Skrevet af Lis Hansen
Sidste dag startede med morgenmad kl. 8.30 og derefter afsted i 2 busser.
Vejen gik nordpå op i højlandet og derefter ned igen til færgelejet. Udsigten
ned over strædet mod Baltra var fantastisk i det strålende solskin. En perfekt
afsked med Santa Cruz. Færgeturen tog kun 10 minutter. På den anden side var der
tid til at finde et land leuganer, de er noget mere sky end deres fætre hav
leguanerne. Det lykkedes Pablo at finde et par stykker og det lykkedes også at
få et par billeder. Bussen til lufthavnen var sammen med de lokale, så der var
fyldt godt op. Ved ankomsten til lufthavnen var det tid til dagens første afsked
nemlig med Pablo ”Ronaldo” vores lokale guide. De sidste dollars blev brændt at
i souvenir butikkerne. Turen til Guayaquil gik uden problemer.
Uden for lufthavnen var det et glædeligt gensyn med Jaime og vores kufferter.
Han havde inviteret konen med på turen, så hende fik vi også lige hilst på. Og
så var der ompakning og omklædning på balkonen. Indcheckning foregik i det rene
kaos. Der var 3 automater, hvoraf den ene var ude af funktion, hvilket
naturligvis medførte en mega lang kø og absolut ingen hjælp fra personalet, der
nærmest stod og morede sig over os. Lone var helt oppe i det røde felt, men
heldigvis lykkedes det at få alle tjekket ind med både kufferter og tasker. Så
skulle vi tage af sted med Lone og Synnøve, der skulle videre til Argentina og
kigge på nye rejsemål. Vi var egentlig klar til afgang 25 min før tid, men så
opstod der et lille teknisk problem. Ikke det mest betryggende inden en 10,5
timers flyvetur. Heldigvis blev det løst og vi kom afsted kun 4 minutter
forsinket. Og den lille forsinkelse blev nemt indhentet i medvinden. En lang nat
i flyveren føltes en smule kortere med Kirstens små vidunder piller, men jeg
bliver aldrig dus med at sidde ret op og ned og sove.
Jeg havde glemt en proptrækker i min pose med alle ladere og ledninger, så i
Schiphol lufthavnens security måtte jeg have det hele op af tasken og pakket ud.
Dum forglemmelse, men fik heldigvis lov til at beholde den. Der var et par
timers ventetid der blev tilbragt med at ose lidt i endnu en lufthavns butikker,
men det var ligesom om, shoppelysten var stilnet af. Turen til Billund gik
gnidningsløst og det eneste interessante var at vi fløj sammen med det
argentinske kvindelandshold der skulle til håndbold vm i Danmark. Vel landet i
Billund blev der sagt og krammet farvel mens vi ventede på bagagen.
20 dages
ferie var slut. 20 dage med masser af nye bekendtskabet og fantastiske
oplevelser. 20 dage der har sat spor der vare meget længere. Stort tak til alle
mine rejsekammerater for en eventyrlig rejse
