tirsdag den 30. juni 2015

Mandag den 29. Juni 2015, Canada

Skrevet af Helle

Vi starter fra hotellet 8.30 og vejret er markant anderledes omkring de 20 grader og overskyet. Vi har fået en ny bus, da vores skulle på værksted. Vi har også fået en ny chauffør, Kenn fra Montana. Det er meningen at Joe og den gamle bus skal følge efter når bussen er repareret.

Vi kører mod den Canadiske grænse og er der ved 11-tiden. Umiddelbart virker det til at være en lille grænseovergang. Vi holder et lille stop ved en Duty Free shop. For mig var det mere en bar og spillehal end en Duty Free. De varer de solgte som toldfrie var cigaretter og spiritus. Udenfor blev der set elks. Indrejsen til Canada gik smertefrit.

IMG_8181 IMG_3257 IMG_3262

Landskabet er træer og bjerge - Lone giver os en update på Canada - størrelse, regioner, befolkning, politik, sprog. Den stat vi er kørt ind i hedder British Columbia og her får vi lidt regn for første gang på denne tur.

Ved 1-tiden finder vi en dejlig plads til frokost og vi er heldige solen titter frem og varmen kommer tilbage. Ved rastepladsen er der en fin sø med forskellige ænder og skildpadder. Der blev flittig fotograferet.

DSC04178 DSC04190 DSC04198

Lige da frokosten er slut drøner Joe og bussen forbi. Han får hurtig vendt bussen og vi kan skifte over til vor gamle bus. Med alt ved det gamle fortsætter vi mod Kootenay Nationalpark. Desværre holder været ikke, det bliver overskyet igen og vi får lidt regn.

Lone har en plan, og den går ud på at vi skal ud at bade i en Hot Spring. Der er flere muligheder og vi kører efter Radium Hot Springs. 20 personer fra bussen har lyst til at komme i de varme bade. De øvrige går rundt og nyder området. Efter hurtig omklædning kunne vi vælge mellem 2 bassiner, enten 39 grader eller 30 grader. Det varmeste var rigtig dejligt. Efter badeturen tog vi forskud på Bjarnes fødselsdag - kaffe og fødselsdagskage (gulerodskage) selvom det først er i morgen Bjarne har fødselsdag. Så sangen må vente.

IMG_8213 IMG_8218 DSC04214

Vi fortsætter vores tur gennem Kootenay Nationalpark op til Banff Nationalpark. Vi kommer desuden ind i staten Alberta. Naturen bliver mere og mere fantastisk, flotte tinder, mange vandløb, kæmpe områder hvor der har været skovbrand. Heldigvis holder vejret tørt, og vi får mulighed for at nyde The Rockies.

Da vi ankommer til vores hotel Canmore Inn møder vi vore guider i Canada: Jens og Patricia. De er mødt op i røde canadiske hatte og med dannebrogsflag. Vi bliver budt velkommen med et glas vin og ostebord.

Aftensmaden skal vi nyde på den lokale golfklub, efter en kort vandretur kommer vi derhen. Det var et rigtig dejligt sted, der lå utrolig naturskønt. Aftensmaden var blevet tilberedt af en kok, der havde danske aner - han syntes i hvert fald at " you need to have some SOVS"

Endnu en dejlig dag på turen, glæder mig til i morgen. Desværre slutter dagen med regn- og tordenvejr, håber dagen i morgen bliver fin, da vi skal til Lake Louise

mandag den 29. juni 2015

Søndag den 28. juni 2015, Going To The Sun, Glacier National Park

Skrevet af Ruth og Christian

Efter en god aften med mad fra den Italienske Restaurant, vi spiste i konference lokalet på Hotellet , hvortil Dennis fra busselskabet gav vin som kompensation for at bussen havde fået en defekt luftpude ved venstre baghjul

Der var stor forventninger til dagens tur ind i hjertet af Rocky Mountains.

Vi forlod hotellet kl. 07.35, fortsat i den defekte bus men nu med det ene sæt baghjul løftet op, hvor efter bussen kan hæves op i normal køre position, så må vi leve med en konstant "bib" lyd fra en elektronisk alarm.

IMG_3211 IMG_7974 IMG_1271

Vi startede med det fineste solskins vejr og en temperatur på 70 F, ca. 20 gC. og det skulle blive en dag med ny varmerekord. på vejen hjem så vi lystavler der viste fra 102 - 106 F, det vil sige ca. 40 gC.

I Kalispell bor der ca. 20.000 indbygger og 93.000 i hele regionen, 50% af befolkningen er gifte og der er ikke mange singler, 15% er over 65 år. Her findes et stort og moderne sygehus som Lone har haft brug for på tidligere rejser, men håber ikke det bliver brug for det på denne tur.

Byen er grundlagt i 1890 af en bankmand og er i dag et stort centerområde for indianer stammen Blackhead, der sammen med Blackfeet var de oprindelige befolkninger der havde boet her i tusind af år før de hvide "Waits scalps" kom hertil.

IMG_1277 IMG_7966 IMG_8035

Kronjuvelerne i Glacier er 762 søer,, 175 bjergtoppe, mange km. vandrestier og kæmpe ski aktiviteter. Men ikke mindst vejen tværs i gennem parken "Going-to-the-Sun Road" der er en fantastisk smuk og imponerende rute der snor sig 83 km. genne et storslået landskab. Vejen følger parkens to største søer, fra McDonald Lake (961 moh) ved vest indgangen, over Logan Pass (2025)
til Saint Mary Lake (1366)

Vi kørte til Lake McDonald besøgscenter hvor vi skiftede til de Røde Busser, herfra havde vi en køretur på 6 timer igennem parken. Først kørte vi til et foto stop ved McDonald Falls, hvor vandet har en turkis farve, som dannes ved at stenene gnides mod hinanden og støvet giver farven. Vandet skulle her være 10 g. et meget smukt sted.

Her sang vi vores morgensang, der var en helt vidunderlig stemning at stå på denne udkigs platform og synge til melodien af det brusende vand omkring os - det lød hel eventyrligt.

Lone havde på køreturen hertil fortalt om dagens ord, der tog udgangspunkt i morgensangen, som er skrevet af en dame fra Esbjerg. Hun skrev den til hendes syge mand og de sang den sammen så lang tid de kunne. Lones ord til sangen og sangen giver rigtig god mening og stof til eftertanker.

Herfra fortsatte vi ad vejen Going-to-the-Sun Road, som er hugget / sprængt langs bjergsiden, to steder med tunnel igennem bjergvæggen og et enkelt sted måtte der bygges en mindre bro med tre buer, alt med materialer fra bjerget. Konstruktionen og bygning af den 83 km. lange vej startede i 1927 og var færdig i 1933.

Næste stop var kort før passet, hvor der var udsigt til bjergtoppe op til 3000 meter, her fik vi også set de første Mountain goats (hvide bjerggeder) på afstand, men da vi lidt senere ved Logan Pass, så vi en vandre på vandrestien mod den skjulte sø. her så vi også Bighorn (frikadelle får) som Lone kalder dem.

DSC03911 IMG_8049 IMG_8109

Efter et rigtig fint stop fortsatte vi mod Saint Mary Lake, hvor vi vi spiste frokost i delvis skygge ved breden af søen. Efter en dejligt frokost i skønne omgivelser gik turen retur ad samme vej men med nye billeder i kameraer og på nethinden.

Det har været en helt fantastisk oplevelse at se dette smukke landskab med træer over 500 år, masser af vandfald og grædende klippevæge. Gletsjer på afstand, men bemærkelses vis har der været 150 gletsjer i parken og nu er der godt 20 tilbage, år 2020 forventes der kun at være 6. Årsagen er nok at finde i de globale klima forandringer, der måske bevirker der falder meget mindre sne i området og samtidig smelter hurtigere. Dog falder der fortsat en del sne, for vejen blev først åbnet den 19. juni i år, men ofte er det først i juli den åbnes. Det medfører også at der er meget mindre vand i floderne og mange vandfald og vandløb snart tørrer ud.

DSC03971 IMG_8108 DSC04068

Lidt mere om de røde busser! Oprindelig var der indkøbt 35 stk. a´ en pris på 5000$. Af dem vi kørte med var 2 fra 1936 og 1 fra 37. der er en anvendt til udstilling og en er gået tabt ved en ulykke. Busserne er renoveret på FORD Fabrikkerne i Detroit, i årene 1999 - 2001, hvor alle busser har fået demonteret karrosseriet og der blev fremstillet nye chassisrammer, opgraderet med nye og stærkere motorer, servostyring og automatgear, så blev karrosseriet igen monteret og derfor ser de ud som de blev leveret i 1936. Alt sponsoreret af FORD i Detroit.

Tak for en fantastisk dag i det vidunderlige Glacier National Park.

søndag den 28. juni 2015

Lørdag den 27 juni 2015, Kalispell

Skrevet af Else og Holger

Efter en god nat på et godt hotel(Best western) starter turen,med morgen sang i det fri, mod Glacier National Park -Kalispel. Undervejs fik vi bl.a. fortalt om kvægbrug, USA exportreer overalt i verden, en stor del til Japan og Kina.

Byen Butte har en skytsengel, 30 m høj -425 tons vejer den , står i ca. 3000 m højde og holder hånden over byen. Butte har, som en af de få steder, uddannelse for folk som arbejder med miner. På vejen, vi kørte, skulle bussen køres ind på en vægt, bussen + alt indhold, 22 tons.

Kørte op til Missoula ca. 100.010 tusind indbygger , med omegnen. Der er en Smoke Jumper center, også i Yellowstone findes der et, det er speciel uddannet folk der bliver sendt ned med faldskærm , for at bekæmpe brand.

DSC03729 DSC03736 DSC03785

Videre på vejen mod Kalispel kommer vi til indianer stammen Flathead området som også er indgangen til Glacier Nationalpark. Langs vejen er der flere små steder med indianernes håndværk og mange steder med fyrværkeri, til fejring af 4. juli national dagen. På mange af vejskiltene står navnene på byer og floder på engelsk og på indianernes eget sprog.

Indianerne fik tildelt et stykke land, som de måtte råde over, bl.a. til at drive forretning og spillekasioner, og efter aftale skal de ikke betale skat, så nogle af dem må være rige.

Kom forbi, hvor både fra Flathead Lake, skulle efterses for alger og bakterier inden bådene kom i andre floder/søer, på grund af smitte fare. Holdt frokost, med skøn udsigt i ca. 1000 m. højde og 33/34 grader varmt, advarsels skilt om Rattesnakes. Kommer til flere små byer ved Flathead søer, som er et stort ferie sted, med sommerhuse - lystbåde og masser af aktiviteter.

IMG_7889 IMG_7914 IMG_7917

Holdt kaffepause for enden af søen, blev bedt om at forlade stedet af en officer, det var privat indiansk område. Flot tur langs med Flathead søen, kommer igennem Lake Side som er både vinter og sommerferie sted. Efter en køretur på ca. 5 1/2 time kommer vi til vort hotel, Hampton Inn, i Kalispel. Desværre gik bussen i stykker på det sidste stykke vej, det lykkedes dog Joe at køre til vores hotel.

Vores aftensmad måtte vi spise på hotellet, Lone havde sendt bud efter masser af pizzaer.

lørdag den 27. juni 2015

Fredag den 26. juni 2015, Bozeman

Skrevet af Lene og Bjarne

Efter en "hård" dag i Yellowstone Nationalpark, fik vi lov til at sove lidt længere end normalt. Kl 9.30 besøger vi Bjørne- og Ulve Centeret i West Yellowstone. En yderst velorienteret guide fortæller om Grizzly bjørnene og ulvene og om deres liv i den rigtige natur. I centeret findes også nogle forskellige fugle som alle er skadet på den ene eller anden måde og derfor ikke vil kunne overleve ude i naturen.

DSC03476 DSC03528 DSC03537

Herefter går turen vider kl. 11 mod Bozeman, en mindre tur på 89 milles. På vejen kom vi bl.a. forbi det største skiområde i USA, kaldet Big Sky Country. Undervejs fortæller Lone om Montana der er den mindste stat i USA hvad angår antal indbyggere nemlig kun ca. 950.000. Hovedstaden hedder Helena og det højeste bjerg er 3400 meter højt. Desuden findes der en del store indianerreservater.

Lige som i går holder vi også i dag udkig efter dyr, specielt Big Horn Sheep og Moose.

Da vi ankommer til Bozeman møder vi Dennis, manager i Karst Stage, hans kone, søn og børnebørn. Vi kører sammen ud til et rekreativt område med en sø lidt uden for byen. Her får vi vores frokost og efterfølgende er der forskellige aktiviteter arrangeret. Nogle prøver deres evner på et såkaldt Paddleboard, andre flyder rundt i Tubes, mens nogle enkelte bare bader og resten nyder synet.

IMG_7819 IMG_7828 IMG_7843

Sidst på eftermiddagen kører vi til vores hotel Gran Tee Inn, og har efterfølgende nogle timer til at shoppe eller hvad man har lyst til.

Aftensmaden indtages til afveksling i en dejlig gårdhave, hvor der kun er naturlig Aircon, på en Mexicansk restaurant, Santa Fe Reed's, hvor vi får forskellige Mexicanske retter.

Efter en afslappende dag, hvor vi har haft tid til at få alle de store indtryk fra Yellowstone til at falde på plads, slutter dagen.

fredag den 26. juni 2015

Torsdag den 25. juni 2015, Yellowstone

Skrevet af Ellen og Erling Jensen

Så er det afgang til Upper Loop.
Afgang fra West Yellow Stone kl. ca 8.30 i strålende solskin og ca. 20 graders varme.

Vi passerer jernbanestationen, hvor der i gamle dage kunne bespises op til ca. 1500 passagerer inden de skulle videre gennem landet.

Kører videre langs Madison River hvor vi stod ved flodbredden og sang morgensang. Vi fortsætter langs Gibbon River, forbi varmekilder, som ligefrem stod og boblede.
Vi gjorde stop ved Gibbon Fall's flot vandfald og flotte stenformationer.

DSC02913 IMG_7529 IMG_7535

Vi kører videre mod Norris, hvor vi ser flere varmekilder, nogen bobler og andre damper. Vi gør stop ved Geiser Bassin, hvor der var mange varmekilder. Der kommer hele tiden nye og andre lukker. Der er et flot farvespil, som kaldes bakteriemåtter. Den røde farve måler ca. 180 grader Fahrenheit, og de gule, rustfarvede, og grønne ca. 130 grander Fahrenheit.

Vi så verdens højeste sprudlende Geiser, Steamboat Geiser som havde en vandsøjle på 91 meter, som blev målt i september 2014.

IMG_7551 IMG_7553 DSC03138

Vi kører videre mod Mammoth Hot Springs.

Der er vejarbejde, der etableres en ny vej, og vi kunne se hvordan der var sprængt i klipperne ved side af vejen til udvidelsen. Vi kører meget tæt mod træbevoksningerne og kan se de tørre træer fra skovbranden i 1988 ligge spredt som mikadopinde.

Vi gør et kort stop i Mammoth Hot Spring byen, da vi ser der er 4 elk som ligger og hygger sig på græsplænen i byen, en parkbetjent passer på, at der ikke kommer nogen for tæt på.

Det nærmer sig frokosttid, og meningen er at den skal indtages i Tower-Roosevelt. Da kører man igennem en kopi af Triumfbuen. Men på grund af vejarbejde var stedet lukket så vi måtte køre tilbage til Mammoth Hot Springs igen. Da fandt vi en plads i skyggen under nogle træer i en privat have.

IMG_0825 IMG_7601 DSC03153 

Vi kører til toppen af Mammoth Bjerget,hvor vi går gennem hele området for at blive samlet op af bussen igen ved foden af bjerget. Der var vældig flotte varmekilder og bakteriemåtter med alle deres mange farver. Det ligner næsten marmor. Vi så også Fandens Tommelfinger, som er en stenklippe. Samt vi så en stor stenstøtte som hedder Liberty Cap.

DSC03169 DSC03213 IMG_7633

Vi forlader Mammon Hot spring og kører mod Tower Roosevelt, Lamar Valley og Canyon Village. Vi ser mange forskellige dyr på turen. Der var store flokke med Bison, nogen traner, en flok pronghorn samt nogen enkelte pronghorn, som gik for sig,det allerbedste var, at vi så 2 Sortbjørne, som gik og spiste i noget træbevoksning.

Vi sluttede turen med et ophold i Grand Canyon Yellowstone med et besøg ved vandfaldet. Det var en mægtig oplevelse at se. Nu forstår man hvorfor det hedder Yellowstone, når man har set de gule klipper der ligger op til vandfaldet. På vej til vandfaldet stod der en stor bisontyr helt ude ved vejsiden.

IMG_7690 IMG_7700 S

Vi har set og hørt en masse om alle de dejlige steder vi har været i dag. Det har været en dejlig dag med mange oplevelser og vejret var pragtfuldt hele dagen med solskin og varme.

Vi var hjemme på hotellet kl. 20.50, hvorefter vi gik i kælderen og spiste aftensmad.