Tirsdag den 7. Juli 2015, Hjemrejse dag

Skrevet af Jesper

Efter et godt solidt morgen måltid, pakkede vi bussen kl. 9.30. Vi kørte ud til den Danske Kirke, hvor hørte lidt om dens historie. Det var hjælpepræsten Lise Lotte og hendes mand Lars der underholdte med historien om den lille Dansk Canadiske Kirke. Kirken ligner en kirke på Fyn, hvide sten og rødt tag.

  

Vi sang vores morgensang i kirken. Efter sangen fortrak vi til kælderen under kirken, hvor vi fik kaffe og pies ude fra Hutteritterne. Det var vældig hyggelig.

Efter at have sagt farvel til Patricia og Jens, kørte vi ud til lufthavnen.

Flyet til Amsterdam var små ti minutter forsinket, men vi kom da ombord og fik fine pladser. Der var god betjening ombord og efter et par timers flyvning begyndte det så blive mørkt udenfor. Det var tid til en lille lur, for at begrænse jetlag.

Onsdag den 8. Juli 2015

Tidlig morgen landede vi i Amsterdam omkring kl. 8. Vi havde nu lidt travlt med at komme over til vores flyver til Billund. Det viste sig dog at flyveren var 15 minutter forsinket. En fin tur hjem fra Amsterdam på 55 min.

Tak til alle for en dejlig tur til Yellowstone & The Rockies.

Herunder kan du se alle fotos fra denne tur

2015 Yellowstone Vis diasshow Hent alt

Mandag den 6. juli 2015, Calgary Stampede

Skrevet af Lene og Bjarne

Efter veloverstået morgenmad kører vi ud af Calgary på indianerhøvdingen Deerfoot’s vej med kurs mod prærien og Fareview Colony – et landbrugskollektiv beboet af Hutteritter. Kollektivet består af ca. 50 personer (14 mænd) som lever i et fællesskab med fælles økonomi, madlavning, spisning og ikke mindst den samme trosretning. De har deres egen skole, laver de fleste af deres forbrugsvarer selv, lige fra sæbe til træmøbler. De har ingen fjernsyn og kun i begrænset omfang mobiltelefoner. Desuden køber de intet uden at de kan betale det kontant, og det er åbenbart ganske fornuftigt – aldrig har vi set et så veltrimmet storlandbrug.

  

Bedriften består af 12.000 ha præriejord, som dyrkes med korn, raps og lign. De har et mindre kvægbrug med malkekøer og malkerobot. De har slagtesvin, ænder, høns og slagtekyllinger, som vejer ca. 4 kg når de bliver slagtet. Og så har de en maskinpark der ser ud som om alle maskinerne lige er købt og helt nye. Hemmeligheden er, at når de er færdige med at bruge maskinerne vasker mændene dem og efterfølgende polerer konerne dem!! Alle maskiner inklusive flere lastbiler står altid inde om natten.

Vi får serveret frokost bestående af kæmpekylling med tilbehør. Bl.a. pomme frites (for første gang på hele turen) og varme nykogte rødbeder. I spisesalen sidder vi placeret efter deres skik – damerne på højre side og mændene på venstre side, og nogenlunde i aldersrækkefølge.

  

Frokosten afsluttes med sang af Hutteritternes pigekor og vores egen morgensang.

Herefter går turen tilbage til Calgary, hvor Jens viser os lidt rundt i Dovn Town. Så bliver vi sluppet fri for shopping m.m., inden vi kl. 17 samles igen i Den danske Klub, hvor vi får serveret en virkelig god middag.

Under middagen skal vi have afgjort en lille konkurrence om hvor mange kilometer vi i alt har kørt med vores bus. Der er ret stor forskel på buddene, men vinderen bliver Kaj med 3865 km.

Nu går turen til ”Stamperede Ground” – verdens største udendørs show, med alt fra rodeo, hestevædeløb, supershows og gøgl i lange baner. Vi ser en konkurrence med 6-spand hestevogne, hvor man kører fire hold mod hinanden, og efter en 360 graders vending skal køre en omgang på løbsbanen. Det gælder selvfølgelig om at komme først. Kusken skal virkelig have styr på hestene og så bare fuld fart fremad.

  

Aftenen slutter med et fantastisk show og et kæmpe fyrværkeri.

Herefter tilbage til hotellet efter endnu en fantastisk dag, kun uheldigt at turens eneste rigtige regnbyge har besluttet sig for at falde lige under dette show.

 

2015-07-06 Stampede Vis diasshow Hent alt

Søndag den 5. Juli 2015, Peyto Lake og Big Hill Spiral Tunnel

Skrevet af Marianne og Niels

Sidste morgen med den dejlige morgenmad på Tonquin Inn.
Lidt køligt her til morgen, men fuld sol.

Afgang mod Calgary kl. 8. Vi kører tilbage ad samme rute, men ser nu bjergene fra den modsatte vinkel.

På den smukke tur tilbage skal vi opleve meget og have en hel del stop. Første stop er Sunwopta Falls, hvor vi så det flotte vandfald med masser af vand i og hertil en regnbue. Så et fotostop ved Stottfield Glacier. Skyerne hang nede over bjerget, og vi fik et par dryp. Helt ny situation -og vue!

Vi kørte forbi The Skywalk, hvor man kan komme ud på en glasplade og have hele udsynet op og ned ad bjerget og hele vejen rundt. Det prøvede vi nu ikke. Så forbi Columbia Icefield med Wilcox passet.

Vi forlader Jasper Park og kører ind i Banff National Park.

Ved Parker Ridge var vi ude at vandre. Vi vandrede ca. 2,5km op til toppen ( næsten :) ) Det var en stigning på 230 m og med en temperatur på 20 gr. Herfra havde vi en flot udsigt til Atabascha Gletscher, Atabascha Lake og Atabascha River.

  

På vej ned var der 360* vue til bjerge - så flot! Vi kørte videre mod Calgary i ca. 1500 m højde og havde mange fantastisk flotte kig.

Frokost på Coleman Picnic Area, et flot sted med mange borde lige ned til floden. Fint afpasset med vores sidste frokost i det grønne.

Så gik turen videre til Peyto Lake, som er en gletschersø, der ligger i en højde på1860 m. Den flotte turkise farve stammer fra, når stenene med gletscheren gnider mod hinanden. Nok den flotteste udsigt vi endnu har set, med bjergene der åbner sig ledsaget af søens og flodens turkise vand. Solen var igen fremme. SÅ flot!!

Derpå forbi Bow Lake mod Trans Canada Highway. Forbi Mount Temple med masser af sne på toppen.

Big Hill blev det næste sted, vi gjorde holdt. Her var vi ude at se Spiral Tunnel. Det er det sværeste stykke jernbanespor på Canadian Pacific Railways rute, hvor togene skal stige fra 1300 m - 1630 m i spiralen. Hvis vi er heldige, kan vi se toget tre steder i spiralen.

  

Vi ventede i næsten 45 min. og måtte så opgive. Der kom ikke noget tog, så vi måtte ind i bussen igen. Da alle var inde på nær Jesper, kom toget - SÅ - hurtigt ud af bussen alle mand igen, og så så vi toget, der kørte ind og ud af bjerget tre steder. Det var stort!

Derefter kørte vi videre mod Banff og Canmore. Vi bemærkede, at vandet i floderne nu løb mod vest i stedet for mod øst. Det betød, at vi befandt os i British Columbia, hvor vandet løber til Stillehavet.

Undervejs blev vi underholdt af musik: Rocky Mountain Memories, Open Skyes, An instrumental Tribune to John Denver.

I Canmore hentede vi Pat og Jens' bil og fik kaffe fra Tim Hortons med en muffin til. Uhm! Lige hvad vi trængte til. Klokken var nået at blive 18.

Så videre mod Calgary og snart var vi ude af bjergområdet.

Jens var god til at fortælle om de mange ting, vi kørte forbi, f.eks. en cementfabrik eller Mount Heart, der lignede et hjerte, og hvor det er populært at flyve op og blive viet. Han fortalte også om opdræt af fine heste, forskellen på rangers og farmers mm. Samt en masse om Calgary, mens vi kørte igennem byen. Glenmore Inn, vores hotel, nåede vi frem til kl. 19.30. Vi blev indkvarteret.

Der var aftensmad i den store havestue. Det var rigtig lækkert, og der var en stor kagebuffet til.

God afslutning på en god dag.

2015-07-05 Peyto Lake Vis diasshow Hent alt

Lørdag den 4. Juli 2015, River Rafting & Edith Cavell

Skrevet af Helle

Efter en rigtig hyggelig aften, hvor vi sad ude og nød aftenvarmen, et glas vin og gode historier, stod vi klar, i høj solskin, til at blive hentet kl. 9.

Vi blev hentet af en skrigende grøn bus fra Jasper Raft Tours og kørt et stykke uden for byen. Vi skulle på raftingtur. På vej derhen var der nogle, der var heldige og se en Grizzly i vejkanten.

Inden vi skulle i bådene, skulle vi have svømmeveste på - og dem der ikke havde "regntøj" med fik et plastikregnslag. Flotte så vi ud, og der blev taget gruppebillede. Vi blev delt i 2 grupper og gik i bådene.

På min båd hed skipperen Logan - en sød fyr, der var god til at snakke og fortælle.

  

Vi skulle ud på en 16 kilometer lang raftingtur på Atabascha River. Det blev til en pragtfuld tur på 1,5 time. Vi sejlede stille og roligt derudad - kun få gange fik vi vand ind i båden og hver gang det skete, havde vi meget grin af det. Der var rigtig god stemning på båden, og selv de, der havde været let bekymret for turen, kunne smile og være med. Vi så en osprey-rede med unge og et flot sceneri, der hvor mindre vandløb, blandede sig med den store flod. Det flotte var, at tilløbet havde en helt klar grøn/blå farve på vandet og det løb ud i flodens hvidgrå mælkefarvede vand. Det gav et flot mønster. Turen var alt for hurtig slut, vi blev sat af ved breden og kørt til vort hotel.

Her var der frokost på terrassen.

  

13.30 stod vi klar i vandrestøvler til at blive kørt til bjerget Edith Cavell. Vor egen bus var for stor til at køre på de smalle veje op til bjerget, så vi blev hentet i 2 små busser.

Bjerget Edith Cavell er 3613 meter højt og opnævnt efter en heroisk sygeplejerske fra 1. Verdenskrig.

På bjerget skulle vi vandre, så vi kunne se den flotte Engle-gletsjer. Grunden til den hedder engle-gletsjer er dens form, den ligner en engel med spredte vinger. Vi delte os i flere grupper og gik ture af forskellig længde. Det var rigtig flot at se gletsjeren, gletsjersøen og de store stenbunker som gletsjeren en gang har skubbet med sig. Som altid var der en frodig natur med blomste og træer - og om vi ikke også fik set en meget tålmodig Marmot!

  

Sidst på turen blev det overskyet med let regn og der var koldt. Vi har været usædvanlig heldig med vejret, så det gør ikke noget, at vi mærker, hvordan det også kan være.

Den sidste gruppe var hjemme ved hotellet ved 17.30 tiden og så blev der slappet af.

Dagen sluttede med en dejlig aftensmad i restauranten.

2015-07-04 River Rafting Vis diasshow Hent alt

Fredag den 3. juli 2015, Maligne Lake

Skrevet af Peter og Tove.

I dag gik turen til Maligne Lake - afgang 8.30. Jens fortalte om området og Magline Lake, som vi skulle besøge. Søen er den største gletcher sø beliggende i ca. 1600 m's højde, og er mellem 35-100 m. dyb. Den har en fantastisk flot blå farve, som skyldes gletscherens skurren ovenpå klipperne, og støvet derfra giver søen den blå farve. Søen blev først opdaget af en franskmand i 1864, senere kom en stout kvinde, Mary Schaffer. Hun rejste rundt sammen med en veninde, og kortlagde søen og området sammen med en indianer. Dengang hed den Beaver Lake. Hun levede et barsk liv, og fik hjælp af indianere, familie og venner. Som tak udnævnte hun bjergtinderne efter vennernes navne. Hun rejste ca.12.000 km på hesteryg, og hun må have været en usædvanlig stærk kvinde. Mary Scaffer tog mange billeder af indianere.

Vi kom først til søen Medicine Lake, som Maligne Lake har afløb til. Jens fortalte, at denne sø løber tør for vand omkring sep. måned. Hvor vandet bliver af, ved man ikke, da der ikke er afløb fra søen.

På vej mod Maligne Lake opdagede vi en ørnerede med en hvidhoved ørneunge i reden. Da vi kom til Maligne Lake, kom vi ombord i en båd, som skulle sejle os ud til Spirit Island, som blev berømt, da et billede af øen vandt en fotokonkurrence udskrevet af Kodak, og som gik verden rundt. Mange mennesker har set det, og turist strømmen steg.

  

Frokosten fik vi på en rasteplads nær floden, hvor mange små 'chipper og chapper' holdt til. De var vant til at blive fodret, og nogle kunne endda hoppe op på bordet og tage selv.

Vi skulle ud at gå en tur i Maligne Canyon. Turen gennem Maligne Canyon var meget flot - tænk, hvilke kræfter vandet har, når det kan lave sådan en kløft gennem klipperne. Der er utrolig mange bække og udløb fra bjergsiden, som løber i underjordiske gange, og som har forbindelse med tørlægning af søen. Turen var på 4.3 km i varieret terræn, som var en hel oplevelse at se, og det er blevet sommer i Canada. Det er over 30 grader, så der skulle meget vand til.

  

Det sidste stykke vej tilbage til Jasper, måtte der fotograferes, da der gik flere hjorte i vejsiden. Både en han med flot gevir, og en hun med 2 kid.

Derefter var der byshopping, og der så vi et tog med over 65 Maersk containere i et vogntog med ca. 200 vogne.

Derefter en dejlig aften med oksesteg og megen hygge.

2015-07-03 Maligne Lake Vis diasshow Hent alt

Torsdag den 2. juli 2015. Columbia Icefields

Skrevet af Ruth & Christian

Efter et godt morgenmåltid og afhentning af frisk brygget kaffe hos Tim Hortons Kaffehus var vi kl. 08.15 på landevejen igen og så snart hjulene på bussen var oppe i fart sang vi vores dejlige morgensang.

Jens fortalte lidt om turen ad High Way 93, som skulle være en af de flotteste ture i Canada, om end turen den modsatte vej skulle være endnu skønnere. Der er 12 gletsjer op langs High Way 93, bjergtinderne er mellem 3000 og 3500 meter. Vi følger floden Bow River og lige før vi drejer fra mod Jasper, så vi en stor Sort Bjørn, ved en af de specielle overgange for skovens dyr, Joe fik stoppet bussen og der blev fotograferet, før bjørnen forsvandt ind i skoven.

  

Jens fortsatte fortællingen om bygning af jernbanens 1880'erne og den betydning den havde haft for udviklingen og bosætning af området. Senere blev blev landevejen bygget og begge dele har den dag i dag rigtig stor betydning for delstaterne British Colombia og Alberta. Store mængde af Canadas olieproduktion bliver transporteret med jernbanen. Det er fordi først Nations, indianerne ikke vil give deres tilladelse til anlægningen af rørledning ud til Stillehavet .

Jens fortalte også om deres skattesystem, sygesikring m.m. medens vi beundrede og nød den storslående natur og de flotte bjergtoppe med sne og gletsjer som vi passerede.

Det første fotostop var ved Bow Lake og Simpsons Num-Ti-Jah Lodge, hvor der var tid til at handle og vi fik formiddagskaffen med blåbær muffins serveret foran bussen.

Bow Lake får sit vand bl.a. fra Bow Gletsjeren og fra Mistaya River, der tilføres vand via mange små og større vandløb fra bjergene på hver side af dalsænkningen. Det første pas vi kører over er Bow Pass på 2067 meter.

  

Vi fik igen et kort fotostop ved Weeping Wall og fortsatte mod Sunwapta Pass og Icefield Centeret, der ligger ca. på halvvejen til Jasper. Her startede vi med frokost ved centerets parkeringspladsen, hvor den blev stillet op ved siden af bussen, turdeltagerne placerede sig på større og mindre sten i den blomster dekorrede skråning ud for bussen og alle nød det velanrettede tagselvbord.

Herefter kørte Joe lidt tilbage til P-pladsen ved opgangen til Wilcox Pass. Nu skulle vi ud og bruge bevæg apparatet, som kun Lone kan sige det! Vi blev opdelt i tre hold: dem der ikke kunne / ville med på den krævende rute, dem der ville gå den korte rute (halv vejen til passet), hhv. den lange tur helt op til passet. Ruth startede med ud på den korte tur, men da grupperne mødtes ved det første udkigs punkt, sluttede hun og tre andre sig til den 'seje' tur. På den lange tur op til passet så vi en flok Bighorn forpå 14 - 16 enheder, samt et par enlige hanner der lå og hvilede sig, på god afstand af flokken.

  

I passet kunne vi se ind i de næste dale, en fantastisk flot og skøn udsigt. På op og nedturen beundrede vi de mange fjeldblomster, der kun har få måneder at vokse og blomstre i før det igen bliver vinter. Oven i havde vi sol fra en skyfri himmel med tilpas "fotoskyer" og en temperatur mellem 24 og 31 g. alt afhængig af om vi gik i skoven eller under åben himmel. ca. halvvejen var der to røde stole med et lille bord i mellem. Her blev der taget et gruppebillede med Colombia Icefield som baggrund. Den lange tur var iflg. Jesper's GPS på 7,2 km og havde en højdestigning fra 2040 til 2400 meter.

Turen fortsatte ca. kl. 16.30 med kurs mod Jasper, men før vi nåede så langt fik vi lige et fotostop ved Athabasca Falls, et imponerende vandfald der falder 23 meter, fantastisk at se hvorledes vandet gennem tusinde af år har skåret sig igennem klippestenene der nu står med lodrette væge i den smalle spalte.

  

Vi ankom til vores hotel Tunquin Inn i Jasper kl. 18.30 og fik godt en time til at gøre os klar til aftensmaden i restauranten. den tre retters menu stod på lækkert bød og grøn salat, - dampede Laks - og is.

Tak til Joe, Patricia, Jens og Lone for den gode information og forklaring vi får om landet vi er i og det vi ser, samt for endnu en dejlig dag, fyldt med gode oplevelser og overvældende smuk natur og dejligt samvær.

2015-07-02 Icefields Vis diasshow Hent alt