lørdag den 31. oktober 2015

Lørdag den 31. Oktober 2015, Otavalo

Skrevet at Margit Stycke

Kl. 6 havde vi allerede udsovet. Vi glædede os til det blev lyst, så vi kunne se,hvor vi i nattens mulm og mørke var landet. Da vi åbnede døren, var det første vi fik øje på et par græssende lamaer og baggrunden var de flotte frodige bjerge indhyldet i lette varskoer.Blomster der stod i fuld og duftede, fuglene der kvidrede lystigt.

Vi måtte ud og se hvor de fik deres råstoffer fra, som vi allerede havde smagt nogle af aftenen i forvejen.

Der lå køkkenhaven og den lille Dam med de ivrige guldfisk. Temperaturen var til varme trøjer, indtil solen tittede frem og varmede vores kroppe. Vi følte næsten vi stod i paradisets have, inden Eva kom med æblet.

Efter en dejlig morgenmad, hjemmelavet tykmælk og mysli, kaffe i spandevis og toast med æg, gik turen til Otavalo.

Først blev vi præsenteret for et marked, hvor der blev solgt dyr, lige fra køer til marsvin. Dyre velfærd, nå ja det er noget vi bruger i Danmark. Burhøns, grise i snor, haner skabt til at dræbe. Kvinder i smukke dragter, hvide skjorter dekoreret med flotte perler. Det er håndarbejde. Børn der stod og solgte alt fra dyr til tørklæder, armbånd de selv havde lavet "you name it"

Vi landede midt i deres kultur, fascinerende og interessant. Efterfølgende var vi på et endnu større marked. Pyh der var mange fristelser, men pyt det er en form for ulands hjælp, blot vi ikke prutter priserne for langt ned. Vi så også de solgte ristede laver, en delikatesse!!

På turen fra markedet havde vi to unge piger, søskende(Maria &Mercedes)med i bussen. De fortalte om deres påklædning blandt andet, at når tørklædet var over venstre skulder var de spinkel, over højre var de gift. Den ene af pigerne var 18 år havde et barn bundet på ryggen. Det var hendes eget. Nogle piger bliver allerede mødre som 12 årige .

Pigerne solgte tørklæder og sang for turisterne for at tjene til en uddannelse. De var de 2 ældste af en søskende flok på 10. Med de priser de tager for tørklæderne, er enten studierne billige eller er der kun få af dem, der kan læse videre.

Vi spiste på en lokal hacienda Chorlavi. Den anden ældste hacienda, hvor der nu kun er få tilbage. Det er en form for herregård efter den Spandske kolonitid, hvor landet var delt op med hver deres herregård.De få der er tilbage drives i dag som hoteller.

Der var underholdning med en lokal musik gruppe og flotte dansere fra højlandet. Haven var fantastisk flot, frodig og mange flotte blomster. En power nap i en hængekøje var der også mulighed for. Det er også deres fortrukne sovepladser om natten. Den tager så kun plads under søvnen og kan let pakkes væk. Vores dygtige lokalguide Fausto introducerede os til en ny frugt, der lignede en stor bønne. Guava hedder den. Det var det hvide kød omkring kernen, som vi kunne spise. Uhm det smagte godt.

Otavallerne (Otavalos) er kendt for deres væven, en overgang blev det dem forbudt, men de fortsatte alligevel, heldigvis for os i dag. De er kendetegnet ved deres lange mørke flettede hår, mændene i hvide bukser og sort hat og kvinderne i søndagstøj med flotte kjoler og hvide perle broderede skjorter.

Da vejret slog om til voldsom regn, tog vi lige et par sidespring, bort fra det planlagte vandfald, til en der lavede musik instrumenter. Vi blev introduceret til instrumenter fra Otavallo, Bolivia og Peru. Der var også et instrument bygget af skallen af en amadillus, det er forbudt i dag. Vupti havde han på et spilt sekund, 5 minutter bygget en lille panfløjte af bambus, der havde tørret i 3 dage. Vi fik også et par numre på deres instrumenter.

En ting der kendetegner bygningerne er at facaden gøres der meget ud af, de er rigtig flotte, resten af bygningen er rå mure. Derefter kørte vi ud i en lille landsby, hvor de var ved at renovere vejene. Vi besøgte den sidste familie i landet som vævede på en ganske bestemt måde. Det tog 2 måneder at væve et tæppe på 90 cm. x 3 m. Pris 600 Dollars. De var 14 i familien, som stadigvæk kunne teknikken.

Den gamle mor boede der også, på trods af mange dårligdomme (den ene fod i en grå plastik pose måske koldbrand) havde hun energi til at sætte sig i respekt hos sønnen. Hun gik med et gangstativ/rollator så vi fik det dårligt bare ved at se, hvordan hun stavrede afsted. Hjælp til at komme op og ned ag trappen, nej tak, det skulle hun nok selv klare.

Nu trængte vi til at fordøje alle oplevelserne og få aftensmad.

Efter hjemturen Vandrede vi igen ned af vejen til vores dejlige hjemsted, nu kan vi finde vej i mørke. I baggrunden kunne vi høre klokkefrøerne. Efter et dejligt sundt aftensmåltid, kunne vi hurtigt finde i seng og sov straks.

lørdag den 3. oktober 2015

Fredag & Lørdag den 2. & 3. Oktober 2015, Hjemrejsen

Skrevet af Poul og Elsebeth.

Sidste dag i ”Guds eget land”.
Dagen startede festligt ved værelse 565, hvor vi sang fødselsdagssang for Jens.
Fik en dejlig morgenmad, og alle klar til afgang kl. 8.3o.

Sang vores dejlige positive morgensang for sidste gang og sluttede med ”chaufførssangen” til ære for Joe. Efter en halv times kørsel var vi ved lufthavnen, hvor der blev taget afsked med Joe.

Fik udleveret sandwich, som vi kunne spise om bord på flyet. Lettede efter tidsplanen og var i Toronto efter 4 timer. Kl. 19 lokal tid. Fik udfyldt deklarationssedlerne og så hurtig ud til gaten.

Afgang planmæssigt fra Toronto kl. 21 mod København. Landede i Kastrup kl. 10 og tog straks afsked med sjællænderne og dem, der skulle flyve til Ålborg. Bussen stod klar og kl. 11 var vi på vej mod Jylland.

Lone havde sørget for den dejligste madpakke – RUGBRØDSMADDER (Hun tænker på alt!!!!!!!!) UHM! Det smagte! Det var noget andet end den canadiske morgenmad i flyet – et stykke banankage.

En kæmpe stor tak til Lone og Synnøve for en helt igennem fantastisk, olplevelsesrig og veltilrettelagt tur med så mange uforglemmelige indtryk ikke af forglemme Klim-Bim butikkerne) og

Hips Pips Kanariefugl, så var vi i Hammelev.

torsdag den 1. oktober 2015

Torsdag den 1. Oktober 2015, Hoover Dam

Skrevet af Inger & Hanne

I dag er vores sidste feriedag. Ferien har været fyldt med spændende oplevelser hver dag. Efter morgenmad kørte vi til Hoover Dam, som er et imponeret stykke arbejde.

Først fortalte Lone om de mange mennesker der i Las Vegas bor i ”rørene” under Las Vegas. Det er en helt speciel type af mennesker og de går ned gennem kloakdækslerne for at komme ned til ”deres hjem”.  Det er både familier med børn, krigsveteraner,  arbejdsløse, syge eller  har spillet deres penge op på kasinoerne i Las  Vegas.  Dette er nyt efter 2008 krisen startede. Der har lige været en tv-udsendelse herom i Danmark.

I Vegas er der 3 af de største hoteller i hele USA. Største hotel i Vega har 7.500 værelser. Ud over dette har Las Vegas en kultur omkring nye ægteskaber – 120.000 indgåes hvert år. Jf. tv-udsendelse er der udenfor byen steder (”farme”) hvor der foregår prostitution. Kvinderne må ikke byde sig til i Las Vegas det er ulovligt – men det er det ikke på ”farmene” udenfor byen. Man bliver tilbudt at køre i limousine ud til ”farmene” som de kaldes. Vi oplevede, at de stod med reklamer om ”farmene” inde i byen.

0-dag20 3-dag20 13-dag20

På turen til Hover Dam, kom vi først forbi Boulder City, hvor arbejderne boede under byggeriet af dæmningen. På en kongres i 1928 blev 7 stater enige om, at lave dæmningen, efter store oversvømmelser fra Coloradofloden. Man var ganske enkelt nød til at lave ”en prop”.  

Bag dæmningen er den menneskeskabte sø Lake Mead, som er vandreservoir for store dele af Los Angeles.  Vi gik en tur over dæmningen, det var en stor oplevelse.  Vandstanden er faldet med 10-15 m siden 1990, så det bliver formentlig et  vandproblem i fremtiden.  Vi gik også over den nye bro, hvor vi kunne stå med det ene ben på Arizona siden og det andet ben på Nevada siden.  Broen blev færdig i 2013 og man begyndte i 2003.

6-dag20 9-dag20 12-dag20

Om eftermiddagen brugte en del af gruppen nogle timer i Charleston  Outlet og fik købt lidt med hjem.  Her kunne vi købe fordelagtige tilbud og indkøb af mærkevarer især tøj og sko.

Kl. 18,00 mødtes til ved poolen hvor Lone var vært ved et glas vin fra vingården Gainey fra Solvang. Derefter kom en stor overraskelse. Og vi kørte til afskedsmiddag i Stratosphere Tower som er 300m højt.  Vi fik lækker 3 retters gourment mad med vine til på etage 103. Der var fællessang og taler. Det var overvældende med alle de forskellige lys over byen. Vi har aldrig set noget så smukt. Derefter op på 108 etage hvor vi ude i det fri kunne se  ud over Las Vegas, det var en stor oplevelse.  Samtidig kunne vi se karuseller og andre tilbud som flere synes det var sjovt at gøre.   

Mange tak for en rigtig dejlig aften.

onsdag den 30. september 2015

Onsdag den 30. September 2015, Las Vegas

Skrevet af Elsa, Jette & John

Vi startede dagen med en lækker morgen buffet på Hotel Best Western Grand Canyon Spuire Inn inden vi forlod det fantastiske Grand Canyon.

Da alle var kommet ind i bussen blev der sunget fødselsdagssang for Elsebeth og Esther der begge havde fødselsdag i dag. Stort tillykke til dem begge.

Så gik turen mod Williams som er en rigtig western by. Vi blev sat af på hoved gade som ligger på den historiske del af Route 66 og den er fyldt med butikker som sælger mange ting i bedste cowboy og indianer stil. En rigtig hyggelig gade hvor vi hilste på en "rigtig" cowboy. Vi var også en tur forbi togstationen for at se det gamle tog som kørte til Grand Canyon i gamle dage. Da vandre turen var slut var der dækket fint bord under er stort træ med f dselsdagskage med lys og flag og tilhørende kaffe og te.

DSC01373 DSC01375 DSC01398

Derefter gik turen til Kingmann hvor vi spiste frokost i det grønne. Og så gik turen ellers non stop gennem Nevada ørkenen mod Las Vegas, vi kørte over den nye bro ved Hoover Dam som vi skal ud og gå på imorgen. Broen er også skæl linie mellem Arizona og Nevada.

Da vi kom til Las Vegas fik vi lige en tur gennem det meste af The Strip ved dagslys som er hoved gaden og så de mange attraktioner. Derefter kørte vi til vores Hotel Gold Coast for at blive indkvarteret. Aftensmaden fik vi på Hotellet en kæmpe buffet med udvalg af mad fra mange forskellige lande, og så gik turen ellers med bus ind til byen, hvor vi blev sat af ved Belliagio hvor vi skulle se det store berømte springvand med lys på og musik til.

P1020155 P1020175 P1020183

Lone havde ydet den store gestus at skaffe en kørestol til vores svigermor/mor da hun ikke er så godt gående, men allerede efter at have set det flotte springvand blev vi hægtet af selskabet i den første store lyskurv vi mødte og vi så dem ikke siden, og efter at have ledt efter dem i 10 min. opgav vi og i stedet gik vi rundt i vores eget tempo og hyggede os og kikkede på det flotte lyshav, men vi håber de har haft en god tur.

Vi fik et blik ud over New York fra udsigtsbroen og vi fik set lidt af Paris med Eiffeltårnet og Venedig med Rialto broen og de sejlende gondoler, vi var også nede i en lille gyde ved det nye store Pariserhjul og så nogle kæmpe flamingoer og ellers så vi utrolig mange flotte vandfald, springvand og fontæner der var rundt omkring med flotte lys på. En ting som var noget overraskende var de store kontraster som der er i Las Vegas fra de ekstrem store og flotte Casinoer og over til alle de hjemløse og krigs veteraner som vi så ligge eller sidde og tigge overalt hvor hen vi gik i byen, da aftenen var slut gik vi hjem til hotellet og fik en godnat drink.

tirsdag den 29. september 2015

Tirsdag den 29. September 2015, Vandretur i Grand Canyon

Skrevet af Poul og Elsebeth.

Vi stod op til endnu en dejlig morgen med masser af solskin. Vi fik lækker morgenmad med alt hvad hjertet kunne begære. Afgang med Joe kl 8.45. Vores frokostmadpakker var ikke klar, så dem ville Joe komme med til frokost.

Morgensangen blev sunget i bussen og snart var vi ved The Bright Angel Lodge, hvor en af de nemmeste nedgange var.

Vi blev inddelt i 3 grupper.
- Gruppe 1 ville gå hele vejen ned til 1 1/2-Mile Resthouse -2,4 km. 1745 m ned.
- Gruppe 2 skulle gå ned, så langt de ville og så vende tilbage.

DSC01267 DSC01271 IMG_3860

Det blev en dejlig tur med mange stop for at indtage den storslåede tur. Der blev standset op for at betragte en fragt af fornødenheder til overnatningstederne længere nede i canyonen . Al varerne var læsset på otte muldyr .Et pragtfuldt syn .

Alle synsvinkler på nedturen blev kommenteret og betragtet med stor underfundighed. Det blev en tur ned, som alle kunne nyde i den behagelige hastighed. Opturen blev derimod mere besværlig, da man skulle op ad de samme trapper , som havde været lette at gå ned ad. Dog alt i alt en skøn skøn tur.

- Gruppe 3 bestod kun af Elsa og undertegnede. Vi gik i begge retninger langs rimkanten og nød de fantastiske udkigssteder

Vi så bl.a. en række muldyr læsset med forsyninger, der skulle bringes helt ned. Senere kunne vi skimte dem på trailen MEGET langt nede og meget små. Folk begyndte at arrivere ved 11.30 tiden.

Vi fik udleveret madpakker og vand.

IMG_8917 IMG_8921 IMG_8965 P1020038

Afgang med shuttlebus (de røde busser) ved 1230 tiden. Ingen andre busser eller biler må køre her i nationalparken. Kørte til Powel Point, hvor vi spiste vores frokost med en utrolig kulisse i baggrunden. Gik til Hopi Point og ser det ene flotte view efter det andet.

Vi tog bussen til Pima Point. En meget frisk og humoristisk buschauffør, som vi sang for. Han takkede for sangen, men vi skulle ikke gøre det igen, for han kunne ikke høre sit "kaldeapparat". Vi gik til endestationen Hermits Rest 1 1/2 km. Undervejs stod vi ved et flot view og holdt 2 minutters stilhed, hvor vi bare skulle nyde det, indånde duften og gemme indtrykkene på vores "harddisk".

Tog bussen tilbage til Grand Canyon Visitor Center, hvor Joe ventede med bussen og vin.

Gik ud til Rimkanten og nød et glas vin. Vi fik taget de sidste billeder og turen gik tilbage til vores hotel ved 17 tiden. Får igen set en del elk/waitipi hjort.

Atter en dag med masser af indtryk og fantastisk natur.

mandag den 28. september 2015

Mandag den 28. September 2015, Grand Canyon

Skrevet af ELse & Hans Erik

Grand Canyon, et af verdens 7 vidundere.

Kl. 5.30 blev vi, med søvn i øjnene, kørt til Grand Canyon Airport. Vi fløj en times tid ind over Grand Canyon. Virkelig storslået

DSC01144 DSC01158 DSC01161

Turen sluttede i Page hvorfra vi kørte i Navajo Natives åbne vogne til Antilope Canyon. En Canyon formet over millioner af år af vind og vand. Flotte fantasifigurer og formationer. Tilbage til Page igen. Fra Page til Glen Canyon Dam hvor vi steg ombord i pontonbåde medbringende vores frokostpakker. En flot flot sejltur begyndte med en Navajo Native som guide. Han fortalte levende om turen på Colorado floden om klipperne formet af navajo sandsten og om Navajoernes kultur. Guiden sang også en kærligheds sang på sit eget sprog. Sangen synges som vekselsang mellem mand og kvinde. Meget stemningsfuldt. Ved sejlturens afslutning sang han en sang, der skulle velsigne vores videre rejse. En sang der bliver sunget når familien eller nogen i familien skal ud at rejse. Turen på floden er ubeskrivelig - turen skal opleves.

DSC01183  DSC01203  DSC01248

En af de største oplevelser både for guiden og os var, at vi så den californiske Condor, en fugl med et vingefang på næsten 3 meter. Vi så også vild heste, bæver, blå hejre, hawk, ænder, små fugle og gekko'er på de varme klippe sider.

En oplevelse vi aldrig glemmer.

Vel ankommet til Lee's Ferry tog vi bussen retur til vores hotel. Lige efter Lee's Ferry kørte vi over Navajo Bridge, der førte over Colorado floden. Næste bro er 255 km længere nede af floden. Turen startede gennem Navajo Reservatet. USA's største Reservat på 27.000 km2 med ca. 300.000 Native Amerikans. Derefter kørte vi langs den sydlige rim kant. Da vi nåede ind mod Grand Canyon Village ca. en time før solnedgang, så vi rigtig mange elk. En enkelt stor tyr (14 ender), et par yngre tyre, køer og kalve. Vi så ca. 25-30 stk. Med en flot solnedgang ankom vi til vores hotel kl 18.30. Trætte efter en virkelig GRAND DAY.

søndag den 27. september 2015

Søndag den 27. September 2015, På vej til Grand Canyon

Skrevet af Ove og Marianne

Så er vi nået til en af de lange køredage. Vi forlader Furnace Ranch i Death Valley kl. 8 i en temperatur der siger: 34 grader - nærmest køligt efter at have toppet med 46.1 i går. Turen går mod Grand Canyon!

Vi vinker og synger farvel til et fantastisk landskab og kører i lang tid gennem et meget fladt område med smukke bløde bjerge i den fjerne baggrund. Langs vejen ser vi brunrosa vækster, der står og pynter. Pludselig løber en coyote over vejen, men ellers ser vi ikke meget liv omkring os. Det er søndag, og Lone har en lille speak over temaet, hvor der er vilje, er der vej.

Efter en times tid er vi i Pahrump, som er den nærmeste by til Death Valley. Det er her man køber ind, går i skole, får lægehjælp osv. Vi køber også ind til frokost, får en kop kaffe og strakt benene. Afsted igen ad spillefuglenes vej mod Las Vegas, som også kaldes SIn City og mulighedernes by. Pludselig ud af ingenting ser vi Las Vegas i det fjerne. Vi kører rundt om byen, men må have et ordentligt besøg til gode til efter Grand Canyon.

DSC01094 P1010785 P1010795

Da Hoover Dam skulle bygges skulle arbejderne have et sted at bo. Det blev Boulders City, som egentlig skulle have været en midlertidig by, men som blev så populær, at den stadig står. Vi fik et flot kig ned til Lake Mead og kørte over Hoover bridge. Pludselig skifter naturen karakter. De første røde bjerge dukker op, og der er enkelte hvirvelvinde i det fjerne. Vi er startet på en lang indkørsel til Grand Canyon og kan konstatere, at vi i dag har kørt i tre stater: Californien, Nevada og nu Arizona.

Kingman City er dagens frokoststed. Det er meget velvalgt. Byens band skal nemlig holde koncert på plænen ved siden af os. Så de øver sig, mens vi spiser. Meget hyggeligt. Et stenkast derfra besøger vi et museum over Route 66. Ikke overraskende viser det sig, at den legendarisk rute oprindelig var en 'indianertrail'. De havde lang tid før os benyttet ruten. Ruten er i dag 3940 km lang og går fra Chicago til Los Angeles blandt andet via Oklahoma. Den blev taget i brug som vej i 1938.

P1010796 P1010801 P1010806

Vi kører gennem byen Williams og nærmer os Grand Canyon - et vidunder af dimensioner. Faktisk et af verdens syv naturvidundere. Anastasi indianerne levede her for mange år siden. Ialt 11 indianerstammer har haft dette vidunderlige område som deres hjem. Men det er long ago. I 1905 blev det første hotel bygget, men før det var John W. Powell på en halsbrækkende ekspedition langs hele Coloradofloden. De sejlede i en helt utæmmet brusende flod for at opdage, hvad der gemte sig langs floden. Vi fik en meget livagtig oplevelse af, hvordan deres sejlads havde været, da vi så en Imax film om Grand Canyon og deres ekspedition. Sikke nogle seje gutter med et enormt vovemod. Filmen har virkelig skruet op for forventningerne til morgendagens tur.

Indlogeret på Best Western hotel i rigtig god standard. Dejligt ovenpå en lang køretur. Alle turner tidligt ind for at være fuldstændig klar til imorgen kl. 5.30, hvor der er afgang fra hotellet til lufthavnen. En ny spændende dag truer.
Fakta om Grand Canyon: længde 446 km, maximal bredde 29 km og dybeste sted er 1,6 km.