lørdag den 27. juni 2015

Fredag den 26. juni 2015, Bozeman

Skrevet af Lene og Bjarne

Efter en "hård" dag i Yellowstone Nationalpark, fik vi lov til at sove lidt længere end normalt. Kl 9.30 besøger vi Bjørne- og Ulve Centeret i West Yellowstone. En yderst velorienteret guide fortæller om Grizzly bjørnene og ulvene og om deres liv i den rigtige natur. I centeret findes også nogle forskellige fugle som alle er skadet på den ene eller anden måde og derfor ikke vil kunne overleve ude i naturen.

DSC03476 DSC03528 DSC03537

Herefter går turen vider kl. 11 mod Bozeman, en mindre tur på 89 milles. På vejen kom vi bl.a. forbi det største skiområde i USA, kaldet Big Sky Country. Undervejs fortæller Lone om Montana der er den mindste stat i USA hvad angår antal indbyggere nemlig kun ca. 950.000. Hovedstaden hedder Helena og det højeste bjerg er 3400 meter højt. Desuden findes der en del store indianerreservater.

Lige som i går holder vi også i dag udkig efter dyr, specielt Big Horn Sheep og Moose.

Da vi ankommer til Bozeman møder vi Dennis, manager i Karst Stage, hans kone, søn og børnebørn. Vi kører sammen ud til et rekreativt område med en sø lidt uden for byen. Her får vi vores frokost og efterfølgende er der forskellige aktiviteter arrangeret. Nogle prøver deres evner på et såkaldt Paddleboard, andre flyder rundt i Tubes, mens nogle enkelte bare bader og resten nyder synet.

IMG_7819 IMG_7828 IMG_7843

Sidst på eftermiddagen kører vi til vores hotel Gran Tee Inn, og har efterfølgende nogle timer til at shoppe eller hvad man har lyst til.

Aftensmaden indtages til afveksling i en dejlig gårdhave, hvor der kun er naturlig Aircon, på en Mexicansk restaurant, Santa Fe Reed's, hvor vi får forskellige Mexicanske retter.

Efter en afslappende dag, hvor vi har haft tid til at få alle de store indtryk fra Yellowstone til at falde på plads, slutter dagen.