfest i "Den dansk-canadiske Klub". Her viste Jens rundt i festsalen, kongesalen og naverklubben.

Derefter var der middag, der blev sunget sange og holdt mange takketaler.

mandag den 31. august 2015

Mandag den 31. August 2015, Sunshine Meadow

Skrevet af Hanne og Børge

Stod op til en rigtig flot morgen, hvor bjergene stod med ild på toppen, da solen stod op, utroligt smukt syn. Undervejs i bussen mod Sunshine sang vi først morgensang, og derefter gav Jens en orientering om uvejret i Vancouver og skovbranden nær Washington.

Vi kom til Sunshine Village, som er et meget stort skiområde, og som også kaldes Matterhorn of the Rocky, og herfra blev vi kørt videre op til Sunshine Meadow i en gammel skolebus.

Vi blev nu delt i to grupper, den ene ca. 4 km, den anden ca. 7 km

Dag-15-004 Dag-15-007 Dag-15-009

Den korte tur gik op til Lake Rock Isle med indlagte stop, hvor Lone fortalte om træer, buske, vandskel og vulkaner. Den lange gik også forbi Lake Rock Isle, og videre omkring Lake Grizzly og Lake Larix.

Fik en orientering om skiområdet, som om vinteren rummer 5-6000 personer, ganske mange, men området er også stort med rigtig mange skilifte.

Efter turen hvor vinden var noget kold, kunne dem på den korte tur nå at få lidt varm kaffe - kakao, inden vi alle igen blev transporteret ned i skolebussen igen. Vi kørte nu til Cascade Valley hvor vi i skovkanten gjorde frokoststop.

Dag-15-030 Dag-15-034 Dag-15-039

Kørte videre forbi Lake Minnewanka, Two Jack Lake og Johnson Lake. Ved Mount Cascade lavede vi et lille fotostop, og det samme gjorde vi ved viewpoint Surprice Corner, hvor der var udsigt til Banff Springs Hotel og vandfaldet ved Bow River hvor Marilyn Monroe i optagelsen af en film, brækkede benet.

Vi kørte nu ned i Banff, hvor vi havde knap to timer til at svinge kreditkortene.
På vej mod Calgary fortalte Jens om både indianere, skoler og landbrug.
Inden vi nåede hotellet, blev Jens og Pat sat af ved deres bopæl.

Der var aftensmad på hotellet, hvor vi endnu en gang blev beværtet med dejlig mad.

søndag den 30. august 2015

Søndag den 30. August 2015, Lake Louise og Moraine Lake

Skrevet af Grethe og Asmus

Efter en lidt anderledes morgenbuffet startede vi kl. 08.30 på dagens tur til Lake Louise og Moraine Lake. Begge søer ligger i Banff Nationalpark, som er Canadas største nationalpark.

Vi kørte dertil via Trans Canada Highway i solskin og 10 grader. Efter ca. en halv times kørsel ankom vi til Lake Louise, som er opkaldt efter Dr. Victorias 4. datter. Vi startede med at tage fotos af den smukke sø og de omkringliggende bjerge samt det flotte hotel Chateau Lake Louise. Herefter sang vi morgensang ved søbredden. Vi deltes så i 2 grupper. Den ene gruppe gik op til Lake Agnes Teahouse. Der var desværre optaget, så man fik ingen te. Denne tur varede ca. 2 1/2 time. Den anden gruppe gik en tur langs søbredden, og denne tur varede med Lones kyndige guidening ca. 2 timer. Derefter blev det flotte hotel Chateau Lake Louise besigtiget.

Dag-14-007 Dag-14-010 Dag-14-014

Efter en dejlig frokost fik vi pludselig mulighed for at komme til globryllup, idet der blev foretaget en udendørs vielse foran hotellet. Vejret var i mellemtiden skiftet til let regn, så brudepigen måtte holde en paraply over bruden, som rystede af kulde. Så gik turen videre til Moraine Lake, hvor der også var mange turister. En lille tur op ad nogle klipper gjorde det muligt at få et flot syn over søen med det blågrønne vand.

Dag-14-027 Dag-14-029 Dag-14-009

Ved returkørsel til vort hotel var temperaturen faldet til 4 grader og regnvejr. På hjemturen havde vi et fotostop ved Mount Rundle. Undervejs hjem i bussen fortalte Lone om morgensangens tilblivelse. Inden afgang til middag på Canmore Golfclub blev der serveret vin og ost, som hotellet gav. Her fortalte Ernst om sin specielle hobby m ed "træknaster" - såkaldte sovende øjne. Ernst viste nogle af de ting, han havde fremstillet af disse sovende øjne. I golfklubbens restaurant fik vi serveret en lækker middag.

Vi siger tak for endnu en dejlig dag i Canada.

lørdag den 29. august 2015

Lørdag den 29. August 2015, Parker Ridge

Skrevet af Børge og Hanne

I dag skal vi flyttes fra Jasper til Canmore. Derfor er der morgenmad kl. 7 og afgang med bussen kl. 8.
Første stop var Tim Hortons, og imens Lone tankede kaffe og muffins, fortalte Jens historien om firmaets start.

Vi skal køre ad Icefields Parkway, der er 230 km lang, blev færdig i 1940 og asfalteret i 1962, men inden vi nåede den, spottede vi 2 elke, den ene udstyret med GPS. Undervejs i bussen fortalte Jens, at der i Jasper under 2. verdenskrig havde været en lejr for militærnægtere, som havde lavet en model af et hangarskib af is og savsmuld, som dog senere blev sænket i Pyramid Lake.

Kører på et langt stykke langs med Athabasca River og Endless Chain bjergkæden, med bjerge op til 3500 meters højde, og med 7 store gletsjere og 25 små. Undervejs fortæller Jens lige en historie fra sin ungdom, hvor Asmus og ham var spejdere, og skulle besøge unge damer, resten husker i sikkert selv.

Dag-13-002 Dag-13-005 Dag-13-007

Ved Sunwapta Falls gør vi stop for at se det flotte vandfald, og kort efter gør vi kaffestop med udsyn til flere gletsjere, bl. a. Stutfield. Næste stop er ved Icefield Centret, hvor der var lejlighed til at fotografere gletsjeren, hvor busserne kører op på. Vi passerer nu Sunwapta passet, som ligger i 2030 meters højde, og kort herefter gør vi endnu et fotostop, denne gang ved Athabasca gletsjeren.

Fortsætter til Parker Ridge, hvor bevægapparatet bliver taget i brug. Vi bliver delt i tre hold, alt afhængig af, hvor langt og hurtigt, vi ønsker at gå. Alle når dog op til et udsigtpunkt, med et flot udsyn til en stor gletsjer og en gletsjersø.

Nede igen kører bussen til Coleman Creek, hvor der er frokoststop ved floden, hvor der er mange borde og bænke. Inden vi er færdige med at spise, begynder det at regne, dog ikke værre, end vi kan krybe i læ under nogle træer.

Dag-13-022 Dag-13-027 Dag-13-032

Vi kører nu til Peyto Lake, hvor vi har et flot udsyn til søen, fra en stor platform. Her får vi også lige fotograferet et jordegern. Videre til Bow Lake, hvor der er en lodge, hvor der er både en butik og en kaffeshop.

Skulle have spist aftensmad på den lokale golfbane i Canmore, men på grund af et bryllup, er det ikke muligt, hvorfor vi skal spise i Banff, hvor vi dog først lige får en tur op og ned ad hovedgaden, inden vi når hotel Banff Park Lodge, her får vi en dejlig middag.

Bliver herefter kørt det sidste stykke til vores hotel Canmore Rocky Mountain Inn, hvor vi bliver indkvarteret. Kære dagbog - dette er skrevet efter bedste evne - skulle der være mangler, håber vi på tilgivelse.

fredag den 28. august 2015

Fredag den 28. August 2015, Vandretur ved Edith Cavell

Skrevet af Lisbeth og Henning

Kl. 8 er der morgenmad.

Kl. 9 bliver vi afhentet af en amerikansk bus, den skal køre os til floden Atabhasca River, hvor vi skal på river rafting.

Vi iføres gule plastikponchoer og redningsveste. Herefter synger vi vores morgensang, som får smilet frem hos de 2 bådguider.

Vi fordeles nu i 2 gummibåde, og de 2 guider fører os sikkert igennem floden. Nogle bliver lidt våde. Skibshunden (en golden retriever) er med på den ene båd. For at vi ikke skal falde overbord, surres det ene ben fast i en snorlænke.

Dag-12-005 Dag-12-010 Dag-12-012

River rafting er opdelt i kategorier (1-6), alt efter hvor farlige de er med strøm. 1-2 er i den lette ende, og den var vi på. Turen afsluttede selvfølgelig med et foto taget af en professionel fotograf fra en bro.

Vi er tilbage ved hotel Torquinn Inn, her slås frokostbordene ud, og frokosten anrettes foran hotellet. Vi har fået lov at spise ved deres borde.

Kl. 14 afhentes vi af 2 minibusser, som kører os til bjerget Edith Cavell (3.340 m). Ian’s bus er for lang til hårnålesvingene. Det regner, og vi bliver alle godt gennemblødte, inden turen slutter

Dag-12-027 Dag-12-029 Dag-12-030

Bjerget Edith Cavell, som ligger foran os, er opkaldt efter en britisk sygeplejerske under 1. verdenskrig, hun udførte et kæmpe arbejde, bl.a. smuglede hun engelske og franske soldater ud, men hun blev desværre dømt til døden d. 5.10.1915.

Edith Cawell er omringet af bjergtoppe, vandfald og isgletsjere – meget smukt. Imellem alle stenene løb der jordegern og murmeldyr. Selve vandreturen var opdelt i 2, en lang og en kort tur.

Kl. 17 bliver vi hentet af de 2 busser. Og på tilbagevejen var nogle heldige at se en elg med sin kalv i vejkanten.

Tilbage på vores hotel Torquinn Inn har vi pause inden aftensmaden.

torsdag den 27. august 2015

Torsdag den 27. August 2015, Rocky Mountains

Skrevet af Lisbeth og Henning

Så vågner vi op til en ny dag med solskin i Prince George, vi starter morgenmaden kl. 7.30.

Herefter møder vi Patricia og Jens Kaack, som stiger på bussen sammen med os. Dem skal vi være sammen med på resten af turen, og det er ikke kedeligt. De 2 har oplevet og sat sig godt ind i mange ting. Og så har de et kæmpe netværk og kontakter.

Patricia er sygeplejerske og ekspert i blomster, og Jens er murer, som kom til Calgary i Canada for 45 år siden. De sidste 22 år har Jens haft eget møbelpolstrer firma, som nu er solgt, og de er begge pensionister.

De laver begge frivilligt arbejde, og deres store fællesinteresse er hiking og vildmarken.

Jens har været spejderleder i 15 år, og vi får historien om hans spejderliv i Danmark med Asmus Schmidt, der er med på vores tur. De har ikke set hinanden i 50 år, og de 2 får udvekslet sjove minder, som vi andre også hører om.

Da vi kører fra Prince George er der ”meget dis”, denne dis viser sig at være røg fra skovbrande i staten Washington, det er et enormt område på 20.000 km2, der er i brand, her er sat 14.000 brandmænd ind, det i sig selv fortæller om størrelsen på brandene.

Det første dyr vi så i dag var en død elg i vejsiden, sandsynligvis kørt over af en bil.

Efter ca. 45 min. kørsel kom vi desværre til en alvorlig trafikulykke, hvor vi måtte vente i næsten 2 timer, før vi måtte køre videre, der var spærret i begge retninger.

Dag-11-010 Dag-11-013 Dag-11-014

Vi kører til en lille tempereret regnskov – Ancient Forest. Vi går op i skoven på en plankesti der er anlagt for at beskytte træernes rødder. Der er mange røde cedertræer, og vi går op til skovens største røde cerdertræ, som er ca. 1000 år gammelt, 5 – 6 meter i diameter og ca. 70 meter højt. Vi så, at cedertræerne ofte står i klumper af 3-4 træer, som støtter hinanden. Underskoven var dækket af en bundplante, der hedder Devils Clob. Den spredes hurtigt, og bladne er besat med ubehagelige små pigge, som gør det næsten umuligt at komme frem.

Vi kører et lille stykke videre, hvor vi får frokost i det fri. Ian, vores chauffør har købt ind, så alt er klar, og Patricia supplerer med hjemmelavet marmelade (brombær/chilli). Madholdet tryller herefter maden frem. Vi var intensivt overvåget af en Blue Jay fugl, som gerne ville have krummerne fra vores frokost.

Herefter går turen videre mod Mount Robson, der med sin højde på 3.955 m er det højeste bjerg i Canada, toppen er dækket med sne.

Dag-11-019 Dag-11-020 Dag-11-022

Vi gør et stop ved Mount Robson Provincial Park for at tage fotos af det smukke bjerg med sne på toppen, og for at se den lille udstilling af bjørne, laks og ugler.

Det er imponerende med alle de høje træer, som hovedsagelig er fyrretræer=pinetræer og grantræer. Men det er et problem med træbillerne, som kun rammer fyrretræerne, så desværre er der mange fyrretræer, der er gået ud og står visne i store områder.

Vi kører nu fra British Columbia ind i Alberta, og vi stiller uret en time frem.

Vi kører over højderyggen, som er skillelinjen for floder, der løber mod øst og vest. Laksene skal svømme 1300 km fra Vancouver op ad Fraser River for at komme til deres gydepladser ved højderyggen.

Albertas væsentligste indtægt kommer fra olie og naturgas.

Her findes 4 nationalparker, som samlet dækker 4.000 kvadrat km. Alene i Jasper er der 2700 km hikingstier. Byen Jasper og Hudson Bay Company blev etableret i 1813, og det var her pelsjægerne mødtes.

Nationalparkerne blev grundlagt i 1907, og i 1911 blev jernbanen etableret.

Vi kører ind i Jasper Nationalpark, og her betales 8 CAD pr. person pr. dag.

Efter endnu en oplevelsesrig dag er vi nået frem til Torquinn Inn i Jasper, og det er tid til afslapning og aftensmad.

onsdag den 26. august 2015

Onsdag den 26. August 2015, Prince Rupert til Prince George med Tog

Skrevet af Lis & Aage

Efter morgenmaden på hotel Crest, kørte Ian os til toget. Solen skinnede fra en skyfri himmel. Lone uddelte oversigtskort til turen, som foregik med VIA Rail Canada.

Toget var overbooked, så 8 af os måtte tage til takke med pladser i økonomiafdelingen i stedet for i luksusafdelingen. Men ved lidt ombytning i løbet af turen og rotation til Domen var alle glade og tilfredse. Vi havde en hel kupe til 8 personer.

Turen fra Prince Rupert til Prince George var på små 800 km. og varede i godt 13 timer. Vi startede i et område med høje bjerge. I løbet af dagen fladede terrænet ud, men der var træer næsten overalt. Træernes dominans blev kun brudt af floder, udtørrede flodlejer og en del søer, især sidst på dagen. Vi så kun ganske få byer på ruten.

Dag-10-002 Dag-10-007 Dag-10-013

Efter at vi var blevet installeret på toget kl. 8, blev der serveret morgenmad efter ca. halv time. Virkede lidt overflødigt, idet vi kort forinden havde fået morgenmad på hotellet.

Efter et par timers kørsel gennem et smukt landskab, nåede vi ved 10 tiden til Terrace, hvor der var en kort strække ben og rygepause.

Herefter fortsatte vi til Smithers, hvor vi ankom ved ca. 14 tiden. Her fik vi lov til at spadsere og ryge m.v. Efter ca, 15 min. steg vi igen ombord på toget. Vi skulle dog vente et stykket tid på et modkørende godstog, så togpersonalet udnyttede ventetiden til at servere en frokost.

Dag-10-009 Dag-10-024 Dag-10-026

På den videre færd så vi, udover træerne, også mere kendte planter såsom, hyben, mælkbøtter, tidsler, bjørneklo m.m. langs jernbanen. Ved 16 tiden passerede vi Houston, som var den første byen på turen, hvor vi så industri og også en golfbane. Turens højeste sted var på 721 meter, lå mellem Rose Lake og Burns Lake. Vi så nu også flere græsarealer, men ingen egentlige dyrkede landbrugsarealer.

Kl. ca 18.30 kørte vi ca. 15 min. langs med Fraser Lake, nok et af turens flotteste steder.
Kl. ca. 19.15 blev der serveret aftensmad (med 4 valgmulighder) inkl. vin på toget.

Mørket havde sænket sig, da vi ved kl. ca. 21.15 ankom til Prince George.
Vi spadserede de ca. 15 min. til hotel Ramada, et meget moderne hotel.

Ian var allerede ankommet med bussen og alle kufferterne var bragt ind på hotellet. Alt i alt en rigtig dejlig dag grundet bl.a. det fine vejr, det flotte landskab, en behagelig togtur og ikke mindst det gode selskab med jer alle.