Mandag den 30. November 2015, Sukkerrør og skildpadder

skrevet af Connie og Søren.

Vi forlader byen efter morgenmad og kører mod et område, der oversat til dansk hedder Smuk udsigt. Her stopper vi et kort øjeblik, for at prøvesmage kaffebønner overtrukket med chokolade og for at sørge for, at de er klar til at sælge kaffe, når vi kommer forbi på tilbagevejen. Vi kører i landbrugsland, forbi banan og papayaplantager, op til en kaffeplantage, El Trapiche. Her modtages vi af Vincente som fortæller lidt om farmen, der har været familiens eje i 38 år.

Vincente fortæller først om presning af sukkerrør til juice. Bent og Lis gav en fremragende demonstration, af den gamle pressemetode. Denne juice brugte de til flere ting. Noget af det blev kogt i 7 - 8 timer, herefter blev sukkermassen hældt på forme, hvor det stivnede. Dette kaldes Panella og bliver spist som slik.

Andet blev brugt til fremstilling af alkohol. Der går 2 meter sukkerrør ( ca. 10 kg ), til 1 liter alkohol. Når de skulle lave alkohol, startede de med at lade juicen gære i 2 døgn, hvorved den opnåede en alkoholprocent på 10 - 11. Herefter destillerede de den gærede juice, til en alkoholprocent på ca. 55. Endelig brugte de juicen, til at drikke, blandet op med appelsinsaft og eventuelt alkohol.

Der var smagsprøver på det hele, samt på kaffe og ost.

Herefter fortalte Vincente lidt om kaffeproduktion, der sammen med Guajava marmelade er en stor eksportvare fra dette område

Kaffebærene plukkes og fragtes til Baltra, hvor de ligger og tørrer 2 - 3 måneder. De tørrede bønner mortes, hvorefter skallerne sorteres fra. Nu laves en finsortering, hvor de dårlige bønner tages fra og resten ristes ca. en halv time over bål.

Her så vi den ene af de to uglearter, de har på øen, nemlig Barn Owl.

I højt humør fortsættes turen op i regnland, hvor vi skal kigge på kæmpe landskildpadder. Vi besøger Rancho el Manzanillo, som er en af de ti farme, der lever af turister, i stedet for landbrug. For at sørge for at bevare skildpaddernes habitatsområder, har man tilbudt de lokale, at de kan få entreindtægter ( 8 dollars), af hver turist samt en skattenedsættelse, hvis de ikke dyrker jorden eller har husdyr, udover til eget forbrug.

Her så vi skildpadder. Glidende i mudder, lærte vi lidt om disse gamle kæmper.

De kan blive op til 200 år og vejer op til 250 kg. hvoraf ca. en trejdedel er skjold.

Skildpadderne bliver kønsmodne, når de er omkring 30 år gamle. Når hunnerne er blevet befrugtet, drager de ned på tørt land ( ca. 10 - 15 km ), hvor de graver 5 - 7 æg ned, der er på størrelse med tennisbolde. Her udklækkes æggene og man ser først ungerne i regnland, når de er omkring 25 år gamle. Man regner med, at ungerne i mellemtiden gemmer sig for rovdyr, men er først for nylig, begyndt at studere det nærmere. En lan dskildpadde kan ikke høre, har ikke tænder og kan gå max. 8 km. om dagen.

Frokost på ranchen og lidt shoppen af souvenirs. Tilbage til byen.

Vi holdt eftermiddagen fri. Mange benyttede tiden, til at kigge på landing af fisk på det lille fiskemarked. Det var en meget farverig oplevelse med fremmedartede fisk, søløver og pelikaner. Det sidste shopping blev klaret og nogle nåede også Happy Hour i barerne.

Vi spiste afskedsmiddag på Pelikan View, hvor vi hyggede os og oplevede Synnøve på slap line.

Lørdag den 28. November 2015, Kajak og dyreliv

skrevet af Helle

Vi starter med morgenmad i to hold.

Kirsten kommer med kommentar, vi skal ud at gå og se ækle dyr.

Vi tager ud at snorkle på Los Tintoras hvor vi ser haj 1,5-2,0 meter, havskildpadder, søpølser i masse vis samt mange flotte fisk.

Derefter tager vi på Betos bar og får lækkert frokost. vi går rundt på øen ser mange Leguaner . vi studerer søløve lort som leguanerne æder, da der er masse af kalkindhold fra fiskene. vi sluttede af med kajak tur i tre kvarter, hvor vi så havskildpadder der parret sig, pelikaner og pingviner.

Vi tager i højlandet kl.17 på Hausers restaurant ,hvor vi fik noget pragtfuld mad og vin. På busturen hjem var der højt humør,vi sang hele vejen. Poul sang solo.

Rigtig dejlig dag.

Fredag den 27. November 2015, Sierra Negra

skrevet af Kaj og Gitte

Så starter vores første dag på Isabella.

Vi blev opdelt i 3 hold. 1. hold skulle på en 14 km. vandre tur. 2. hold en 8 km. vandre tur. 3. hold kunne nyde livet ved den smukke strand eller kigge lidt på byen.

Der var 24 der havde valgt vandreturene. Heraf havde 11 besluttet sig for den lange tur.

Vi blev afhentet i et lokalt køretøj en såkaldt "Chiva", nærmere betegnet en lille lastbil med overdækket lad, hvor der var påmonteret en række træsæder. Vi kørte herefter op i højlandet, hvor vi blev sat af ved naturreservatet i 800 m. højde. Vi startede gåturen i øsende regn (regntiden er på vej). Det første stykke var meget mudret, vi var hurtigt mudret til langt op af benene. Vores guide Pablo lovede godt vejr på toppen, så vi fortsatte trods de svære betingelser. Begge hold stoppede ved Sierra Negra som er en vulkan kratter på ca. 9 X 10 km. Vulkanen var sidst i udbrud i oktober 2005. Sigtbarheden var ikke speciel god. Hold 2 som ikke skulle med videre fik desværre ikke meget ud af turen, da sigtbarheden var meget dårlig. Hold 1 fortsatte videre til Chico. Nu var vi over skyerne, solen brød frem og vi fik den mest fantastiske tur gennem lava fra mange udbrud igennem flere millioner år. Vore guide fortalte om de forskellige typer af lava, en af typerne er meget vanskeligt, at gå på og blev kaldt av av lava, netop p.g.a. lavaens udformning. Selv ikke skildpadderne kunne passere hen over lavaen. Vi så dybe krater og Pablo fortalte om de forskellige vulkaner, som kunne ses fra toppen. På vejen ned så vi på de fugle vi mødte, blandt andet Smooth-billed Ani, en fugl som er indført til Galapagos for at spise skadelige insekter. Begge hold havde den store oplevelse, at se et par Galpagos Rail med 4 små sorte dunede unger. Begge holds guider var meget begejstrede, de havde ikke tidligere set disse fugle, de gemmer sig sædvanligt i vegetationen. For hold 1, blev der heldigvis lidt opklaring på tilbage vejen, hvilket betød, at vi fik en fornemmelse af Sierra Negra's enorme størrelse. Herefter nåede hold 1 tilbage til den mudrede nedstigning, og der var ikke blevet mindre fedtet. En af deltagerne gled og måtte ned i mudderet. Da vi nåede tilbage til hotellet, kunne hold 2 berette om deres nedtur, hvor en af vore danske guider var i mudderet ialt 4 gange.

Så var der tid til lidt lokal stemning. Mange steder i denne by, er der sand på gulvene eller noget der minder om knust lavasten. Vi besøgte en lokal strandbar, hvor der selvfølgelig også var sand på gulvet. En special fornemmelse, at sidde indenfor og med fødderne i sand. Aftenen blev sluttet af med fælles spisning og vores lokale guide Ivan, underholdt med guitar og sang. Blandt andet introducerede han sin egen sang, som han havde skrevet i forbindelse med " Lonesome Georg's" død ( den ældste kendte skildpadde på Galapagos). 2 trætte deltagere på hold 1 var nu klar til, at gå til ro på værelset med havudsigt og brændingens rullen i ørene.

Torsdag den 26. November 2015, Floreana & Isabella

Skrevet af Gunda og Kurt

Skiftedag, klar på havnen kl 8.00. Afgang med speedbåd ( 600 heste ).

Sol og klart vejr, men lidt sø. --- De der ikke led søsygens kvaler , så fregatfugle, albetrosser og delfiner . Efter 3 timer var vi på Floreane.

Vi blev modtaget af elskende havskildpadder , farverige landleguaner, søløver og krabber , bla. rød lavakrabber. Vi besøgte øens skole .

Derefter spiste vi frokost hos Ingeborg og Erika Wittmers hotel. Wittmers kom til øen Floreana i 1932. Der bor i dag ca 150 mennesker på øen, men i 1800 tallet var øen ubeboet .

Der var dog en posttønde. --- Skibe anløb øen for at poste deres post i en postkasse/tønde og var man f.eks. på vej til Europa, tog man den post , der var til Europa med. Var næste anløb måske på vej til Afrika , så tog man den post med osv.

Efter frokost snorklede vi. Denne gang så vi mange flotte fisk, og ikke mindst havskilpadder.

så var det tid for kaffe og afsejling til Isabella. Sejltiden var 2 1/2 time . Vi så mange delfiner, sejlede forbi et fuglefjeld med mange fuglearter. En fugl fik især stor opmærksomhed, det var pragtfregatfuglen. Hannen var udstyret med en af dyreverdenens mest ekstravagante rekvisitter til at forføre hunnen med: En rød strubesæk , der kan pustes op til en ballon på størrelse med en håndbold.

Efter 2 1/2 times sejlads ankom vi til Isabella kl 17.45 .

Endnu en god dag i " paradis".

Onsdag den 25. November 2015, Snorkeltur

skrevet af Karen og Niels Peder

Vi startede dagen med at gå ned til havnen, hvor vi blev fordelt i 3 speedbåde. Derefter sejlede vi ud til en helt fantastisk strand, hvor vi var ude og afprøve vores snorkeludstyr . Undervejs derud så vi en masse forskellige fugle og hovederne af havskilpadder . Så var det tiden til , at vi skulle afprøve vores kunnen på dybt vand.Det var fantastisk.

Vi så en masse forskellige fisk og havskilpadder.

Godt tilbage på øen tog vi ud til Darwin Bay og fik en masse fortalt om hans opdagelser og jordens opbyggelse.

Derfra fik Lone hold 3 narret ud på en mudret tur, men vi så nogle store flotte fugle.

Herefter gik vi hjem og havde lidt fri , inden vi skulle ud at spise aftensmad kl 19.30.

En oplevelsesrig dag med mange indtryk.

Tirsdag den 24. November 2015, San Christobal

Skrevet af Edel og Jørgen

Tidlig op, 4.45, morgenmad 5.30. Efter at have afleveret kufferter, afgang fra hotellet 6.15. Tæt trafik ud af byen til lufthavnen. Smertefri indtjekning. Afsked med Heine og Fausto, vores gode chauffør og lokalguide.

Så venter nye eventyr på Galapagos efter mange oplevelser i Ecuador. Flyvetur via Guayaquil, uret stilles 1 time tilbage og vi lander på San Christobal kl. 11.30. Dejlig varmt. 12.30 kører vi til hotellerne Blue Marlin og Miconia.

Briefing kl. 13.30. Herefter kører vi til øens højeste punkt, ca. 700 m. Flot udsigt til byen og over havet, bl.a. til Kicker Rock.

Vi får udleveret cykler og cykler 7 km. ( mest ned af bakke ) med ophold ved et stort træ, hvor der er en lejlighed både i kronen og roden. Fortsætter til en strand, hvor vi ser søløver, havleguaner, fregatfugle og andre fugle. Tilbage til byen, hvor vi prøver og får udleveret snorkeludstyr og våddragter. Herfra går vi tilbage til hotellet.

Kl. 19.30 spiser vi på restaurant San Jose, hvor de fleste får lækker hummer.

VELKOMMEN TIL PARADIS

Mandag den 23. November 2015, Sightseeing i Quito

Skrevet af Janne

Afgang fra hotellet kl 08.30. Bussen er lidt forsinket pga. trafik - vi er kommet til storbyen. I dag skal vi se lidt af Quito, Ecuadors hovedstad med ca. 3 mio indbyggere.

Undervejs til 1. stop hører vi om byen, som er 5 km bred og ca. 42 km lang, altså ca. samme størrelse som Langeland. Formen er betinget af bjergene omkring byen, som ligger i 2800 meter højde, og er verdens højest beliggende hovedstad.

1. stop er ved vulkankrateret Pululahua 2900 m over havet. Vi går op til et flot udsigtspunkt, hvor man ser ud over kraterbunden, der er befolket af ca. 100 familier, der lever af landbrug. Flot syn ud over bunden. Al transport af afgrøder og varer foregik tidligere (og til dels stadig) til fods op og ned ad den stejle kraterside.

Næste stop er Intinan museet ved ækvatorlinjen. Her deles vi i to grupper til rundvisning. Et spændende museum, hvor vi ser regnskovens dyr og hvordan indianerne levede (og til dels stadig lever) dybt inde i junglen. Vi ser bla. et 150 år gammelt skrumpehoved, og hører hvordan de blev lavet. I dag laver stammen kun skrumpehoveder af dyr - for at holde teknikken ved lige! Dernæst ser vi ækvatorlinjen og de fænomener, der er på linjen, samt effekten af jordens forskellige rotation på de to halvkugler. Til sidst ser vi en udstilling om kakao produktion, som arkæologiske fund har vist, går mindst 5000 år tilbage. Til vores overraskelse står her sørme udstillet en dansk bog af Claus Meyer om chokolade!

Tilbage i bussen indtager vi vores madpakker til frokost, mens vi kører tilbage til byen.

Først kører vi højt op på en bakke med forrygende udsigt over byen. Her står en 70 m høj statue af byens skytsengel. Dernæst kører vi til den charmerende gamle bydel, hvor vi bliver sat af på Uafhængighedspladsen med monumentet for frihedskæmperne i 1809, omkranset af flotte gamle bygninger: præsidentpaladset, rådhuset, en stor kirke og biskoppens residens. Den klassiske spanske måde at bygge byens centrale plads op.

Lige i nærheden ser vi jesuitterkirken La Compania, hvor der er brugt 7.000 kg guld til dekorationer, et imponerende syn. 

Herefter tid på egen hånd inden vi samles ved bussen på en anden flot plads og kører tilbage til hotellet.

Nu er det tid til at pakke til Galapagos, for det er i morgen vi rejser videre. Som altid er der virkelig tænkt over alle detaljer med service i top, så vi alle kan få den bedste oplevelse uden praktiske bekymringer. Alle får en rejsetaske til Galapagos, der pakkes med de maksimum 15 kg, vi må medbringe. Taskerne er nummereret, så vi hver især nemt kan finde vores, og kufferterne med resten af bagagen bliver i depot på hotellet. Dem ser vi først igen når vi mellemlander i Ecuador på hjemturen. En ekstra bonus er, at vi må beholde den ekstra taske og have to stk. bagage med på hjemrejsen. Så er der plads til alle vores indkøb. Det er da genialt udtænkt og fantastisk service! 

I dag er der dog sket en lille misforståelse - taskerne befinder sig et forkert sted. De ankommer derfor lidt sent til hotellet. Det gør nu ikke så meget, for restauranten på hotellet hvor vi spiser, havde glemt desserten, og taskerne ankommer lige, som vi har fået den forsinkede dessert.

Så er det i seng, vi skal være nede til morgenmad med færdig pakket bagage i morgen kl. 05.30.

Tak til Adventureholidays for endnu en dejlig dag - med oplevelser for livet.

Søndag den 22. November 2015, American Highway

Skrevet af Inge og Poul

Efter endnu en god gang morgenmad, forlader vi Banos med kurs mod Quito.

Nu er det jo Adventure, vi rejser med, så vi kører naturligvis ikke direkte til Quito. Der skal opleves noget.

På vej væk fra Banos ser vi eftervirkningerne fra det store vulkanudbrud i 1999. Store kløfter, hvor lavaen er løbet igennem.

Efter en halv times kørsel stopper bussen, og vi betragter på afstand et lille udbrud fra en vulkan. Der var mange skyer, men vi kunne dog se røgen fra udbruddet.

I Pellileo standsede bussen, og Fausto hentede byens specialitet en slags pandekage med rørsukker, alle fik en smagsprøve.

Efter at have passeret storbyen Amato (240.000 indbyggere), kørte vi ind på American Highway (vulkanernes avenue), der er 55 vulkaner i Ecuador. Til oplysning kan anføres at American Highway starter i Alaska og slutter i Ildlandet (ca. 28.000km).

Vi stopper herefter i Pujili, hvor vi besøger Milton en lokal kunstmaler, der maler på gedeskind. Konen havde en forretning med ponchoer og alt muligt fra tørklæder til souveniers. Ægteparret havde en god dag med en stor omsætning, idet hylderne med malerier blev stort set tømt.

Efter Pujilli kørte vi direkte op i æ himmel (3.800 m). Under vejs til æ himmel stoppede vi ved en alpacaflok. Vi fik vore madpakker, som blev fortæret under vejs.

Ved vulkankrateret Quilotoa blev der gjort et større ophold. Man blev delt i 2 grupper. Gruppe 1 som ville gå med til søen i vulkankrateret og med muldyr op, og en gruppe som kun ønskede at gå lidt ned af stien eller helt blive oppe på kanten. Der er fra kanten en fin udsigt ned over søen, og normalt også til de omliggende vulkaner, men desværre var det temmelig overskyet.

Vi skulle samme vej tilbage, og på grund af højden og stor indtagelse af væske kunne hele vejen ikke klares uden stop. Herrerne til venstre og damerne til højre.

Vi havde dog observeret, at der var et par hytter (hytter lavet af træ og herefter beklædt med græs.

Fausto fik snakket med bonden, og vi fik lov til at se , hvorledes en familie klarer dagen og vejen.

Det blev en stor oplevelse (i hvert fald for os). Inde i hytten var over 100 fritgående marsvin samt kyllinger (ikke overdrevet). Hvordan bonden kunne leve sammen med dyrene er en gåde. I løbet af ingen tid kom hans søn, sønnens kone og børn - naboer, og vi fik forklaret, at hans indtægt kom fra marsvinene, somhan solgte levende på det lokale marked, samt fra dyrkning af forårsløg (kunne høstes 3 gange om året). Alt foregik med stort smil fra familiens side.

Herefter kørte vi mod Quito, som vi ramte i øsregnvejr.

Efter indkvartering fik vi en dejlig aftensmad på en nærliggende restaurant.

Lørdag den 21. November 2015, Cykeltur i Banos

Skrevet af Kamma og Birgit

Dagen hvor vi fik morgenmaden i omvendt rækkefølge! Yoghurt med frugt kom sidst på bordet.

Fra morgenstunden var der cykelinstruktion ved Lone. Udlevering af cykler og cykelhjelme, og så klar til afgang. Vi startede i 1800 moh og sluttede i 1500 moh. Ruten gik ad vandfaldenes avenue - Avenida De Cascadas. Vi gjorde stop undervejs for at kunne få en tur i svævebanen hen over floden og for at komme tæt på et vandfald.

Da vi kom ned, blev cyklerne afleveret, og vi gik en tur langs den grønne flod, hvor Amazon bassinet starter. En meget flot tur, hvor floden løb mellem basaltvægge. Vi gik over flere spændende hængebroer for at komme om til Djævelens vandfald. Et utrolig flotyui syn med det brusende vandfald og en regnbue hængende over slAugten.

Efter den fantastiske gåtur var der lækker frokost i Mira Melindo i Rio Verde.

Turen gik videre til Banos og op mod den aktive vulkan Tungurahua. Et par stykker valgte at gå hele turen op og ned igen. Andre blev sat ved udsigtspunktet og gik ned derfra. De sidste tog bussen hjem.

Sidst på eftermiddagen havde 11 af pigerne valgt at få fodmassage. De kom alle tilbage med farvestrålende tånegle. Nogle så det matchede deres bluse. Imponerende!

Kl. 19.30 mødtes vi alle igen for at få aftensmad på Swiss Bistro. Ikke kylling eller fisk - men en god steak med dejligt tilbehør.

Fredag den 20. November 2015, På vej til Banos

Skrevet af  Eva og Kim Grann

I dag kører vi fra vores lodge i regnskoven, vi kører gennem Puyo provinsen til Tungurahua provinsen. Vores mål er byen Banos der ligger i 1800 meters højde.

Undervejs får vi fakta om bla. den stor-kommercielle olieudvinding og den lokale guldgraveri. 2 yderpunkter i udnyttelsen af jordens ressourcer.

Vi kører gennem Pastaza provinsen, hvor de lokale bønder dyrker sukkerrør, som de sælger til opkøbere der kører rundt i deres lastbiler og opkøber varer. Sukkerrørene bruges til produktion af saft, slik og melis. Der dyrkes også en del Kina-kartofler i provinsen.

Vi gør et stop i Pujo som ligger i 900 meters højde. Der har vi mulighed for at købe souvenirs i en af byens souvenirbutikker samt i de lokales boder hvor der sælges slik, saft og snaps. Derefter er der frokost på La Hacienda hvor vi får en lækker BBQ.

Efter frokost kører vi op i bjergene langs floden Pastaza, som sammen med andre floder danner Amazonas basin. Vi kører ud af Pastaza provinsen og ind i Tungurahua provinsen. Tungurahua vulkanen er 5010 m høj, og er i moderat aktivitet. Netop i nat har der været et lille udbrud, der betyder, at vi alt efter vindretningen, skal bære støvmasker som værn om askestøv under vores ophold i Banjos.

Vi kører op i bjergene for at finde et godt udsigtspunkt til vulkanen. Vi er ualmindelig heldige med vejret. Solen skinner, og der er næsten ingen skyer på himlen. Da vi kommer op til udsigtspunktet i 2000 meters højde, får vulkanen et lille udbrud, der kaster røg op mod himmelen. Vi kunne ikke være heldigere. Se evt. Vulkaneksperten.dk<http://vulkaneksperten.dk> for at læse mere om vulkanen Tungurahua.

Efter ankomsten til vores hotel for de næste 2 nætter, er der tid til en lille rundtur i byen, og til en dejlig omgang massage. Om aftenen spiser vi middag på Pappardelle og drikker kaffe hos Vibeke. Tak for endnu en dejlig dag.

Torsdag den 19. November 2015, Kanotur på Napofloden

Skrevet af Connie og Søren.

Vi starter turen, med at køre til Mishualli, hvor Mishualli floden og Napo floden mødes, ca. 200 - 400 km. fra Amazonflodens udspring. Heldigvis er vandstanden i floden faldet med ca. 1 1/2 m. på et døgn, så strømmen er ikke så vild i dag. Vi fordeles i 3 kanoer og sejler afsted . Langs floden ser vi banan og papaja plantager.

1 klase bananer indbringer ca. 1 dollar, hvorfor flere også ernærer sig ved guldgravning. Her kan man tjene ca. 300 dollars om måneden.

De guldgravere vi mødte, brugte maskiner til at fjerne stenene fra bunden af floden og

suge sandet op. Herefter skyllede de sandet i skåle på gammeldags maner. En sådan maskine koster omkring 6.500 dollars.

Vi gjorde stop ved landsbyen Muyuna, med 33 familier, ca. 160 personer af Quecha stammen. I denne landsby bliver pigerne mødre, allerede når de er 12 -13 år gamle. De har en gennemsnitlig levealder på 68 år.

Landsbyen ernærer sig ved landbrug og fiskeri samt turisme. Alle deltager i arbejdet, også børnene.

Vi blev budt velkommen i landsbyens forsamlingshus, en traditionel bygning med Yuca palmeblade på taget, som tætnes med røg.

Vi blev budt på Chicha, som er en slags øl, lavet på Yuca rødder. I gamle dage tyggede kvinderne rødderne og blandede dem med spyt, for at få det til at gære.

Nu koger de Yuca rødderne og morter dem. Sød kartoffel rives og blandes i, for at sukkeret skal hjælpe med fermenteringen. Til sidst tilsættes kogt vand og efter ca. 7 dage er chichaen færdig. Den smagte som gæret valle.

Vi blev også budt på en lokal te, serveret i skåle lavet af græskarskaller.

Herefter opførte de lokale en dans og et par af os gæster, blev budt til at deltage.

Den lokale shaman rensede Birthe og Inge. Det foregik ved at han spyttede helligt vand over dem og viftede og slog dem med palmeblade. Så blæste han dem ovenpå hovedet og messede imens. Her så vi også et bæltedyr.

Tid til lidt shopping i landsbyen og så tilbage til kanoerne.

Efter lidt sejlads stoppede vi i Pakay Chikta, en landsby med 39 familier, 140 personer.

Her besøgte vi den lokale skole med 38 børn. Vi gav lidt til børnene. De sang deres nationalsang for os, så sang vi MesterJacob for dem og de sluttede af med en Quecha version af Jens Hansens bondegård.

Tilbage på floden og efter en kort sejlads, var det tid til frokost på bredden.

Dejlig mad og kolde øl !

Næste stop var i Anowa Comunity. Her besøgte vi en dame som lavede keramik.

Hun hentede ler fra de små bække. Det var blødt som modellervoks. Leret drejede og for mede hun i hånden. Så glattede hun skålen med bambus og trak samtidig skålen til færdig form. Kanten pudsede hun af med et majsblad, der fungerede som fint slibepapir. Herefter farvede hun skålen med farver som var lavet af knuste sten.

Så blev skålen poleret med en blød sten og malet med forskellige mønstre. Skålen blev nu bagt over åben ild i ca. 20 min. og til sidst blev den vokset med harpiks, mens den stadig var meget varm.

Bagefter fik vi demonstreret hvordan man laver et pusterør. Pusterøret blev lavet af Chonta/Pambil ( det vandrende træ) . Træet flækkes i to dele og der laves en rille på langs, i hvert stykke træ. I gamle dage brugte de en dyretand til at lave rillen, men i dag bruger de et stykke Tenderstål. Rillen slibes og de to stykker træ limes sammen med bivoks. Y dersiden rundes med en machete. Endelig slibes pusterøret og tjæres.

Pilene laves af bambus. For at få tryk på pilene, ved affyring, pakkes de med bomuld fra Kapok træet.

Med et pusterør på 2 meter, kan man skyde en pil ca. 60 m. Efter en lille demonstration, var det tid at prøve selv. Der var nogen, der var rigtig gode til det. Der var lidt tid til shopping .

Tilbage i kanoerne sejlede vi hjem i flyvende fart. En lidt våd men sjov oplevelse.

Dagen sluttede af med Barbanegra Ron udenfor nr. 14 og middag efterfølgende.

Gracias pour un dia tan ancradable !

Onsdag den 18. November 2015, Junglehike

Skrevet af Inge og Poul.

Efter en god nattesøvn kun afbrudt af junglens mangfoldige lyde blev vi budt på morgenmad i lodgen. Friske vandmeloner, friskpresset juice af lokale frugter, scrambled egg eller pandekager. Dertil nybagte boller med pålæg og hjemmelavet marmelade af egen avl.

Så kunne dagens strabadser begynde!
Alle stod klar med gummistøvler på og vandrestave blev delt rundt. Vi deltes i to grupper (engelsk/dansk)

Vi skulle på junglehike. Vi fik set, smagt og følt på utrolig mange vækster, som junglen byder på. Vor dyg tige guide fra loggen forstod virkelig at gøre turen interessant for os. Han havde et meget stort kendskab til naturmedicin og viste os planter og anvendelsen heraf mod alverdens dårligdomme. Han vidste virkelig hvad han talte om.

Ude af junglen blev vi vist rundt i lodgens have, hvor der dyrkes mange planter i forsøg på at bliver selvforsynende. I haven ligger også en lille kirke, som udover at blive brugt efter sit formål anvendes til forsamlingssted.

Turen foregik i et tempo så alle kunne følge med i hvad der blev fortalt i de ca. 3 timer. Det var MEGET varmt så vi trængte til et bad før lunch.

Ved middagstid pakkede en gruppe smågaver til børnene i den nærliggende landsby Pununo. Da vi kom dertil rygtedes det hurtigt at der var turister i byen, og vi så mange glade barneansigter modtage vore gaver.

Dernæst passerede vi floden for at bese et meget stort kapoktræ. Træet var mere end 400 år gammelt og ca 60 m højt. Det skønnes at træet kan blive 600 år gammel. Vi kunne ikke nå rundt om træet.

Vor guide fandt en meget lille og meget giftig frø. Vi fik et længere foredrag om frøen. Forinden han samlede den op havde han gjort sine hænder beskidte. Det modvirkede frøens gift.

For indeværende forsøges at frede området, idet turister har fået for vane at snitte i træet.

Efter dette besøg gik det ad smalle grusveje til Mishualli, hvor vi beså de b= 3de vi skulle sejle med torsdag. Floden ser heldigvis nu mere rolig ud efter gårsdagens regnskyl.

På byens torv er der mange frække amazonaber. Det lykkedes en at snuppe en læbestift! Vi købte os en hjemmelavet is i byen. Magen til dejlig smag skal man søge længe efter.

Dagen slusede af med vand, øl og vin på terrassen inden aftensmaden serveres. (4 retter)
Endnu en dejlig dag med fuld sol fra morgenstunden er til ende.

P.s. Her behøves intet ur. Frøerne begynder altid at kvække kl. 18.

Tirsdag den 17. November 2015, Amazonas

Skrevet af Susan og Bo Balstrup

En regnvåd dag.
Vi vågnede til en kølig morgen, hvor vi havde valgt at dele os i flere grupper. En gruppe tog på vandretur i det grønne, en var ude at svømme og andre tog et dyp i de varme kilder.. De sidste fik sig en lidt længere søvn.  Morgenmaden bestod i dag af en udmærket buffet.

Derefter var det tid at pakke og gøre klar til afgang.  ..... SÅ KOM REGNEN.
Efter en halv times kørsel nåede vi frem til Guango Lodge, der er et lille reservat for kolibrier. Der er ca. 130 kolibriarter i Equador, der er et hotspot for kolibrier. Fausto håbede, at vi ville få den flotte sværdnæbskolibri at se. OG DET GJORDE VI!

Det kølige og fugtige vejr gjorde, at kolibrierne var ekstra aktive og svirrede lystigt ved foderautomaterne få centimeter fra hvor vi stod. Der var flittig brug af kameraerne og det blev til mange imponerende billeder af de elegante flyvere. Efter en kop kaffe og en småkage gik turen videre mod regnskoven.

Fausto fortalte om Equador som olieland. Der produceres 450.000 tønder olie om dagen i regnskoven og den pumpes gennem en 485 km lang pipeline over bjergene til udskibning ved kysten.
Da olieproduktionen ikke kan undgå at forurene i regnskoven, tilbød Equador ved COP 15 i København, at standse al olieudvinding mod at få økonomisk kompensation, men da kun Tyskland ville være med, produceres der stadig, til de lokale indianerstammers store irritation og de forsøger ihærdigt at få standset udvindingen.

Da spanierne, 4.000 mand anført af Fransisco Oriana, i 1542 krydsede Andesbjergene og nåede til regnskoven, blev de angrebet af indianere med langt hår. De troede, det var kvinder og derfor blev skoven kaldt Amazonas. Indianerne blev ledet af Jumandy, der boede i området ved Rio Napos hovedby Tena. I området ligger mange huler og krigerne gemte sig der for spanierne. Spanierne kom for at finde guld og kanel og vi kom igennem byen Pujo (2.200 m.o.h), der betyder kanel på lokalsproget.
Vi er nu nået ned i  den del af regnskoven, der kaldes cloud forrest (sky-skoven), da fugtigheden fra skoven danner skyer over skoven og man kan se, hvordan alting damper.
I 1.800 m.o.h når vi til Baeza, der er den første spanske bosættelse i regnskoven efter de passerede bjergene.

Den store forandring i vegetation og frodighed er nu meget tydelig.
Mens vi bevæger os ned mod 600 m.o.h. får regnen stadig mere indflydelse på vejen. Vi kører i zigzag mellem hullerne i vejen og ind i mellem, må vi vige for et jordskred. Det er tydeligt, at naturen bestemmer. De fleste af jordskredene er dog kommet i sidste regnsæson , selv om de ser friske ud. For at forbedre vejene og øge holdbarheden i det fugtige, våde klima, er de begyndt at bygge vejene i beton.

Vi er nu nået til Cosanga ved Rio Cosanga, hvor befolkningen lever af jord- og kvægbrug. Vegetationen består nu også af palmer og bregner. Kartofler og majs er skiftet ud med yucca og bananer som hovedfødekilder.

Så blev det frokosttid og frokosten blev indtaget på en lille vejrestaurant i 986 m.o.h. Der var mulighed for at vælge mellem to retter. Fisken Tilapia serveret i bananblade med yucca, tomatsalat og den specielle citrusfrugt limemandarin, der ligner en appelsin, men er syrlig som en citron. Dejlig velsmagende. Alternativet var kylling med ris. Dagens prøvesmagning var røget svinekød med yucca.
Næste stop efter frokosten var i byen Tena, der ligger i 654 m.o.h. Byen har det største universitet i regnskovsområdet og det er med til, at fastholde de unge i området.

Vi besøgte det lokale overdækkede marked, hvor der, udover alskens tøj, sko og isenkram, sælges lokale frugter og grøntsager. Fausto viste os bananbillens larver, der er en stor delikatesse blandt de lokale og som spises enten levende, ristet eller tørret. Den tørrede udgave minder om ostepops!? Ingen smagsprøver denne gang til de flestes store lettelse.

Så gik turen det sidste stykke til junglelodgen El Jardin Aleman, hvor vi blev modtaget af lodgens ejer Bernhard, der er tysker, men har boet i 20 år i Equador. Bernhard fortalte, at det meget usædvanligt havde regnet det sidste døgn. Det havde fået floden til at svulme og da vi senere gik ned for at se den, var den lille strand helt væk og vandet væltede ned fra siderne ud i den rivende flod. De usædvanlige forhold skyldes, at der i år er kommet El Ninõ, som trækker meget fugt ind over bjergene.
Efter en dejlig, let middag var det tid til at synke dagens oplevelser til en kakofoni af regnskovens mange nattelyde tilsat flodens brusen.

Tirsdag den 17. November 2015, Hjemrejsen

Skrevet af Lene

Med færdigpakkede kufferter forlod vi værelset.

Næppe havde vi lukket værelsesdøren før en venlig portør kom springende ud af den blå luft og bar bagagen ned fra 3. sal.

Godt installeret i bussen tog vi afsked med Santa Cruz lyttende til melodien af ”Galapagos Galapagos I like to be in paradise”.

Nød synet af de blomstrende vejkanter og tænkte på, hvor flotte husene kunne blive, hvis indbyggerne lod sig inspirere af farverne fra disse og overførte dem til husene – især den gule ”endemic” farve.

Fik også set hvordan de tørrede kaffebønnerne på store presenninger – måske var det bønner fra Trapichefarmen – indehaveren skulle netop ned til Baltra med sine høstede kaffebønner.

Lufthavnen på Baltra er blandt de få grønne lufthavne i verden. D.v.s. at vandet er opsamlet regnvand og vindmøller leverer strømmen.

Man må konstatere at Galapagos på mange måder er et moderne fungerende samfund.

Turen hjem forløb planmæssigt, dog med god medvind over Atlanten, hvilket betød en afkortning af flyvetiden på en halv time.

Vi var hjemme kl. 17.40.

Mandag den 16. November 2015, Papallacta

Skrevet af Eva og Kim

I dag forlader vi Casa Mojanda. Inden vi stiger i bussen, tager vi afsked med stedets ejer og personale. Vi synger vores morgensang og første vers af den danske nationalsang for dem.

I dag forlader vi også Imbabura regionen for at køre til Napa regionen. Undervejs har vi flere spændende stop. Pan American Highway er behagelig at køre på. Asfalten er nylagt, vejen tresporet, så selv om det er mandag morgen, glider trafikken nemt.

1. stop er ved Mira Largo, hvor vi nyder den smukke udsigt over søen, med bjergene og byen i baggrunden. Der er mulighed for at købe Panama hatte - der bliver købt ivrigt ind.
Vi kører gennem Cajambe provinsen, som er kendt for produktion af mælk, som bruges til bla. ost og surmælksprodukter.

2. stop er hos San Pedro, som bager Bizcochos, en kiks som bages af hvedemel, vand og masser af smør. Vi ser bagerens ovn, og smager kiksen med sukker kondenseret creme til. Mums!

3. stop er ved ækvatorlinien. Vi får en lille forelæsning om sammenhængen mellem Equadore og ækvator ud fra et astrologisk perspektiv.

4. stop er ved Galapagos Rosenfarm. På farmen produceres 1.2 mio. roser om måneden. Farmen dyrker roserne organisk, hvilket efterhånden er et markedskrav. Roserne eksporteres til Rusland, USA og Europa.

Efter vi har spist frokost i byen Gyallamba, kører vi mod Papallacta. Vi kører fra vest til øst siden af Andesbjergene, fra 2600 meter over havet op over 4000 og ned til til 3300 meter over havet.

Fremme ved Resort Termas De Papallacta, nyder vi de termiske bade og en god middag

Søndag den 15. November 2015, Cotacatchi

Skrevet af Birthe og Hans.

Dagen startede for 24 personers vedkommende med en vandretur på 3,6 km i kuperet terræn ud til et flot vandfald. Undervejs holdt vi passende pauser, så alle kunne få pusten igen. Vi er jo i ca 3100 m højde.

Hjemme igen på Casa Mojanda fik vi en sund morgenmad bestående af ymer med frugter og drys, hjemmelavet juice, røræg eller spejlæg og pandekager og kaffe /te.

Derefter bustur ud til Cotacatchi reservatet, som ligger i ca 3250 m højde. Selve bjerget er 4940 m højt. Her fortalte lokalguiden om plantelivet, hvorefter vi i 2 grupper gik lidt rundt ved kratersøen, som er 3 x 2 km. Her kunne man tydeligt mærke på åndedrættet, at vi ikke var vandt til at færdes i denne højde. Vandreturen var på 1 - 3 km, men med en højdeforskel på 85 m.

Der i alt 50 reservater i Equador, oprettet af staten.

På køreturen mødte vi mange især gående, men også kørende, som skulle til kirke. Næsten alle i samme tøj: kvinderne i hvide broderede bluser og dobbelt blå elle sorte nederdele og hvide espadrillo lignende slippers - mændene i hvide eller sorte bukser og jakke og samme slags sko, også børnene var i festtøj. Søndag er en familiedag, hvor børnene besøger deres forældre og samles i bl.a. parkerne med madkurven. Alle både mænd og kvinder har langt hår med midterskilning og helehale.

Overalt langs vejene møder man tøjrede heste og kreaturer, som afgræsser grøftekanten. Og desuden løsgående hunde af ubestemmelige gullige, korthårede racer.

Frokost med forret, tomatsuppe med popcorn, marsvin, sejt oksekød og pomfritter.

Derefter et godt besøg i lædergaden - kan bestemt anbefales - fantastisk fine ting til billige priser. Der blev købt bælter, tasker, bluser - ja næsten alle købte noget. Personalet var i søndagspåklædning, men tog salget meget afslappet, så her var tid til fjernsynskigning, amning, krydsogtværs og mobiltlf. Priserne blev billigere, hvis vi betalte kontant og ikke med kort.

Hjemme igen var der efter aftensmaden optræden af en livlig lokal gruppe med panfløjter, violin, tromme, og dans. Og i den traditionelle påklædning m hvide bukser og hvide espadrillos-lignende sko, og alle med lang hestehale. Synnøve trådte dansen som en 20-årig med hoftesving og lette trin, og fik alle vi andre med i dansen. Meget fin afslutning på vores ophold på Casa Mojanda.

Lørdag den 14. November2015, Otavalo

Skrevet af Lis Hansen

Blev vækket af musik fra morgenstunden (kl.5). Var sikker på at det måtte være for nogle markarbejdere, men det viste sig at stamme fra den lokale kirke på en af bakketoppene, der kaldte folk til kirke. Jeg stod op kl. 5.50, og det var helt frivilligt, men med 4 kvinder, et badeværelse og morgenmad kl. 7, var det nok ikke så dumt.Gik ud på terrassen og nød den fantastiske udsigt over bjergene og ikke mindst de 2 græssende alpakaer nedenfor terrassen.

Ned til restauranten til en sund og nærende morgenmad og så op af den stejle indkørsel, så stejl at vi måtte gå op, da bussen ikke kunne køre op med alle mand ombord. En tur op af indkørslen gav stadig temmelig meget stakåndethed pga højden, men mindre end i går.

Dagens første stop var ved dyremarkedet. Der var masser af grise og køer. Standarden var ikke iflg dansk dyrevelfærd, men trods dette, så dyrene rimelig tilfredse og velpassede ud. Efter dyremarkedet var det så tid til at besøge Sydamerikas største marked. Her er alt hvad hjertet kan begære og lidt til. Især uldprodukter(alpaka) og smykker. Ved nogle af standene sad kvinderne og broderede på de traditionelle hvide bluser eller lavede kunstfærdige perle smykker. Vi gik rundt og rundt og der var virkelig noget for øjnene med masser af farver. Vi besøgte en MEGET lokal lille bar, hvor vi betalte den fyrstelige sum af 2.70 dollars for 3 colaer og en vand. Frokosten skulle indtages på Hacienda Chorlavi og i bussen på vej dertil havde vi selskab af Maria og Mercedes der gennemgik den traditionelle klædedragt for os og sang et par sange. Inden selve frokosten fik vi fortalt stedets historie og gik en tur gennem parken. Efter frokosten optrådte en lokal dansetrup med et par meget fortællende danse.

Så gik turen videre til en meget anerkendt pan fløjte spiller og ikke mindst instrumentmager. han viste hvordan pan fløjterne skæres i hånden og stemmes. Han gav smagsprøver på forskellige imstrumenter fra Andes regionen inden han og familien sluttede af med et par numre. Sidste stop på dagens rute var hos den sidste familie i verden der stadig væver efter samme metode som inkaerne. Metoden kaldes back strap loom, hvor man sidder på gulvet med at løkke bag om ryggen og væver, og væver mønstre der kun findes i væverens hoved. Alt blev lavet fra bunden. Uld fra alpaka og får bliver vasket i floden. Sæben fåes fra agave blade der smadres med en sten for at få sæben ud. Desuden kan fibrene fra agavebladene bruges til at lave reb af. efter vask, kartes og spinnes ulden og dernæst skal garnet farves. Igen med naturlige og organiske produkter. Hele procesen er utrolig lang og hård, men med flotte resultater. Nu er vi tilbage på Casa Mojonda. Nogle er gået ned for at bade i hot tubben, Synnøve laver regnskab, mens jeg skriver dagbog inden aftensmaden. Dette er nogle af indtrykkende fra vores første hele rejsedag i Equador.

Fredag den 13. November 2015, Afrejse til Otavalo

Skrevet af Birte Bendixen. 

Vi var nogle stykker der overnattede i Billund, vi blev hentet af taxa kl. 04.15 og kørt til lufthavnen. Vi fløj til Amsterdam og havde der et par timers ophold inden vi 10.15 fortsatte mod Quito i Ecuador, det var en 12 timers flyvetur.

Vores lokalguide Fausto tog imod os og han fik hurtig fat i bussen med Heime som driver. Vi kørte godt et par timer først på Pan Amarican Highway, senere på gammeldags stenbro belægning, det skrumlede noget! Pan America Highway går hele vejen fra Alaske ned gennem Sydamerika bortset fra ca. 100 kilometer i Mellemamerika, der er meget sumpet. Vi nåede at se masser af bjerge med lavthængende skyer inden det blev mørkt. Mange steder i udkanten af Quito er bjergsiderne langs vejen beklædt med cement for at undgå sten og sandskred. Mange steder så vi store flotte agaver i vejsiden. Agaver bruges til at lave snore af og det bruges også til sæbe når uld skal vaskes før farvning. 

Synnøve fortalte lidt om Ecuador undervejs. Der bor 16 mill i landet, heraf de 3 mill i Quito. Andesbjergene deler landet i 3 dele. 

Det tredje højeste bjerg i Ecuador, Kajamba er 5798 m højt og er dækket af sne på toppen. Snegrænsen er omkring ved 5000 m. Folk i Ecuador er meget stolte af bjerget fordi ækvator går under den. Ecuador er det næstmindste land i Sydamerika og grænser op til Columbia og Peru, på den tredje side er havet.

Efter godt 2 timers kørsel var vi fremme i Otavalo. Området er meget frugtbart, der avles masser af roser, bananer og cacao. Cacaoen bruges i Belgisk chokolade fordi den er så mild. 

Ved 20 tiden lokaltid var vi fremme ved Casa Monjada hvor vi skal bo i 3 nætter. Ejeren og hans sønner stod og tog imod os med lygter, det var meget mørkt. Vi gik straks i spisesalen, imens blev vores bagage bragt ud i de små huse, hvor vi blev indkvarteret.

Vi gik alle tidligt i seng, det var en meeeeeget lang dag. 

Fredag den 13. November 2015, Sierra Negra

Skrevet af Stine og Gunnar

Vi vågnede op i de dejligste omgivelser ved en eksotisk bountystrand. Efter en dejlig morgenmad mødte vi vores nye superguide, Pablo. Derefter kørte vi i 2 grupper - den ene gruppe i åben bil - ud på dagens udflugt til vulkanen Sierra Negra. Det var en smuk køretur gennem et vulkansk landskab bestående af 90 procent unik bevoksning. Vi passerede gennem landbrugsland, hvor der produceres masser af frugt: mango, banan, citrusfrugter, papaya, avocado og melon hele året rundt. Vi så også mange eksotiske planter i blomst undervejs. Man prøver at beskytte den unikke natur ved at bekæmpe importerede planter og dyr, bl. a. den sorte fugl "smoothe Annie".

Da vi ankom til startstedet for dagens vandretur, var Sierra Negra helt indhyllet i tåge og finregn. Vi blev delt i to grupper, da den ene gruppe ønskede at gå en kortere tur på 8 km, mens den anden gruppe ville gå 16 km. Alle gik ad en meget mudret sti til kraterkanten af vulkanen. Så klarede det op, og vi havde en smuk udsigt ud over calderaen, som er 10 x 9 km og helt dækket med lava i bunden. Det sidste udbrud var i 2005. Det er den næststørste aktive vulkan i verden. Derefter fortsatte turen ud i vulkansk månelandskab til vulkanen Chico. Lavalandskabet fremstår i mange farver afhængig af mineralindholdet, lige fra sort over brunt til rødt og gult - et fantastisk farvespektrum. Der er 5 vulkaner på øen Isla Isabella, og øgruppen ændrer sig konstant afhængig af vulkansk aktivitet. Også i det vulkanske område findes utallige små, smukke vegetationer, og vores guide gav os fyldestgørende oplysninger om de unikke og de indførte/invasive arter.

På tilbageturen begyndte det igen at småregne. Da vi godt våde og snavsede kom tilbage til udgangspunktet, gik turen retur til en strandbar i byen, hvor Sven gav en omgang i anledning af sin fødselsdag i går.

Kl. 18 var vi renvaskede klar til endnu en lille køretur for at spise middag i højlandet på haciendaen "The Hauser's" hos Bernd og Yvette. Et pragtfuldt sted med super mad.

Tak for "another wonderful day in Paradise", som vores anden guide Ivan udtrykker det.

Mandag den 9. November 2015, Quito

Skrevet af Birgit og Kirsten

Efter morgenmaden drog vi på byrundtur i Quito.

Vi kørte med bus gennem Quito, som er hovedstaden i Ecuador, en smal by med 3. mill indbyggere. Byen er 43 km lang samt 12/14 km bred. Den sydligere del af byen er først bygget efter 1975 og er bydelen, hvor arbejderne boer. En bydel, hvor der altid er aktivitet også om aftenen og weekenderne. Her betaler man oftes kontant. Modsat den nordlige bydel, hvor den mere velhavende befolkning bor.

Her betaler man med plastikkort. Desuden påstået det, at det regner mere her.

Vi kørte derefter til Ækvartor Linie. Her besøgte vi Intinan Museum, museet for den Sydarmerikanske kultur . Vi fik en lokal guide med rundt på museet, som på en fremragende måde fortalte om skrumphoveder, chokladebønner samt soluret, dets opfindelse og betydning for tidsmålingen.

Nogle indianskestammer har i mange år lavet skrumpehoveder, når deres pårørende døde. De skar hoved af kroppen på de døde, rensede og tørrede det. Pyntede det med plantedele og ofte noget fra et dyr. Dette er dog ikke tilladt mere.

Chokladebønner er en af de vigtigste indtægtskiller for Ecuador. Bønnernes frugter plukkes fra træerne og bearbejdes til cacao samt chokolade.

Guiden udsatte os også for forskellige opgaver, bl.a. at gå lige med lukkede øjne på Ækvator Line, at få et æg i balance på et sømhovede. 3 klarede opgaven med ægget. Tror ikke nogen kunne gå "Linen" ud? Desuden afprøvede vi vandets bevægelse i forhold til den nordlige og sydlige halvkugle (med eller mod uret).

Lone havde skaffet madpakker, som vi spiste i bussen (meget hyggeligt).

Efter et besøg i den charmere gamle bydel, så vi 3 kirker, speciel Jesuiter Kirken, La Compania, lagde vi mærke til, fordi alt i kirken var belagt med bladguld. Guldet bliver stadig vedligeholdt med nyt guld af uddannede kontivatorer, når der er penge til det.

Turen gik videre til Uafhængighedspladsen/regeringsbygningen. Et monument var rejst for 2 uafhængigsforkæmpere.

Shopping på egen hånd bekom de fleste vel, især kvinderne!!!

Igen gik turen tilbage til hotellet. Vi kørte op til El Panecilloi 3016 m.o.h., hvor vi så "jomfruen af Quito", en 70 mtr. høj statue. Hun symboliserer det onde og det gode, idet hun stod på en slange (det onde), og selv symboliserer det gode.

Vi har igen haft en dejlig og indholdsrig dag sammen med Lone, Ole, Fausto, Heime samt alle de andre dejlige mennesker, vi rejser sammen med. Vi tager nu til Galapagos øerne i morgen og forventer endnu flere gode dage.

Det er næsten, som at være med i et eventyr. Eventyr ender jo godt, så der gør vores rejse selvfølgelig også.

Dagen i dag tilhører dig!
dagen i morgen kender du ej.
Ved ikke, hvad den bringe vil,
eller du er til
Dagen i dag udnytte må
selv om den også tegner lidt grå.
Nu er det bare op til dig,
hvordan former sig.

Endnu en oplevelsesrig dag er gået

Fredag den 6. November 2015, På vej til Banos

Skrevet af Mary og Hans Erik

Så var der efter 2 dage tid til at tage afsked med den idylliske jungleloge El Jardin Alemann.

Før morgenkaffen fik vi rørt os lidt under ledelse af Birthe og Kurt - dejligt at få strakt de ømme muskler.

Under morgenkaffen blev vi underholdt af den tamme grønne Amazon papegøje, der beærede flere af os ved at sidde på skulderen og mig yderligere ved at forrette sin nødtørft ned af ryggen.

Da morgensangen og takken til det søde personale var overstået, krydser vi Napofloden en sidste gang og satte kursen mod Baños, der både betyder toilet og hot springs (varme bade).

Vegetationen ændrede sig gradvist under turen til Baños, der ligger 1800 moh., fra frodig regnskov til vulkanområde.

Langs vejen møder vi hårdtarbejdende mennesker med byggemateriale på skuldrene, og små boder som sælger lige fra frugt , sukkerør til kasser med stiklinger.

Vi gør et kort stop, så Fausto kan købe sukkerrør, der smager sødt og er meget læskende.

Vi får et enestående smukt kig ud over Amazon bassinet, hvor sukkerrørene gror på skråningerne i små jordlodder.

I et vejkryds bliver vi kortvarigt underholdt af en jonglør - dette oplever vi flere gange under på vores vej gennem Ecuador. Et sted er der en "gorilla" i et bur. Der er mange måder at tjene til livets ophold på.

Frokosten blev indtaget på La-Hacienda der ud over en lækker frokost også for visse interesserede bliver tilberedt fede palmelaver der spiddes levende på en lang pind og ristes kortvarigt på den varme gril. Jeg smagte en bid der ikke smagte af meget, men mest virkede som et stykke viskelæder.

Vejen mellem Puyo og Baños kaldes også "vandfaldenes allé", hvor vi gjorde holdt ved vandfaldet "Brudeslør"

Med de mange vandfald og de mange solskinstimer, er man meget bevist om at forsøge at udnytte energien til el.

Hen på eftermiddagen nåede vi frem til vores bestemmelsessted Hotel La Floresta i Baños og efter en kort indkvartering blev vi vist rundt i byen, hvor vi bl.a. besøgte kirken, hvor der var messe i anledning af afslutningen på festlighederne for skytsengelen for gode afgrøder. Uden for kirken var man ved at stille an til den helt store aften fest. Da vi gik tilbage til hotellet senere på aften, var der godt gang i festen med stort orkester - synd at det regnede.

Dagen sluttede på den Italienske restaurant, hvor der blev serveret pizza. For nogen en kærkommen afveksling til fisk og larver og andre et "nå ja, hvorfor ikke?"

Efter middagen besøgte vi Vibeke der sammen med sin ecuadorianske mand driver en kaffebar. Vibeke - en meget speciel kvinde fra Grenå, der via en cykeltur på 8000 km gennem USA og det meste af Sydamerika endelig fandt kærligheden i Baños. Cyklen hænger nu på vægen og kommer ikke ned igen, for nu har hun mand og 2 børn.

Tirsdag den 3. November 2015, Amazonas

Skrevet af Stine og Gunnar.

De morgenfriske startede dagen med en vandretur i de fantastiske omgivelser omkring Termas de Papallacta. Vulkanen Artisanas (5.950 m.) sneklædte tinde dannede en smuk baggrund for turen gennem det regnskovslignede, kuperede terræn. Efter turen var der igen mulighed for et varmt bad i de geotermiske kilder på resortet.

Mens vi ventede på afgang, var der god gang i kommunikationen, da der her var god netadgang.

Vi forlader Termas de Papallacta og kører mod vores næste stop, som er Guango Bird Center. Her findes ca. 130 af de ialt 340 forskellige kolobriarter, og vi så mange af dem lave flot opvisning for os. De mindste laver 180 vingeslag pr. sek. Kolibrien findes kun på det amerikanske kontinent.

Vi følger Papallacta floden, der efter 600 km gennem Amazonas udmunder i Atlanterhavet. Ecuador har rige olieforekomster, og olien bliver ledt i store olieledninger igennem det smukke landskab til fortrydelse for mange i befolkningen. Der er dels statslige - dels internationale interesser i olien, og mange penge kanaliseres ud af landet. Det har den nuværende regering dog sat en stopper for, så flere oliepenge bliver i landet. Vi så også en del smålandbrug langs floden - de lever til dels af grøntsagsdyrkning og mælkeproduktion. Vegetationen skiftede meget undervejs og blev fantastisk frodig.

Under den lange køretur fik vi forskellige informationer af Lone:
Ecuador har ca. 16 mill. indbyggere, der er 24 provinser, de to største byer er Quito og Guayaquil.
Uddannelse: Der findes offentlige og private skoler. De private er meget dyre og kun for velhavere. De kan koste op til 1200 dollars pr. måned, og en gennemsnits månedsløn er ca. 300 dollar. I mange små landsbyer i Amazonas har man nogle steder nonner, der kommer og underviser til stor fortrydelse for nogle høvdinge. Man er klar over i Ecuador, at engelsk er meget vigtigt, og derfor giver man scolarships til lærere, der vil tage udvekslingsophold i udlandet. De er dog forpligtede til at vende tilbage og bruge uddannelsen. Alle, der studerer i udlandet, er forpligtede til at vende tilbage og bruge uddannelsen i samme antal år, som de har studeret i udlandet. Derefter kan de rejse ud, men ikke alle kan få visum.

Lones lille mini spanskkursus:

• Goddag (indtil kl. 14): buenos dia
• Goddag (efter kl. 14): buenos tardes
• Godnat: buenos noche
• Uformel hilsen (Hej): hola
• (Mange) tak: (muchos) gracias 
• Tak ( som engelsk "please"): por favor
• To øl: dos cervezas, por favor
• To kaffe, sort: dos cafes americanos, por favor
• To kaffe med mælk: dos cafes con leche, por favor
• Hvordan går det: como usted
• Det går godt, og dig: muy bien, et tu?

Vi spiste frokost på et flot sted, der hed Los Petroglifos in Archidona, hvorfra der var en fantastisk udsigt ud over bjergene og dalen. Nu kom der en regnbyge, for vi nærmede os hastigt regnskoven.

I byen Tena gjorde vi holdt for at få bussens bar fyldt op og for at besøge et marked, der handlede med alt muligt. Orla blev helt til grin af en ældre dame, da hun hørte, at han gerne ville have et par støvler str. 47!  På markedet solgte de bl.a. levende larver fra palmer, og sælgeren spiste med glæde een til ære for os. Ole havde problemer med at købe øl til os, for kasseapparatet var indstillet til "søndag", og på en søndag er det forbudt at sælge øl. Hans bedste overtalelsesevner rakte ikke.

Ved 17-tiden nåede vi vores dejlige junglelodge El Jardin Aleman smukt beliggende i en have i den sekundære regnskov.

Mandag den 2. November 2015, Vejen til Papallacta

Skrevet af Kirsten og Holger Rasmussen.

Efter endnu et pragtfuldt morgenmåltid, var det tid til at tage afsked med de rare og  flinke  folk fra Casa Mojanda. De var helt oppe ved bussen for sige farvel til os. Vi hilste af med at synge vores morgensang for dem. Så var det ellers med at komme op af den stejle opkørsel.

Dagen lagde ud med en del tåge, men efter morgensang og "pusteturen" op til vejen, begyndte det at klare op. Egentlig skulle vi have haft en rundvisning på en af de store rosenfarme, men her havde man lige glemt, at det var helligdag, så det blev aflyst. Vi har fået lovning på, at besøge en anden rosenfarm på et senere tidspunkt.

I stedet havde vores flittige guide Fausto fundet andre oplevelser til os.
Som sagt, var det helligdag i Ecuador. En meget vigtig dag for befolkningen, hvor man mindes de døde familiemedlemmer, så der var en masse festklædte mennesker på alle vejene. De var på vej til kirkegården for at fejre deres afdøde.

Vi kørte videre på den Panamerikanske Highway, som netop er blevet færdig. Et rigtig flot vejanlæg. Vi skulle besøge et udsigtpunkt og en lille virksomhed, som fremstiller panamahatte.  Det lå godt nok på den modsatte side af vores kørselsretning, men det er ikke et problem for vor dygtige chauffør, han laver  da bare en uvending. Det gik fint, for der var lige præcis et hul i autoværnet, som gjorde det muligt.

Her havde vi en rigtig flot udsigt til lagune Sao Paulo  og  vulkanen Ibubura . Ved siden af det flotte turistcenter/shop, som var helt nyt, boede panamahattemanden. Han fortalte om fremstillingen af de mange modeller. Derefter var der mulighed for at shoppe igen.
Efter endnu en uvending kørte vi videre mod Cayambe. Her ligger også en stor vulkan. Cayambevulkanen, som er den 3. største i Ecuador. Vi kunne dog ikke se den, da den var indhyllet i skyer.

I Cayambe besøgte vi Bizcochos San Pedro, hvor vi fik fortællingen om det specielle bagværk, der blev bagt der, en slags kiks/kage som blev spist med karamelcreme. Vi fik smagsprøver, det smagte rigtig godt. Stedet ligger tæt på ækvatorlinien, og vi kørte til et sted, hvor den var markeret. Vi fik et spændende foredrag omkring den forskning, der har været på området. Meget spændende sted, så Lone måtte skubbe på for at få os afsted, så vi kunne nå vores frokostaftale.
Frokost var igen lokale specialiteter - meget mad - og kartoffelsuppe (enkelte fik kartoffelsuppe med kogte fåreklove).

Derefter bjergkørsel til vores hotel. Undervejs måtte vi gøre holdt for et vejarbejde. Det gav lange køer i begge retninger, men vi kom videre uden de helt store forsinkelser.
På et tidspunkt var vi oppe i 4.096 m højde.  Alle var ude og mærke den tynde luft. Det var en kold oplevelse.

Sidst på eftermiddagen ankom vi til vores overnatningssted - Ressort Termas De Papallacta - et fantastisk område, med udsigt til Artisana vulkanen og de bjergrige områder. Efter indkvarteringen var der mulighed for, at bade i stedets varme kilder.
Vi tror de fleste gjorde brug af denne mulighed. Dejlig afslappende efter endnu en begivenhedsrig rejsedag. Aftensmaden blev indtaget i Ressort Termas De Papallacta.

Søndag den 1. November 2015, Cotacachi

skrevet af Vibeke og John Mikkelsen

Tågen og skyerne lettede. Konturerne af bjergene, der omkredser Casa Mojanda, kom til syne. Omgivelserne var klar til en ny dag, hundene gøede, lamaer græssede ved nogle af husene, og andre fik besøg af kreaturer på dagsvisit.

Vi startede med et solid og udsøgt morgenmåltid, der var behov for et godt fundament, vi havde udsigt til en dag, hvor der var rig lejlighed for, at få brændt kalorier af!!! Vi satte kursen mod Cotacachi, en af de 18 vulkaner, der ligger i området. Området vi kørte i, var meget frugtbart.

Jorden indeholder mange mineraler, da sidste vulkanudbrud, efterlod 20 cm mineralholdig aske. Kartofler og majs var de største afgrøder, jordens furgtbarhed, gjorde det muligt at høste flere gange om året. Jordens afgrøder, er hovedbestanddelen af kosten i den daglige husholdning. Langs vejen, vulkanernes alle, kørte vi forbi simple huse.

Byggestilen er enkel, nøjsom, - men passer fint i tråd med mentaliteten i landet, DET HANDLER IKKE OM AT EJE EN MASSE; DET MATRIELLE SPILLER EN FORSVINDENDE LILLE ROLLE I FORHOLD TIL LIVET. 70 - 80% lever under fattigdomsgrænsen, men livet leves!!

Mange børnerige familier lever for 300 dollers om måneden. Fattig eller ej, idag var festdag. Kirketøjet var trukket på, familierne var på vej til kirkegården, der skulle festes og mindes. Først skulle der pyntes op for de afdøde, bagefter skulle alle af huse til medbragt mad, der skulle indtages på kirkegården. Politiet stillede op stole og borde til højtiden.

Da vi ankom til det nyanlagte besøgscenter, delte vi os op i grupper. Centeret havde indedøre, udstilling der fint fortalte om udviklingen i landsbyerne. Modeller over det store område, synliggjorde at vi befandt os i en kile mellem den østlige og vestlige bjergkæde. Plancher og vores lokale guide gjorde det klart, at vi havde en stor oplevelse i vente. Udenfor centeret var der en stor have, her fik vi indsigt i botanikken i bjergene. Vores lokale guide, fortalte om planters betydning og brug. Gamle indianske traditioner bliver overleveret, så de ikke går til grunde. Naturens værdier underkendes ikke af dette folkslag.

.... så kom tiden, hvor vi påbegyndte vores vandring. Vi delte os i 2 grupper, kort distance, og de garvede vandrere. Begge grupper havde guider med, Ole gik med de hardcore, og Lone var med på den korte tur. Lagunen, der var opstået efter et vulkanudbrud, var kæmpe stor. Faktisk var den så stor, at der sejlede turbåde.

På vores kratervandring, så vi flere slags orkideer. Mos og lavarter trivedes også, på trods af, at vi har så højt oppe. Vi var nogle få stykker, der vendte om og gik mod udgangspunktet. Vi havde den store fornøjelse, at se hele 3 slags kolibrier på den tid vi ventede på de andre. Små uanseelige fugle, men de var lynhurtige. Selve vandringen, var helt fantastisk. Trods vi befandt os godt og vel 3000m over havet, havde vi ingen problemer med højden.

Efter denne fantastikse panoramiske oplevelse, gik turne nedad, - ned til en velfortjent frokost i byen Cotacachi. Hernede blev der handlet i den helt store stil. Læder tasker, sko, jakker, ja alt hvad der kan fremstilles i læder.

Vel hjemme havde vi en skøn aften. Middagen var udsøgt, og tiltrængt! Vi var alle trætte efter en dejlig dag, - det skulle blive godt, at komme i seng! MEN....., bedst som vi var klar til at forlade restauranten, så havde Lone lavet en aftale med et lokalt orkester fra Mojanda. Trætheden blev blæst væk. Instrumenter fra Ecuador, Bolivia og Ecuador blev sat i sving. Taget løftede sig, stemningen var ubeskrivelig. Vi fik prøvet kræfter med de lokale danse, sikke da en afslutning.

Da vi ramte vores respektive senge, har vi nok været ligeså indaktive, som moder vulkan mama cotacachi og fader vulkan taita imbabura.

Fredag den 27. November 2015, Sierra Negra

Skrevet af Kaj og Gitte

Så starter vores første dag på Isabella.

Vi blev opdelt i 3 hold. 1. hold skulle på en 14 km. vandre tur. 2. hold en 8 km. vandre tur. 3. hold kunne nyde livet ved den smukke strand eller kigge lidt på byen.

Der var 24 der havde valgt vandreturene. Heraf havde 11 besluttet sig for den lange tur.

Vi blev afhentet i et lokalt køretøj en såkaldt "Chiva", nærmere betegnet en lille lastbil med overdækket lad, hvor der var påmonteret en række træsæder. Vi kørte herefter op i højlandet, hvor vi blev sat af ved naturreservatet i 800 m. højde. Vi startede gåturen i øsende regn (regntiden er på vej). Det første stykke var meget mudret, vi var hurtigt mudret til langt op af benene.

Vores guide Pablo lovede godt vejr på toppen, så vi fortsatte trods de svære betingelser. Begge hold stoppede ved Sierra Negra som er en vulkan kratter på ca. 9 x 10 km. Vulkanen var sidst i udbrud i oktober 2005. Sigtbarheden var ikke speciel god. Hold 2 som ikke skulle med videre fik desværre ikke meget ud af turen, da sigtbarheden var meget dårlig. Hold 1 fortsatte videre til Chico.

Nu var vi over skyerne, solen brød frem og vi fik den mest fantastiske tur gennem lava fra mange udbrud igennem flere millioner år. Vore guide fortalte om de forskellige typer af lava, en af typerne er meget vanskeligt, at gå på og blev kaldt av av lava, netop p.g.a. lavaens udformning. Selv ikke skildpadderne kunne passere hen over lavaen. Vi så dybe krater og Pablo fortalte om de forskellige vulkaner, som kunne ses fra toppen.

På vejen ned så vi på de fugle vi mødte, blandt andet Smooth-billed Ani, en fugl som er indført til Galapagos for at spise skadelige insekter. Begge hold havde den store oplevelse, at se et par Galpagos Rail med 4 små sorte dunede unger. Begge holds guider var meget begejstrede, de havde ikke tidligere set disse fugle, de gemmer sig sædvanligt i vegetationen.

For hold 1, blev der heldigvis lidt opklaring på tilbage vejen, hvilket betød, at vi fik en fornemmelse af Sierra Negra's enorme størrelse. Herefter nåede hold 1 tilbage til den mudrede nedstigning, og der var ikke blevet mindre fedtet. En af deltagerne gled og måtte ned i mudderet. Da vi nåede tilbage til hotellet, kunne hold 2 berette om deres nedtur, hvor en af vore danske guider var i mudderet ialt 4 gange.

Så var der tid til lidt lokal stemning. Mange steder i denne by, er der sand på gulvene eller noget der minder om knust lavasten. Vi besøgte en lokal strandbar, hvor der selvfølgelig også var sand på gulvet. En special fornemmelse, at sidde indenfor og med fødderne i sand.

Aftenen blev sluttet af med fælles spisning og vores lokale guide Ivan, underholdt med guitar og sang. Blandt andet introducerede han sin egen sang, som han havde skrevet i forbindelse med " Lonesome Georg's" død ( den ældste kendte skildpadde på Galapagos). 2 trætte deltagere på hold 1 var nu klar til, at gå til ro på værelset med havudsigt og brændingens rullen i ørene.