fredag den 22. august 2014

Fredag den 22. august 2014 Cathedral Cove

Skrevet Ruth, Helene og Else
Vi kører forbi den ene strand efter den anden. Vi går en tur på 10 min. ved Qualichum Bay.IMG_2223
Herefter kører vi til Cathedral Cove og parkerer ved Mac Milian Provincial Park. Den er på 157 HA. Den har været med i en tv udsendelse om de 7 vidundere i Canada.
Dyrelivet består af bl.a. spætte, elg, puma og sorte bjørne. Der går en flod igennem skoven, hvor der er mange laks. I 1920 fik Guvenøren skoven beskyttet, og i 1936 blev der doneret 136 hektar.
I 1947 fandt man ud af, at træerne var meget gamle, og i 1990 væltede en storm rigtig mange træer.
I 1997 var der igen en storm. Der har også været brand engang.
Skoven består også af tempereret regnskov. Derfor er der mos på træerne, både på stammen og på grenene og mange bregner.
Botanikeren David Douglas (1799-1834) fandt i 1827 over 200 træarter. Han blev desværre dræbt på en ekspedition på Hawaii.
Douglas gran er et regnskovs træ. Vi ser grønt mos overalt på træerne. De faldne giganter ligger somIMG_2253 skulpturer på kryds og tværs. Det største træ er 9 m i omkreds.
Vi ser også et udtørret flodleje.
Hemlocks er en gran art, også kaldet vandrende træ. Det snylter på gamle træstubbe og kan blive 30 til 50 m høje. Bruges til bl. a. dørkarme og køkkener.
Derefter kørte vi til Stamp Fall, hvor vi skulle se laksetrapper. Vi så et smukt vandfald, få laks og en enkelt, der sprang. Indenfor de næste 14 dage skal en halv million laks passere. Før der blev lavet en laksetrappe, var der kun 5%, der kom videre. Nu er det 85%. Det var en dejlig gåtur i en smuk skov. Desværre blev bjørnene væk.
Vi kørte til  Sproat Lake, hvor vi fandt en dejlig picnic plads med borde og bænke og fik en fantastisk dejlig frokost lavet af vores køkkenhold. Udsigten over søen var pragtfuld.
Vi kørte nu til Port Alberni, som er base for "Waterboomers". Det er flyvemaskiner, som bruges tilIMG_2266 brandbekæmpelse. I øjeblikket er der ca. 100 brande. Kun hvor der er kostbart træ, bliver brandene forsøgt slukket.
Flyene kan rumme 30.000 l vand. Firmaet er det bedste i verden.
Så kører vi videre til Englishmann Falls. Vi vandrer langs vandfaldene. Skoven her er anderledes, mindre træer, mos og frodighed. Der er stor forskel på skoven, vi så tidligere på dagen og denne. Vi så Bonanza træet. Ved berøring af barken kommer der en sødlig væske ud.
Næste stop er en velfortjent kaffe/is pause. Her er der "Goats on the Roof" Det vil sige, at der var græssende geder på taget af en stor købmandsbutik. De handlede med alverdens ting. Også julepynt, og sågar lysestager, hvor der stod God Jul, altså DANSK!
Retur til hotellet kl. 18.00.