Søndag den 31. August 2014, Canmore - Lake Louise - Moraine Lake

Skrevet af Else Margrethe

Kl. 9.35 kørte bussen denne dejlige søndag morgen mod nord op mod Banff National Park. Vi kørte ad motorvejen, som vi i går kørte på i modsat retning, da Lone ville give os lejlighed til at se de bjergtoppe, som i går lå gemt bag skyer. Vi kørte langs floden, der var omkranset af slanke pine træer.

Der har allerede i august måned sneet 3 gange i Canmore-området, så man frygter, at det bliver en meget lang vinter - men for os havde det den fordel, at vi så det smukke bjerglandskab med nysne.

Vort første mål var Lake Louise, der har en meget flot turkis farve, og også kaldes Albertas juvel. Ved søen ligger flere bygninger, hvoraf den største og mest fornemme er hotel Chateau Lake Louise, opført af de canadiske jernbaner. Det har en pragtfuldt beliggenhed med udsigt over søen, men desværre overstiger det Lones budget.

Vi skulle vandre i området og havde 3 valgmuligheder. Der er observeret bjørne i skovene, så derfor skulle vi færdes i grupper af mindst 4 personer. Alle grupper skulle være tilbage ved udgangspunktet efter 4 timers vandring. Alle ture udgik fra 1739 m højde.

En gruppe valgte en 2 km lang spadseretur langs den smukke sø og fik taget nogle fine fotos, og så nåede de også at besøge alle butikkerne på hotellet.

Den næste gruppe skulle højest op, og de nåede op i 2339 m til Sattleback, men kunne tidsmæssigt ikke nå at komme højere op. Ole fortalte, at der havde været fantastiske udsigter ud mod bjergene, og alle deltagerne var meget begejstret for denne tur.

Den sidste gruppe (den bløde mellemvare) skulle op på et mindre bjerg i den modsatte side af søen. Undervejs havde vi mange flotte udsigter ned til Lake Louise, inden vi nåede op til Mirrer Lake, der nok i Danmark ville blive kaldt en dam, men bjerge og træer spejlede sig i den. Lige før vi kom op til Lake Agnes Teahouse i en højde af 2135 m, passerer vi et vandfald. Vi fik te/kaffe med boller. Nu troede vi så vi var helt oppe, men alle, der havde brug for toiletbesøg, måtte tage yderligere nogle højdemeter.

Da grupperne mødtes igen, spiste vi "vor egen" frokost foran Lake Louise med den flotte udsigt over søen.

Nu kørte vi videre til Moraine Lake, der er omgivet af 10 bjergtinder. Her vandrede vi op til et udkigspunkt med en fantastisk udsigt over søen, hvis farver varierer fra grønt til turkis og blåt - meget flot, men her var virkelig mange turister.

Vi kørte hjemad ad rute 1A for at få mulighed for at se nogle dyr, men det blev kun til 2 hjorte, inden vi igen tog motorvejen mod Banff, og her så vi en meget flot dobbelt regnbue. Langs motorvejen er der en cykelsti, som blev flittigt benyttet - også af en mand på rulleski.

Næsten hjemme så vi 4 hjorte i en forhave ud mod motorvejen. - I aften blev vi kørt til golfklubben, hvor vi nød dejlige grill-bøffer. Aftenen sluttede med en spadseretur tilbage til hotellet.

		Canada 31/8 2014 Vis diasshow Hent alt

Lørdag den 30. august 2014, Icefields – Columbia Highway

Igen en flot morgenbuffet og den samme fornemme betjening, som vi har oplevet, hver gang vi har spist på Tonquin Inn.

Bussen er pakket og vi siger farvel til Jasper i det flottest tænkelige morgenvejr, men først skal der købes madvarer til frokosten senere på dagen og så skal vi hente kaffe ved Tim Hortens. Den glæder vi os til at smage.

Vi kører nu ind i Alberta og Jens fortæller os om regionen, der i størrelse er 16 gange større end Danmark med kun 4 millioner indbyggere.

Vi kører på Icefields Parkway, der er en berømt vej med et helt unikt sceneri af gletsjere og icefields (600 gletsjere og 6 icefiels). Man begyndte at projektere vejen i 1920'erne og den blev færdig i 1940. Den er bl.a. kendt for at den byder muligheder for at se et varieret dyreliv langs vejen. Det bliver spændende at se, hvad vi får lejlighed til at opleve.

Icefieldsområdet er bl.a. unikt ved, at det er et vandskel i 3 retninger, herfra løber der floder mod Stillehavet, mod Ishavet og mod Atlanterhavet.

Vejen præsenterer sig fra start flot og vi kan nyde den næsten uden trafik, vi kører langs en bjergkæde, der hedder Endless Chain, der med sine markante linjer tydeligt viser, hvordan bjergene er blevet skubbet i vejret.

Vores første stop er Sunwapta Falls, det er godt nok ikke stort, men alligevel imponerende som det falder i den dybe, smalle slugt. Morgensangen afsynges lige på den anden side af broen og faldets stærke brusen er et flot akkompagnement til vores sang.

Med den udsigt over Mushroom Peak og Tangle Ridge rettes der kaffebord an og fødselsdagskagen fra selskabets 4 fødselarer, der til gengæld blev hædret med en fødselsdagssang.

Så går det videre mod dagens første vandretur ved Parker Ridge, der er som sædvanlig flere forskellige muligheder, den længste er på 2,4 km og med en stigning i højde på 279 meter og skridttælleren viser ved tilbagekomsten til bussen, at vi har gået 8000 skridt.

Det er en flot tur trods regn og sne, vi oplever al slags vejrlig på turen, men har under alle forhold fine muligheder for at nyde udsigten, der i takt med at vi kommer opad folder sig mere og mere imponerende ud.

På toppen har vi en flot udsigt til Saskatchewan Gletsjeren og den foranliggende smeltevandssø.

Så begynder eftersøgningen efter en plads til picnic. Det viser sig ikke at være så nemt. Der er et mylder af mennesker, biler og busser omkring Columbia Icefield Centre, så vi må opgive og vi kører i stedet videre og holder et fotostop ved Bridall Vell Falls.

Da vejret pludselig igen skifter og bliver rigtig flot besluttes, at nu skal vi have frokost og den bliver på sædvanlig effektive facon tryllet frem. Men vi har ikke mere end lige gjort os det bekvemt på siddeunderlagene før vejret skifter igen og regnen begynder at styrte ned. Alt bliver hurtigt reddet i ly og frokosten må afsluttes i bussen.

Vi hører om hvorledes de første opdagelsesrejsende trængte frem langs vandløbene og om de vanskeligheder, de havde i udforskningen af landet. Det var først da jernbanen blev etableret, at landet blev åbnet for menigmand.

Vi når afkørslen til Peyto Lake, som er vores næste stop. Fra p-pladsen er der ikke langt til floden, som med sin flotte farve virkelig er et besøg værd. Fra Peyto Lake kører vi til Bow Lake, hvor der både er mulighed for trods regnen at beundre søens flotte farve og foretage indkøb i Num-Ti-Jah Lodge

Da vi kører videre hører vi om Canadas bjørne, om deres kostvaner og levevis og vi får i tillæg hertil serveret et par bjørnehistorie fra det virkelige liv.

Vi nærmer os nu Canmore, byen stammer fra 1884 og navnet betyder det store hoved og Canmore fik en opblomstring i forbindelse med vinterolympiaden i Calgary, da en stor del af de nordiske discipliner blev henlagt til dette område. Efterfølgende er centret for de nordiske skidiscipliner placeret i Calmore og byen er et vigtigt centrum for vinteraktiviterne.

Vi får besked om, at hotellet vil være vært for et rødvin og ost traktement inden aftensmaden, der skal indtages i en nærliggende golfklub.

Vi indkvarteres effektivt og hurtigt på hotellet, efterfølgende har vi en time til hotelets velkomsttraktement inden vi på gåben begiver os ud på den 10 minutter lange gåtur til golfklubben, hvor vi får serveret en dejlig buffet i hyggelige omgivelser.

Så tilbage på hotellet. Det har været en lang, udbytterig dag fyldt med oplevelser og nu er det nok sådan, at mere end en rejsende synes, at sengen kalder.

		Canada 30/8 2014 Vis diasshow Hent alt