Mandag den 30. Juni 2014, På vej til Canada

Sidste dag på Hampton Hotel i Kalisper. Vi forlader nu de skønne nationalparker i det nordlige USA for at køre videre mod Canada. Dagene i USA har budt på spændende og forskellige oplevelser lige fra Mormonernes korsang til de barske bjergområder i Yellowstone og Glacier nationalparkerne. Og så en række spændende dyr som bjørn, elk, rådyr m.m.

Vi starter med morgensang på P-pladsen ved hotellet i det fromme håb om at det flotte vejr holder hele dagen. Vi skal endnu en gang forkæles med frisk brød fra bageren, så bussen svinger lynhurtigt ind til supermarkedets bager, og indkøbschefen returnerer med tre fyldte poser med brød og andet godt. Der var lige nogle sæt nøgler som ikke var blevet afleveret, men den stafet klaredes hurtigt.

  

Vi kører nu ud af Kalisper vest om Glacier Nationalparken ad interstate 93. Der er betydelig ro på sæderne, hvilket i høj grad måske skyldes et rigeligt indtag af kalkun, bananer m.m. som jf. Joe (vores chauffør) indeholder sløvende stof. Dette tilsat John Denver Rocky Mountain musik kalder på en blunder som de fleste også får. Kører gennem et smukt landskab med skov, bjerge og brusende floder. Dog syns vejnettet at være noget tilbagestående. Vedligeholdelsen svarer til niveauet i en jysk landkommune. Et sidste kort fotostop før byen Trego og før grænsen til Canada.

I sidste grænse ”butik” blev der foretaget sidste indkøb af forsyninger, øl er ret dyrt i Canada, så fyldt godt op. Desuden blev alt frugt afleveret i shoppen da det ikke må medtages til Canada. Gennem kontrollen uden problemer, dog var der lige et par krydser der skulle ændres, så Lone fik lidt ekstra motion, da hun måtte løbe mellem kontor og bus et par gange. Nå men ind i Canada og et par facts om landet:

• Arealmæssigt næststørste land i verden, 10. mio km2, kun Rusland større
• 34 mio. indbyggere fordelt med ca. 32% canadier, 21% englændere, 16 % franskmænd, 15 % skotter, 13% irer og så noget rest bestående af skandinaver, kinesere, italienere m.f.
• Landet er opdelt i 3 territorier og 10 provinser
• Hovedparten af befolkningen boer i de største byer som Calgary, Toronto, Edmonton, Vancouver m.f.
• Ottawa er hovedstad og største by er Toronto.
• Efter fund af oliesand har Canada verdens næststørste oliereserver.
• Det canadiske flag indføres i 1965 (ahornbladet)
• Landets motto: Hav til Hav.

De første mennesker der kommer til kontinentet er asiater og det sker for ca. 30.000 år siden. Mens man antager at indianerne er kommet til landet for 12.000 år siden. Koloniseringen begyndte i 1600 tallet med hhv. franskmændene og englænderne som aktører. I 1867 etableres republikken Canada under den engelske krone. Franskmænd og englændere har aldrig kunnet enes, men i det 20’ århundrede bliver man enige om en særstatus for Quebec området, der er fransk.

Der var store indvandrerbølger i 1920’er og 1950’er og frem til 1953 fik indvandrer
foræret 150 acres land.

  

Landbrug, skovbrug, minedrift og olieindvinding er nogle af landets hovedindkomstgrupper. Canada fungerer på mange måder som Danmark, skolevæsen, sygehuse o.l.

Under denne opremsning er vi efterhånden kommet et par hundrede kilometer op i Canada, i delstaten West Colombia. Det er efterhånden kraftigt tid til frokost, og vi finder en lille sø med et camping område, hvor der holdes frokost i det fri. Vi er landet ved Wasa Lake. Kl. 13.30 kører vi videre mod Radium Hot Springs.

Ankommer til byen Radium et par timer senere. Kører mod området med de varme kilder. Disse ligger i dalen Sinclair Vally. Rekonvalescens ved de varme kilder har stået på siden 1914, hvor der første gang blev bygget et egentligt bassin og nogle år senere blev der opført et badehus. Vandet siges at indeholde 700 mg mineraler pr. liter vand. Men hvilke og om de medfører øget sundhed, tja… Der er flere bade med forskellig temperatur fra 29 grader til 44 grader.

Videre ned gennem dalen mod Canmore som er vores stoppested, og indlogeres på Canmore Rocky Mountain Inn. På vejen ser vi sortbjørn, lige i vejgrøften, Bighorn, rådyr. Der indkasseres rigtig mange og gode billeder af bjørnen.

Endelig skal nævnes at handelskompagniet Hodson Bay Compagny etableredes i 1670, og siden har firmaet været kraftigt medvirkende til udviklingen af den del af Canada, der har været tyndt befolket. Firmaets hovedvare var opkøb af pelse, og salg af nødvendige vare til pelsjægerne. Firmaet eksisterer stadig, og har tilpasset sig tiderne hvad handelsvarer angår.

Ved ankomsten til hotellet (Inn) stod Patricia og Jens og tog i mod os med flag og emblemer. Meget flot. De skal hjælpe os gennem resten af turen her i Canada

Sluttede af med en rigtig god middag på den nærliggende golfklubs restaurant,
Canmore Golf & Curling Club.

30-06-2014 Canada Vis diasshow Hent alt

Søndag den 29. Juni 2014, Glacier National Park

Skrevet af Else Marie Thomsen

Kl. 7.45 forlader vi Kalispell med tunge skyer på himlen. Tp. er ca. 14 g C. Vi kører mod West indgangen til Lake Mc. Donald, som skulle føre til "på vej til solen vej" Glacier er USA.s kronjuvel, der er 4000 Km2 og 130 søer i USA.s 7. Mindste stat, med et uberørt økosystem. The Glacier er den største bjergkæde 4000 m. Høj.

Den 11. Maj 1910 etableredes jernbanen, og de forestod bygningen af hoteller, og der er 350 historiske lokaliteter i området. Der var 150 gletchere mod 25 i 2010.
I 1985 blev området godkendt som World Heritage.

Området har en bjergged som logo. I området er der 4 indianerstammer som har fået tilkendt et stykke land.der er registreret 7500 indianere.
Vi kører langs floden og solen titter frem, nu må vi da få godt vejr.

  

Vi når frem til hotellet som er bygget for 100 år siden i Schweizisk chattelet- stil, spisetuen og hytterne er ældre end 100 år. Man kan sejle op til forsiden af hotellet, vi holder ved bagsiden, og går ind og se Hall,en hvor der er ild i pejsen, udstoppede dyr på væggene, og indianske lamper ned fra loftet. Lamperne er oprindeligt fremstillet til The Prince of Wales hotel, så det er kopier vi ser.
Hotellet blev opført til rige amerikanere, og man sagde " Se dit eget land først ".
Vi skal ud at køre med Røde busser, de er produceret i Cleveland, Ohio, og der kører 3 generationer i parken, vores bus er fra 1936.

Vi kører gennem et område med mange træer, det er Ahorn med blade som lange tårer. Der er mange blomster i området, det er regnskov, her er regn og høj luftfugtighed, elgene elsker dette område,desværre ser vi ingen, men i vandet er der ingen, der angriber dem. En elg vejer op mod 1000 pund, og lever her på Elgengen.

Her er masser af bjørnegræs, nu blomstrer det, men senere, når det tørrer, deler stråene sig, og bjørnene bruger det til at isolere deres bjørnehuler om vinteren.
Her har ikke været skovbrande i over 500 år, og derfor er alt så frodigt.
Vi kommer til et vandfald, hvor vandet er turkisfarvet p.g.a. Bjergpartikler i vandet fra gletcherne.
Vi får at vide, at passet vi skulle over, er lukket af 23 m. Sne, de kan ikke komme op og rydde det. de har lige fået 30 cm. på 3 dage, og islag og hagl omkring hotellet.
Der er 117 bjergtoppe i området, desværre er mange dækket af skyer, men området er flot.
Vi kører gennem et område med mange hytter, det er nybyggere, der har lavet dem, før parken kom, og ejerne må bruge dem, og sælge dem.

  

Vi kører forbi Lake Mac Donalds som er 406 fod dyb, det var gletcherne der havde skurret dybden. Her er et campingområde, hvor man må bo i 14 dage, så skal man forlade det, men man må komme igen efter et døgn, og så blive 14 dage igen, så reglen duer egentlig ikke.
Det er James og Louis Hill, der arbejdede sammen om at få lov at åbne parken, og det fik de 11. Maj 1910.

Vi kommer til Izack Walton Inn, som blev op ført til jernbanearbejderne i 1920 - 1930. Der er en rigtig hyggelig opholdsstue og en bar i kælderen, som man passerer på vej til toiletterne. Der står jernebanevogne og de gamle trækvogne til bagage er brugt til blomster. Her er en del af jernbanesporene overdækkede p.g.a. Sne, de er nummererede så togførerne altid ved præcis hvor de er.

Vi gør holdt er sted for at se bjerggeder, de går og slikker salt på skråningerne for at få de mineraler, de mangler. Her får vi en vældig regnbue, og styrter ind i bussen igen.
Næste stop er Marias pas, hvor vi ser Stevensons Obelisk, vi er her hvor Kontinentalpladerne mødes, så her opstår et vandskel, så vandet på den ene side løber mod øst, og på den anden side mod vest. Stedet passeres af 40 lange godstog dagligt.

  

Kl. 13.30 når vi til Glacier East, hvor vi får en tiltrængt frokost, bl.a. En lækker, varm kyllingesuppe. Der er flere, der fryser, men nu er Joe kommet med vores bus ,
og vi kører tilbage i den, og er i Kalispell kl. 17.

Idag viste naturen sine kræfter, og dagen blev noget anderledes end planlagt, og hver gang vi stod ud af bussen regnede det, da vi kom tilbage til Kalispell, var det tørvejr, men et voldsomt stormvejr, spændende om det får blæst det gode vejr frem til os.

29-06-2014 Glacier Vis diasshow Hent alt

Lørdag den 28. Juni 2014, På vej til Kalispel

Skrevet af Ellen

Efter et solidt morgenmåltid: kartofler, æg, skinke og brød, sagde vi farvel til Dennis og hans kone, sang morgensang og kørte mod Kalispel.

Vejret var lidt blandet, mest gråvejr og lidt regn.

Vi kørte gennem landbrugsområder med meget malkekvæg, og hvor der var mange hollændere bosat. Forbi Three Forks, hvor Madison og Jefferson løber ud i Missouri som igen løber ud i Mississippi.

Landskabet skiftede og vi kom over bjergområde med flotte klippeformationer. Her er både kobber, guld og safirer. Vejret begyndte heldigvis at blive bedre.

  

I Butte er en stor kobbermine. Da den første mine løb tør for kobber, var byen ved at uddø. Man rejste da en stor Madonnafigur på bjerget: Our Lady of the Rockies. Underet skete: Man fandt en ny kobberåre.

Efter et pitstop kl. elleve fortsatte vi køreturen langs Clark Fork.

Vi kom forbi en lille by, Clinton, som er kendt for, at der hvert år kommer masser af tyrekalve dertil. De bliver så kastrerede, testiklerne tilberedte, og så holder man Testikelfest. Velbekomme!

Vi fik en lidt våd frokost ved byen St. Ignatius. Lone havde skaffet rugbrød til os, og det var ikke så dårligt. Vi er nu i Flatheadindianernes område. De lejer jord ud til bønderne, men bruger den også selv til landbrugsdrift.

 

I Jette Meadows hentede Lone kaffe til os, som vi nød ved bredden af Lake Flathead.

Vi var hjemme ved 5 tiden, og dagen blev sluttet på italiensk restaurant, hvor vi fik god mad: Bruschetta, pizza og tiramisu.

28-06-2014 Jette Store Vis diasshow Hent alt

Fredag den 27. Juni 2014, Bozeman Montana

Skrevet af Anette & Kristian

Afgang kl. 9 fra Yellewstone Logde mod Bozeman i staten Montana. Montana er den mindste stat med 960.000 indb. Her har boet mange indianerstammer, men nu er befolkningen igen hvide. Arealet er ca. 330.000 km. Højeste punkt er 3960 m.
 
I dag skal vi møde Dennis, som Lone har lært at kende , han var chaufør på turen sidste år. Vi skal mødes med ham og hans familie i Bozeman. Området vi kører igennem har haft mange ulve, oprindelig 130 men nu ca. 80, de har gjort et godt indhug i Elk bestanden.
Vi kører igennem Big Sky, som er et meget populært sportssted, vil man på ski
koster det 750 dollars pr. dag.

  

Lone er så heldig at have et bjerg opkaldt efter sig, nemlig Lone Mountain, som er det 7. Største i området omkring Big Sky. Naturmæssigt er her meget smukt med mange floder.

Vejarbejde hat vi også været igennem. Det er sådandt, at der kun kan arbejdes i 4 md. Om året på grund af vejret.

Nu er vi kommet til Bozeman med 90.000 indb. Inkl. De omkringliggende byer. Her er også en lufthavn. Indianerne som var her før i tiden var Siox stammen. Vi gjorde et ophold, så Lone kunne handle. Her skulle vi også mødes med Dennis og hans kone de havde fundet et dejligt sted hvor vi kunne spise frokost og også lave nogle aktiviteter. Da vi kom dertil var der lavet et dansk flag og et skilt med velkommen til USA, så det var en dejlig velkomst at få. Vejret var just ikke med os, så istedet for plan A & B måtte vi benytte plan C, som var et besøg i et indkøbscenter. Kl. 15 kørte vi til vores hotel, hvor vi fik kaffe og dertil en rigtig flot kage, som Katie havde bagt til os.

Om aftenen var vi på en BBQ restaurant, der fik vi gnaveben, kylling og andet, som blev serveret på et skrællespandslåg, et festligt indslag. Kaffe og is blev afslutningen på en dejlig dag.

27-06-2014 Bozeman Vis diasshow Hent alt

Torsdag den 26. Juni 2014, Mammoth Hot Springs

Skrevet af Inger Marie & Boje

Vi startede ud med en grå og regnfuld morgen.Det lykkedes heldigvis med vores gode morgensang " Dagen i dag " at få solen frem.

Vi kørte mod Madison og Norris og videre til Mammoth Hot Springs.
På vejen dertil så vi et vildt rådyr der løb over vejen lige foran bussen.

Vi kører i 2085 m. højde mellem høje bjerge, skov og træer ,vandløb af forskellig størrelse og med mange forskellige fine planter i bunden. Klippeformationerne er fantastiske og vulkanudbruddet i 1958 har efterladt mange store sten spredt ud over området.
Vores første stop er ved Gibbons Falls et smukt vandfald.

  

I 1928 byggede man en ny vej med et stengærde langs med vejen.Det tog 110 mænd 118 dage at bygge det.Alt er håndlavet og fantastisk flot. På denne årstid er vandet så rent at det kan drikkes.

Undergrunden her i området er så varm at når det regner damper det voldsomt op mange steder.De varmeste kilder i Norris er målt til 140 grader. Her så vi også dagens første flok af bisoner.

Der var vejarbejde. Det tager meget lang tid at reparere og udvide vejnettet. Der kan kun arbejdes tre måneder om året på grund af sne.Og det meste er manuelt arbejde.

Vi får et fotostop et smukt sted med udsigt til søer,bjerge og skov. En lille gruppe elke poserer for os.Endnu en flok elk var at se ved Mammoth Springs.

  

Vi gik en fantastisk tur på ca 4 km.rundt på stierne ved Mammoth Hot Springs og der blev fotograferet og filmet på livet løs. Et stort område med varme kilder på en bakke af travetin med forskellige terrasser og bakteriemåtter i de mest forunderlige farver, brunt, orange, gul, rødt og grønt.Farverne skiftede hele tiden.

Derefter kørte vi videre til Roosevelt buen, som blev bygget i 1903 og opnævnt efter præsident Theodore Roosevelt. Her nød vi som altid en dejlig frokost i det fri.

Afsluttet med en elk som græssede uforstyrret lige ved siden af os.Den var omkring 2 år gammel. Fra 3 års alderen føder elken kalve hvert år.En elk kan blive op til 15 år gammel.

Så gik turen mod Lamar Valley og dyre eventyret begyndte.Vi så pronghorn med unger.Og ikke mindre end 3 sorte bjørne ,den ene med tre unger og en enkelt grizzly bjørn.Det var dog vanskeligt at komme på godt fotohold.

Vi fik også foreviget en ørn på rede og fik alle mulighed for at se den gennem en kikkert, venligst opstillet af Mr Nielsen, som havde danske rødder.Samme sted var der en rigtig fin lille blå fugl.

  

I Yellow Stone er der ca 4000 bisoner og vi fik en stor del af dem. Igen var heldet med os idet en flok valgte at passere vejen lige ved siden af bussen. Så vi var alle ude at se det flotte syn og fik igen flere fotos .

Som afslutning på køreturen skulle vi se Lower Falls ved Canyon Village.Vandfald og klippeformationer i de flotteste farver. Vandfaldet er 93 m. og hele kløften 32 km. Vi kørte i 2500 meters højde og der var stadig mange snedriver langs vejen.Gennem et område som brændte i 1988.De små nye træer er langsomt på vej op.

Derefter gik turen hjem til hotellet, hvor vi fik en dejlig bison til aftensmaden.

Alle mætte af dagens oplevelser og med flade batterier i cameraerne.

Vi fik taget gruppefoto ved skiltet med Yellowstone og det lykkedes Anette at blive foreviget på en Harley Davidson.

26-06-2014 Mammoth Hot Springs Vis diasshow Hent alt

Onsdag den 25. Juni 2014, Yellow Stone Nationalpark lower loop.

Skrevet af Bjarne og Bente Brix Jensen

Turen startede 8.30 fra vort hotel. Joe vores chauffør som iøvrigt stammer fra West yellowstone hvor vores hotel også ligger, var lidt forsinket fordi han lige skulle hjælpe sin gamle nabo med at starte hans bil og alle vinduerne på bussen måtte vaskes på grund af pollen på disse. Dagens program var hotspot, gejsere, varme kilder m.v.

Yellow Stone har 5 indgange. Syd, vest, nord, nordøst og øst. Den østlige del vil vi ikke komme til på denne tur. Man må kun overnatte på markerede campingpladser og 2 hoteller. Nationalparken blev i 1988 ramt af en stor brand. 45 procent af skovene i den vestlige del af parken blev ødelagt. Resultatet af ødelæggelserne kan ses ved at der står mange nøgne træstammer og stritter op i luften ligesom der ligger mange på jorden. Klimaet gør at de stammer ikke forgår men bliver liggende som mikadoer.
Der ligger også en del store klippeblokke i floderne, disse stammer fra et jordskælv i 1959. I floderne findes en stor skare af lystfiskeren. De fisker efter regnbueørreder, men må ikke tage fisken med hjem, da den tilhører Nationalparken.

  

Vi besøgte også Firehole falls som er den varmeste flod i parken. Den indeholder endog et lille svømmebassin med dejligt varmt vand. I floden findes også Christmas rocken. Stenen er hvert år udgangspunkt for julen i yellowstone, som hvert år finder sted den 25. August. (Dette er ikke en skrøne men virkeligheden). Man fejrer reelt denne dag da der ligger så megen sne at det ikke er muligt at fejre den i december.

Vi besøgte herefter en række gejsere, hvor vandet var op til 93 grader varmt. Det varme vand giver grobund for en række bakterier som beriger gejserne med alle regnbuens farver.
Vi så den varme kilde på Old Faitful. Det er den største varmekilde i området. Kilden springer næsten nøjagtigt hver 93. Minut. Efter denne oplevelse så vi det gamle hotel fra begyndelsen af 1900 tallet. Bygget i tømmerstokke på en vinter af 50 arbejdere i op til 40 graders frost og i 25 meters højde. Et imponerende bygningsbærk.

  

Vi fortsatte så til Yellowstone Lake hvor vi så det andet gamle hotel i parken. Der var virkelig stor forskel både inde og ude.
På den sidste strækning på vej hjem til hotellet stod der elk og bisoner i vejkanten og ved floderne. Joe fortalte at der var 275 forskningsprojekter i parken. Herunder et hvor man undersøger elkens hurtige gevirvækst sammenlignet med kræftcellers vækst.

Træerne i den østlige del af parken er af en anden type end i den vestlige del og det ville have taget over 100 år for skoven at vokse op såfremt det var denne der var brændt. På den allersidste strækning på vej hjem til hotellet stod dyrene nærmest i kø for at blive set af os. Et sted var der stor kaos på vejen, og det viste sig at der ude i det fjerne gik en grizly Bjørn med sin unge. Stor opstandelse, men meget svært at få øje på.

Dagen sluttede med en virkelig fin middag hvor der stod elksteak på menuen. Virkelig velsmagende.

25-06-2014 Yellowstone Vis diasshow Hent alt

Tirsdag den 24. Juni 2014, Jackson Hole til Yellowstone nationalpark

Skrevet af Ingeborg og Jakob

Morgenstund med solskin og frisk luft fra højderne.

Vi lavede et lille fotostop for at beundre Jackson Holes portaler, som var lavet af gevirer, der var flettet sammen i hinanden.

I byen var der også broncefigurer af bjørn og elg og mennesker, der sad på bænke, så der blev taget fotos i selskab med figurerne.

  

Derefter kørte vi til Grand Teton nationalpark, hvor Teton bjergkæden tårnede sig flot op med sne på alle toppene. Det højeste bjerg var næsten 4.200 meter højt.

Nationalparken er et Elk-refugium for ca. 8.000 dyr. Af dyrearter findes elk, moose, pronghorn, bæver, odder og pika.

Joe (vores chauffør) kørte os hen til et lille kirke - et escopalt kapel - der var bygget af træ i 1925. Altertavlen var ren natur - et stort vindue med udsigt til bjergene med et enkelt kors i træ som dekoration. Fantastisk smukt. Her sang vi morgensang.

Morgensang i kirken

Næste stop var Jenny Lake, hvor vi skulle sejle over søen og derefter gå tilbage.

  

Da der var lang ventetid ved båden, valgte vi at gå først og siden sejle. Vi så flere dyr på vores køre- og gåtur. Kaj så f eks en brun bjørn, men ved nærmere kik i Birgers kikkert var det en træstub. Længe leve fantasien.

Om vi gik forkert eller om vi ombestemte ruten, fandt vi ikke ud af - vi havde godt nok en erfaren orienteringsløber med - men en skøn, dejlig tur på ca 5 km var vi alle enige om, at vi havde. Vi gjorde mange hvilestop, hvor vi nød udsigten og den skønne natur, floraen og duftene. Trævæksten var hovedsagelig fyr og gran. Flotte slanke træer. Ligeledes var der en del bævreasp. Udgåede træer stod som skulpturer. I slutningen af turen passerer vi Hidden vandfaldet Da vi kom tilbage, fremtryllede Lone og hjælpere en dejlig frokost i det grønne.

  

Derefter kørte vi til Yellowstone Nationalpark, der er på størrelse med Sjælland og Lolland-Falster - 20 procent af Danmarks størrelse. Parken blev oprettet i 1872, som den første nationalpark i verden, og den ligger i staterne Utah, Idaho, Wyoming og Montana. I parken findes 10.000 varmekilder og 2.000 geysere. I 1959 var der et lille jordskælv og i 1988 en stor skovbrand, hvor halvdelen af træerne brændte. I dag er der vokset ny skov frem, men der står mange svedne stammer tilbage. Inden vi ankom til hotellet i West Yellowstone, besøgte vi bjørne- og ulvecenteret,hvor man kunne se bjørne, ulve, ørne, ugler og falke. Dyrene var blevet bragt eller foræret til centeret, da de ellers ville være fået til i naturen.

Undervejs herop så vi en coyote - en ulveart.

24-06-2014 Yellowstone Vis diasshow Hent alt