Viser opslag med etiketten 2015 Island Tur 2. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten 2015 Island Tur 2. Vis alle opslag

lørdag den 25. juli 2015

Lørdag den 25. Juli 2015, Hjemrejsedag fra Island

Skrevet af Jytte og Jørgen

Alle skulle tidligt op, da der var morgenmad kl.5.00. Kufferterne pakket for sidste gang på denne tur. Vi skulle være klar til afgang kl. 5.45. Desværre var det ikke Fridrik som skulle køre os i lufthavnen. Køreturen til lufthavnen var hurtig overstået. Derefter tjek ind så vi kunne komme ind i taxfree og få brugt de sidste Islandske kroner, eller få toldpenge tilbage.

Vi må sige farvel til Edith som skal med fly til København.
Vi flyver næsten til tiden, mange får en lille morfar på den korte tur til Billund.
I lufthavnen får vi sagt farvel til hinanden, inden vi får vores bagage.

Tak for en oplevelsesrig og spændende tur. Tak for godt selskab til alle rejsedeltagerne.

Tak til Lone, Leif og Ellen.

fredag den 24. juli 2015

Fredag den 24. juli 2015, Porvaldseyri & Den Blå Lagune

Skrevet af Jytte og Grethe

Vi vågnede op til fint vejr på hotel Edda i Vik, hvor vi havde overnattet på hotellet og i de nærliggende hytter.
Efter morgenmaden fik flere købt garn i uldbutikken, før bussen kørte mod klippehalvøen Dyrholaey, Islands sydlugste punkt. På klipperne sad søpapegøjerne allerede i positur, klar til at blive fotograferet. Havternerne fløj om ørene på os mens vi fotograferede både fugle og klippeformationer.

P1020869 P1020879 P1020893

Næste stop var Skogafoss, et meget højt vandfald. De mest morgenfriske tog turen op af de 429 trin, for at se vandfaldet fra oven. Før kaffen kunne nydes i det fri, måtte o pvasken klares, da den var blevet glemt dagen før. Med de mange hjælpsomme hænder, var den hurtig klaret.

P1020906 P1020908

På bondegården Porvaldseyri blev vi vist rundt af bondemanden Olafur. Han fortalte først om vulkanudbrudet i i 2011, hvor gården var blevet dækket af aske og varmtvandsforsyningen ødelagt, og derefter så vi de mange aktiviteter der var gang i på gården. Vi sluttede med at se film fra udbruddet, der bla. viste hvor stærke naturkræfter der er på spil, og hvor ukuelige det islandske folk er.

P1020911 P1020912 P1020913

Hele dagen igennem fortalte Fridric på vanlig vis historier, om de mange "mærkelige" personligheder han kender på Island og Lone fortalte om statistiske tal fra Island. 

Næste stop Selfoss, hvor det blev tanket op med diesel, garn, is og andet mundgodt.

I Den blå Lagune fik vi 12 dages rejsestøv vasket af. Vi nød det varme vand og mange gjorde et hæderlig forsøg på at få udglattet rynkerne med hvide muddermasker.

P1020921Afskedsmiddagen fik vi på restaurant Den blå Lagune, hvor der blev serveret "hømmersuppe" (Fridric udtale af hummersuppe), lækkert lammekød og skyrdessert anrettet som vulkan.
Vi sluttede af med aftensa ng på taget af restauranten, og fik sagt tak for en fantastisk tur til Lone, Fridric, Leif og Ellen.
Cirklen sluttede hvor den begyndte i Keflavik, hvor alle gik på værelserne, for at få pakket og få nogle timers søvn, før morgenmaden kl. 5.00.

torsdag den 23. juli 2015

Torsdag den 23. Juli 2015, Islagunen og Gletschere

Skrevet af Nini og Marianne.

Kl. 8.15 fortsatte vi rundturen på A 1 i Agent 007's fodspor. Vi kørte mod Vatnajøkull, Europas største gletsjer. Gletsjerens 1000 år gamle is bruges bl.a til en ny specialøl, som vi smagte i aftes. Den er god. Vi ankom til islagunen kl.9.30 og gik rundt i området, hvor vi så en masse havterner. De havde fundet et sted med tobis, for flere kom flyvende med den lille fisk i munden. Vi så også sæler og sejlende isbjerge. Efter en time startede sejlturen på lagunen. Vi var iført redningsveste og fik forbud mod at svømme !! Turen foregik i pensionerede amfibiekøretøjer fra Vietnamkrigen med en charmerende spansk guide. Vi sejlede mellem isbjerge i alle farver og formationer. De er blå, når de lige er vendt rundt og mange havde sorte striber fra aske fra vulkanudbrud. Vi smagte også på den 1000 år gamle is, men Lone havde desværre glemt whiskyen.

IMG_4222 IMG_4232 IMG_4236


Lagunen er vokset 25 % de sidste 5 år og er nu 30 km2. Man frygter for broer og veje i området, hvis dette fortsætter.

Efter 1/2 time på vandet kørte vi på land, igen og turen gik videre i vores egen bus ad A 1. Det var en flot tur med sol på istungerne og den 1 km tykke gletsjer. De islandske gletsjere er tempererede så deres temperatur er omkring frysepunktet.


IMG_4273 IMG_4276 IMG_4278
Kl.12 nåede vi vores frokoststed på Svinafell campingplads. Vi var nu i det område, hvor Njals Saga foregår. Gruppen er også lige så handlekraftig som de gamle vikinger, så efter en time havde vi lavet dejlig frokost, nydt den i solskin og pakket sammen igen. Gletsjeren ventede lige om hjørnet. Vi blev modtaget af 3 søde, unge mennesker som tilpassede gletsjersko på os alle, og derefter førte de os sikkert ud på isen. Vi skulle dog først gå op til gletsjeren gennem et smukt landskab med mange forskellige blomster. Det var spændende at gå på isen og efter lidt øvelse, havde vi alle tillagt os den specielle gangart, så piggene gik ned i isen og vi kunne gå både op og ned uden "at gå på hovedet". Vi fik en grundig indføring i gletsjerens dannelse og områdets geologi. Det var fascinerende at se de dybe huller og revner med klart blåt vand. Dybden blev demonstreret ved at kaste en sten i hullet.

IMG_4284 IMG_4291 IMG_4299

Da vi var vel nede igen efter ca. 3 timer kørte vi til Skaftafell og holdt is/kaffe og tissepause. Derfra var der 139 km til Vik, vores overnatningssted. Turen gik gennem en sandørke n, dannet af oversvømmelser efter vulkanudbrud under isen. Det sidste udbrud var i 1996, hvor broen over elven blev ødelagt - "gulvet forsvandt". Det var Vatnajøkull, Islands største vulkan, der har krateret fyldt med is. Herfra udgår de mange gletsjertunger, vi så en del af på turen. Det var først i 1974, at det lykkedes at etablere en vej, så man kan køre hele vejen rundt om øen. Det er vi glad for !! Vi nød det afvekslende landskab med øde sandørken, frodige marker og lavaområder fyldt med mos. Det sidste udløste et fotostop.

Sydlandet er frodigt men tyndt befolket, da man lever med faren for oversvømmelse ved vulkanudbrud længere inde i landet. Katla er udstyret med en masse måleinstrumenter, der kan varsle et vulkanudbrud 8 timer før det sker. Så man må hellere have pakket tasken, når der er fare på færde.
Der blev også tid til historien om sandstormen, Fridriks Peugeot 404 og sømmene.
Efter gode oplevelser og gode historier nåede vi Vik - den lille by med 400 indbyggere - og endnu en god middag, hvor vi smagte kvansuppe. Nogle nåede endnu et indkøb i uldbutikken, så der var noget til alle.

onsdag den 22. juli 2015

Onsdag den 22. Juli 2015, Østfjordene

Skrevet af Nini og Marianne

Kl. 8.35 var vi klar til afgang med et nyt forhjul. Vi startede dagen i regnvejr med både morgensang og fødselsdagssang for Svend Erik. Efter en lille time ad A 1, lavede vi et "japanerstop" ved Gödafoss = gudevandfaldet. Det var her gudestøtterne blev smidt i vandet år 1000, da islændingene gik fra hedenskab til kristendom, besluttet på Altinget.

P1020734 P1020743IMG_4170

Kl. 10.30 var der kaffe- og  tissepause ved supermarkedet i Myvatn. Derfra gik det videre ind over ørkenen i 600-700 meters højde. Her er kun to gårde tilbage. Vi fik historien om kineseren, der ville købe den ene. Det er også her Laxness' roman "Frie mænd" (1934) udspiller sig.

Vi kørte forbi fjeldet med 50 km tunnel - til vand! Det driver et kraftværk, som bruges til aluminiumsproduktion. Kl. 12.45 nåede vi Egilsstadir, hovedstaden i Østlandet. Efter endnu en tissepause og besøg i Netto, samt en kop kaffe, kørte vi videre forbi Islands største skov - 750 km2. Her laver man forsøg med forskellige træsorter. Vi fulgte nu vej 92 fra Egilsstadir til Reydarfjordur. Derefter vej 96 langs fjorden og gennem en 6 km lang tunnel. Det var på disse kanten, at "Karitas" boede som ung. Det er også et geologisk smørhul. Køreturen langs de østislandske fjorde er meget smuk , især i klart vejr som i dag. Der er få fastboende, så der er langt mellem skolerne. Børnene kommer oftest på kostskole fra 6. klasse. Det koster ca. 15.000 d.kr. om året incl. sport, vask og kost. Sulten begyndte at gnave og kl. 14.30 nåede vi cafe Margret i Breidalsvik. Her fik vi lækker plukfisk. Efter en lille time gik det videre ad hovedvej 1. Den kan være spærret pga. storm over 30 s/m, men vi slap heldigvis igennem.

IMG_4172 IMG_4165 IMG_4163

I Djupivo gur, som har været beb oet siden 1589, er befolkningen synske. Det skyldes måske de høje bjerge på over 1000 meter. Lige udenfor på øen Papey lever 36.000 søpapegøjer og andre havfugle. I byen så vi også en flot stensamling, samlet i området af en meget entusiastisk mand. Da vi kom ned på havnen, så vi to både komme ind og losse dagens fangst. Der kan fanges 100.000 regnbueørreder i de 18 net pr. dag!

P1020755 P1020762P1020765

I næste  bugt så vi  masser af san gsvaner med "svanslinger". Køreturen føltes ikke så lang, da Fridrik underholdt med sine oplevelser, som rejsende specialist fra Reykjavik.

Efter et kort fotostop nåede vi frem til vores smukt beliggende hotel tæt på byen Höfn.

Vi havde da været godt 10 timer undervejs. På hotellet sluttede dagen med en lækker buffet og endnu en fødselsdagssang.

tirsdag den 21. juli 2015

Tirsdag den 21. Juli 2015, Dettifoss & Krudttønden

Skrevet af Ingrid Nielsen.

I dag blev plan A eller B taget i brug. Vi skulle have pakket kufferten i Laugar og med sidespring slutte i Eigilsstadir. I stedet drog vi ud fra Akureyri efter en dejlig morgenmadsbuffet.
På vej ned til Dronningens vej-gade nød vi udsigten over vandet og talte på krydstogtsskibene som lå ved kaj. De fik nok brug for mindst 52 busser. Fridrik fortalte, at han engang havde arbejdet i Brugsen som vi kom forbi og boede hos sin tante.

 IMG_4037 IMG_4038 IMG_4041

Første stop på turen var Husavik som vi nåede til efter en skøn panoramatur i dalen forbi en tørvegård af bagvej Nr 87. Vi kom i kirke og Lone gik til bageren for at købe dan sker-rugbrød til vores frokost.
Fra Husavik kunne man sejle til Grønland. Det kostede jf. Lone en jet-jager.
Vi kørte videre til et varmere område med drivhuse - øens største producent af tomater, agurker og peberfrugter. Her blev der igen gjort indkøb til vores frokost.
Turen fortsatte via Holasande. Et dejligt hedelandskab med skønne får og lige der midt på heden tabte bussens ene hjul pusten.

P1020675 P1020681 P1020684

Der måt te skiftes hjul. Fridrik fandt den blå kedeldragt, handsker og div. nyttige hjælpemidler frem af bussens gemmer. I et godt team-work anført af Hans og Lorenz blev hjulet skiftet imedens trafikken blev sat på slow så de kunne arbejde sikkert.
Frokosten i Reykjahlid i høj solskin. Fridrik besøgte sin mekanikerven i byen Karl Vidar, men han kunne ikke hjælpe med et nyt dæk

. IMG_4060 IMG_4064 P1020689   

Efter fro kosten kørte vi til Dettifoss. Meget flot og med vandet bragende ned gennem det 100 m brede og 45 m høje vandfald. Vi gik rundt i området og kunne høre bruset.
På vej mod Helvedets køkken kunne vi langs vejen, følge den gamle vej med varder som stadig bruges af vandrere. Helvedets køkken - krudttønden - var igen en spændende oplevelse. En sand farvesymfoni og jorden der hvæsede og spruttede. Lugten ...

Videre til vulkanen Krafla, hvor man har opført et termisk kraftværk. Nedkøler jordens varme vand inden værket kan producere. Vandet - iskoldt - i selve vulkankrateret var skøn dyb-blå og med de brune sider lignede det rigtig land-art-kunstværk.

P1020703 IMG_4098 IMG_4103

Hjemtur syd om Myvatn med lidt gensyn fra turen dagen i forvejen og Fridrik havde panderynker over at bussen var utilpas.
Vi kom alle vel tilbage og Lone og Fridrik fandt til sidst huset hvor en kendt amerikansk skuespiller havde boet.

mandag den 20. juli 2015

Mandag den 20. Juli 2015, Hverfell & Dimmuborgir

Skrevet af Anette Laursen

Vejret: overskyet, regn, blæst & 4 grader.

Vi spiste morgen mad fra kl. 7 dejligt morgen buffet.(det bedste af det bedste)
Afgang med bus kl. 8.00. Planen var at vi skulle se Gødafoss vandfaldet, men på grund af det strålende vejr blev planen ændret til plan B, som var besøg på et fugle museum Sigurgeirs .Det var en flot udstilling af flotte fugle og æg, samt historien om tilblivelsen. Hele området vi færdes i hedder Myvartn.

IMG_3967 IMG_3970 IMG_3974

Efter besøget kørte vi tilbage til Kaffi Borgir hvor vi tidligere havde holdt tisse pause. Nu var vi der for at spise middagsmad. Vi fik rugbrød med laks og en bolle med laks (lidt  tungt). Heldigvis var der ikke ret mange der kunne spise op, for så kunne bussen ikke have kørt derfra.

IMG_3975 IMG_3982 IMG_3988

Derfra k ørte vi om til stien det førte op til Hverfell krateret. Vi delt i to hold. Hold 1 gik med op til kanten af krateret, hvor de nød udsigten, og gik så samme vej ned. Hold 2 forsatte langs kraterkanten for at finde en vej ned. Alle klarede nedstigningen ad siksak stien. Derefter gik vi gemmen lava formationer, nogle for at gense deres familie. Efter en længere vandretur igennem det smukke område, genforenes vi med den anden gruppe ved Dimmuborgir Cafe.

P1010371P1010390 P1010398

Derefte r kørte vi til en P-plads ved Myvatn Hotel, hvor vi fik kaffe i det fri, bag de små huse. Efter en gå tur i området med snyde kratere, vente vi snuden hjem mod Akureyri hotel Edda. Nu var klokken blevet 18.00, og klokken 19.00 var der aftensmad. Det var buffet, som var rigtig dejlig og lækkert. Efter middagen var der møde om dagen i morgen. Som var vendt på hovedet med en hel del ændringer.