lørdag den 23. august 2014

Lørdag den 23. august 2014

skrevet af Lene og Palle

Som sædvanlig er der afgang på klokkeslet. Elevatoren virkede, morgenmaden smagte og den pragtfulde, røde solopgang var tilbørlig beundret, da Joe startede bussen på vej til Telegraph Cove.01-CAN_0542

Solens særlige, røde farve fortalte Jens os, skyldtes skovbrande. Når solen kom højere på himlen forsvandt farven og solen genfandt sin mere almindelige farve.

Efter flere spørgsmål orienterede Jens om det canadiske system på pensionsområdet. På mange områder minder det om det danske/nordiske.

Old Age Pension (folkepension) får man fra det fyldte 65. år. Der kan desuden laves en opsparingsordning, hvorefter arbejdsgiver og arbejdstager indbetaler til en pension. Den pension kan man få udbetalt fra man er fyldt 60 år.

Jens understreger, at det canadiske pensionssystem betyder, at alle får en større eller mindre pension og at ingen behøver at sulte.

Offentlige ansatte har særligt gode pensionsordninger, som imidlertid er under kraftig debat netop nu. Årsagen hertil er bl.a., at gennemsnitslevealderen er i kraftig stigning og det sætter pensionskasserne under kraftig pres. Jens fortæller endvidere, at lærerne i British Columbia netop i disse måneder strejker. De startede før sommerferien, hvilket betød, at der ikke har været afviklet eksamener som sædvanligt og der er intet, der tyder på, at strejken nærmer sig en afslutning.

02-CAN_0550Skolen begynder i starten af september, men lige nu tyder det altså på, at børnene ikke starter i skole til planlagt tid.

Vi kører ad Oceanside Road og bemærker, at der er en masse sorte plasticsække langs vejen. Forklaringen herpå er, at lokale klubber eller spejdergrupper har adopteret et vejstykke og her indsamler de affald i sækkene, som efterfølgende vil blive afhentet af renovationsbiler.

Vores første stop er Campbell River, laksefiskeriets hovedstad, en by på ca. 31.000 indbyggere. Laksefiskeriet i byen begyndte for alvor at blomstre efter Anden Verdenskrig.

Inden vi kommer til Campbell River kører vi langs kysten og det fremgår tydeligt, at det er et område, hvor der udover fisk også "høstes” østers og muslinger. Vi ser bl.a. store bunker af muslingeskaller. Vi kører også forbi områder, hvor der tydelig ses muslingefarme ude i vandet.04-CAN_0552

I Campbell River skal vi besøge en dansker, Olav Hörlyck, der er emigreret fra Danmark til Canada for mange år siden. Vi møder Olav ved hans værksted og han fortæller den spændende historie om, hvordan han endte i Canada, stiftede familie, så han i dag både kan fortælle om sine børn og børnebørn.

Han fortæller også om sin virksom hed, hvor han altid har lagt mere vægt på kvalitet end kvantitet og han fortæller også, at han stadig har mange planer og ikke har tænkt sig at gå på pension.

Olav fortæller om det lokale laksefiskeri, der tog et meget stort dyk i 1990 uvist af hvilken grund, men nu er det oppe på et fint niveau igen. Han beklager, at vi ikke har mere tid til rådighed, da der er rigtig meget, han gerne ville vise os i og omkring Campbell River.

06-P1060775Vi kører først hen til en strandpromenade, hvor der har været afholdt en konkurrence om udskæring af skulpturere i træ. Kunstnerne skal udføre deres opgave på stedet på max. 4 timer og der er flere imponerende resultater, som blev behørigt beundret.

Fra stranden kører vi hen til floden, hvor vi skal ud på en længere gåtur.

Allerede ved broen på vej over floden fik vi bevis for, at der er laks i floden. Vi så flere af fiskerne hale fisk op af vandet, hvorfor de næsten hver gang sendte fiskene tilbage i vandet fik vi forklaring på senere.

4 laks om dagen af den mindre art er kvoten, så det er selvfølgelig om at få nogle af en rimelig størrelse med hjem. For større laksearters vedkommende er kvoten 2 fisk om dagen

Vi kom ud på en spændende afvekslende gåtur langs floden, hvor vi også på en stor planche fik gennemgået de forskellige laksearter. Hele tiden kunne vi se fiskere stå ude i floden og forsøge deres held. At der er andet liv i området beviste bjørneafføringen på stien tydeligt.

17-IMG_1104Højt over floden på en smal bro ser vi igen og igen hvorledes laksene springe op over vandoverfladen, et syn det var meget vanskeligt at løsrive sig fra.

Efter en dejlig og oplevelsesrig vandretur vender vi tilbage til bussen og skal tilbage til byen, hvor Lone og Joe i mellemtiden har fundet stedet til en perfekt frokost i det grønne.

Da vi kommer frem er alt gjort klart og det er blot at forsyne sig og gå i gang i det flotte solskinvejr.

Gennem strædet som vi sidder ud for trækker der hvert år store flokke af spækhuggere. Det er naturligvis et stort tilløbsstykke, når det spørges i byen.

Efter frokost vil Olav gerne vise os et udklækningssted for laks

Her ser vi først de store beholdere, hvor lakseynglen opdrættes og efterfølgende går vi ned til floden bag bygningerne og her ser vi i vandet et mylder af laks, der trodser enhver beskrivelse. Der er op til 50.000 laks, der kæmper for at komme op til deres gydepladser, et utroligt syn.

Mågerne gør sig rigtig til gode med nogle af de fisk, der ikke har kunnet klare strabadserne.

23-IMG_1177Vandtemperaturen højere oppe i floden er for laksene for varmt og det er et problem for deres bestræbelser for at komme frem.

Afslutningsvis takker Lone Olav for at han har bidraget til at gøre dagen fyldt med gode oplevelser og han får et velfortjent leve af forsamlingen. Det er rimeligt at tænke sig, at han har sikret Campbell River en plads i det kommende rejseprogram.

Så går det med det lange ben forret frem mod Telegraph Cove, hvor vi i de kommende dage skal bo og som skal være vores udgangspunkt for bjørne- og hvaloplevelser.

Velankommet til den lille by blev vi indkvarteret i en række charmerende huse og dagen sluttede med at vi i Killerwhales Cafe fik serveret en pragtfuld menu efter eget valg.

En helt forrygende dag sprængfyldt med oplevelser og indtryk.