Tirsdag/Onsdag den 17/18. Februar 2015, hjemturen

Skrevet af Ole Fryd Jensen

Vi starter med dejlig morgenmad på Hotel Alpine hvorefter vi pakker sammen og sætter kurs mod Auckland.   Vi skal forbi hospitalet og hente Grethe & Lone.  Grethe bliver udskrevet fra hospitalet i dag og skal flyve med os hjem.  Grethes ankel er nu opereret og hun er på krykker. 

Grethe får forreste plads i bussen til Auckland så benet kan komme op.

Første stop i dag er i Hamilton hvor vi stopper ved Den Botaniske Have. Her skal vi have frokost.  En utrolig smuk Botanisk have som er inddelt i flere afdelinger.

Der er tid til at gå lidt rundt på inspektion inden at der fremstilles frokost.  Alle nød frokosten og der var ikke meget som vi ikke fik spist.

  

Efter frokosten fortsætter vi mod lufthavnen.  Her kommer vi omkring kaffetid og det er nu tid til at sige farvel til Ewan.  Vi giver ham et kæmpe HIP HIP – Hurra J  I terminalen skal vi tillige sige farvel til Allan, Anne Grethe, Ingelise & Poul Erik, de skal nemlig på familiebesøg i Australien – i Brisbane området.

Det går hurtigt igennem Security  og de sidste dollars brændes af i butikkerne J   Grethe & Ole kommer til at få dejlige pladser på 1. klasse pga den brækkede ankel – meget fornemt.

Vores første flyvetur er til Sydney – her må Lone forlade flyet idet hun skal modtage det næste hold gæster. Vi får sagt farvel og går hen til vores næste fly.

Nu kommer der et langt stræk til Dubai  - hvor vi nyder bespisningen, servicen og få en lille en til kaffen J   Flere har sovet lidt undervejs og efter 14 timer ankommer vi til Dubai.  Flyskift og igen videre mod Hamborg, denne gang flyver vi ca. 7 timer.   Vi får lidt morgenmad ombord. I Dubai må vi siger farvel til vore rejsefæller som skal med direkte til Kastrup  og vi lander i Hamborg omkring middagstid.   Bussen holder klar og vi får alle kufferter pakket på bussen for sidste gang.  Vi starter hjemad og dejligt med en frisk madpakke hvor vi kan få flere stykker rugbrød med pålæg. Dejlig når man ikke har fået rugbrød i 3 uger. 

Vi lander i Haderslev , og jeg må stå af bussen i Hammelev  inden den kører videre til Kolding og Odense.

Tak for en dejlig tur sammen med jer. 

2015 New Zealand Tur 1 Vis diasshow Hent alt

Mandag den 16. Februar 2015, Whakarewarewa

Skrevet af

Sidste fulde dag i New Zealand, som startede med den gode nyhed om at der er en god mulighed at Grethe og Ole kommer med hjem i morgen. På vejen hen til Whakarewarewa landsbyen fik vi lidt af historien om Hans Falck, der kom til landet. Udenfor landsbyen mødte vi vores guide, som fik os til at udtale det fulde maorinavn for deres landsby, og det var et rigtig langt ord. Der var et hus i landsbyen, hvor beboerne måtte forlade det for et stykke tid. En dag i køkkenet begyndte det at ryge op fra gulvbrædderne fra undergrunden, som gjorde at træet begyndte at rådne. Der var rigtig gang i dampene fra undergrunden, vandhullerne og mudderpolen. Et vandhul boblede afsted og så længe det gjorde det havde de ingen bekymringer. Desværre var Puhutu ikke ordentlig i gang da vi så den, men vi fik en god demonstration af hvordan de udnytter braks planten istedet. Inden frokost så vi deres maori show af dans og haka, hvilket var rigtig godt. Frokosten var deres Hangi taster, hvor de tilbereder maden i jorden og vandhullerne og det hele var saftig og dejligt.

  

8 mennesker forlod selskabet og drog ud på eventyr til hobbiton. Vi blev hentet af en turistbus på busstationen og kørte til landsbyen, hvor vi blev sat af sammen med en turguide. Hele landskabet var som man så det i filmen, desværre kunne man ikke gå ind i hobbithullerne da der ikke var noget bag dørerne. Guiden fortalte blandt andet at køkkenhaven har rigtige grøntsager og at blommetræerne oprindeligt var æble- og pærettræer. Inden vi skulle med bussen igen, kunne man gå ind på the green dragon og få en øl el. cider, som var med i billet. Derudover kunne man købe bagværk, hvor de brugte deres grøntsager fra køkkenhaven. Det hele var pengene værd, men man skal være bare lidt fan af hobbitten og ringenes herre for at få det optimale ud af turen.

  

Efter middagen kørte vi andre (altså dem der ikke skulle til Hobbiton ) med bus ud til de polynesiske bade. Alle på nær 3 ville i spabadene. Vi tog hver en "mælkekasse" til tøjet - klædte om  og tog brusebad i de meget store omklædningsrum. Mælkekassen placerede vi på reolvæggen ude ved spabadene, og så gik vi først i det 39 grader bad, efter et par korte svømmeture blev de fleste stående og nød varmen og den noget specielle lugt. Dejligt bassin med stådybde og 12 m langt. Nå, men videre til de lidt varmere og soppedybe bassiner, der var op til 41 grader, men her opholdt de fleste sig kun i kort tid - det gav simpelthen for meget hjertebanken og sved på panden. Derefter gik  næsten alle  tilbage til det første store bassin og slappede af. Og heldigvis nåede alle det, inden selskabet fra Japan fyldte hele bassinet. Efter badeturen og en tiltrængt is/øl deltes gruppen - nogen gik på shopping og nogen to hjem på hotellet.

Vi kom tilbage til hotellet lidt over seks og havde indtil kl. 19:30, hvor vi havde vores afskedsmiddag.

2015-02-16 Rotorua Vis diasshow Hent alt

Søndag den 15. Februar 2015, Huka Falls

Skrevet af Rita & Holger Skydt

Det er søndag morgen, og vi skal forlade Tongariro National Park - Hotel The Park.

Solen skinner fra en næsten skyfri himmel, efter en kølig nat, der har givet rim på tagene. Efter endnu et dejligt morgenbord læsses bussen og Tom og Tamira er kommet for at tage afsked med os. Vi synger vores morgensang akkompagneret af Toms guitar. Herefter synger de en sang og Tom beder en afskedsbøn for os. Inden bussen ruller afsted, tager vi alle afsked med Tom og Tamira på ægte maorivis.

Positive mennesker, som har brugt meget tid på os, og som vi alle kun kan respektere.

Ole og Ewan hjælpes ad i dag, da Lone har overnattet på hospitalet i Rotorura for at bistå vor tilskadekommende rejsefælle.

1. stop efter at have taget afsked med vulkanerne er Lake Taupo, nsom er NZ's største sø - 46 km. lang og på det bredeste sted er den 43 km.

Derefter er der kaffestop i byen Taupo - der er fortsat godt vejr.

  

Herefter har vi et lille stop ved Huka Falls.. Det er, den op til 100 m. brede, Waikato River der uden for Taupo presses sammen gennem en 15-20 m. bred kløft, hvilket giver en voldsom kraft på vandet, som buldrer forbi med 220.000 liter vand pr. sekund.

Vi fortsætter mod Rotorura og ser flere steder dampe komme op fra jorden pga. det thermiske bælte vi kører igennem.

Vi bemærker endvidere, at et større skovområde er fældet for at gøre plads til en kvægfarm. Flere penge i mælk end i træ.

Da vi ankommer til Rotorura er det en flot by, der møder os i strålende sol.

  

Vi kører ned til Lake Rotorura med landsbyen Ohinemuto, hvor vi skal have frokost i haven med søen, som en fin baggrund.

Der slæbes proviant, borde og bænke og vi bydes velkommen på maori-vis. Denne gang udnævnes en leder og valget falder på Leif.

Efter ceremonien - hvor det kun er Leif der trykker næse med de 2 maorier, stiller køkkenholdet an til frokost, der suppleres med store nykogte rejer og nykogte majskolbestykker - tilberedt af maorierne.

Vi får igen fortalt maoriernes skabelseshistorie og også betydningen af bynavnet. Ohinimuto = slutningen på en ung piges tragiske død.

Efter dette besøg er der en lille sightseeing i byen og dernæst 1 1/2 time til fri disposition.

Kl. 17.00 samles vi op og henter Lone på hospitalet. Det går godt med vores rejsefælle, som nok skal regne med nogle dage ekstra, når vi andre tar hjem tirsdag.

Vi checker ind på sidste overnatningssted - Hotel Alpine, hvor vi har vort eget lille spa bad og en fælles swimmingpool i haven. Der nydes en kold øl i haven inden vi indtager aftensmaden på Cafe Green Pebers. Dejlig grillmad.

Slut på endnu en dejlig dag i NZ. - NB: Ole og Ewan klarede dagen i fin stil, men trak sig hurtigt tilbage, da Lone kom på banen igen.

2015-02-15 Huka Falls Vis diasshow Hent alt

Lørdag den 14. Februar 2015, Vandredag

Skrevet af: Marianne&Leif

Lille Vandretur:
I dag er det lørdag og det er Valentindag. Vi møder Tom's kone Tamari, deres søn Mikaere, hans kone Sopia og deres 6 årige datter Frida. De skal med os på tur til Mt. Ruaphu.

Første stop ved Taihaw Falls, og vi hører om lyngen, som desværre her kvæler meget vegetation. Mange blev fotograferet på stenen hvor Gollum sad i filmen Ringenes Herre.

Så var det National Park Visitor Centre, hvor vi så film om vulkaner, og så en pengeseddel med portræt af Tom's bedstefar, den første Maori, der kom i parlamentet.

  

Vi fortsætter til liften, der skal føre os op i 2020 m højde. Nogle fra gruppen gik en lille runde, før vi indtog vores medbragte frokost. Efter frokost siger Lone: Det er jo sådan, at vi skal ud på en lille tur, bare stille og rolle. Meeeeen det blev det jo desværre ikke helt . Nogen gik halvvejs, andre helt til tops (2500). 3 + Tamari vælger at vende om og gå tilbage. Desværre glid er den ene og må hentes med helikopter og flyves til Rotorua ØV ØV, men Lone følger med. Resten tager med liften ned og inden vi kommer til vores hotel, får 8 muligheden for flyvetur over vulkanerne.

Store Vandretur – Tongariro Crossing:
4:50 alarmen lyder til den 19,4 km. Lange vandretur med afgang kl. 6:00 fra hotellet. Tom kom og spiste morgenmad med os, inden vi kørte afsted for at mødes med Hayes ved grusvejen til tongario bjerget. Inden vi begyndte bedte Tom en lille bøn om at vi ville få en god tur og at der ville blive passet godt på os. For os der havde taget skiundertør på fra starten var vejret fint, men det blæste en pelikan indtil der manglede 1/3 af turen. Tom var en rigtig god fører, som holdte pauser på de rigtige tidspunkter og sørgede derfor at vi alle kom rigtig op på toppen. Hayes var bagtrop og gjorde det også rigtig godt. Undervejs fortalte Tom og Hayes små historier og en gjorde især indtryk. Før i tiden boede deres forfædre ved Lake Taupo, senere lavede de hvide en kunstig sø ved siden af med forbindelse til den nuværende sø for elektricitet. Søen begyndte derfor at stige, så husene forsvandt og gjorde at de måtte flytte uden noget form for kompensation. Den kom først meget senere. De sidste 45 min. af turen var der stilhed og vi alle var meget fokuseret på at nå målet, som vi kom til kl. 14:31.

  

Vi var de første der kom tilbage til hotellet og den stod derfor på boblebad og øl på deres baggårdsterrasse. Det andet hold kom tilbage fra deres tur, men to mindre end der tog afsted om morgenen. Vi fik den triste nyhed at Grethe var gledet på en løs sten og havde fået et slemt brud på anklen og benet. Lone var derfor med på hospitalet, så hun ville være i de bedste hænder.

2015-02-14 Vandredag Vis diasshow Hent alt

Fredag den 13. Februar 2015, Maori Kulturdag

Skrevet af: Lone

Vi møder fra morgenstunden Tom og samler senere Høvding Shane op. Vi skal i dag have en  dag hvor vi hører om Maori-kulturen. Dette fortælles af maorierne Tom og høvding Shane, Shane er høvding for 45.000 Maorier.

Dagen starter med vores morgensang hvor også Tom synger en maori-sang. .

Turen går videre i Tongariro Nationalpark. Vi skal  være sammen med Tom og Shane, som skal guide os igennem en 6 km regnskovs vandretur omkring bjergsøen Rotopounamu. Park og sø er Maori-land.

Skoven, er skabt af skovguden Tane, og er et stammens supermarkeder.  Tom, som er en god  og stolt fortæller sammen med Shane hvad træer, buske m.m. bliver brugt til.

  

Vi får  smagsprøver, blade som smager som peber.  Maorierne  har brugt skoven gennem mange år og deres historie går omkring 299 år tilbage.  Da europæerne skulle vinde land opstod der krige, sidst i slutningen af 1800 tallet ved Teporere højen, hvor europæerne tillige dræbte kvinder og børn. Efter dette besluttede Maori høvdingen, at give landet til folket, mod at Maorierne fik brugsretten. Efter lange retssager er jorden atter tilbage på Maori hænder, som formår at skabe økonomi og fremtid for jorden.

Vi får en dejlig frokost, som stammen har tryllet frem og efter frokosten er der tid til slappe lidt af. Nogle hviler lidt på græsplanen og får et lille hvil andre går tur op til kirkegården.

   

Vi besøger senere på eftermiddagen  en Marae, det hellige hus, som Tamari(Tom's kone) Tom og Shane tilhører. Her møder vi Tom's  kone Tamari som fortæller om, hvad man anvender en Marea  til, bla. eftertænksomhed og stedet hvor man får forfædre i tale.
Om eftermiddagen ser vi samtidig hvordan stammen gør klar til vores Hangi-dinner. Vi glæder os til at følge med i madlavningen og det  er et stort øjeblik da de yngste mænd/drenge gør klar til at tage maden af.  Det er virkelig en delikatesse.
Vi bliver serviceret som et femstjernett hotel - det er meget flot.  Nu kommer dagens overraskelse nemlig at 35 børn kommer og underholder  med sange & musik. Det er en fantastisk forestilling børnene fremfører og de får store klapsalver. 

Vi sluttes dagen  med middag i selskab med nævnte Maorier og familie, Tom har stået for tilberedningen af middagen, og aftenen slutter med Maori sang og dans.

Godt trætte kører bussen os hjem til The Park og vi gør klar til næste dags vandretur.

2015-02-13 Maoridag Vis diasshow Hent alt

Torsdag, den 12. Februar 2015, På vej til Tongariro National Park

Skrevet af Anna Grethe og Anders

I flot solskinsvejr forlader vi kl. 9.00 hotellet i Masterton og kører nordpå ad emigranternes hovedvej. Et fantastisk smukt kuperet landskab med den oprindelige New Zealandske bush. Et uvejsomtsomt terræn som bla. danske udvandrer måtte kæmpe sig igennem for at nå frem til de jordlodder de havde fået.

Dagbogsforfatterne må have taget sig en ordentlig lur da morgensangen blev sunget, for vi kan ikke huske at vi sang den .
Efter en halv times tid nåede vi frem til Mt. Bruce Wildlife Center.

  

Her så vi en digital genskabelse af fuglelivet der stortrivedes før mennesket kom til. Nulevende og uddøde fuglearter blev vist i deres rette element. Centeret gør et stort arbejde for at truede dyrearter kan forblive en deL af New Zealandske natur.

Spændende at se indsatsen for at redde den klumpede, men fascinerende kiwi. Høre om hvordan æg blev indsamlet og udruget. Hvordan den nyfødte kiwi blev passet som et lille barn i kuvøse,  vuggestue og børnehave inden den som ringmærket blev sat ud i naturen på det sted ægget blev fundet. Vi så en levende hvid kiwi som er nataktiv i et rum hvor dag og nat var byttet rundt. Mange frivillige deltog i arbejdet som også omfattede øglen tuatara, der kan blive op til 200 år gammel. For den foregår alt i langsomt tempo, selv åndedrættet, og er først kønsmoden når den er omkring 40 år.

En fantastisk park med den oprindelige bush hvor nogle dyr levede frit og de mest truede i voliere.
I et vandløb med ål kunne Hans og Povl iført vaders få ålene til at spise af en sølvske. Det var for risikabel at lade ålene spise direkte at hånden - der kunne smutte en finger ind i gabet med tænder som modhager, og så havde man fået ål på "kloen". Alt i alt en god oplevelse.
Frokosten samt kaffe og kage blev indtaget på centeret. Der var ikke ål i gele' og ej heller sølvske på bordet.

Videre i bussen går det nordpå med en god chauffør ved rattet. Nordøens landskab er anderledes end sydøens. Lidt grønnere og mere bløde kurver. Der er stadig en del får og kvæg på markerne.
Lone fortalte om danske Jens Hansen. Ikke ham med bondegården, men en anerkendt sølvsmed, som har designet ringene til Ringenes Herre og Hobbitten.

  

Lone havde fortalt om en tyrestation, så flere af os troede vi skulle besøge en tyrefarm. Efter et par timer gjorde vi holdt i byen Bulls. Her brugte man byens navn uden omsvøb som "tyr".
En sjov by at bruge en halv time på.

I horisonten kunne vi efterhånden se det tre vulkaner, Mt. Ruapehu, Mt. Ngaunihoe og Mt. Tongarino, der bliver vores naboer de næste tre dage. Vi havde nu nået Tongarino National Park og blev indkvarteret på Hotel The Park for de kommende tre nætter.

Et hyggeligt og afslappet sted med udsigt og sjæl.
Inden middagen blev vi præsenteret for maorien Tom, som straks gik ind i os med træsko på. Vi glæder os til nærmere bekendtskab med ham og andre maorier.
Aftensmaden!!! Lækkert og veltilberedt, men i mængder der fyldte alt for meget under maveskindet.

2015-02-12 Tongariro Vis diasshow Hent alt

Onsdag den 11. Februar 2015, Wellington

Skrevet af Lisbeth & Mogens

Vi starter tidligt ! kl. 6.00 var der morgenmad og kl. 7.00 forlod vi hotellet for at køre til færgen der skulle fragte os fra sydøen til nordøen. Tre timer i solskin og klart vejr, en rigtig flot tur med en flot indsejling til Wellington. Sjovt at færgen vi sejlede med, var en tidligere Bornholmerfærge.

  

I Wellington besøgte vi nationalmuseet, meget spændende med skeletter af de store hvaler, vi så store blæksprutter og andre spændende dyr. Guiden fortalte os om jordskælv, hvor vi prøvede at mærke i et hus , lidt af følelsen hvordan det i vilkeligheden er ved 5,6 på rigterskalaen. derefter var vi inde i en Maori kirke, hvor der ikke var adgang med fodtøj, meget smukt med masser af træudskæringer. Derefter gåtur på havnepromenaden, en rigtig flot by, også fra vandsiden.

Turen gik videre igennem et meget smukt område med høje bjerge og dybe dale (i emigranternes fodspor) utrolig flot. Næste Hotel Grand Copthorne i Masterton, som var meget stort og flot. Efter spisningen, ringede vi til Danmark, for at ønske vores datter Marianne tillykke med de 40 år. Slut på endnu en dejlig dag.

2015-02-11 Wellington Vis diasshow Hent alt

Tirsdag den 10. Februar 2015, Queen Charlotte Track

Skrevet af Povl og Birthe

Vi vågnede op i vor dejlige lejlighed. Vi var tre sæt, som boede på modsatte side af vejen, hvor det store Hotel og restauranten lå. Vejret tegnede til solskin. Efter dejlig morgenmad gik vi 5 minutter ned til båden.

Vi sejlede afsted kl 7.50 og kl. 8.20 kom regnbuen ned bag i båden, men ingen af os fandt spanden med guldet. Kl 8.45 var vi i den første havn Ship Cove hvor Captain Cook i år 1770 søgte ly i 170 dage, optegnede kort over området, og her fik de hvide (pakehaer) og maorier første gang kontakt med hinanden.

Kl 09.00 gik vi i land på Resolution Bay Cabins, hvorfra vi skal gå 10,5 km på Queen Charlotte Track, som ialt er på 71 km.

I Resolution Lodge bor der en familie med børn, som bliver undervist via radio, så de også får skolegang og lærer at læse og skrive. Folkene der lever her tjener penge ved at leje værelser ud til turister, og det koster fra 1000 til 2000 NZD pr overnatning incl. morgenmad.

  

Vi begyndte at bruge "bevægeapparatet" og blev hurtigt stoppet af Lone, som fortalte om figentræ, som var plantet, lidt længere fremme af stien spottede Lone hurtigt silverbregnen, som Maorierne brugte som vejviser, og straks efter megabregnen "Livets begyndelse" som er af stor betydning for Maorierne. Der er over 100 forskellige bregner.

Da det havde regnet meget dagen i forvejen, var der mange små vandløb, men ingen sandflyers (myg) - heldigt for os. Cikaderne sang rigtig meget for os, nogle synes det var lidt enerverende. Så blev vi vist en busk med Five Fingers blade, Beach Trees, pludselig var der nogle kliklyde, som kom fra den Slimede Grønne Frø. Bellbird, fugl der fløjtede.

Abel Tasman og Cook så regnskoven på NZ for 200 år siden, og den hvide mand har på 200 år dyrket og ændret naturen til det, den er nu.

Så nåede vi til et udsigtspunkt, hvor vi kunne se Resolution Bay igen. Her stod vi stille, nød udsigten og sang vores morgensang. Kl var nu 10, og vi gik lidt igen, inden vi blev vist og fortalt om "Den sorte pest" som slår Beach træerne ihjel. Hele regnskoven vil gå til, hvis de ikke finder et middel, der kan bruges uden dyr og fuglelivet ødelægges. Nogle foreslår man måske skulle lade naturen gå sin gang. Lidt længere fremme af stien fandt Lone blade, som blev brugt af maorierne til brevpapir og toiletpapir, Lone skrev på et blad, så vi kunne se det.

  

På et udsigtspunkt bliver vi vist Motuara Island, som er blevet possumfrit, og hvor de har udsat kiwier og 3 andre fuglearter, som så kan leve i fred og formere sig. Toiletstop kl. 11.05 ud for Endeavour Inlet, som er navngivet efter Captain Cooks skib, herfra kunne vi se over til Madsens Camp, og pludselig så vi en Weka, der troede, den skulle have mad, men den forsvandt ind i krattet. På den videre tur så vi en due, som spiste sig tyk og fed i bær, og blev tidligere skudt ned af maorierne, og de spiste brystet. Fuglen Fantail, viftefuglen, var vi også så heldige at se.

Kl. 12.45 nåede vi til et skilt, hvor der stod 25 min. til Lodge Furneaux, og vi fortsatte i regnskoven og var ved restauranten kl. 13.10 efter at have gået 10,91 km, så vi var klar til frokosten med en dejlig kold lemon øl og en angus-bøf burger samt kaffe. Efter frokosten gik nogle omkring i området og andre fik en "morfar". Vejret var helt perfekt, overskyet med lidt sol en gang imellem på den 4 timers lange gåtur og i fuld flor, da vi nåede vores frokoststed.

Færgen skulle afgå kl. 15, men var en halv time forsinket, så vi var i Picton kl. 16.30, og havde fri på egen hånd til kl. 19.30, hvor vi mødtes til aftensmad og orientering om morgendagens strabadser og tidlig start på dagen.

2015-02-10 Queen Charlotte Vis diasshow Hent alt