Lørdag den 14. Februar 2015, Vandredag

Skrevet af: Marianne&Leif

Lille Vandretur:
I dag er det lørdag og det er Valentindag. Vi møder Tom's kone Tamari, deres søn Mikaere, hans kone Sopia og deres 6 årige datter Frida. De skal med os på tur til Mt. Ruaphu.

Første stop ved Taihaw Falls, og vi hører om lyngen, som desværre her kvæler meget vegetation. Mange blev fotograferet på stenen hvor Gollum sad i filmen Ringenes Herre.

Så var det National Park Visitor Centre, hvor vi så film om vulkaner, og så en pengeseddel med portræt af Tom's bedstefar, den første Maori, der kom i parlamentet.

  

Vi fortsætter til liften, der skal føre os op i 2020 m højde. Nogle fra gruppen gik en lille runde, før vi indtog vores medbragte frokost. Efter frokost siger Lone: Det er jo sådan, at vi skal ud på en lille tur, bare stille og rolle. Meeeeen det blev det jo desværre ikke helt . Nogen gik halvvejs, andre helt til tops (2500). 3 + Tamari vælger at vende om og gå tilbage. Desværre glid er den ene og må hentes med helikopter og flyves til Rotorua ØV ØV, men Lone følger med. Resten tager med liften ned og inden vi kommer til vores hotel, får 8 muligheden for flyvetur over vulkanerne.

Store Vandretur – Tongariro Crossing:
4:50 alarmen lyder til den 19,4 km. Lange vandretur med afgang kl. 6:00 fra hotellet. Tom kom og spiste morgenmad med os, inden vi kørte afsted for at mødes med Hayes ved grusvejen til tongario bjerget. Inden vi begyndte bedte Tom en lille bøn om at vi ville få en god tur og at der ville blive passet godt på os. For os der havde taget skiundertør på fra starten var vejret fint, men det blæste en pelikan indtil der manglede 1/3 af turen. Tom var en rigtig god fører, som holdte pauser på de rigtige tidspunkter og sørgede derfor at vi alle kom rigtig op på toppen. Hayes var bagtrop og gjorde det også rigtig godt. Undervejs fortalte Tom og Hayes små historier og en gjorde især indtryk. Før i tiden boede deres forfædre ved Lake Taupo, senere lavede de hvide en kunstig sø ved siden af med forbindelse til den nuværende sø for elektricitet. Søen begyndte derfor at stige, så husene forsvandt og gjorde at de måtte flytte uden noget form for kompensation. Den kom først meget senere. De sidste 45 min. af turen var der stilhed og vi alle var meget fokuseret på at nå målet, som vi kom til kl. 14:31.

  

Vi var de første der kom tilbage til hotellet og den stod derfor på boblebad og øl på deres baggårdsterrasse. Det andet hold kom tilbage fra deres tur, men to mindre end der tog afsted om morgenen. Vi fik den triste nyhed at Grethe var gledet på en løs sten og havde fået et slemt brud på anklen og benet. Lone var derfor med på hospitalet, så hun ville være i de bedste hænder.

2015-02-14 Vandredag Vis diasshow Hent alt

Fredag den 13. Februar 2015, Maori Kulturdag

Skrevet af: Lone

Vi møder fra morgenstunden Tom og samler senere Høvding Shane op. Vi skal i dag have en  dag hvor vi hører om Maori-kulturen. Dette fortælles af maorierne Tom og høvding Shane, Shane er høvding for 45.000 Maorier.

Dagen starter med vores morgensang hvor også Tom synger en maori-sang. .

Turen går videre i Tongariro Nationalpark. Vi skal  være sammen med Tom og Shane, som skal guide os igennem en 6 km regnskovs vandretur omkring bjergsøen Rotopounamu. Park og sø er Maori-land.

Skoven, er skabt af skovguden Tane, og er et stammens supermarkeder.  Tom, som er en god  og stolt fortæller sammen med Shane hvad træer, buske m.m. bliver brugt til.

  

Vi får  smagsprøver, blade som smager som peber.  Maorierne  har brugt skoven gennem mange år og deres historie går omkring 299 år tilbage.  Da europæerne skulle vinde land opstod der krige, sidst i slutningen af 1800 tallet ved Teporere højen, hvor europæerne tillige dræbte kvinder og børn. Efter dette besluttede Maori høvdingen, at give landet til folket, mod at Maorierne fik brugsretten. Efter lange retssager er jorden atter tilbage på Maori hænder, som formår at skabe økonomi og fremtid for jorden.

Vi får en dejlig frokost, som stammen har tryllet frem og efter frokosten er der tid til slappe lidt af. Nogle hviler lidt på græsplanen og får et lille hvil andre går tur op til kirkegården.

   

Vi besøger senere på eftermiddagen  en Marae, det hellige hus, som Tamari(Tom's kone) Tom og Shane tilhører. Her møder vi Tom's  kone Tamari som fortæller om, hvad man anvender en Marea  til, bla. eftertænksomhed og stedet hvor man får forfædre i tale.
Om eftermiddagen ser vi samtidig hvordan stammen gør klar til vores Hangi-dinner. Vi glæder os til at følge med i madlavningen og det  er et stort øjeblik da de yngste mænd/drenge gør klar til at tage maden af.  Det er virkelig en delikatesse.
Vi bliver serviceret som et femstjernett hotel - det er meget flot.  Nu kommer dagens overraskelse nemlig at 35 børn kommer og underholder  med sange & musik. Det er en fantastisk forestilling børnene fremfører og de får store klapsalver. 

Vi sluttes dagen  med middag i selskab med nævnte Maorier og familie, Tom har stået for tilberedningen af middagen, og aftenen slutter med Maori sang og dans.

Godt trætte kører bussen os hjem til The Park og vi gør klar til næste dags vandretur.

2015-02-13 Maoridag Vis diasshow Hent alt

Torsdag, den 12. Februar 2015, På vej til Tongariro National Park

Skrevet af Anna Grethe og Anders

I flot solskinsvejr forlader vi kl. 9.00 hotellet i Masterton og kører nordpå ad emigranternes hovedvej. Et fantastisk smukt kuperet landskab med den oprindelige New Zealandske bush. Et uvejsomtsomt terræn som bla. danske udvandrer måtte kæmpe sig igennem for at nå frem til de jordlodder de havde fået.

Dagbogsforfatterne må have taget sig en ordentlig lur da morgensangen blev sunget, for vi kan ikke huske at vi sang den .
Efter en halv times tid nåede vi frem til Mt. Bruce Wildlife Center.

  

Her så vi en digital genskabelse af fuglelivet der stortrivedes før mennesket kom til. Nulevende og uddøde fuglearter blev vist i deres rette element. Centeret gør et stort arbejde for at truede dyrearter kan forblive en deL af New Zealandske natur.

Spændende at se indsatsen for at redde den klumpede, men fascinerende kiwi. Høre om hvordan æg blev indsamlet og udruget. Hvordan den nyfødte kiwi blev passet som et lille barn i kuvøse,  vuggestue og børnehave inden den som ringmærket blev sat ud i naturen på det sted ægget blev fundet. Vi så en levende hvid kiwi som er nataktiv i et rum hvor dag og nat var byttet rundt. Mange frivillige deltog i arbejdet som også omfattede øglen tuatara, der kan blive op til 200 år gammel. For den foregår alt i langsomt tempo, selv åndedrættet, og er først kønsmoden når den er omkring 40 år.

En fantastisk park med den oprindelige bush hvor nogle dyr levede frit og de mest truede i voliere.
I et vandløb med ål kunne Hans og Povl iført vaders få ålene til at spise af en sølvske. Det var for risikabel at lade ålene spise direkte at hånden - der kunne smutte en finger ind i gabet med tænder som modhager, og så havde man fået ål på "kloen". Alt i alt en god oplevelse.
Frokosten samt kaffe og kage blev indtaget på centeret. Der var ikke ål i gele' og ej heller sølvske på bordet.

Videre i bussen går det nordpå med en god chauffør ved rattet. Nordøens landskab er anderledes end sydøens. Lidt grønnere og mere bløde kurver. Der er stadig en del får og kvæg på markerne.
Lone fortalte om danske Jens Hansen. Ikke ham med bondegården, men en anerkendt sølvsmed, som har designet ringene til Ringenes Herre og Hobbitten.

  

Lone havde fortalt om en tyrestation, så flere af os troede vi skulle besøge en tyrefarm. Efter et par timer gjorde vi holdt i byen Bulls. Her brugte man byens navn uden omsvøb som "tyr".
En sjov by at bruge en halv time på.

I horisonten kunne vi efterhånden se det tre vulkaner, Mt. Ruapehu, Mt. Ngaunihoe og Mt. Tongarino, der bliver vores naboer de næste tre dage. Vi havde nu nået Tongarino National Park og blev indkvarteret på Hotel The Park for de kommende tre nætter.

Et hyggeligt og afslappet sted med udsigt og sjæl.
Inden middagen blev vi præsenteret for maorien Tom, som straks gik ind i os med træsko på. Vi glæder os til nærmere bekendtskab med ham og andre maorier.
Aftensmaden!!! Lækkert og veltilberedt, men i mængder der fyldte alt for meget under maveskindet.

2015-02-12 Tongariro Vis diasshow Hent alt

Onsdag den 11. Februar 2015, Wellington

Skrevet af Lisbeth & Mogens

Vi starter tidligt ! kl. 6.00 var der morgenmad og kl. 7.00 forlod vi hotellet for at køre til færgen der skulle fragte os fra sydøen til nordøen. Tre timer i solskin og klart vejr, en rigtig flot tur med en flot indsejling til Wellington. Sjovt at færgen vi sejlede med, var en tidligere Bornholmerfærge.

  

I Wellington besøgte vi nationalmuseet, meget spændende med skeletter af de store hvaler, vi så store blæksprutter og andre spændende dyr. Guiden fortalte os om jordskælv, hvor vi prøvede at mærke i et hus , lidt af følelsen hvordan det i vilkeligheden er ved 5,6 på rigterskalaen. derefter var vi inde i en Maori kirke, hvor der ikke var adgang med fodtøj, meget smukt med masser af træudskæringer. Derefter gåtur på havnepromenaden, en rigtig flot by, også fra vandsiden.

Turen gik videre igennem et meget smukt område med høje bjerge og dybe dale (i emigranternes fodspor) utrolig flot. Næste Hotel Grand Copthorne i Masterton, som var meget stort og flot. Efter spisningen, ringede vi til Danmark, for at ønske vores datter Marianne tillykke med de 40 år. Slut på endnu en dejlig dag.

2015-02-11 Wellington Vis diasshow Hent alt

Tirsdag den 10. Februar 2015, Queen Charlotte Track

Skrevet af Povl og Birthe

Vi vågnede op i vor dejlige lejlighed. Vi var tre sæt, som boede på modsatte side af vejen, hvor det store Hotel og restauranten lå. Vejret tegnede til solskin. Efter dejlig morgenmad gik vi 5 minutter ned til båden.

Vi sejlede afsted kl 7.50 og kl. 8.20 kom regnbuen ned bag i båden, men ingen af os fandt spanden med guldet. Kl 8.45 var vi i den første havn Ship Cove hvor Captain Cook i år 1770 søgte ly i 170 dage, optegnede kort over området, og her fik de hvide (pakehaer) og maorier første gang kontakt med hinanden.

Kl 09.00 gik vi i land på Resolution Bay Cabins, hvorfra vi skal gå 10,5 km på Queen Charlotte Track, som ialt er på 71 km.

I Resolution Lodge bor der en familie med børn, som bliver undervist via radio, så de også får skolegang og lærer at læse og skrive. Folkene der lever her tjener penge ved at leje værelser ud til turister, og det koster fra 1000 til 2000 NZD pr overnatning incl. morgenmad.

  

Vi begyndte at bruge "bevægeapparatet" og blev hurtigt stoppet af Lone, som fortalte om figentræ, som var plantet, lidt længere fremme af stien spottede Lone hurtigt silverbregnen, som Maorierne brugte som vejviser, og straks efter megabregnen "Livets begyndelse" som er af stor betydning for Maorierne. Der er over 100 forskellige bregner.

Da det havde regnet meget dagen i forvejen, var der mange små vandløb, men ingen sandflyers (myg) - heldigt for os. Cikaderne sang rigtig meget for os, nogle synes det var lidt enerverende. Så blev vi vist en busk med Five Fingers blade, Beach Trees, pludselig var der nogle kliklyde, som kom fra den Slimede Grønne Frø. Bellbird, fugl der fløjtede.

Abel Tasman og Cook så regnskoven på NZ for 200 år siden, og den hvide mand har på 200 år dyrket og ændret naturen til det, den er nu.

Så nåede vi til et udsigtspunkt, hvor vi kunne se Resolution Bay igen. Her stod vi stille, nød udsigten og sang vores morgensang. Kl var nu 10, og vi gik lidt igen, inden vi blev vist og fortalt om "Den sorte pest" som slår Beach træerne ihjel. Hele regnskoven vil gå til, hvis de ikke finder et middel, der kan bruges uden dyr og fuglelivet ødelægges. Nogle foreslår man måske skulle lade naturen gå sin gang. Lidt længere fremme af stien fandt Lone blade, som blev brugt af maorierne til brevpapir og toiletpapir, Lone skrev på et blad, så vi kunne se det.

  

På et udsigtspunkt bliver vi vist Motuara Island, som er blevet possumfrit, og hvor de har udsat kiwier og 3 andre fuglearter, som så kan leve i fred og formere sig. Toiletstop kl. 11.05 ud for Endeavour Inlet, som er navngivet efter Captain Cooks skib, herfra kunne vi se over til Madsens Camp, og pludselig så vi en Weka, der troede, den skulle have mad, men den forsvandt ind i krattet. På den videre tur så vi en due, som spiste sig tyk og fed i bær, og blev tidligere skudt ned af maorierne, og de spiste brystet. Fuglen Fantail, viftefuglen, var vi også så heldige at se.

Kl. 12.45 nåede vi til et skilt, hvor der stod 25 min. til Lodge Furneaux, og vi fortsatte i regnskoven og var ved restauranten kl. 13.10 efter at have gået 10,91 km, så vi var klar til frokosten med en dejlig kold lemon øl og en angus-bøf burger samt kaffe. Efter frokosten gik nogle omkring i området og andre fik en "morfar". Vejret var helt perfekt, overskyet med lidt sol en gang imellem på den 4 timers lange gåtur og i fuld flor, da vi nåede vores frokoststed.

Færgen skulle afgå kl. 15, men var en halv time forsinket, så vi var i Picton kl. 16.30, og havde fri på egen hånd til kl. 19.30, hvor vi mødtes til aftensmad og orientering om morgendagens strabadser og tidlig start på dagen.

2015-02-10 Queen Charlotte Vis diasshow Hent alt

Mandag den 9. Februar 2015, Kaikoura

Skrevet af Marianne Egedal

På vej igen, i endnu engang solskin. desværre var tasken til vandrestavene væk, samt en taske med kaffe, the, sukker og kager. Turen idag går først til kaikoura, hvor nogle skal på hvalsafari og andre skal vandre i området. Det sidste stykke af køreturen langs kysten, kunne man være heldig at se sæler og delfiner (vi så desværre ikke andet end tangpletter).

Istedet for at køre kunne man gå ruten på små 100 km., og hvis man bliver træt er der små hytter undervejs (hvis de ikke er optaget).

 

Til at starte med var det usikkert om vejret ville holde og om vi kom ud. Heldigvis fik vi et ok. Det meste vi så var albatrosser og høje bølger, så båden gyngede en god del. I det sidste vindue kom kaskelothvalen op til overfladen i gode 10 min.

Jeg fik fortalt, at de vandrende blev blæst igennem på sidste del af deres vandretur, da vinden tog meget til. De blev jagtet af en sur og irriteret sæl.

Hos Peter fåremand måtte vi give et lille lam mælk, og der blev vist i slowmotion hvordan en fåreklipning ser ud. Til de friske var der en fotoramme, hvor man kunne sætte horn på tindinger og få taget et billede.

  

Den anden gruppe som ikke var på hvalsafari kom til Dolphin Encounter hvor de så en film fra området og alle dyr i Kaikoura. Herefter fik de lunch. Efter frokost var der tid til gåtur langs kysten - ca. 5 km i godt vejr

På vej til Picton var vejret overskyet og koldt, så det var tid til middagslur for enkelte.

Hotellet kom på en prøve, da nogle af os fik en lille nightcap. Enkelte bestilte en Irish Coffee, som de ikke kendte. Men heldigvis reddede Ewan aftenen og lærte dem hvordan man laver sådan en.

2015-02-09 Kaikoura Vis diasshow Hent alt

Søndag den 8. Februar 2015, The Church of the Good Shepherd

Skrevet af Kjeld og Susanne Jørgensen

Vi starter som planlagt fra hotellet kl.08.45 i fuld sol, og igen i dag den flotteste udsigt til Mt. Cook. Vi har ca. en tur på 300 km foran os til Christchurch.

Fotostop ved Lake Pukaki, hvor vi tager afsked med Mt. Cook.

Det er planen at vi skal synge morgensangen i The Church of the Good Shepherd ved Lake Tekapo –den største sø på New Zealand's syd ø, men kun den 2. største på hele New Zealand. Den er 88 km².

En helt speciel oplevelse at sidde i denne lille kirke og synge vores morgensang, med måske verdens flotteste altertavle - et vindue med udsigte over Lake Tekapo i flot solskinsvejr.

  

Lone oplyser at det er muligt at leje kirken til vielse.  Prisen varierer alt efter hvilken dag man ønsker, billigste pris $ 3000.

Vi kører videre, nu igennem stort landbrugsareal, ser både en del får og kvæg og meget tørre marker, ser faktisk intet grønt græs, kun helt afsvedne marker, undrer os over, at dyrene kan finde nok føde.

Geraldine er den største by i området, ligger på grænsen mellem højland og slette. Lone og Ewan skal ind i et supermarked for at proviantere, og vi andre slentre lidt op og ned af gaden i
middagsvarmen, ca 30 gr.

Frokost hos Tinn Shed, hvor borde og bænke bliver placeret et dejligt skyggefuldt sted.  Der bliver bl.a serveret skøn røget laks (indkøbt på laksefarm i går) og velsmagende oste.

  

Vi måtte også alle ind i "blikskuret"  en lille geschæft, som 5 bondekoner i området har fået op at stå. Mange fik set, prøvet og handlet marino uld bluser. Mon ikke konerne i blikskuret var lige så glade for vores besøg, som vi var for at være der?

Atter på landevejen.

Lone gav i bussen en del informationer om jordskælvet i Christchurch i 2011. 

1. skælv kom helt uforberedt den 20/1 om formiddagen, blev efterfulgt af 6 mindre skælv.
22/2 nyt stor skælv som gjorde at hele byens centrum blev begravet i murbrokker. Mange døde og blandt dem mange turister
7/3 igen et stort efterskælv.

Efterfølgende var der meget som ikke fungerede bl.a skoler og sygehuse. Mange fik det psykisk dårligt og mange har som Ewan og hans familie forladt området med store økonomiske tab.

I starten antog man, at genopbygningen af byen ville strække sig over et par år, men man har nu besluttet, at hele bykernen skal rives ned og genopbygges samtidig med at alle bygningerne skal jordskælvssikres. På nuværende tidspunkt forventer man først at være færdig i 2025.

Kaffestop i Sumner en forstad til Christchurch ned til havet. Her fik vi for 1. årgang en klar fornemmelse af de ødelæggelser, der var sket i forbindelse med jordskælvet. Mange huse var styrtet ned af de stejle skrænter, andre var nu så tæt på skrænten, at det så ud som om de ved mindste pust/rystelse kunne styrte ned. Hvis ejeren vælger at genopfører sit hus sker det uden at det kan forsikres igen.

Christchurch centrum er først for nylig blevet åbnet for offentligheden.

Vi fik en lille rundtur i byen sammen med Ole, som fortæller, at på torvet i centrum har det tidligere summet af liv, det var her folk mødtes, her tingene foregik. Nu er der næsten helt tomt  på dette sted. Kirken står som en ruin, man har fra menighedens side haft et stort ønske om at genopbygge/restaurere kirken. Det er dog nu besluttet, at den skal rives ned, men om man skal redde det der kan reddes, eller om man bare skal have maskiner til at jævne den med jorden er endnu uvist, det er vel et spørgsmål om penge?  Vi ser mange stor åbne pladser, hvor der tidligere har været bygninger, men disse er nu revet ned, og venter på genopbygning.

Det er første gang Ole er tilbage i byen, kunne mærke at han er noget påvirket over gensynet både med byen og ikke mindst med hotel Elms som Adventure Holidays har boet på før 2011.

Ved ikke hvordan hotellet så ud før 2011, men det er et fint hotel med gode værelser.

2015-02-08 Tin Shed Vis diasshow Hent alt