Mandag/Tirsdag den 26./27. Januar 2015, Australia Day og Hjemrejsen

Skrevet af Jette og Jens Sørensen

Vi havde hele dagen på egen hånd. Det var Australia Day – Australiens Nationaldag. Om formiddagen var vi ude og handle. Der blev blandt andet købt ankelskånere, som kan holde jord og sand ude af fodtøjet, når man står i en udgravning. Nogle købte smykker, men den største absolut største artikel var koalabjørne, der kunne tale..


Om eftermiddagen skulle vi se flyveopvisning. Det havde tiltrukket tre krydstogtskibe mod normalt et i havnen. Først kom en lang kortege af forskellige både pyntet med masser af flag. Derefter skulle en jumbojet flyve lavt henover Harbour Bridge. Flyvningen blev dog aflyst på grund af dårligt vejr.

  

En time før afrejse kom Bent og Ehlen for at tage afsked med os. Bent fortalte mere om deres 50 år i Australien. Kl. 18 tog vi afsked med Lone, vores altid friske og energiske rejseleder.
Flyveturen gik planmæssigt, og vores bus holdt i Hamborg, da vi nåede frem. På busturen havde Lone også tænkt på os og sendt fire stykker smørebrød med til hver.
Godt trætte efter en hjemrejse på 33 timer og en begivenhedsrig ferie, tog vi afsked efterhånden som vi nåede frem.

Herunder er et album med alle billederne fra denne tur

Australien 2015 Vis diasshow Hent alt

Søndag den 25. Januar 2015, Darling Harbour

Skrevet af Morten Pedersen

Efter en våd aften starter vi til morgenmad 7.30 hvor der igen er æg og bacon.
Kl. 8.30 mødes vi i receptionen til afgang og går ned til færgen Circular Quay og sejler en skøn tur til Darling Harbour. Efter en kort gåtur kommer vi til Sydney Wildlife Center hvor der findes mange af Australiens dyr. Australien har 1 million forskellige dyr hvor 80 % kun findes i Australien. Vi har to timer til at udforske centeret.

  
Kl 12 går vi op og ser stedet hvor Kronpris Frederik mødte Mary. Her skulle vi spise frokost, men det blev aflyst så Lone var ude og finde et andet sted. Til frokost mødte vi også Ehlen og Bent som fulgte os resten af dagen.

  
Kl. 13.30 går vi til Sydney Aquarium for at studere fisk m.m meget flot. kl. 15. mødtes vi igen og får vores SydneyCard, som er en billet til det Maritime museum m.fl. Der er nu 3 timer til disposition, indkøb afslapning på barer og lign.

Aftensmaden indtages på restaurant “I am Angus”, hvor vi får en god steak med tilbehør. ca. kl 21:00 tager vi færgen tilbage til Circular Quay, derefter er aftenen fri. De fleste går hjem på vandrehjemmet efter en varm dag med mange gode oplevelser.

25-01-15 Darling Harbour Vis diasshow Hent alt

Lørdag den 24. Januar 2015, Sydney og The Rocks

Skrevet af Bertel

Den første nat på vandrehjemmet forløb fint omend lidt varmt.

Morgenmaden blev serveret kl 7:30 så der var tid til at fået sovet længe for dem der havde brug for det. Efter morgenmaden var der guidet rundtur ved vores egen personlige guide i The Rocks.

The Rocks er Sydneys første bebyggelse og blev grundlagt d. 26. januar 1788 hvor 11 engelske skibe lagde til og gik i land for første gang. Efterfølgende er 26. januar blevet Australiens Nationaldag og blever hvert år fejret med manér.

Man har i nutiden valgt, at de bygninger der har været i så dårlig kvalitet, at de ikke kunne reddes, er blevet revet ned og de nye bygninger har man efterfølgende fået passet ind til de eksisterende bygninger. The Rocks er i dag hjemsted for et rigt forretningsliv og der er også her at mange krydstogtsskibe ligger til, hvilket giver en masse liv til området.

  

Næste punkt på dagsordenen var turen ned til Operahuset.

Harbour Brigde hæver sig flot over havnen og ligger nabo til Operahuset. Harbour Brigde blev bygget under depressionen og har i dag 8 kørebaner, to jernbanespor samt cykel og gangsti. Der arrangeres klatreture på broen til en pris af ca. 250 AUS dollar.

Som dansker kan vi være stolte af Operahuset idet det er det er den danske arkitekt Jørn Utzon der står bag tegningerne.

Byggeriet startede i 1959 og var estimeret til en pris på 7 millioner AUS dollar i datidens priser.

Udfordringer med byggeriet gjorde dog at budget skred fuldstændigt og Jørn Utzon valgte i 1966 at sige farvel til projektet og opnåede dermed aldrig at set byggeriet endelig. Den endelig pris på byggeriet blev 102 millioner og var endeligt færdigt 1973, hvor dronning Elisabeth indviede det.

  

I 1999 stod Operahuset for at skulle renoveres og Jørn Utzon blev igen taget til nåede.

Ved hjælp af Utzons søn og datter, blev renoveringen af genneført selv om Jørn Utzon ikke længere magtede at rejse. De store ændringer der kan ses fra 2006 er blandt andet at hele området ud mod Harbour Bridge blev åbnet op med store glaspartier og at hele det udendørsområde blev til en integreret del af miljøet med barer og spisesteder.

Herefter stod programmet på jetbådssejlads i havneområdet. Det bliver man våd af, men det var meget sjovt. den stod både på 360 graders vendinger og fuld stop. Alt optaget sådan at man bagefter kan købe billeder og video til til turistpriser.

  

Videoklip Tur 1

 

Videoklip Tur 2

For de der ikke nåede at komme hjem og skifte tøj, blev næste tur på programmet en smule saltbelagt men de fleste nåede da at tørre.

På havnerundfarten passede vi lejligheder der i øjeblikket bliver solgt til priser i omegnen af 2 millioner aus dollar.

Vi mødte færgerne der sejler til Manly Beach og boligområderne.

Aftensmaden bestod af pizza med fyld af emu, krokodille og kængurukød.

Aftenprogrammet stod på Mozarts Tryllefløjten for de der havde lyst til det. Den håndfuld der ikke valgte at tage med nød musikken og en øl eller to udenfor Operaen.

24-01-15 Sydney Harbour Vis diasshow Hent alt

24-01-15 Jetbåd 1 Vis diasshow Hent alt

24-01-15 Jetbåd 2 Vis diasshow Hent alt

Fredag den 23. Januar 2015, Afgang til Sydney

Skrevet af Erik Fiedler Jensen/Birte Kej Nielsen

Under stille regn blev der spist dejlig morgenmad på Country Pathfinder Motor Inn, sidste dag på landet og en ny by og ny stat venter.

Vi fik sagt farvel til vores værter, bussen blev pakket og kl 07.30 kørte vi mod Brisbane. I løbet af natten havde der været skybrud i Brisbane, hvor der var kommet 65 mm, hvilket godt kunne forårsage trafikale problemer. Regnvejret fortsatte også hele vejen til lufthavnen.

I bussen havde vi stadig mulighed for at stille spørgsmål til Angus Adnam. Angus gav også nogle oplysninger om eksport af levende kreaturer og geder med fly Der blev givet 5% i handels komition for at sikre, at landmanden fik sine penge.

Angus Adnam takkede os alle for den store interesse, som var vist ved vores besøg. Alle vores værter var glade for vores besøg og den store spørgelyst.

I bussen sagde vi alle farvel til Margie og Angus Adnam.

Ved ankomst til lufthavnen forløb indtjekning med mere let, og der var tid til lidt at spise, for dem som ønskede dette.

Flyet endte med at være en time forsinket, men ellers forløb rejsen uden problemer. Vi ankom til Sydney kl. 17 lokal tid.

  

Vi blev delt i 2 grupper, og for vores gruppe var både bus og chauffør et tydeligt bevis på at alder ikke er nogen hindring.

Frem til bestemmelsesstedet fortalte Lone omkring færdselsregler og erhvervelse af kørekort i Australien.

Vel fremme på vandrerhjemmet YHA the Rocks var vi alle samlet for at sige tak til Bent og Ehlen Skjellerup for deres fantastiske indsats og engagement i vores tur. Ehlen fik sit ønske om en Georg Jensen dug til deres nye spisebord opfyldt.

Værelserne blev fordelt og kl. ca. 18.30 mødtes vi alle på 3.sal, en fantastisk udsigt.

  

Vi fik alle lidt koldt at drikke og herefter fik vi en kort rundvisning i området, hvorefter der var tid til aftensmad.

Vi spiste på en tysk inspireret restaurant i bedste Tyroler stil, der blev dystet i søm bradt, øldrikning, holdning af krus i strakt arm. Flere deltog og der var flere vindere i pigegruppen.

23-01-15 Sydney Vis diasshow Hent alt

Torsdag den 22. Januar 2015, Planteavl og Får

Skrevet af Jannie og Kim Nielsen samt Steen Hansen.

Vi fik morgenmad i garagen lige foran værelsesdøren. Bacon og æg på grill.
Vi kørte til det første stop, som var hos Ray Griffiths.
Ray har en planteavlsbedrift på 800 ha. Heraf kan de 280 ha vandes. Vandingen foregår Via overrisling. Markerne rettes af så de har et ensartet fald mod den ene ende, herefter laver man et vandløb af små diger således at vandløbets bund har samme bundkote som marken. Man får vandet ind i marken med små slanger via hævert metoden. Alt det overskydende vand samles op igen i et kæmpe vand reservoir, her samles regnvand også så det kan bruges til markvanding. Vand reservoiret fyldte 20 ha med de omkring liggende diger, reservoiret havde desværre ikke været helt fyldt de sidste par år på grund af manglende regn, så der blev ikke vandet så meget.

  

Markerne blev drevet med to afgrøder om året, sorghum om sommeren og en korn afgrøde om vinteren, udbyttet lå på ca 3500 kg pr ha men dette var på grund af den manglende regn. Jorden blev udelukkende drevet med 0-Til metoden og der blev sået ca. 8,5 hektarer pr time. Metoden bruges for at undgå fordampning og holde omkostningerne nede. Maskinparken bød på en Magnum 245, en Axialflow 2588 og en selvkørende sprøjte, alle maskiner kørte med gps. Sprøjten havde kun en lille vandtank da han ikke ville køre med noget tungt på de meget lerede marker, de sprøjter med en vandmængde på 30 liter pr ha.Jordprisen lå her på 6800 dollars pr ha. Der var en ansat på gården som fik 5600 dollars i måneden plus fri bolig.

Ray ville gerne sælge gården. Pris 6 millioner dollars inkl maskinpark.
Alle gårdene har kornsiloer hernede så man skulle tro at siloerne var billige men Ray fortalte at prisen på en 175 m3 silo var på 20.000 dollars.

  

Den anden farm vi kørte til var Condamine Plains. Farmen ejes af Harley og Min Bligh. Harley, og sønnen Hamish, kørte os rundt så vi kunne se markerne. Denne farm på 1000 ha var også med planteavl, men her var hovedafgrøden bomuld og farmen blev drevet med alt det nyeste teknologi. Her havde man investeret i et nyt vandingsanlæg som tildelte vandet med små sprinklere lige over afgrøden. Ved denne vandingsmetode kunne der spares 25 % . Selve vandingsmaskiner var af mærket Bauer som også kendes i Danmark. Maskinen er en lang bum med hjule under som dækker hele breden af marken og kunne køre på langs af marken. Maskinen havde en brede på 750 meter og marken var 2000 meter lang. Man havde investeret i to af disse maskiner til en samlede pris på 750.000 dollars. Kapaciteten på disse maskiner var enorm, de kunne give 30 mm vand til hele arealet på 60 timer. Tilførelsen af vandet til disse maskiner var noget speciel . Her havde man gravet en stor kanal langs hele manken som blev fyldt med vandboring som i DK. Vandmaskinen sugede så selv vandet op mens den kørte langs kanalen.

  

Her på farmen havde man nogle kæmpe udbytter, man forventede at sorghumet ville give 10.000 kg pr ha. Man mente at man havde et DB på 1800 dollars i sorghum og 7000 dollars i bomuld, men jordprisen lå også på 10.000 dollars pr ha.

Efter den store rundvisning fik vi frokost i familiens have. Vi fik australske hotdogs. Brød med tomat, agurk, pølser og stegte løg. Og en mangois til dessert. Bagefter var der havevandring i Mins store have. Hun er en ivrig gartner, og haven bliver af og til udvidet. Som regel passer hun det hele selv, men lige pt har hun god hjælp af en hollandsk backpacker, som er på farmen for 3.gang. Min er glad for træer, hvilket også afspejles i haven. Der er masser af australsk hjemmehørende træer som f.eks. Queensland bottle tree (som navnet antyder, ligner det en flaske. Det er nært beslægtet med Baobabtræerne på Madagascar). I et af disse træer har hun forsøgt at plante en orkide fra Northern territory, men den har endnu ikke blomstret.

  

I køkkenhaven har hun alle mulige grøntsager, men især bønner står i høj kurs, fordi barnebarnet synes de er sjove at så og også spise. Hun dyrker også blodgrape og lime, som de bruger i madlavningen. Køkkenhaven afsluttes af en kæmpe canadisk eg, som danner en lille hule. Et dejligt skyggested til en pause og en kop te.

I et lille drivhus, der er overdækket med skyggenet, har hun masser af bregner. De trives bedst indenfor, men pga. pladsmangel har hun lavet huset udenfor til dem.
Det nyeste i haven er en lille bitte trækasse med Australian stingless bees (australske bier, der ikke stikker). De samler honning, men hun har endnu ikke smagt det, for de har kun været i haven et par måneder.

  

Den sidst farm på 1200 hektarer vi besøgte var med får og planteavl. Det var en familiefarm, ejet af Penny og Peter Hood, de havde 3 børn og bedstemor boede der også. På turen rundt på farmen i bussen overtog hun kommandoen fuldstændig, stakkels Peter fik ikke et ben til jorden, I skulle have set hans ansigtsudtryk, det var ikke til at tage fejl af. Penny og Peter havde ca 400 moderfår. En del af disse var importerede Texel får fra Holland. På grund af de relativt dårlige uldpriser ønskede han at få en bedre kødfulde på sine lam. Texel fårene skulle så bruges som stambesætning og så ville der blive indkrydset andre typer efterfølgende. De slagtede lammene ved ca 50 kg og ved en alder på ca. 4 måneder, her fik man 120 dollars pr styk hvilket var meget tilfredsstillende. Fra fårene solgte man ulden for 5 dollars pr kg, et får kunne give ca 4-5 kg. Prisen er den bedste i de sidste 10-15 år, Peter regnede med fortsat stigende priser. Det koster ca. 2,80 dollars at få klippet et får, samt udgifter til dem der skal håndtere ulden og få den væk fra "shearerne" som de hedder hernede.

Et af det største problemer de havde var Dingoer, Australiens vilde hunde. De havde angrebet nogle af fårene, det så ikke så godt ud og det var et stigende problem. Et problem der er svært at håndtere, de kommer normalt kun frem om natten, derfor ikke let at skyde og det må man egentlig heller ikke, men hvad gør man når det er ved at ødelægge ens bedrift. Peter satte fælder op, havde en hund som kunne holde dem væk, men svært var det.
Når fårene var drægtige kunne der især opstå et problem med Calcium mangel. Dette forekom især hvis det begyndte at blive tørt, græsset mere tungt fordøjeligt og de så kom i underskud af energi mangel. Det var især udpræget hvis fårene havde 2 eller 3 lam i sig. Var det akut fik de en indsprøjtning med Calcium, men ellers kunne det ordnes ved rettidigt at sætte nogle silksten op hvor der var ekstra Calcium og andre mineraler opblandet i melasse.

  

Aftensmaden skulle indtages på Bowenville pub i Dalby. En velbesøgt landevejskro, som serverer rigtig god australsk mad. Værten havde lavet "Camp oven dinner". Mad, det laves i store gryder, på bål. Lige som man gør i bushen. Der var to forskellige lammestuvninger, okseribben og selvfølgelig det australsker damper, som er brød lavet kun af mel og vand.

Der var god stemning på puben. Levende musik og masser af mennesker. Alle vores værter fra de sidste to dage, var mødt op med deres familier. Der var også masser af andre lokale, som kom for at møde os. Der blev snakket og grinet i alle hjørner og kroge.

  

Midt i det hele skulle vi ud og se, hvordan man klipper får. Vi fik en fin demonstration af hvordan det foregår, og dem der havde lyst, fik lov at prøve. Selv Lone var henne og klippe lidt.
Bagefter var det dessert, men de fleste var så mætte, at der ikke blev spist ret meget. Men snakken fortsatte, og det var en herlig aften. En skøn afslutning på et par dejlige dage i Dalby.

22-02-15 Darling Downs Vis diasshow Hent alt