Fredag den 31. Januar 2014, Sydney Opera Hus

Formiddagen startede med en god times guidet tur rundt i Utzons unikke og verdensberømte operahus, som fejrede sit 40 års jubilæum sidste år med deltagelse af hans søn. Utzon var med i planlægningen, og man har taget nogle af hans først forkastede ideer med i en ombygning, så han har fået oprejsning for tidligere underkendelse. Vi så koncertsalen, operasalen og "the studio". Førstnævnte er nærmest et multirum, hvor alverdens berømtheder har talt eller optrådt, og sidstnævnte har ligeledes mange funktioner fra optagelokale til variete. Man følte sig oprigtig stolt som dansker.

Så til noget helt andet: en hurtig og våd tur med jetbåd rund i Sydney Harbour. En sjov oplevelse!

Derefter gik vi tur i Sydneys ældste bydel "The Rocks" grundlagt i 1780erne, da de første engelske straffefanger var ankommet. Her er idag hyggelige gamle huse, små cafeer og restauranter, og området står i skærende kontrast til de nærliggende, moderne højhuse i stål og glas, som udgør Sydneys skyline.

Efter en hurtig frokost på Subway tog vi på havnerundfart og så den pragtfulde by fra søsiden. Her så vi fra andre vinkler byens to store vartegn: Sydney Harbour Bridge og operahuset. Utzon har bevidst konstrueret operahuset nøjagtig halvt så højt som broen, idet han mente, at byens oprindelige vartegn skulle forblive det vigtigste.

Vi kan konkludere, at vi i sandhed har oplevet Sydney Opera House både indefra, i funktion, fra landsiden og fra søsiden, så bedre kan det vist ikke gøres.

Vi sluttede dagen af med en dejlig middag på en italiensk restaurant i Darling Harbour. På hjemrejsen fulgte Ole os igennem det pulserende folkeliv Chinatown, hvor de fejrede kinesisk nytår. Mon ikke der bliver fyret en hel del kinesere af i weekenden.

31-01-2014 Sydney Vis diasshow Hent alt

New Zealand Tur 1 2014, Alle Billeder

Her nedenfor kan du se alle billederne fra denne fantastiske rundrejse til New Zealand

30-01-2014 New Zealand Tur 1 Vis diasshow Hent alt

Torsdag den 30. Januar 2014, Sydney

Sydney er Australiens største by med ca 5 mio. indbyggere ud af en totalbefolkning på ca 23 mio.

Vi fik morgenmad på vandrerhjemmet kl. 7.30 og begav os derefter til fods til området omkring Darling Harbour, som blev anlagt i forbindelse med OL i år 2000. Vi besøgte først Sydney Wildlife Center, hvor vi så nogle af de fremmedartede dyr, krybdyr og fugle, som er unikke for Australien. Der er 1 mill. specifikke arter, og 80% af dem findes kun i Australien. Vi så bl. a. sommerfugle, grønne frøer, flotte fugle, Python- og andre slanger, koala, wallaby, wombat,Tasmanian devil, krokodiller m.fl.

Derefter gik vi til Slip-inn, som er det sted, Frederik og Mary mødte hinanden under OL i Sydney. Næste punkt var frokost på en italiensk restaurant i Darling Harbour.

Efter frokost besøgte vi Sydney Akvarium, som er bygget, så man kan gå i tunneller under vandet og de alle de flotte koralfisk, klovnefisk, rokker og store søkøer. I andre akvarier er ser flotte udstillinger af koraller, søheste og alle mulige andre fisk.

Herefter gik vi tilbage til vandrerhjemmet for forfriskende bad og et kort hvil. Kl. 16.30 mødtes vi så igen for at tage hul på aftenens program. Vi tog toget til Circular Quay, og da vi kom ud igen, havde vi den smukkeste udsigt til Sydney Harbour Bridge og Operahuset, som var vort mål. Vi spiste en dejlig laksesalat og lidt ost på operacafeen, som ligger lige ned til vandet, inden vi gik ind i Operahuset for at se aftenens forestilling: En helt forrygende opsætning af Mozarts opera Tryllefløjten. Her var udvist stor kreativitet både i kostumer og scenografi, og sangpræstationerne var i top. I pausen var der et storslået fyrværkeri ud over havnen. Det var foranstaltet af operaen.

Det var nogle trætte turister, der gik til ro efter en oplevelsesrig første dag i Sydney.

30-01-2014 Sydney Vis diasshow Hent alt

Onsdag den 29. Januar 2014, De sidste oplevelser

Vi forlod hotellet og kørte ca 3 timer inden vi kom til Auckalnd - hvor vi skulle med flyveren hjem.
Vi skulle med Emirates og megabamse A380 fra Aucklnd - direkte tl Dubai - flyskift og hjem til Hamborg
Vi fejrede Dorethes fødselsdag - nok den længste hun nogen sinde oplever med flere tidszoner og sikken en betjening - der blev ikke sparret på drikkevar i flyveren - super betjening . 16 i gruppen skulle fortsætte med Lone på stopover i Sydney.

29-01-2014 Hjemrejse Vis diasshow Hent alt

Tirsdag den 28. & Onsdag den 29. Januar 2014, Udrejse

Punktlig afgang fra Syd- og Sønderjyske destinationer.

Næppe havde bussen forladt Padborg før Ole optrådte som "bussteward(esse) og serverede kaffe og brød med pålæg og ost. Brødet var naturligvis fra "Lagkagehuset". Vi følte os allerede nu som Oles personlige gæster.

Efter en laaaaaaang flyvetur med flyskift i Dubai og hvor det blev mørkt og lyst og mørkt igen, og vi fik serveret mad på de mærkværdigste tidspunkter, nåede vi endelig godt udmattede een af verdens smukkeste byer Sydney.

Tirsdag den 28. Januar 2014, Rotorua

Skrevet af Steffan og Preben Müller

Efter morgenmaden var vi tidlig på tur hvor vi gik op til Maori landsbyen Whaka et område med ret mange gejser underjordiske varmekilder som de brugte til at vaske sig i og holde varme i husene og ikke mindst som ude komfur, det var meget specielt for gejserne havde med at flytte sig, så det medførte at de blev tvunget til at flytte for dampen som fyldte hele huset, dette kunne vare i op til 3 år eller mere, det kunne også ske at de blev nød til at flytte hele huset. Vi fik en guide rundtur af Christine Falk i Maori landsbyen der var efterkommer af den berømte Peter Falk som havde haft en stor betydning for Maorierne. Vi spiste frokost derinde i byen hvor maden vi skulle smage var en Hangi-dinner som var tilberedt i en af gejserne som var op til 120 grader varm.

På afstand så vi gejser som puste damp op i ca. 30 meters højde, meget specielt oplevelse.

Herefter fik vi et Maori show i Whaka med dans, historie og sang, meget flot, hvor man bagefter kunne få et billede med hvis man ville.

Om middagen var turen delt op i grupper, nogen skulle ud og se Hobbitten og andre skulle i varme bade og nogen tog en by tur.

Dem der tog Hobbitten turen sagde det havde været alle pengene værd, de fortalte i hvert fald begejstret om deres oplevelser. Dem der tog i Polynesian spa Pools fik også en kanon oplevelse, det første bad var total grøn med en temperatur på 32 grader, det andet bad var 36 grader, det tredje bad var 38 og det fjerde bad var 41 grader, alle badene var fyldt med mineraler som skulle gøre en 10 til 20 år yngre, som dog ikke var at se på nogen bagefter, men måske kunne det mærkes… J det var i hvert fald en kanon dejlig opløsende oplevelse.

Efter det dejlige bad var der rundtur i byen på egen hånd, hvor alt stod åben med hensyn til shopping m.m.

Ved kl. halv fem blev vi afhentet i bus inde i centrum af byen og kørt tilbage til hotellet.

Om aftenen var vi alle samlet til afslutnings middag. Vi grille i hotellets have med en dejlig temperatur på 28 grader fin afslutning hvor der ikke manglede noget.

28-01-2014 Rotorua Vis diasshow Hent alt

Mandag den 27. Januar 2014, Huka Falls

Vejret er klart og vi kan se toppen af de tre vulkaner.
Vi kører mod Rotorua, som er maoriernes hovedstad, og hvor det kan lugte af rådne æg og svovl, derfor har byen fået det lidet flatterende øgenavn " Verdens Røvhul".
I dag var det nu ikke så slemt.

Første stop var Lake Taupo NZ største sø, som er dannet af et vulkanudbrud for ca 2000 år siden.

Derefter kørte vi til Huka Falls, som er NZ mest fotograferede vandfald . Floden har sit udspring ved Auckland, og er 425 km lang .
Næste stop er Ohinemutu Village, hvor vi fik en varm velkomst af 2 maorier. Vi besøgte deres Marei , og der blev Hans Køhling udnævnt til vores " høvding ". Han skulle fortælle om vores baggrund , og det gjorde han meget flot. Vi sang også første vers af vores morgensang.
Derefter besøgte vi deres kirke, hvor både maoriernes kultur og den kristne kultur forenes.
Indkvartering på hotel Alpine.

27-01-2014 Huka Falls Vis diasshow Hent alt

Søndag den 26. Januar 2014, Maori Kulturdag

Skrevet af Grethe og Orla

Vejret vi stod op til var helt forandret fra dagen i går. Skyerne hang lavt og det blæste ret kraftigt, så alle de aktiviteter som vi i går deltog i, blev alle aflyst for dagen i dag. Super heldigt – og at det kunne lade sig gøre - at det blev byttet rundt på de 2 dages aktiviteter.

Derfor var dagens program så Maori kultur dag.

Maori folket har en noget anden kultur end vi er vant til. I korte træk kan man generelt sige at de går meget op i at ha’ det godt sammen, at bevare deres egen kultur og historie, frem for økonomisk rigdom

Tom – vores lokale Maori guide var med os fra hotellet da vi begav os ud til dagens arrangementer. Undervejs til første stop – søen Lake Rotopounamu, samlede vi høvdingen Shane op ved hans bopæl, idet vi ikke bare kan bevæge os i deres land uden at de er med.

Vi gik en tur rundt om søen i alt 5,5 km og undervejs fortalte Tom om skoven der omkranser søen. Her er en del af Maori’ernes ”supermarked” hvad angår specielle planter og lign som bruges i deres husholdning, bl.a peber plante, manuka o.s.v. Vi så mange kæmpe træer, nogen menes at være op til et par tusind år. Han fortalte bl.a. om Rimu træet som også var kæmpe stort og som er meget værdi fuldt. Et af dem vi så, ville være ca 50.000 $ værd. Derfor var der såkaldte ”Covbyer” (a la krybskytteri) der pr helikopter fællede og fjernede et sådant træ for at sælge det.

Efter vandreturen søen rundt fortsatte vi til en anden sø hvor vi fik fortalt mere historie om Maori’erne. Stedet var tidligere lærested for stammens børn, og ved et spec. træ begravede kvinderne tidligere moderkagen efter fødslen, for så havde børnene altid et sted at vende tilbage til. Tom fortalte også om hvordan HAKA dansen var opstået på den lille ø ude i søen som vi havde udsigt til. Shane og Tom opførte dansen for os.

Derefter kørte vi til stammens mødested. Et samlingssted med flere bygninger hvor de samles til forskellige arrangementer. Shane’s søster døde for 4 dage siden, så de sidste dage har de brugt stedet til deres ritualer, sorg bearbejdelse m.m.

Vi blev budt velkommen af Tom’s kone Tamari og hans søster samt andre nært stående Maori folk. I deres Marai – som er et meget helligt rum – blev vi ført ind i (uden fodtøj) og vidne til en ceremoni, som stadig bar præg af det omtalte dødsfald. Der blev talt og sunget på Maori sprog så det forstod vi naturligvis ikke en lyd af. Vi sang også en sang fra de medbragte sangbøger, alt sammen en tilkendegivelse af at de accepterede os og vi dem.

Efter ceremonien blev vi budt på frokost i deres store nybyggede lokale. Her blev vi igen budt indenfor med Maori sang. En rigtig god frokost, og derefter kunne vi stille de spørgsmål vi havde lyst til. Efter endnu en samling i Marai lokalet, hvor vi bl.a. fik forklaret om hvad de forskellige udskæringer betyder, tog vi afsked med stedet og vendte tilbage til hotellet, hvor Maori kultur dagen fortsætter halv otte med Hangi mad. (et stort bål er tændt i morges for at varme sten op som så skal ”stege” kødet.) Det er lidt af en opgave da det har regnet ret så kraftigt siden midt eftermiddag.

Nu er det så lige før dagen slutter. Shane og hans hustru samt Tom og hans hustru deltog i middagen, og bidrog med et par af deres sange, som jo i vore ører, er meget anderledes fra vores – rigtig stamme sprog og opførelse = spændende og stemningsfuld. Vi sang også et par af vore kendte sange/melodier. Efter at vi havde taget afsked med Maori gæsterne, blev der lige sunget en forårs sang samt et par jyske sange fra sangbogen inden de fleste gik til ro. I morgen flytter vi til det sidste hotel vi skal bo på, på NZ

26-01-2014 Maori Vis diasshow Hent alt

Lørdag den 25. Januar 2014, Tongariro Crossing

Gruppe 1:
Skrevet af Steffan og Preben Müller

Turen går til Tongariro Crossing.
Kl. 06.30 var der afgang med bus fra hotellet ca. 15 min kørsel op til ca. 1100 meters højde hvor vi blev sat af bussen og skulle gå 8 timer resten af vejen op ca. 800 meters stigning a ca. 20 km. Vi havde to søde guider med en maori og en lokal som fortalte om de blomster der var undervejs f.eks. sølvmos og blomsten Daysi som var at se efter 5 km gåen.

Herefter var der mest lava bund. Herfra gik det bare op ad en tur som nok trak en del ”ænder” selv for den med de bedste ben og lunger måtte stoppe op for at få vejret nogen gange. Der blev også fortalt forskellige historie om de forskellige vulkan udbrud der havde været igennem tiden og hvad de havde forandret i området – der var også en passage i bjerg kløften hvor vi fik en brutalt krigs historie om maorierne – en krig som maorierne vandt og hvor der i alt faldt ca. 600 mand – en meget hår rejsende historie.

Efter en lille pause gik det videre op og op og op til passagen hvor ringenes herre var blevet filmet - et billede syn vi fik at skue kunne ikke beskrives med ord - selv for den aller bedste kunstner ville det havde været svært at udtrykke med pen og ord ubeskrivelig flot ” Det ubeskrivelig kan ses i filmen ringens herre” samtidig en svær bestigning at komme til hvor man skulle holde fokus for ikke at falde ned – puha - Her var vi meget tæt på dagens mål bjergets top.

Da vi nåede toppen havde vi alle glemt de ømme ben - fødder– lunger og det gode humør blev endnu bedre - et ubeskrivelig syn mødte os så vi blev rørte helt ind i hjertet – et syn med aktiv vulkan med røg som vi stod på – vulkan søer – nabo vulkaner med de utroligste farver hvor man tydelig kunne se de tidligere lavastrøms vandring - der ganske kort blev afbrudt med nyheden over at Danmark havde vundet i håndbold over Kroatien.

Heroppe fandt vi et sted hvor vi kunne holde middag for blæsten. Herfra gik turen til næste etape – nedstigningen - på den anden side af bjerget og igen en utrolig flot natur.
Vi synes alle at opstigningen var lidt hård trods vores gode humør men nedturen var meget stejl det gik bare ned af og atter ned af – det ville nok havde slået et æsel ihjel uden oppakning.
Vi nåede heldigvis alle ned og efter genvandt humør kom alle i mål - selv vores alder præsident på 78 år Uwe Carstens – det eneste han synes der var træls var alle de trapper og dem var der til gengæld også rigeligt af – kanon godt gået teamets humør maskot.

Gruppe 2:
Skrevet af Lone og Karin

Vi var en gruppe der ikke havde valgt at gå Tongariro Grossing over bjergene.
Vi kørte med Lone og Tom.

Første stop var ved Taihaw Falls hvor vi så hvor en sene fra Ringenes Herre blev optaget.
Næste stop var til Tongariro National Park Visitor Centre og
så en film om vulkaner og Tom fortæller om Maoriernes kultur
Derefter med to lifter til top of Bruce. 2000 m

til "Knoll Ridge Cafe" hvor vi nyder lækker frokost og nyder en pragtfuld udsigt i smuk solskin
Vandretur for nogle på vulkankraterne lidt af en udfordring, derefter kaffe og så ned med lifterne igen.
Derefter skulle de fleste ud at flyve, det var en super dag.
Mojn Lone on Karin

25-01-2014 Tongariro National Park Vis diasshow Hent alt

Fredag den 24. Januar 2014, Kiwi

skrevet af Grethe og Orla

Vi stod op til en pragtfuld morgen. Fuld sol og behagelig temperatur. Kl. 9 forlod vi vort fine hotel i Mastedorn.

1. begivenhed på dagen var et besøg i Pukaha Mt. Bruce Nationa Wildlife Centre. (WWW.pukaha.org.nz) Et center til beskyttelse af truede dyrearter, såsom: Kiwi, Kokako, Kaka, Stitchbird, Kakaraki, og Takahe, samt Tuatara (mini øgle) samt nogen kæmpe ål hvoraf den ældste var ca 60 år gl.

Vi fik en rundvisning og så bl.a hvordan man anvendte fælder ude i terrænet til at fange de dyr der er de truede arters fjender.

NZ' nationalfugl = Kiwi'en, bliver der ofret meget opmærksomhed på. Flere steder rundt i landet indsamler man æggene og lader dem udruge kunstigt, hvorefter man opfodrer ungerne/kyllinger indtil de er store nok til at sætte tilbage til naturen og således ikke helt så sårbar over fjenderne som hvis de blev udruget ude i naturen. En smart metode til at finde æggene på, er at indfange hannerne og udstyre dem med en sender. Det er nemlig sådan at det er hannen der udruger ægget.

Der er bygget et speciel Kiwi-house, hvori der gik to Kiwi'er. Den alm. brune ( hannen) og en hvid (hunnen) Den hvide er den eneste hvide i fangenskab ud af ialt 3 stk som findes i hele werden. Der klækkes et æg om få dage og her håber man på at det er en ny hvid Kiwi. (Kiwi'en ruger i ca 90 dage før ægget klækkes og ægget er ret stort i forhold til dyrets størrelse) Endvidere så vi hvordan man fodrede en unge som skulle have menneskelig hjælp for at tage føde til sig.

Frokosten blev indtaget i centrets cafeteria, og derefter (kl. 13,30) kørte vi videre mod dagens bestemmelses sted: Tongariro Nationalpark = Maori'ernes land.

Undervejs kom vi igennem, først bakket landbrugsland, og efter at forceret et bjerg, blev det mere fladt landbrugsland.

Vi gjorde et stop i byen Bull, hvor især is butikkerne nød godt af vores besøg. En lidt speciel by med udseende ( amerikansk lign) og navnet Bull indgik i flere forretnings navne og sågar også banken.

Efter Bull blev landskabet igen mere kuperet og specielt. Vi kom bl. a. forbi en kløft hvor jernbanen krydsede over på en meget høj bro. En speciel historie knytter sig til dette sted. I 1953 forårsagede et pludselig udbrud fra vulkanen Ruapehu, at smeltevand i meget store mængder gjorde, at broen blev revet væk umiddelbart før et tog skulle passere. Alle 153 i toget omkom.

Kl. 18, 30 nåede vi frem til vor base og overnatnings sted for de næste 3 nætter i The Park. Et noget anderledes opholdssted i forhold til de foregående nætter,hvor vi har boet på fine hoteller. Her er det lidt mere primitivt. Stedet er kendt for at mange kommer her såvel sommer som vinter. (Der er flere skilifte og piste i nationalparken)

Efter indkvarteringen blev vi - før middagen - budt velkommen af centrets leder J.J. og Tom, som er Maori. Han fortalte både på engelsk og Maori sprog. Desuden bad han en lille bordbøn, samt sang en lille sang på deres sprog. Tom er vores lokal guide mens vi er her.

24-01-2014 Kiwi Vis diasshow Hent alt

Torsdag den 23. Januar 2014, Te Papa

Skrevet af Hanne & Henning

Efter gårdsdagens udfordringer på Charlotte Quin track og en god nat søvn, fik vi tidlig morgenmad på vores hotel Beachcomber Inn. Vi skulle sejle videre til Wellington. Bagagen skulle ud til bussen inden morgenmaden, da bussen skulle køre ombord uden passagerer. Efter morgenmaden kl. 8 skulle vi gå til færgen for at checke ind. Det viste sig, at vi alligevel skulle køre med bussen om bord, så Ewan kom tilbage med bussen for at hente os.

Færgeafgangen var ca. 1 time forsinket. Mens vi ventede på at køre ombord, havde vi en lille konkurrence. Vi afleverede en seddel med vores bud på, hvor mange km., vi havde kørt indtil nu.

Bussen skulle køre op på øverste dæk på færgen, så der var ikke megen plads, da den skulle ned igen.

Sejlturen til Wellington tog ca. 3 1/4 time. Wellington er hovedstaden, fordi den ligger midt mellem syd- og nordøen.

Der er mange jordskælv, fordi den ligger mellem 2 kontinental plader.

På museet Te Papa blev vi delt i to grupper og fik en guidet rundvisning af lokale guider.

Museet er meget stort , så Lone havde valgt, at skulle høre om Maorikulturen, geologien, faunaen og floraen.

Vi fik lejlighed for at prøve, hvordan et jordskælv opleves.

Efter museet kørte vi fra Wellington ad emigranternes hovedvej mod til vores nye overnatningssted Coptorne Solway, Masterton.

23-01-2014 Te Papa Vis diasshow Hent alt

Onsdag den 22. Januar 2014, Vejen til Picton

Skrevet af Dorthe & Poul

Afgang kl 08.30 fra Kaikoura, efter at Lone havde fremtryllet spejlæg og bacon til morgenmaden. Vi har 3 timer i bussen forude. Ruten langs et oprørt hav, gav mulighed for at se mange aktive surfere. Avisen The Press viste billeder fra jordkælvet.

Vi lærte et nyt vej tavle "Sæler på vejen næste 4 km". Det var dog ikke pga af sæler på vejen at vi gjorde vort næste stop, men et udsigtspunkt, hvor der var en sælkoloni på klipperne nedenfor. En flot oplevelse med mange gamle og unger der legede i "Badekarret".

På havet ser vi mange røde afmærkinger, der markerer en hummertejne, det er sæson nu. Vi mindes den dejlige hummer vi fik dagen før til aftensmaden.

Lidt tal fra chaufføren: Momsen er 15 %, et lægebesøg 50 dollar max 100, Sygehus fri, hvis livstruende, nogle behandlinger kræver egen betaling. Hus forsikringer er steget med 50 % efter jordskælvet i 2011. Huse belånes med 20 års realkredit med afdrag, 5 % pa. Behov banklån, kan være bøvlet. Ingen ejendomsskatter, men der betales for renovation og vand og kloakafgift. 1/2 årlig syn af personbiler. Personskat er 19 % op til en indkomst på 70.ooo dollar, herefter er skatten 30 %.

Vi er nu på vej væk fra kysten, ind i landområdet hvor bønderne er ved at omlægge deres produktion til vinproduktion. Vi kører ogå forbi et havområde, hvor man indvinder salt fra havet. Der er også i området opdræt i ferskvand af ørreder.

Montana vingård kører vi også forbi, vi mindes de dejlige dråber vi har smagt derfra.  Vi kommer ind i området kaldet "de japanske skove". Et skovområde med et stor skovproduktion.

11.00 ankomst til Picton.

11.30 går vi ombord på den båd der skal sejle os ud i fjorden til udgangspunktet for gåturen. Der er indkøbt madpakker som vi har tid til at nyde på den næste 2 timers tur ud i fjordsystemet. Inden vi gik ud på vandrestien, var der tid til at fodre fiskene, der ivrigt bed til alt, der blev kastet ud. Gruppen der skulle gå den kortere rute fortsatte med båden.

Ruten var en velanlagt sti, der såmænd også kunne køres på cykel. Vi så dog ingen på cykel, men vi nød de mange fotostop og stop for at betragte såvel fugle som cikader og andre af skovens dyr. Een af gruppens deltagere medbragte en gps, så vi var velorienteret om hvad vi havde gået, og hvor langt der er tilbage.

16.30 ankom vi til endestationen, og det var ikke godt, for Lone havde forventet ankomst 16.00. Det var desværre ikke tid til at nyde den dejlige restaurant og bar, der var der, langt fra alfavej.

På den lille rute var der 9 personer. Vi blev efter 35 minutter i båden sat af ved Furneaux Lodge, og gik så en dejlig tur langs fjorden i regnskoven. Vi kom til målet efter 35 min gang. Chauffør, kone og søn, gik sammen med Gerda en rundtur omkring Furneaux Lodge, og vi andre nød livet indtil de andre ankom. Gruppen på den lange rute måtte nøjes med en øl på¨båden.

Vi var indkvarteret på værelserne lidt i 7, og gik til middag 19.30.  Restauranten blev ivrigt fotograferet, da julepynten ikke var nedtaget endnu.

Vi afsluttede dagen med en dejlig middag.

22-01-2014 Picton Vis diasshow Hent alt

Tirsdag den 21. Januar 2014, Kaikoura

Skrevet af Uwe & Karin

Whalewatching udsat p.gr.a regnvejr og senere annulleret.
Efter morgenmad kørte vi til Dolphin Encounter center for at se den undersøiske
Grand Counter film lavet af Dennis Buurmand. Storslået og flot med bl.a. Delfiner - hvaler - spækhuggere – albatroser.  Her blev serveret kaffe og hjemmebag.

På vejen hjem blev købt Fish & chips som vi spiste i conference rummet.
Efter fiskene gik turen ud til Peter fårefarmer der underholdt med det 3. Lam i kullet som blev flaskefodret. Derefter blev et får klippet med elektrisk klippemaske, uldet blev sorteret og presset i baller. Vi gik alle hjem i regnvejr

Vinsmagning :
1.
Stoneleigh
Riesling 2013
Marlborough 12%
Vi tøs: frisk vin a sin ålle å vær!
2,
Brancott
Estate
Sauvignon Blanc 2011
Marlbough  13%
Vi tøs: den æ galt go'
3.
Brancott
Erstate
Pilot Noir
Marlborough 2012
13,5 %
Vi tøs: Dajle let ku'n vin
4.
Stoneleigh
Marlborgugh 2012
Melot 13,5%
Vi tøs: den æ møj bæ'r en æ ku'n vin
5.
Brancott
Estate"
Sauvignon Blanc 12,5%
Brut
Vi tøs: den æ møj go'
Men den vi fik nytåsauten, tøs vi bæ'r om

Nå skal vi ha' autensmad
Mojn å tak for æ dau.

21-01-2014 Kaikoura Vis diasshow Hent alt

Mandag den 20. Januar 2014, Christchurch

Skrevet af Lone & Chresten

Efter 2 overnatninger, og en solid gang morgenmad, forlod vihotel Makenzie Contry Inn i Twizel for at begive os på den lange dagsrejse med endestation Kalkoura.

Klokken var 8:10 da vi startede, og solen skinnede fra en skyfri himmel med en temperatur på 22 grader.

Første fotostop ved søen Lake Pukaki, med flot og klar udsigt til New Zealands største bjerg Mount Cook, som viste alt hvad den havde at byde på. Fantastisk azurblå vand i søen. Fik taget et gruppebillede med den flotte baggrund. Lake Pukaki dække et areal på 178 kvadratkilometer, ca. 520 meter over havet.

Derefter kørte vi videre til Lake Tekapo, som er 83 kvadratkilometer stor, ca. 700 meter over havet. Søen har tilløb fra smeltevand i bjergene i nord, nedstrøms udnyttes søens vandkraft i et 25 Megawatt vandkraftværk.

Ved søen, var vi inde i kirken “Church of the Good Shepherd”, som har verdens smukkeste og naturligste altertavle. Det er et vindue med udsigt over Lake Tekapo. Kirken er bygget i 1935, den første kirke i området Mackenzie Basin. Vi sang vores morgensang for fulde lunger i kirken. Det lød bare godt. Lone fortalte, at det koster to tusinde NZ dollars (10.000,- dkr.) at blive gift i kirken.

Vi kørte også forbi New Zealands højeste golfbane, som lå i højlandet.

Vi kørte fra højlandet og videre ned i lavlandet og så blev der overskyet. Vi passerede Fairlie, som er et grønt landbrugsområde, hvor der blandt andet holdes dyrskue hvert år. Fortsatte til Geraldine som har NZ´s største hyldebær produktion ??? produktion af ”husmor vin ” = frugtvin.

I Geraldine gjorde vi holdt ved bageren, men han var taget på ferie i 3 uger. Vi købte i stedet godt brød i supermarkedet, så frokosten var reddet.

Næste stop var Tinn Shed (Blik laden) ude i ingenting. Det er en butik ejet og drevet af bønderkonerne, som solgte uldvarer af Merino uld. Der blev handlet flittigt af uldting, tøj, smykker og cremer. Der blev hurtigt dækket op til frokost, dertil godt New Zealandsk øl og vand, som vi nød udenfor i det fri ved ”blik laden”.

Klokken 13:05 afgang mod Christchurch. Gjorde et kort stop i Ashburton, hvor bussen blev tanket. ”Vi skal have tanket diesel, ellers skal i ud at skubbe kære drenge” som buschaufføren sagde.

De fleste i bussen tager nu en lille lur. Ankommer til Christchurch, som før var NZ´s anden største by, men nu den tredje største efter det store jordskælv i 2011. Siden har ca. 80.000 indbyggere forladt byen. Vi så stadig mange skader efter skælvet, en del huse er ikke opbygget endnu. Husene som lå på klippeskrænterne er styrtet ned.

Kaffestop på Esplanaden, i byen Summer udenfor Christchurch, med kysten på den ene side. Nu igen en lang køretur, solen har vi ikke set siden i formiddags, men det var tørvejr.

Kørte langs kysten mod Kalkoura, hvor en enkelt sæl lå og hvilede sig på en sten. Kalkuora området ud mod Stillehavet er meget berømt for fiskeri og hvalsafari. Ikke langt fra kysten falder vanddybden til ca. 1.000 meter, en slags Grand Canyon under vandet, hvilket medfører koldt vandt ideelt til hvaler, delfiner, spækhugger, sæler og hele deres fødekæde.

Ankomst til Hotel Lobster Inn kl. 18:45. Aftensmad kl. 19:45 som bestod af crayfish dinner. Til forret et fad kæmpe ”blå” muslinger med godt brød. Hovedret en hel friskfanget hummer, fra Stillehavet uden for vinduerne, med en god salat og pommes. Og så lige en isdessert og kaffe. Uhmm.

Slut på endnu en dejlig dag.

20-01-2014 Vejen til Kaikoura Vis diasshow Hent alt

Søndag den 19. Januar 2014, Mt. Cook

Skrevet af Grethe og Knud

I dag skulle vi starte lidt før, så allerede kl. 7.00 var der morgenmad og bussen var klar kl. 8.00.
I 17 grader og høj sol startede vi fra hotellet i Twizel med kurs mod Mt. Cook, som er New Zealands højeste bjerg på 3.755 m, der er placeret i en nationalpark på 700 km2.
Turen gik forbi Lake Pukaki, hvor vi havde et fotostop med udsigt til Mt. Cook. Målet var Hooker Valley, kun 50 km fra vort hotel.

Under vejs fik vi sunget vor morgensang, som skulle sikre os godt vejr for dagen. Ewan - chauffør - havde dog fortalt, at der godt kunne komme regn om eftermiddagen.
Efter ankomst fik vi tisset af og gjort klar til vandreturen. Alle i solidt fodtøj, men lidt delte meninger om påklædningen, da skyerne begyndte at vise sig. Vi blev inddelt i 3 hold, hvor lokale guider skulle guide os ud til Hooker Glacier Lake for fodenden af Mt. Cook. Holdene var inddelt efter hvor langt man ønskede at gå.

På vort hold blev vi guidet af Sigurd. En sød ung fyr fra Hillerød, der havde job som kajak instruktør på Termial Lake. Han førte an i rask trav og fortalte om omgivelserne, fauna og dyreliv.
Vi vandrede ad stenede stier og på et utal af trapper. De 3 hængebroer skulle forceres i en stiv kuling. En udfordring i sig selv med den kraftige sidevind og gyngende broer. Da vi nåede gletsjersøen var det hele turen vær. Et smukt syn med de små flydende isbjerge, som havde revet sig løs fra gletsjeren.
Et fascinerende syn med de hvide/lysegrønne isbjerge, hvor kun en tiende del kunne ses over overfladen.

Traveturen der ud tog 1,5 timer og var på 5,08 km eller i alt 10,16 km målt på Orlas GPS. Den sidste del af strækningen foregik på en nyanlagt sti, og ved søen var der anlagt en ny udsigtsplads.
Tilbageturen foregik i eget tempo. Første hold, som vi var på, nåede tilbage til bussen i tørvejr, og en del fik en velfortjent øl til at skylle halsen med. Andet hold var tilbage ca. 25 min. senere i øsende regnvejr og temmelig våde.

En rigtig dejlig tur uden større uheld, kun 2 lette fald.
Frokosten indtog vi på The Old Mountaineers Cafe. Her fik vi en lækker frokost.
Bagefter så vi Sir Edmund Hillary museet, der er placeret på The Hermitage Hotel. Museet åbnede i 2008. Her så vi historien om bjergbestigning før og nu.
På hjemturen var der meget stille i bussen. Trætheden havde meldt sig. En del gik glip af udsigten over Lake Pukaki med det lyseblå vand.
Vi var tilbage ved hotellet ca. kl. 16. En dejlig dag med store oplevelser.

19-01-2014 Mt. Cook Vis diasshow Hent alt

Lørdag den 18. Januar 2014, Moeraki Boulders

skrevet af Margit og Hans Struck.

Efter en god nattesøvn og tørring af tøj fejrede vi Uwe's fødselsdag med fødselsdagssang i bussen på vej til Den botaniske have, som er den ældste i NZ. Vi blev opfordret til at se rosenhaven - og der var mange flotte roser, men der var også meget andet, især mange flotte høje træer, som så ud til at have haft gode vækstbetingelser gennem tiden.     

Efter at vi i Dunedin havde samlet "tre gamle damer" op ved lægen, gik busturen videre langs kysten til Moeraki Boulders. En meget smuk tur, hvor vi stadig kørte gennem landbrugsland. Undervejs fik vi historien om guldgraverbyen Palmerston, som har fået sin renæssance med fundet at en guldmine i nyere tid. 

Næste stop Moeraki Boulders: Efter en gåtur gennem den oprindelige vegation, hvor vi fik genset og genopfrisket historien om flaks, græsarten tuitui, tatoveringer og edderkoppespindene, kom vi til stranden med de meget specielle "kanonkugler" Bolders. Et naturfænomen dannet for 40-50 mill. år siden, eller - efter maoriernes historie - dannet på vragdele skyllet i land fra den store kano "Arai Te Uru".   It up to you, what you think!     Herefter en lækker frokost - blue cod.    

Efter en køretur gennem nye landbrugsområder kom vi til det storslåede kanal- og søområde med de 5 kraftværker, som tilsammen producerer ca. 30 procent af NZ's elforsyning. Vi gjorde holdt ved et af kraftværkerne for at drikke eftermiddagskaffe og spise fødselsdagskage.    

Efter et kort ophold ved en laksefarm kom vi til vor nye overnatningshotel MacKenzie Country Inn i Twizel, hvor vi efter et par "hyggetimer" i det dejlige solskin gik ombord i et veldækket middagsbord!

18-01-2014 Moeraki Boulders Vis diasshow Hent alt

Fredag den 17. Januar 2014, Dunedin

Skrevet af Gerda

En nydan har set dagens lys og det er blevet min tur til at skrive i dagbogen.

Tillykke til alle dem som har fødselsdag i dag .Vi er i Dunedin på Hotel Cargills og vi skal starte her fra Hotellet kl.8.45 på en byrundtur , der er 6 grader , så det er ikke rigtig shortsvejr (der er dog et par gæve vikinger som ikke ved det ).Dunedin er den mest Skotske by udenfor Skotland.

Vores første stop er Baldwin Streets ,den stejleste gade i verden.Stigningen er på 19,3 grader. Hele banden gennemførte,det var da ret sejt og alle får et sertificat "bestået ".En udtalte "det var da sjovt" en anden "hva fanden sjovt var der ved det ". Så kørte vi op til Signal Hill . På toppen er rejst et monument som skal symbolisere at Maorierne og de hvide godt kan finde ud af tingene sammen , men også som et minde om de første pioneerer. Der var en fantastisk udsigt ned over hele byen og havnen. Vi sang vores Morgensangen på toppen.

Så gik turen til Universitetet i Dunedin som er det første af slagsen i New Zealand.

Her undervises kommende Læger - Biologer - Geologer o.s.v.. De har studerende fra hele verden , man betaler for en hel "pakke" med bolig undervisning o.s.v. , et semester som er 3 måneder koster 2500 dollar. De gamle bygninger som er fra 1919 er bygget i omaru sten ,de suger vand , og skal derfor renses og vedligeholdes ca hvert 10ende år.Selve hovedbygningen er fantastisk flot . Der er udvidet og bygget nyt i 2001 .

Næste stop banegården en fantastisk bygning som er opført i 1873 og monumentet foran er byens vartegn.Herefter havde vi en "fritime" , hvor vi kunne shoppe og drikke kaffe (eller andet ) .Kl. 12 mødtes vi i Skt.Pauls Cathedral . En rigtig stor kirke,hvor det ældste er bygget i 18 hundrede og halvfjerdserne og ombygget i 1919 . Inde i kirken er der fantastisk mosaikruder og flot altertavle. Selve alterdugen er lavet af en lokal kvinde. En ny moderne tilbygningen blev færdig i 1971 .

Kl. 13 00 var i tilbage på hotellet ,hvor vi fik varm mad og blev udstyret med en giga madpakke til senere på dagen.

Kl. 15.00 var der afgang i 2 busser til Otago halvøen.Vi kørte gennem vådområder først og så en masse spændende fuglearter omkring 10 forskellige.Det var et spændende område.

Så gik turen op til velnok dagens højdepunkt .: Albatrossen, et helt fantastisk skue ventede os. " heldigvis" stormede det en halv Pelikan ca 54 knob , så det var ideelt når vi skulle se Albatrossen i luften,og det gjorde vi , helt unikt , 4 i luften på en gang helt fantastisk , 6 lå på reden , så vi fik fuld valuta for pengene.Der findes 22 forskellige slags Albatrosser , men kun her er de så vi mennesker kan se dem på tæt hold og på reden.

Vejret var virkelig noget af en udfordring,det stormede og egnede,solen så vi ikke meget til,men vi var heldigvis alle godt klædt på.

Nu gik turen videre op , vi skulle se Sæler,også her var der gevinst : Sæler med unger i massevis.

Herefter gik turen igen op i højderne for at spotte Pingviner. Vi fik set omkring 10 - 12 inklusiv 2 unger af de guløjede . Det var et prægtigt syn at se " De Kongelige " komme op af vandet. Desværre fik vi ikke de blå Pingviner at se , men en søvnig Hansøløve lå mellem sivene.

En rigtig en på opleveren med masser af strabadser op og ned ad bakker .

Tror alle sover roligt i nat.

Go Nu Nat Og Gå Nu Lige Hjem

17-01-2014 Otago Halvøen Vis diasshow Hent alt

Torsdag den 16. Januar 2014, Purakaunui Falls

Skrevet af Gunda & Kurt

Turen startede kl. 9.30 i 16 grader og småregn. Morgensangen hjalp ikke på vejret, men linierne "glæder du andre, viser det sig, skyerne spredes også for dig". Det gjorde skyerne også for os ved middagstid, da kom solen frem.

Vi kørte forbi Mataura river, hvor bredden var klistret til med små skure. Sæsonen på fiskeriet efter White Lady var lige slut, så der var ingen mennesker. Området var præget af store landbrug, som havde fået penge til at lave om fra får- til mark- og kvægdrift. Landbrugets fine marker havde fjernet den oprindelige græsart og gjorde levebetingelserne svært for den lille blå pingvin. Vi gjorde holdt ved Porpoise Bay, det bedste sted på New Zealand, hvis man ville finde fosiler. Her var også en spændene campingplads, omkranset af flaks - kun flaks.

Kaffestop i Waikava Harbour, og derefter videre til Purakaunui Fall. En fantastisk vandretur gennem et stykke regnskov, som bestod af næsten alle de oprindelige arter af mos og bregner.

Frokosten blev ikke picnic i det grønne, men på et cafeterie i Balclutha, hvor der også var en spændende butik, så vi skulle skubbes på bussen for at komme videre ud til fyret ved Nugget Point, som var vores sidste stop, før vi tjekkede ind på Cargills Hotel i Dunedin.

Alt i alt en spændende dag.

16-01-2014 Purakaunui Falls Vis diasshow Hent alt