Lørdag den 14. November2015, Otavalo

Skrevet af Lis Hansen

Blev vækket af musik fra morgenstunden (kl.5). Var sikker på at det måtte være for nogle markarbejdere, men det viste sig at stamme fra den lokale kirke på en af bakketoppene, der kaldte folk til kirke. Jeg stod op kl. 5.50, og det var helt frivilligt, men med 4 kvinder, et badeværelse og morgenmad kl. 7, var det nok ikke så dumt.Gik ud på terrassen og nød den fantastiske udsigt over bjergene og ikke mindst de 2 græssende alpakaer nedenfor terrassen.

Ned til restauranten til en sund og nærende morgenmad og så op af den stejle indkørsel, så stejl at vi måtte gå op, da bussen ikke kunne køre op med alle mand ombord. En tur op af indkørslen gav stadig temmelig meget stakåndethed pga højden, men mindre end i går.

Dagens første stop var ved dyremarkedet. Der var masser af grise og køer. Standarden var ikke iflg dansk dyrevelfærd, men trods dette, så dyrene rimelig tilfredse og velpassede ud. Efter dyremarkedet var det så tid til at besøge Sydamerikas største marked. Her er alt hvad hjertet kan begære og lidt til. Især uldprodukter(alpaka) og smykker. Ved nogle af standene sad kvinderne og broderede på de traditionelle hvide bluser eller lavede kunstfærdige perle smykker. Vi gik rundt og rundt og der var virkelig noget for øjnene med masser af farver. Vi besøgte en MEGET lokal lille bar, hvor vi betalte den fyrstelige sum af 2.70 dollars for 3 colaer og en vand. Frokosten skulle indtages på Hacienda Chorlavi og i bussen på vej dertil havde vi selskab af Maria og Mercedes der gennemgik den traditionelle klædedragt for os og sang et par sange. Inden selve frokosten fik vi fortalt stedets historie og gik en tur gennem parken. Efter frokosten optrådte en lokal dansetrup med et par meget fortællende danse.

Så gik turen videre til en meget anerkendt pan fløjte spiller og ikke mindst instrumentmager. han viste hvordan pan fløjterne skæres i hånden og stemmes. Han gav smagsprøver på forskellige imstrumenter fra Andes regionen inden han og familien sluttede af med et par numre. Sidste stop på dagens rute var hos den sidste familie i verden der stadig væver efter samme metode som inkaerne. Metoden kaldes back strap loom, hvor man sidder på gulvet med at løkke bag om ryggen og væver, og væver mønstre der kun findes i væverens hoved. Alt blev lavet fra bunden. Uld fra alpaka og får bliver vasket i floden. Sæben fåes fra agave blade der smadres med en sten for at få sæben ud. Desuden kan fibrene fra agavebladene bruges til at lave reb af. efter vask, kartes og spinnes ulden og dernæst skal garnet farves. Igen med naturlige og organiske produkter. Hele procesen er utrolig lang og hård, men med flotte resultater. Nu er vi tilbage på Casa Mojonda. Nogle er gået ned for at bade i hot tubben, Synnøve laver regnskab, mens jeg skriver dagbog inden aftensmaden. Dette er nogle af indtrykkende fra vores første hele rejsedag i Equador.