Fredag den 20. Februar 2015, Rotorua

Skrevet af Vibeke og Thomas Dalskov

Farvel Sydney.
Afgang kl 5,30 fra YHA, og vi kom alle med, selvom vi var nogle, der var lige ved at blive kørt agterud, fordi vi ikke havde hørt, at afgangstiden var blevet rykket 15 min frem!
Men vi nåede flyet, havde en rolig tur over havet og landede i Auckland ved 14-tiden.

Alle slap helskindede igennem den skrappe immigrationskontrol, og så kunne også Lone ånde lettet op.
Nu er vi tidmæssigt vendt så meget på hovedet som det er muligt i forhold til hjemme.
Men stadig er hovedet op og fødderne er ned, det er godt.
Solen skinner, der er 26-28 gr varme.

  

Vores stoute chauffør Ewan mødte os i lufthavnen, bussen kunne blive pakket, og vi kunne komme videre mod Rotorua.
Dvs., vi måtte starte i slowmotion, og det passede ikke hr. Ewan, at der var trafikprop den første times tid. Han brokker over den her Nordø med al dens trafik. Nej, kom til Sydøen (hvor han selv bor), der er alt godt!

Da trafikken lettede, gik det derudaf gennem det bakkede landskab. Der er mange steder tørt pga den varme sommer, men køer og får, som der var mange af, så nu ud til at have nok at græsse af.
Undervejs fortalte Lone om NZ, landets opståen, dets historie, landskaberne, befolkningen, dyr og planter.

  

Vi fik også den søde historie om den unge Maoripige og den unge Maorimand, der ikke måtte få hinanden, men fik hinanden til sidst, så alt endte lykkeligt.
Rotorua nåede vi selvfølgelig noget senere end planlagt. Byen lugter af svovl, men det er det, også turisterne går efter. Her er i hvert fald mange hoteller
Vi blev hurtigt installeret på Hotel Alpine i de fine motellejligheder, med stue, soveværelse og egen hot pool på terrassen.

Heldigvis var der et dejligt måltid mad klar til os på Green Peppers Cafe lige overfor.
Vejret var dejligt, mange sad ude og spiste, skøn sommer, også længe efter, det var blevet mørkt.

20-02-15 Rotorua Vis diasshow Hent alt

Torsdag den 19. Februar 2015, Darling Harbour

Skrevet af Kirsten og Frede

Dagen begynder med skyer og et par små regnbyger. Solen kommer dog hurtigt og det bliver en meget varm dag.

Efter en dejlig morgenmad går vi ad smågader i The Rocks og ned mod Circular Quay. Undervejs ser vi nogle af de gamle boliger fra de første indbyggere og en gammel købmandsbutik, som nu er museum. Der er bygget nyt i gammel stil i området.

Tager færgen til Darling Harbour. Sidder på soldækket og nyder synet af byen, Operahuset og Harbour Bridge.

  

Hele området er fyldt med mennesker, som nyder livet og slapper af.

Starter i Wild Life Sydney Zoo, hvor vi fik et godt indtryk af dyrelivet i Australien, både de farlige og de fredelige. Koala, Wallaby, slanger, frøer, insekter, krokodille, Cassawary (verdens farligste fugl), den Tasmanske djævel og mange andre. Meget interessant.

Næste punkt er det Maritime museum med fin udstilling og adgang til en Destroyer og en U-båd. Gav godt indtryk af livet på og under vandet.

Spiste lækker Fish and Chips til frokostpå Casa Italiano.

Derefter Sydney Sealife Aqaurium med alt hvad der er af liv i havet. Fisk i alle størrelser, hajer, søkøer, søheste, koraler og meget andet.

Så kom "højdepunktet" baren SLIP INN hvor Frederik mødte sin Mary under OL i Sydney i år 2000. Ikke et øje tørt.

Nød en forfriskning der før turen tilbage til vandrehjemmet.

Spiste om aftenen på restauranten ved Operahuset, hvor vi sad ude i den lune aften.

En dejlig dag fyldt med gode indtryk.

19-02-15 Sydney Vis diasshow Hent alt

Tirsdag/Onsdag den 17/18. Februar 2015, hjemturen

Skrevet af Ole Fryd Jensen

Vi starter med dejlig morgenmad på Hotel Alpine hvorefter vi pakker sammen og sætter kurs mod Auckland.   Vi skal forbi hospitalet og hente Grethe & Lone.  Grethe bliver udskrevet fra hospitalet i dag og skal flyve med os hjem.  Grethes ankel er nu opereret og hun er på krykker. 

Grethe får forreste plads i bussen til Auckland så benet kan komme op.

Første stop i dag er i Hamilton hvor vi stopper ved Den Botaniske Have. Her skal vi have frokost.  En utrolig smuk Botanisk have som er inddelt i flere afdelinger.

Der er tid til at gå lidt rundt på inspektion inden at der fremstilles frokost.  Alle nød frokosten og der var ikke meget som vi ikke fik spist.

  

Efter frokosten fortsætter vi mod lufthavnen.  Her kommer vi omkring kaffetid og det er nu tid til at sige farvel til Ewan.  Vi giver ham et kæmpe HIP HIP – Hurra J  I terminalen skal vi tillige sige farvel til Allan, Anne Grethe, Ingelise & Poul Erik, de skal nemlig på familiebesøg i Australien – i Brisbane området.

Det går hurtigt igennem Security  og de sidste dollars brændes af i butikkerne J   Grethe & Ole kommer til at få dejlige pladser på 1. klasse pga den brækkede ankel – meget fornemt.

Vores første flyvetur er til Sydney – her må Lone forlade flyet idet hun skal modtage det næste hold gæster. Vi får sagt farvel og går hen til vores næste fly.

Nu kommer der et langt stræk til Dubai  - hvor vi nyder bespisningen, servicen og få en lille en til kaffen J   Flere har sovet lidt undervejs og efter 14 timer ankommer vi til Dubai.  Flyskift og igen videre mod Hamborg, denne gang flyver vi ca. 7 timer.   Vi får lidt morgenmad ombord. I Dubai må vi siger farvel til vore rejsefæller som skal med direkte til Kastrup  og vi lander i Hamborg omkring middagstid.   Bussen holder klar og vi får alle kufferter pakket på bussen for sidste gang.  Vi starter hjemad og dejligt med en frisk madpakke hvor vi kan få flere stykker rugbrød med pålæg. Dejlig når man ikke har fået rugbrød i 3 uger. 

Vi lander i Haderslev , og jeg må stå af bussen i Hammelev  inden den kører videre til Kolding og Odense.

Tak for en dejlig tur sammen med jer. 

2015 New Zealand Tur 1 Vis diasshow Hent alt

Onsdag den 18. Februar 2015, Sydney Operahouse

Kl. 7:30 fik vi et dejligt morgenmåltid i fred og ro, indtil der dukkede nogle unge skoleelever op. Gennemsnitsalderen i rummet blev pludselig sænket betydeligt. Til gengæld blev støjniveauet hævet noget.

Vort vandrehjem er bygget oven på ruiner fra bygningerne fra dengang, der kom fanger mm. til Sydney. Der er store udgravninger i underetagen, som man kan se. Ruinerne skal bevares, som de er, og de skoler, der bor på vandrehjemmet, skal have 3 timers undervisning om historien. Lone har også måttet love, at hun vil fortælle sine gæster om historien.

  

Vi mødtes på tagterassen kl. 8:30, hvor Lone fortalte om det, vi kunne se. Bl.a. om Harbour Bridge, hvor man kunne købe en guidet gåtur op til toppen af broen, tværs over broen og ned igen på den anden side. Man går oppe oven på broen fastspændt med nogle virer. Inden vi gik ned fra tagterassen, sang vi for første gang vores morgensang.

Dagen i dag tegner til at blive en dag, hvor der er brug for solcreme og hat, da der er højt solskin.

På vores gåtur kom vi ned i de gamle gader i The rocks med de små butikker fra den gang straffefangerne kom hertil. Butikkerne er nu souvenirbutikker. Vi gik gennem en smal gyde, og på den plads, vi kom om til, var der en statue, som fortalte om, hvordan straffefanger, soldater og nybyggere var kommet til Australien. På vores videre færd kom vi forbi Sydneys mest berømte hattebutik. Lone gik catwalk, så vi kunne blive fristet til at købe noget.

  

Vi kom til Operahuset, hvor vi fik en guidet rundtur, efter der var blevet taget et fællesfoto, som vi naturligvis kunne købe senere.

På rundturen var vi inde i operasalen. Koncertsalen var desværre lukket, da der blev øvet. Jørn Utzons rum kunne vi heller ikke komme ind i, da der var møde der.

Operahuset er et fantastisk stykke arkitektarbejde, og der bliver stadig fornyet og lavet om. Utzon nåede inden sin død at tegne udvidelser til operahuset til de næste 30-40 år. Hans søn Jan og barnebarn arbejder for operahuset og kan føre farmands værk ud i livet.

  

Efter operahuset fik 12 af os + Kirsten en tur i jetbåd til stor morskab. Trods regntøj blev alle mere eller mindre våde.

Resten af gruppen gik til frokost. Vi byttede plads på vores frokostrestaurant, så vi i 1. gruppe kunne spise og blive tørre, mens næste gruppe fik en afvaskning i saltvand.

Da 2. gruppe kom tilbage, skulle vi på havnerundfart i et noget mere roligt tempo.

På turen sejlede vi under Harbour Bridge og kunne se nogle modige, som var på vej op over broen.
En meget flot tur hvor alle næsten blev tørre igen pga. solen, der bagte ned på os.

  

Inden middagen kl. 19:30 mødtes vi på tagterassen til en "bette en".

Vi spiste aftensmad hos vores nabo The Australien hotel. Middagen var pizza med kænguru, Emu, saltvandskrokodille og alm bacon.

En oplevelsesrig dag er slut, så nu skal der lades op til en ny dag med en god nattesøvn.

18-02-15 Sydney Vis diasshow Hent alt

Mandag/Tirsdag den 16. & 17. Februar 2015, Udrejsen

skrevet af Rita & Palle

Turen starter i Danmark med opsamling første sted i Hammelev, hvor temperaturen kun er 1 grad, og det blæser en halv pelikan. Birgitte fra kontoret var med på turen, da Synnøve havde meldt fra pga, et brækket ben på skiferien. Der var opsamling i Kolding, Strib og Hjallelse .
Alle steder stod rejsekammeraterne og småfrøs.

  

Birgitte sørgede for kaffe og brød på turen. Ved ankomsten til Kastrup stod Kirsten og tog imod os.
I Kastrup var der check ind med det samme, og så igennem sikkerhedskontrollen. Vi så ikke ekstra politi mm. pga. terror i weekenden.
Nu var vi klar til afgang, men det var flyet ikke, da det var ankommet for sent fra Dubai, så vores afgang blev forsinket ca. 1 time, men vi fik bare kortere ventetid i Dubai.

Den lange flyvetur blev slået ihjel med at spise op til flere gange, underholdning og søvn.
Da vi kom til Sydney, tog det lang tid, at få vore kufferter. Der manglede desværre også en kuffert - Niels's kuffert. Næste step, vi skulle kun igennem tolden og få afleveret vore indrejsepapirer og skema vedr, Ebola. Det gik glat. Vi blev vinket igennem.
Lone stod og ventede i ankomsthallen, og vi fik hurtig fyldt bussen og kom afsted til vandrehjemmet, hvor der stod en seng klar til os.
Da vi ankom til Sydney var det blevet den 18. februar, og der var 24 grader kl. ca. 1 om natten.

16-02-15 Udrejse Vis diasshow Hent alt

Mandag den 16. Februar 2015, Whakarewarewa

Skrevet af

Sidste fulde dag i New Zealand, som startede med den gode nyhed om at der er en god mulighed at Grethe og Ole kommer med hjem i morgen. På vejen hen til Whakarewarewa landsbyen fik vi lidt af historien om Hans Falck, der kom til landet. Udenfor landsbyen mødte vi vores guide, som fik os til at udtale det fulde maorinavn for deres landsby, og det var et rigtig langt ord. Der var et hus i landsbyen, hvor beboerne måtte forlade det for et stykke tid. En dag i køkkenet begyndte det at ryge op fra gulvbrædderne fra undergrunden, som gjorde at træet begyndte at rådne. Der var rigtig gang i dampene fra undergrunden, vandhullerne og mudderpolen. Et vandhul boblede afsted og så længe det gjorde det havde de ingen bekymringer. Desværre var Puhutu ikke ordentlig i gang da vi så den, men vi fik en god demonstration af hvordan de udnytter braks planten istedet. Inden frokost så vi deres maori show af dans og haka, hvilket var rigtig godt. Frokosten var deres Hangi taster, hvor de tilbereder maden i jorden og vandhullerne og det hele var saftig og dejligt.

  

8 mennesker forlod selskabet og drog ud på eventyr til hobbiton. Vi blev hentet af en turistbus på busstationen og kørte til landsbyen, hvor vi blev sat af sammen med en turguide. Hele landskabet var som man så det i filmen, desværre kunne man ikke gå ind i hobbithullerne da der ikke var noget bag dørerne. Guiden fortalte blandt andet at køkkenhaven har rigtige grøntsager og at blommetræerne oprindeligt var æble- og pærettræer. Inden vi skulle med bussen igen, kunne man gå ind på the green dragon og få en øl el. cider, som var med i billet. Derudover kunne man købe bagværk, hvor de brugte deres grøntsager fra køkkenhaven. Det hele var pengene værd, men man skal være bare lidt fan af hobbitten og ringenes herre for at få det optimale ud af turen.

  

Efter middagen kørte vi andre (altså dem der ikke skulle til Hobbiton ) med bus ud til de polynesiske bade. Alle på nær 3 ville i spabadene. Vi tog hver en "mælkekasse" til tøjet - klædte om  og tog brusebad i de meget store omklædningsrum. Mælkekassen placerede vi på reolvæggen ude ved spabadene, og så gik vi først i det 39 grader bad, efter et par korte svømmeture blev de fleste stående og nød varmen og den noget specielle lugt. Dejligt bassin med stådybde og 12 m langt. Nå, men videre til de lidt varmere og soppedybe bassiner, der var op til 41 grader, men her opholdt de fleste sig kun i kort tid - det gav simpelthen for meget hjertebanken og sved på panden. Derefter gik  næsten alle  tilbage til det første store bassin og slappede af. Og heldigvis nåede alle det, inden selskabet fra Japan fyldte hele bassinet. Efter badeturen og en tiltrængt is/øl deltes gruppen - nogen gik på shopping og nogen to hjem på hotellet.

Vi kom tilbage til hotellet lidt over seks og havde indtil kl. 19:30, hvor vi havde vores afskedsmiddag.

2015-02-16 Rotorua Vis diasshow Hent alt

Søndag den 15. Februar 2015, Huka Falls

Skrevet af Rita & Holger Skydt

Det er søndag morgen, og vi skal forlade Tongariro National Park - Hotel The Park.

Solen skinner fra en næsten skyfri himmel, efter en kølig nat, der har givet rim på tagene. Efter endnu et dejligt morgenbord læsses bussen og Tom og Tamira er kommet for at tage afsked med os. Vi synger vores morgensang akkompagneret af Toms guitar. Herefter synger de en sang og Tom beder en afskedsbøn for os. Inden bussen ruller afsted, tager vi alle afsked med Tom og Tamira på ægte maorivis.

Positive mennesker, som har brugt meget tid på os, og som vi alle kun kan respektere.

Ole og Ewan hjælpes ad i dag, da Lone har overnattet på hospitalet i Rotorura for at bistå vor tilskadekommende rejsefælle.

1. stop efter at have taget afsked med vulkanerne er Lake Taupo, nsom er NZ's største sø - 46 km. lang og på det bredeste sted er den 43 km.

Derefter er der kaffestop i byen Taupo - der er fortsat godt vejr.

  

Herefter har vi et lille stop ved Huka Falls.. Det er, den op til 100 m. brede, Waikato River der uden for Taupo presses sammen gennem en 15-20 m. bred kløft, hvilket giver en voldsom kraft på vandet, som buldrer forbi med 220.000 liter vand pr. sekund.

Vi fortsætter mod Rotorura og ser flere steder dampe komme op fra jorden pga. det thermiske bælte vi kører igennem.

Vi bemærker endvidere, at et større skovområde er fældet for at gøre plads til en kvægfarm. Flere penge i mælk end i træ.

Da vi ankommer til Rotorura er det en flot by, der møder os i strålende sol.

  

Vi kører ned til Lake Rotorura med landsbyen Ohinemuto, hvor vi skal have frokost i haven med søen, som en fin baggrund.

Der slæbes proviant, borde og bænke og vi bydes velkommen på maori-vis. Denne gang udnævnes en leder og valget falder på Leif.

Efter ceremonien - hvor det kun er Leif der trykker næse med de 2 maorier, stiller køkkenholdet an til frokost, der suppleres med store nykogte rejer og nykogte majskolbestykker - tilberedt af maorierne.

Vi får igen fortalt maoriernes skabelseshistorie og også betydningen af bynavnet. Ohinimuto = slutningen på en ung piges tragiske død.

Efter dette besøg er der en lille sightseeing i byen og dernæst 1 1/2 time til fri disposition.

Kl. 17.00 samles vi op og henter Lone på hospitalet. Det går godt med vores rejsefælle, som nok skal regne med nogle dage ekstra, når vi andre tar hjem tirsdag.

Vi checker ind på sidste overnatningssted - Hotel Alpine, hvor vi har vort eget lille spa bad og en fælles swimmingpool i haven. Der nydes en kold øl i haven inden vi indtager aftensmaden på Cafe Green Pebers. Dejlig grillmad.

Slut på endnu en dejlig dag i NZ. - NB: Ole og Ewan klarede dagen i fin stil, men trak sig hurtigt tilbage, da Lone kom på banen igen.

2015-02-15 Huka Falls Vis diasshow Hent alt