Viser opslag med etiketten 2015 Canada Tur 1. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten 2015 Canada Tur 1. Vis alle opslag

fredag den 14. august 2015

Fredag den 14. August 2015, Hjemrejse

Skrevet af Birte

Efter morgenmad kl. 7.30 blev kufferterne pakket for hjemrejsen til afgang fra Calgary kl. 9.45. Vi besøgte Først Den Danske Kirke i Calgary, hvor pastor Charlotte Berg bød os alle velkommen. Vi sang to salmer og Charlotte bad en bøn for en god hjemrejse. Hun fortalte om kirkens historie og menighedens arbejde for kirkens virke. Sluttelig havde hendes mand Peter lavet kaffe med kage til os.

Vi sagde farvel til Charlotte og Peter og også til Patricia og Jens for nogle dejlige dage ude ved bussen. Jens var fantastisk til at fortælle om de forskellige seværdigheder undervejs.

IMG_6176 IMG_6180 IMG_6181

I lufthavnen sagde vi farvel til Lone, da hun skulle blive i Canada for at modtage næste hold.

Afgang mod Amsterdam kl. 15.15. Ca. 9 timers flyvetid med fuld forplejning. I Amsterdam sagde jyderne farvel til københavnerne og Kirsten. Vi ankom til Billund kl. ca. 10.30, hvor vi sagde farvel og fortsat god hjemrejse til alle.

Tusind tak til Lone og Kirsten for en helt fantastisk rejse.

torsdag den 13. august 2015

Torsdag den 13. August 2015, Calgary

Skrevet af Asta og Niels             

Det er dag 16 på vores Canada tur – og vi har endnu en solrig og varm dag foran os.

Dagens første besøg var Fareview Coloni – Hutteritter.

På turen derud skulle vi først hente den danske præst i Calgary Pastor Charlotte og hendes mand Peter , som ville ledsage os ud til Hutteritterne. Vi havde stadig Jens og Pat med på turen.

Hutteritterne er en protestandisk bevægelse som stammer fra sydtyskland men som blev fordrevet, først til østeuropa, senere rejste de til Canada,

IMG_6045 IMG_6046 IMG_4531

hvor der i dag lever ca. 50.000 personer fordelt på ca. 150 kolonier. der var 54 personer i den koloni vi besøgte, de havde ca. 3.000 ha, hvor de dyrkede korn og raps. Dyreholdet bestod af 80 malkekøer plus opdræt og opdræt af kyllinger, som må være af en bestemt race, da de i løbet af 9 uger kunne få dem op på en vægt på 3,5 kg.

Deres maskinpark bestod af meget store og meget velholdte maskiner, som kvinderne vaskede og pudsede hver lørdag. De lavede alt selv i deres maskinværksted. Desuden lavede de selv møbler og kvinderne syede selv deres tøj ud fra 1 mønster til bluserne og 1 mønster til de lange nederdele. Kvinderne bar tø rklæde som dog afslørede at alle havde samme frisure.

Da deres overhoved blev spurgt , hvor lang deres arbejdsdag vsr, svarede han med et glimt i øjet “ fra solen står op og til vi er færdige”.

IMG_4570 IMG_4583 IMG_6080

Vi fik en dejlig frokost i deres spisesal, hvor vi holdt deres tradirion med, at kvinderne sad til højre og mændene til venstre.

Efter frokost kørte vi til rådhuset i Calgary, hvor den olympiske fakkel står, den er iøvrigt lavet af danskeren Georg Hansen. En anden dansker muremester Hans Schmidt fra Skærbæk ( en af Jens`s venner ) har renoveret nogle af de gamle sandstensbygninger.

Derefter tid til shopping inden vi skulle tilbage til hotellet og gøre os klar til afskedsmiddagen, som skulle have været i Danish Club der  desværre var lukket på grund af renovering.

Pat havde fundet et dejligt sted ti l os, hvor vi kunne holde vores afskedsmiddag. Det var en ekslusiv golf klub, hvor et medlemsab af klubben koster 38.000 CD plus 4.000 CD i kontigent pr. år.

Lone bød velkommen, hvorefter der blev serveret et glas champagne. Efter middagen takkede Lone alle for en god tur, og en særlig tak til Kirsten, som under hele turen havde serviceret os med drikkevarer under hele turen.

Niels Nielsen takkede Lone og Kirsten for en rigtig god tur.

Endnu en dejlig dag var slut.

onsdag den 12. august 2015

Onsdag den 12. August 2015, Sunshine Meadows & Banff

Skrevet af Åse og HC

Endnu en smuk morgen hvor de 3 søstre hilser os velkommen ved bussen, utroligt at forestille sig, at det sceneri og de oplevelser vi havde i går i the Rockye's kan forsætte endnu en dag.

Vi kørte gennem Banff's nationalpark op til Sunshine Meadows. Dette område er et eldorado for skifolket og et fantastisk vandre område. Vi blev fragtet op til udgangspunktet for dagens vandretur af en udrangeret amerikansk skolebus. Vi gik nogle fantastisk ture, hvor vi bla. andet så friske bjørnespor og nogle smukke blomster. På turen krydsede vi grænsen mellem British Columbia og Alberta.

IMG_4447 IMG_6011 IMG_4456

Efter denne flotte vandretur kørte vi til vores frokoststed, igen en dejlig picnic på et fint sted, med stor interesse fra de små jordegern. Vi fortsatte mod Banff forbi den største opdæmmede sø i nationalparken Lake Wannkor.

Banff er den mest livlige og besøgte by i The Rocky*s med Banff Avenue i centrum, Banff ligger smukt ved Bow River ved det brusende vandfald. På det historiske og slotsligende Banff Spring's hotel havde Jens og Pat holdt deres bryllupsrejse for 46 år siden.

IMG_4479 E DSC01454 E DSC01469

Vi forlod Banff og The Rocky's og kørte mod Calgary, hvor landskabet totalt skiftede karakter til bløde bakker og store græsarealer.

I dette område er der bla. et reservat der i dag beboes fa ca. 2500 indianer/ First Nation. De ernærer sig bla. ved indtjening salg af olie og gas - reklamesskilte - casino samt bistand fra staten. Der er problemer med denne befolkningsgruppe der er svære at integrere.

Efter indianer reservatet kørte vi gennem store landbrugsområder hvor kvægopdræt er hovederhvervet.Sent på eftermiddagen dukkede Calgary op, en stor flot by som vi glæder os til at stifte bekendskab med i morgen.

Aftnen sluttede med en dejlig buffet på vores hotel, hvor vi fejrede Hans Henrik's fødselsdag.

tirsdag den 11. august 2015

Tirsdag den 11. August 2015, Lake Louise & Moraine Lake

Skrevet af Aase og HC

En lidt kaotisk morgenmad pga. nogle amerikanske turister der ikke overholdt deres morgenmadstid, blev dog hurtigt afløst at synet af de tre søstre, 3 bjergtoppe som er byens kendetegn, der kiggede ned til os og bød os velkommen til en dejlig dag.

Vejret var dejligt, vi havde checket vejrudsigten på nettet og den lovede pragtfuldt vejr så vi lod regntøjet blive hjemme. Vi blev dog lidt betænkelige da Jens fortalte hvordan vejrudsigterne herovre blev til (indianer historien. :o) Vores tur idag gik gennem den fantastiske Banff nationalpark . Banff nationalpark er Canada's første og største nationalpark og er placeret på Unesko's verdens naturliste.

IMG_4380 IMG_4392 IMG_4393 IMG_5896

I denne park ligger 2 fantastiske søer Lake Louise og Moraine Lake, disse søer er de mest fotograferede natur elementer i Canada ( det har de kinesiske turister også fundet ud af). Lake Louise, der lyser turkist op som en stor, glat juvel mellem høje graner og sneklædte, mastodontiske bjerge. ( frit efter turen går til : turen går til Canada ) Nogle spadserede en dejlig tur langs med søbredden, andre forsatte ad stien op af bjerget til Lake Agnes's The House hvor de serverede the og friskbagte Scones. Traveturen derop og ned igen tog 2 - 3 timer. Derefter ventede picnic med verdens flotteste udsigt, hvor de med bragte dåseøl blev drukket af papkrus af hensyn til de andre gæster.

IMG_5914 SONY DSC IMG_4416

Efter en lækker frokost fortsatte vi til Moraine Lake som ligger lidt mere isoleret og er derfor ikke så overfyldt at turister som Lake Lousie. En lille fin vandretur tæt på søen op af en bunke klippestykker som blev efterladt af istiden ( kilde : Egon ) gjorde det muligt at nyde en fantastisk udsigt og tage nogle flotte billeder, glasgrøn skønhed.

Gletscher søen får så en intens farve, fordi gletsjerne fintmaler klipper og sten. Lyset reflekstere i dettte stenmel under vandet og skaber den lysende turkise farve. Ved Moraine Lake bliver det hele endnu mere postkort agtigt af beliggenheden i dalen af de 10 tinder der alle er over 3000m.

Da vi startede i morges troede vi ikke det var muligt at se så megen skønhed og stor slået natur i løbet af bare en dag, - det lykkedes til fulde. Efter endnu en pragtfuld dag landede vi ved vores hotel og kunne glæde os til endnu et dejlig måltid i den lokale golfklub.

mandag den 10. august 2015

Mandag den 10. august 2015, Jasper - Canmore

Skrevet af Ejgil

Naturperler på stribe, udsigter for millioner og oplevelser for milliarder er sætninger, Lone gerne bruger. Og det var slet ingen overdrivelse for dagens oplevelser. Nemlig køreturen fra Jasper til Canmore. Langs turkisfarvede floder og søer omgivet af bjergkæder på begge sider af vejen. Og vejret var perfekt, sol og indimellem let skyet. Godt vejr til at få gode fotos i kassen. Med interessante fortællinger og humoristiske indslag fra Jens, og informationer på de rigtige tider og steder fra Lone.

God og alsidig morgenmad fra kl. 7. Spejlæg over skinke og en skive ost øverst var speciel og ikke så ringe. Afgang med bussen kl. 8. Chauffør Ian ønskede godmorgen - på dansk. Rundt i Jasper forbi ”gift” shops og de mange flotte blomsterdekorationer, byen er udsmykket med. Stop ved kaffebaren Tim Hortens, hvor Lone hentede kaffe og kage til senere.

IMG_5716 IMG_4254 SONY DSC

Lone kiggede efter elge og krondyr langs vejen, inden længe stod der tre, og trafikken gik nærmest i stå. En dyretælling findes fra Jasper Nationalpark: 110 grizzlybjørne, 70 – 90 sorte bjørne, 125 woodland carbons – rensdyr lignende, 500 elge som mere ligner krondyr, 180 moose, som ligner dem, vi kalder elge, 1200 bighorn får og 250 bjerggede – som Lone kalder ”frikadellefår”. Videre på Icefield Parkway, som vejen langs Atabaska floden hedder, hvor vi sejlede dagen før. 230 km skal vi køre idag.

Jens fortalte om jernbaner i landet. Det tog ti år i parlamentet at få det igennem, derefter 4,5 år at bygge strækningen mellem Montreal og Vancouver, og den stod klar i 1885. Meget gods transporteres med jernbane. Som vi ser fra bussen er her få lastbiler på veje og kæmpe togsæt med containere og tankvogne i landskabet. Meget mere om jernbanebyggeri og andet fortalte Jens, som vi også kan læse i det trykte materiale, han udleverede til os alle.

Vi så mange advarsler om bjørne, elge og andre dyr, der kan være farlige for folk, som færdes i naturen og for trafikanter, hvis de kommer for tæt på. Jens sagde, der er flere skilte end dyr, og det er sjælden, der sker noget. I hvert fald sjælden en bjørn angriber mennesker med alvorlige følger. Han var engang sammen med en bror på campingtur. Der var problemer med at finde en campingplads med ledigplads plads. Endelig fandt de et sted. Hen på natten blev der uro uden for teltet, det var en bjørn, der var ved at hive i barduner, så pløkke blev rykket op. Men der skete ingenting. Det viste sig, der var flere bjørne på pladsen, så ikke sær, der ikke var mange gæster.

IMG_5742 IMG_4292 IMG_4297

Af mere humoristiske indslag kan nævnes, at han sagde, at når en canadier møder en anden på gaden, siger han: ”How are you?”, en canadier vil svare: ” Not too bad”, er personen fra USA, er svaret: ”Great”, en københavner vil svare: ”Skide godt” og fra en jyde vil svaret være: ”Æt så ringe”.

Vi kørte forbi muligheden for ”skywalk”. 40 dollars for at gå på glasplader med udsyn 600 meter ned og dårlig udsigt til de mange sneklædte bjergtinder. Lone kendte et meget bedre sted og gratis.

Naturoplevelser fra bussen var der hele tiden, bjerge omkring 1000 meter højere end vejen, og med toppe omkring 3000 meter over havet, flere fotostop og ikke mindst gåture i højden til flotte udsigtspunkter til gletsjere og grønne eller turkisfarvede smeltevandssøer. Ophold ved et stort og buldrende vandfald – Sunwapte Falls.

Ophold ved Parker Ridge med gåtur på 2 – 3 timer og imponerende udsigter til bjerge, sne, is og vandfald. Interessante plantearter i højder, hvor træer ikke kan gro. Indinan Paint Brush så vi mange af. First Nations folket bruger dem, når de pynter og maler sig. De ligner lidt de danske orkidearter Majgøgeurter, vil jeg påstå. Nogle er hvid/gule og andre er rødlige. Lone roste rejsedeltagere, næsten alle kom derop, også dem med småskrammer fra en tidligere cykeltur.

Frokosten kunne ikke indtages på et flottere sted end ved Saskatchewan River og Glacier klipperne i baggrunden. Madholdet gik i gang, og vi andre gik til floden med det iskolde og turkisfarvede smeltevand. Godt at få skyllet fødder efter gåturen og få vasket hænder i det rene vand inden spisetid. For rent er det. Farven kommer af mineraler fra klipper, når isen slider på undergrunden. Og alt efter hvordan solen skinner, bliver farven enten flot eller meget flot.

SONY DSC IMG_5790 IMG_5797

Vi så muligheden for at give 80 dollars for at stå 100 – 200 personer i kø for en tur på isen med bæltekøretøj og gåtur med pigsko. Men der var mange andre oplevelser. I øvrigt må og skal man ikke selv gå derop. Der findes spalter i isen, man kan falde ned i, og måske blive fundet dybfrossen om nogle hundrede år, når det is stille og rolig skrider ned og smelter.

En kort gåtur til udsigtspunkt over Petro Lake. Og at vand ikke bare har en enkelt farve, oplevede vi senere ved en tofarvet sø. Turkisfarvet smeltevand på den ene side og tilførsel af klar kildevand på den anden side, som ikke lige blander sig. Også der vi så en otte kantet træbygning, Bygmesteren havde kun rådighed over korte træstykker, derfor mere enkelt med flere end fire hjørner. I øvrigt lavede han tegninger og byggeansøgning, da byggeriet var færdigt. Ikke nok med det, der kunne vi også opleve toiletter med malerier.

Ankomst til hotel Canmore Inn næsten til tiden kl. 19. Canmore er en lille by med udsigt til bjerge til alle sider, og beliggende ca. 1350 meter over havets overflade. Ældre velholdt hotel med fine store værelser, altan med udsigt til bjerglandskaber. Hyggelig var det at sidder der inden spisetid med et glas øl eller vin fra Kirstens bus bar, var der enighed om med naboer og rejsedeltagere Gisela, Hans Henrik og Egon. Aircondition der bare virker, når der bliver sat ”turbo” på, om den elektriske pejs fandt jeg ikke ud af, hvordan den virker. Bare nysgerrig for i 30 grader C. var den ikke nødvendig. Desværre var der ikke plads til nogle få rejsedeltagere, de skulle på et andet hotel i byen, Aftensmad på byens golfklub restaurant, 20 min. hurtig gang fra hotellet – som øger appetitten. Helstegt grisekam med salater, rødbeder, kartoffelmos og velkrydret sovs. Efterfølgende kaffe og kage inden hjemturen til gode senge, fred og ro på hotellet.

søndag den 9. august 2015

Søndag den 9. August 2015: Riverrafting og bjergvandring i Jasper Nationalpark.

Skrevet af Mette og Bent

Vi startede dagen med et af Lones sidespring. Denne gang var det riverrafting på floden Athabasca.
Vi blev hentet af en skolebus kl. 8.45. Bussen bruges stadig til at hente og bringe børn til skole af en frivillig.

Vi blev kørt ned til floden Atabasker River, og iført gule ponchoer og redningsveste. Derefter kom vi i 2 gummibåde, og inden afgang blev vi informeret om, hvordan vi skulle forholde os, for ikke at dratte udenbords. Så var der afgang ned ad floden, men hov, vi skulle jo lige synge vores morgensang

E DSC01131 E DSC01162 E DSC01183

Vi havde to skønne og dygtige guider som elskede deres jobs. De fortalte om floden, bjergene og dyrelivet, krydret med vitser og fortællinger om det frie liv i Canadas natur.

Der blev fortalt om træer, som lagde sig ned i vandet, hvorefter de rejste sig op til lodret stilling, om skovbrande og lynnedslag i træer, om film der blev optaget her. Vi så en havørnerede med 2 unger. Vandet var meget grumset pga smeltevand fra gletcherne, hvor der kom sand og grus med ned.

Da vi havde sejlet 16 km ned ad floden i ca. 1 1/2  time gik vi i land. Alle var nok mere eller mindre våde, og nu gik turen hjem til varme bade og tørt tøj. Vi havde haft en rigtig skøn tur

Snart var det frokosttid, og Lone havde igen styr på de dygtige medhjælpere. Der var picnic lige uden for restaurantens vinduer, hvor vi lånte deres borde. Utroligt hvad den Lone kan. Kl. 14 kom der 3 mindre busser, for at køre os til bjerget Edith Cavel. 

IMG_4197 IMG_4210 IMG_4222

Edith Cavell var britisk sygeplejerske under 1. Verdenskrig, hvor hun hjalp på lazarettet. Hun blev dømt til døden og henrettet 15/10 1915 for at smugle engelske og franske soldater ud.

Vi kørte op i tordenvejr, men da vi begyndte opstigningen, fik vi et flot vejr med solskin. Vi blev delt op i hold, og de der gerne ville nå toppen blev først sendt afsted. Holdet hvor vi deltog gik 5,5 km. Det var en fantastisk smuk tur med gletcher, vandfald, smukke blomster og træer, store flotte sten og bjergtoppe så flotte, ja det skal bare opleves.

Lone fortalte om, hvordan gletscherne blev til, ved at blive presset sammen til is af nyfalden sne. Hvordan der dannes spalter, så isen kælver, altså brækker af, og falder ned i bjergsøen. Vi var så heldige også at opleve det.  På vores vej mødte vi flere Shipmonk, Pikaer og Marmut.

Dagen sluttede med middag på vores hotel Torquin Inn. (Gule ærter, Oksekød med gemyse og Is

lørdag den 8. august 2015

Lørdag den 8. august 2015. Rocky Mountains

Skrevet af: Lis & Niels

Efter en dag med en lang sejltur i regn og tåge og endnu en dag med en meget lang togtur, er vi nu tilbage i bussen med vores chauffør Ian - og heldigvis for det.
Vi forlod hotellet i Prince George kl. 9.10. Vejret var gråt og overskyet og temperaturen 12°.
Inden vi kørte kom Jens og Pat ombord for at guide os.

Jens fortalte om de lokale industrier indenfor savværks- og papirindustri Jens havde boet Canada i 46 år. Er fra Jels og immigrerede som murer i 1969. Skulle kun have været her et par år, men mødte Patricia og resten er historie.
Han så et billede i en avis af en murermester, der var fotograferet ved sin bil. På bilen stod et telefonnummer, som han ringede til og fik arbejde. Arbejdede senere som møbelpolstrer som selvstændig. Jens havde nedskrevet sit foredrag på dansk, så vi kunne få det med og læse det og så senere stille evt. spørgsmål.

Jens fortalte om Prince Rupert som udskilningshavn for træ og korn. Man sparede fire dage i transporttid, og derfor ser man de meget lange godstog.
De lokale træer her ved Prince George vokser langsomt, hvilket giver stærke fibre, der blandt andet bruges til papir til cementsække.

Solen brød igennem kl 9.45, dog kom vi senere op i højden, så vi kom op i lavthængende skyer og tåge. Ikke generende for trafikken.
Vi kører gennem store skovstrækninger. Ca. 250 km før Jasper starter det og varer helt til Jasper.
Vi kører på Yellow Head Highway. Vejen er opkaldt efter en lyshåret indianer, som man mødte, da man anlagde vejen. Vejen hedder også Highway 16.

SONY DSC SONY DSC SONY DSC

Vi stopper ved et sted, der hedder Ancient Forrest. Vi gik en tur ad en natursti på ca.
3.5 km, hvor vi blandt andet så røde cedertræer, som typisk vokser i klynger på 3-4 stk.
Det ældste -The Big Tree- var ca. 1000 år gammelt.
Endvidere så vi en bundplante, der hed Devils Clob. Den breder sig meget stærkt og er tornebesat på stænglerne. Det betyder, at underskoven er meget vanskelig fremkommelig.
Vi er nu kommet fra Pacific Time til Moutain Time, hvilket medfører, at vi skal stille uret en time frem.
Frokosten blev indtaget i det fri, på en Rasteplads ved Inland Temperate Rainforest, og madholdet klarede opgaven til alles tilfredshed.

Jens fortalte om et projekt, hvor militærnægtere skulle bygge et hangarskib på 600 m.
Skibet skulle bygges af savsmuld og is. Projektet kørte fint om vinteren, men da det blev forår og varmen kom, kuldsejlede projektet.
Med hensyn til alderspension fortalte Jens, at de canadiske regler, er meget lig de danske.
På vejen mod Jasper kører vi langs bjergkæder med gletchere Vi passerer Mount Robson, som er det højeste bjerg i Rocky Mountains med en højde på 3954 m. Vi stoppede ved Mount Robson Park, hvor vi kunne tage billeder, købe kaffe, is mm.
To unge hollændere kom med os på stop fra Mount Robson Park til Jasper. De havde været på hike på Mount Robson i seks dage.

IMG_0320 IMG_4097 IMG_4111

Vi passerede grænsen til Alberta kl. 17.45.
Ved indkørslen til nationalparkerne skal der betales afgift på 9$ for hver person pr dag. Adgangen gælder til alle nationalparker i Alberta.
Vi ankom til Jasper kl. 18.05, satte hollænderne af 18.10 og kom til hotel Torquin Inn kl.18.15 Middagen blev serveret i hotellets restaurant kl. 19.30 Endnu en god og oplevelsesrig dag.