søndag den 15. november 2015

Søndag den 15. November 2015, Cotacatchi

Skrevet af Birthe og Hans.

Dagen startede for 24 personers vedkommende med en vandretur på 3,6 km i kuperet terræn ud til et flot vandfald. Undervejs holdt vi passende pauser, så alle kunne få pusten igen. Vi er jo i ca 3100 m højde.

Hjemme igen på Casa Mojanda fik vi en sund morgenmad bestående af ymer med frugter og drys, hjemmelavet juice, røræg eller spejlæg og pandekager og kaffe /te.

Derefter bustur ud til Cotacatchi reservatet, som ligger i ca 3250 m højde. Selve bjerget er 4940 m højt. Her fortalte lokalguiden om plantelivet, hvorefter vi i 2 grupper gik lidt rundt ved kratersøen, som er 3 x 2 km. Her kunne man tydeligt mærke på åndedrættet, at vi ikke var vandt til at færdes i denne højde. Vandreturen var på 1 - 3 km, men med en højdeforskel på 85 m.

Der i alt 50 reservater i Equador, oprettet af staten.

På køreturen mødte vi mange især gående, men også kørende, som skulle til kirke. Næsten alle i samme tøj: kvinderne i hvide broderede bluser og dobbelt blå elle sorte nederdele og hvide espadrillo lignende slippers - mændene i hvide eller sorte bukser og jakke og samme slags sko, også børnene var i festtøj. Søndag er en familiedag, hvor børnene besøger deres forældre og samles i bl.a. parkerne med madkurven. Alle både mænd og kvinder har langt hår med midterskilning og helehale.

Overalt langs vejene møder man tøjrede heste og kreaturer, som afgræsser grøftekanten. Og desuden løsgående hunde af ubestemmelige gullige, korthårede racer.

Frokost med forret, tomatsuppe med popcorn, marsvin, sejt oksekød og pomfritter.

Derefter et godt besøg i lædergaden - kan bestemt anbefales - fantastisk fine ting til billige priser. Der blev købt bælter, tasker, bluser - ja næsten alle købte noget. Personalet var i søndagspåklædning, men tog salget meget afslappet, så her var tid til fjernsynskigning, amning, krydsogtværs og mobiltlf. Priserne blev billigere, hvis vi betalte kontant og ikke med kort.

Hjemme igen var der efter aftensmaden optræden af en livlig lokal gruppe med panfløjter, violin, tromme, og dans. Og i den traditionelle påklædning m hvide bukser og hvide espadrillos-lignende sko, og alle med lang hestehale. Synnøve trådte dansen som en 20-årig med hoftesving og lette trin, og fik alle vi andre med i dansen. Meget fin afslutning på vores ophold på Casa Mojanda.