Tirsdag/Onsdag den 10. & 11. Marts 2015, Hjemrejsen

Skrevet af: Palle Mygenfordt

Vækkeuret ringer som tegn på, at det nu er tid til - for sidste gang, at komme ud af fjerene - i hvert fald i denne omgang på New Zealand. En fantastisk rejse fyldt med utrolige oplevelser er ved at synge på sidste vers.

Pakningen færdiggøres og så er det kun at vente til Ewan kører bussen frem, så de grønne og pepitaternede kufferter kan finde deres plads i bagagerummet, som det sig hør og bør.

Også denne sidste gang lever selskabet op til standard og vi er pakkede og klar til afgang mod lufthavnen i fin tid.

Vejret viser sig også i dag fra sin flotteste side og vi kører forbi Lake Wakatipu, hvor de første aktiviteter allerede er i gang. Her er der altid gang i et eller andet.

Ved ankomsten til lufthavnen takkes Ewan for sin indsats, han har virkelig været et godt positiv bekendtskab og en god repræsentant for sin ø, hovedøen.

Så går det til indtjekningen og efter et par knaster lykkes det at få gang i proceduren. Desværre viser det sig ikke at være muligt at få bagagen indskrevet direkte til Hamborg. Vi skal hente den selv efter ankomsten til Sidney og efterfølgende sørge for indskrivning til Dubai og siden Hamborg. Konsekvensen af denne procedure er så, at vi skal "ind" i Australien igen for efterfølgende at 'rejse "ud", med ekstra udfyldelse af ind- og udrejse formularer til følge, nå at rejse er at leve og dette klares naturligvis også.

Så ventes der på maskinen til Dubai, der læses, spilles kort og snakkes en almindelig hyggelig stemning breder sig over selskabet.

De næste to etaper klares uden problemer og dermed er vi pludselig i Hamborg, hvor vi afhentes af bussen til den sidste kort del af rejsen til Danmark.

Det er hermed afslutningen på en helt fantastisk rejse til den anden ende af jorden og vi har set og oplevet så utroligt meget som vi nu skal hjem og bearbejde.

Tusind tak til alle i selskabet for at give deres til, at det blev den kæmpeoplevelse, som det er blevet.

Kristian har skrevet en sang på turen, Se Sangen her

2015 New Zealand tur 2 Vis diasshow Hent alt

Mandag den 9. Marts 2015, Skippers Canyon

Skrevet af Jesper & Birthe

Vi startede dagen med og fejre fødselsdag for en gæv sønderjyde.

Derefter startede rejsens sidste etape med at vi blev hentet foran vores hotel af to busser for vi skulle op til Skippers Canyon hvor man skal have en special tilladelse for at køre for det er meget små og kringlede veje.

En mand ved navn William Rees var den første til og finde guld i Shotover river. Han gik fra Dunedin til Skippers Canyon, fandt guld i floden og gik tilbage til Queenstown for at købe jorden. Da den engelske trone fandt ud af at der var meget guld i området annulerede de købet og betalte ham 10,000 pund sterling.

Derefter var der mange der købte sig til rettigheder til små stykker jord da de fandt ud af at der var guld i området. Undervejs fik vi en fortsættelse af historie om danske Peter Anholm og alle de strabadser ham og hans venner måtte udholde.

  

På vej til Skippers Canyon kom vi forbi resterne af et gammelt hotel. Der var kun to pejse tilbage. Vi kom også forbi helveds port som var indgangen til det store guldgraverområde.

Da vi kom frem til Wenky som er 5. generation af en guldgraverfamilie var det første vi skulle prøve , at vaske guld. Desværre var der ikke nogen af os, der blev rige i denne omgang. Så blev vi delt op i to hold hvor vi så blev vist rundt. Vi kom ned og se hvilke redskaber man brugte både til og grave guld med, men også til landbrug. Vi fik set den første Ericsson telefon, hestesko og hvordan man lavede lys. Så kom vi til et lille hus med mange flasker der blev brugt til medicin og alcohol.

  

Da vi havde fået en rundvisning skulle vi have noget og spise og frokosten stod på grilmad og salat. Så skulle der fart over feltet for nu skulle vi på river-rafting. Vi fik vores tøj på og en redningsvest og så ind i bussen for vi skulle køre lidt inden vi kom til vores både. Vi blev delt op i fem hold af syv, fik vores sikkerhedsinstrukser og så var det bare afsted.

Undervejs fik vi lidt historie, oversprøjtede hinanden med vand, hoppede ud fra en klippe og vi fik også lov til og flyde på vandet ned af floden til vi nåede endestationen. Bagefter var der en jetbådstur til dem der ikke havde fået fart nok.

  

Vi sejlede op af floden hvor vi lige var kommet fra. nogen gange kom vi så tæt på klipperne at der var nogen der dukkede sig, selv om vores chauffør helt sikker vidste hvad han lavede.Han lavede et par spin og vi kom op på ca. 80 km/ t.

Bagefter stod den på kaffe og kage og sidste del af historien om Peter Anholm. Han tog tilbage til Danmark i 1864, ikke velhavende, men alligevel med penge på lommen.

Turen gik nu tilbage til Queenstown og vores hotel, hvor vi kunne slappe lidt af inden vi skulle have vores sidste aftensmad sammen. Det var en rigtig hyggelig aften. Der blev både holdt taler og sunget og skålet. Snakket om alt mellem himmel og jord. Alt i alt, en perfekt aften til at afrunde en perfekt rejse.

09-03-15 Skippers Canyon Vis diasshow Hent alt

Søndag den 8. Marts 2015, Arrowtown

Skrevet af Else og Niels Karl.

Efter at have nydt den dejlige udsigt over søen og bjergene fra vores hotel, kørte vi 22 km til Arrowtown. Her fandt to fårehyrder guld i 1862, og da det rygtedes, strømmede der ca. 6000 guldgravere til, hvilket gav enorme problemer, bl. a. var der ikke mad nok til alle de folk. Den gamle Bank of NZ er nu omdannet til museum, her var spændende udstillinger, vi så bl. a. en skole, den gamle bankboks, tøj, guldgraverredskaber, fotografier og hestekøretøjer.

Bagefter gik vi hen til den kinesiske by. Fra 1874-81 inviterede myndighederne 5000 mænd fra Kina til at komme og grave guld. Rester af deres huse ligger i den dårligste del af byen, i skyggesiden, så her var meget koldt om vinteren. Små huse, lave døre, forrådskamrene var hugget ind i klipperne, her har ikke været godt at bo. I 2002 modtog de kinesiske efterkommere en undskyldning, for den måde man havde behandlet deres forfædre på.

Herefter fik vi lov at gå rundt i byen, der var mange fine gamle huse, og på en græsplæne spillede et "gammelt" orkester dejlig musik. Vi kørte så til Gibbston Valley, det sydligste vinområde, længde 45s.

Ved vingården Pergine havde de dækket op med en spændende frokost, her var mange lokale oste, forskelligt tilbehør og frugt. Vi sad udenfor og spiste og smagte 3 hvidvine, det var Pinot Gris, Sauvignon Blanc, Riesling og sluttede af med deres berømte rødvin Pinot Noir. Vi fik fortalt om høst og vinfremstilling, og var rundt og se deres ståltanke og egetønder.

Sidste stop i dag var ved Kawarau River, hvor vi stod og hujede, da Niels Karl sprang Bungy Jump - 43 meter. Resten af dagen havde vi fri, nogle blev i Queenstown, og andre tog med bussen hjem.

Lørdag den 7. Marts 2015, Sound of Silence

Skrevet af Marie og Arne

Det har regnet hele natten, så efter en dejlig dag med sol vågner vi til fortsat regn, mørke, ingen dagslys i sigte. Kl. 6.30 starter bådens motor, så ingen er i tvivl om, at nu er det tid at stå op. Kl. 7 er morgenmaden klar, i dag ingen rør- eller spejlæg, men til gengæld fine pocherede æg. Dagslyset kommer sagte og konturer af bjergene omring os tegner sig. Pludselig kl. 7.45 er der legende delfinfamilier omkring båden og samtidig er det så lyst, at vi også ser mange vandfald på klippevæggene. Skyerne hænger lavt ned over og mellem bjergene. Kl. 8.30 er der aktivitet på fordækket, alle strømmer derud i silende regn for at se et flot gardin af vandfald, der strømmer ned fra Comander Peak, som er en stejl klippevæg, 2077 m høj.

 

Længere inde slukkes motoren og båden ligger helt stille inde i Sound of Silence. Alle inviteres ud i regnen for at nyde 5 min. stilhed midt i regnen, akkompagneret af regnens trommen på regntøjet og dækket, lyden fra vandfaldene, lugten og synet af vandoverfladen og bevoksningerne på klipperne omkring os. Her kommer alle sanser i brug og fantasien får frit løb.

Så er der pludselig raid i T-shirt salg, og alle naturoplevelser er for en stund glemt.

Pludselig titter solen frem over tinderne og regnen stilner af. Nu er der så mulighed for frisk vand, da båden sejler tæt ind under et vandfald, hvor alle kan smage på vandet, som kommer ned fra klippen.

Kl. 9.45 følges vi til kajs af endnu en delfinfamilien og herefter tager vi afsked med Doubtful Sound.

  

Turen op over bjergkammen gennem regnskoven, som nu er rigtig våd efter nattens regn er helt forskellig fra udturen, hvor vandet kun piblede ud, nu løber det i flere gardiner. Sandfluerne er igen på spil og kræver spray m.m. Sejlturen tilbage til Manapuri er med lavthængende skyer med blå himmel og sol for oven. Ankomst til Manapuri og Evan i sol.

Frokost på Manapuri Lakeview Café, og som rigtige danskere kaster alle sig straks over maden, specielt de tynde pizzaer.

Nu er der pause til kl. 13.30, hvor turen fortsætter mod Queenstown, 170 km. Der er ikke det store agerbrug på turen, enkelte turnips, men ellers store afgræsningsarealer med får, køer og hjorte. Dog i ny og næ en enkelt kornmark.

Kl. 14.30 tissepause i Garston, hvor det også begynder at regne, det holder dog op da vi nærmer os Lake Vakatipu, som omkranser Queenstown sammen med bjergkæden Remarkables.

Queenstown blev kendt i 1862 pga. guldgraverne, i dag er byen ”de unges by” pga. de mange sportslige udfordringer, som byen og omgivelserne tilbyder sommer og vinter.

Vi kører op til et udsigtspunkt ad Hensman Road, hvorfra der er en utrolig flot udsigt over bele byen, både sol- og skyggesiden. Herefter gennem centrum og op til Hotel Aspen, hvor vi ankommer kl. 16.15 og efter at have bugseret kufferterne en etage op indlogeres med udsigt over byen og søen.

07-03-15 Sound of Silence Vis diasshow Hent alt

Fredag den 6. Marts 2015, Doubtful Sound

Skrevet af Linda og Kasten

klokken er 8.30 og der er afgang fra et dejligt hotel i intercarvil.vi skal ud på nye oplevelser.Det er begyndt at regne. Det er kun 2. gang mens vi er her, ellers har vi haft fint vejr turen igennem.

Vi passerer Riverton og dernæst Tuatapere. Frugtbart landskab med masser af får. vi kører imod Manapour for vi skal til Fjordland. Det er en nationalpark, den største turist- attraktion i NZ. Her er bjerge på 1200- 1800 meter. Himmelbjerg: Go´ home!

Stemningen i bussen er som sædvanlig god. Men man er vist også spændte.

Vi skal sejle ud til Doubtful Sound på flere fjorde med fantastiske landskaber.

  

Regnen er holdt op og solen skinner! Skønt. vi border skibet " FJORDLAND NAVIGATOR", hvor vi skal bo i et døgn. Spændende! Her er masser af delfiner som følger os mens vi sejler. Sjovt! Nationalparken er optaget under verdens kulturarv. Det forstår man godt, når man ser, hvor smukt her er. Vejret er stadig helt fantastisk, og alle nyder livet ude på dækket. Det ene flotte sceneri efter det andet passerer forbi. Her bliver fotograferet ivrigt af alle. Hvem mon tager " million dollar" fotoet? Som LONE ville have sagt. HaHa... Her i Fjordland er det dog meget regnfuldt. 6-8 METER regn om året. Helt vildt. Men det giver nogle helt fantastiske vandfald! Fjorden er på det dybeste ca. 40 meter og på bunden findes både koraller og fisk.Området ligger i en jordskælvs-zone, men det mærker vi dog ikke noget til. Om eftermiddagen er der kajak-sejllads for dem der har lyst. Der er også udspring fra båden. Jeg skal ikke nyde noget og Karsten er snottet, så han står også som tilskuer. Pyh... det er koldt, siger de.

Vi har fået tildelt vores kahytter for natten. De er ca 5 kv. meter, og vi skal sove 4 sammen, så det bliver trangt.

  

Skibet sejler senere ud til det Tasmanske Hav, og der var virkelig bølgegang. Men det var virkelig flot med store klipper, hvor der lå en masse sæler. Senere var vi med 10 pers.både , der sejlede tæt ind til klipperne, hvor vi rigtig kunne se vegetationen på meget nært hold. Også flot.

Ca. kl 20.00 fik vi dejlig aftensmad og vin. Vi havde alle en rigtig god dag og aften.

Kl. ca 22.30 siger vi godnat og kryber til køjs. Endnu en god dag er slut. Godnat!

06-03-15 Doubtful Sound Vis diasshow Hent alt

Torsdag den 5. Marts 2015, Nugget Point

Skrevet af Anne og Kristian.

Efter morgenmad og afhentning af Lone i indkøbscenter forlader vi Dunedin lidt i ni og starter turen mod Invercargill.

Lone starter på beretningen om Peter Anholm (fra bogen udgivet af Historisk samfund for Sønderjylland nr. 54: ”Sømandsliv og Guldfeber”) Han levede fra 1839 – 1918, opvokset i Fole ved Gram, men havde allerede fra ungdomsårene udlængsel, hvorfor han kom til New Zealand som 23 årig for at grave efter guld. Han havde erfaring med guldgravning fra Australien, hvor han havde været nogle år og tjent en del penge på at grave guld. Han fulgte nogenlunde vejen fra Dunedin sydover, som vi kører i dag. Det første sted han forsøgte, finder han ikke meget guld og rejser videre til Duston river

Da vi kører igennem byen Balclutha, fortæller Ewan om sin baggrund, idet hans bedsteforældre immigrerede fra Skotland til New Zealand, da Ewans far var 5 år gammel. Bedsteforældre havde nogle grise med fra Skotland, og de opbyggede en gård i Balclutha, hvor de ud over grise også havde køer og får, og efterhånden blev gården udvidet med en vognmandsforretning. Faderen overtog vognmandsforretningen og Ewan startede med at hjælpe til som 15 årig og har været i branchen siden.

  

Første stop er Nugget Point, som er et udsigtspunkt helt mod syd med et lille fyrtårn. Vi går en lille tur til fyrtårnet i flot solskin og uden megen vind. Der er en fantastisk udsigt. Vi ser en enkelt ske-stork og mange sæler. Her er der også vandhuller i klipperne, hvor babysælerne boltrer sig.

Turen går videre til Purakaunui Falls, som er et lille vandfald der ligger inde i en lille regnskov. Vi går turen ind til vandfaldet, mens vi hører Bell-Birden synge. Ved vandfaldet er der nogle flade sten lige foran selve vandfaldet.

Frokosten nydes i det fri i strålende solskin med udsigt til en lille bugt ved Waikawa. Der er indkøbt laks i Twizel laksefarm og den er god!

  

Turen forsætter ved at vi kører ca. 5 min. til Curio Bay, hvor vi først går ned til et område med fossiler, men det meste af området er afspærret, da der er flere guløjede pingviner, der yngler. Nogle ser pingvinerne sidde i buskene. Lidt længere henne går vi op til et udsigtspunkt, hvor vi endnu engang kan se ud på Stillehavet. Her er der klippeformationer ude i vandet, som bølgerne slår ind mod og laver nogle meget flotte skumsprøjt. I området er der delfiner, men desværre viser de sig ikke. Vi går hen på stranden, hvor Else og Niels Karl når en lille svømmetur.

Herefter fortsætter turen til Invercargill, hvor vi besøger Ewan, hans kone og søn. Vi får kaffe og kage og ser deres hus og biler. Sønnen Mathew spiller lidt basketball med Solvej og nogle af mændene. De er meget gæstfrie og vi har en hyggelig time der.

Hotellet vi skal overnatte på ligger tæt på Ewans hus. Vi bliver budt velkommen, og får tid til en svømmetur i poolen før vi skal have middag, sammen med Ewan, og hans kone og søn. Der er masser af snak og god stemning. Før vi siger godnat informerer Lone om morgendagens sejltur. Det bliver spændende, hun regner med at der bliver bal i underetagen!?

05-03-15 Nugget Point Vis diasshow Hent alt

Onsdag den 4. Marts 2015, Dunedin og Otago halvøen

Skrevet af Solvejg & Jens

Vi stod op til en dejlig morgen, med sol og lidt skyer.
Efter en dejlig morgenmad,skal vi på en byrundtur i Dunedin her til formiddag.

Vi startede med en tur op ad verdens stejleste gade, Baldwin Street, Der var 4-5 stykker der forsøgte at løbe hele vejen op, men måtte også gå det sidste stejle stykke, Jesper var første mand oppe, men alle nåede til toppen og fik udleveret diplom.

  

Da alle var oppe sang vi vores morgensang.
Vi besøgte Otago universitet som blev starter i 1871 med 81 studerende, og i dag er der ca 2300 studerende. Der er 31 forskellige nationer der studerer på universitet, Der er som regel mellem 10-20 danskere. Der skal være et karakterkrav på over middel for at komme ind. Maori har et center på universitet, hvor de hvor de kan gå på lektie cafe, for at blive bedre til bla. engelsk. De for økonomisk støtte af stammen. Efter endt eksamen for de studerende, en sort kappe og hat. Den gamle universitets bygning er en meget flot gammel bygning, Den nye er bygget i moderne stil. efter et besøg i universitets butikken gik det videre.

  

Banegården er en flot gammel bygning. Set inde fra er der mosaik med flot mønster på gulvet, og glasmosaik i vinduerne fra 1873, De 3 gamle billet luger er også bevaret. Der var også udstillet et gammelt damplokomotiv og andre gamle togvogne.

Så var vi på egen hånd, og kunne kikke på butikker, nogle sad sammen på torvet, og hyggede sig da vejret var fint.

Derefter besøgte vi den store Skt Pauls Cathedral, Der blev bygget første gang 1863, og blev genopført 1915-1919 på samme sted og senere udvidet, med lidt mere moderne stil, der er delte meninger om hvor godt det passer ind, men ellers en flot kirke. Kirken har en stor menighed. Kirkebænkene er gamle, og familierne kunne købe deres bænk og få navn på en bænk.

Så var det hjem på hotellet til en god middagsmad, hvor vi derefter fik udleveret en madpakke til næste tur en time senere. Vi skulle besøge Otago halvøen, og blev kørt dertil i 2 små busser med 2 guider i hver bus, da vejret var fint i Dunedin kunne vi køre over den høje bro med fin udsigt. For 13 mill. år siden var Otago halvøen en vulkan. Vi så mange forskellige vadefugle, Vi fik også et sjældent syn af en isfugl.

  

Vi kørte til Albatros center, hvor vi hørte om den fantastiske fugl, som har et vingefang på 3 - 3 1/2 meter, Den er en god svæver ,da den har et indbygget knæksystem i vingerne. De første 5 år er den på vingerne, den er 85% af tiden på havet, den flyver til f.eks Chile og rundt der, men vender hjem hvor den er udruget. Kan flyve op til 130 km i timen. Lægger 1 æg hver andet år.Vi var heldige, der var mange Albatros i luften, vi så også unger i reden.

  

Derefter kørte vi ned i nærheden af kysten, og gik ned af en stejl bakke hvor vi så mange sæler med unger,det var sjovt at se de små unger lege i de små bassinger mellem klipperne, så gik vi op af bakke igen, og det blæste en halv pelikan,vi skulle så gå et stykke for at komme ned til en strand, hvor vi skulle se søløve og pingviner. Vi så en enkelt doven søløve der lå i det høje græs og hvilede sig. Det andet hold var mere heldige,de så flere søløver på stranden

For 9 år siden blev der opstartet et projekt for at bevare bestanden af den guløjede og blå pingvin, ved at genetablere et bælte ned mod stranden med den oprindelige bevoksning, og etablere beskyttelses reder til den blåøjede pingvin.

  

Da vi skulle gå tilbage til bilen var det efterhånden blevet mørkt, da vi alle var nået op og sad klar i bussen til afgang, var den ene guide kørt og havde taget bilnøglerne med,og det var ingen mobildækning, vi måtte vente lidt, men det hele løste sig.

Vi kom godt hjem, og var godt trætte, efter en rigtig spændende dag.

04-03-15 Otage Vis diasshow Hent alt

Tirsdag den 3. Marts 2015, Fra Twizel til Dunedin

Skrevet af Vibeke og Thomas Dalskov

Turen gik fortrinsvis gennem et landbrugsområde med køer og får.

Fra Twizel kørte vi ned langs Lake Benmore, som er en af de søer, der leverer vand til 6 vandkraftværker. Lake Benmore er en opdæmmet sø og de huse der lå i området måtte forlades. De huse, som ligger dybest i søen, ligger på 62 m vand. Den samlede installerede effekt på vandkraftværkerne er 1500 MW og de leverer 16% af New Zealands elenergi. Den elenergi, som de ikke kan bruge selv, sendes via kabel til Nordøen. På turen stoppede vi ved et af værkerne, 540 MW, og så ud over indløb og udløb. Langs søen var der mange små campingpladser og det er tilladt at fiske i søen, som har en stor fiskebestand.

Næste stop var Elephant Rocks. En limestone formation dannet for 26-26 millioner år siden under 100 m vand. Siden har vand og vejr eroderet klipperne og der er fremkommet de fineste skulpturer, som fantasien kan tænke sig.

  

Herfra kørte vi til Moeraki Boulder Cafe og gik ned og så de mærkelige runde klippekugler.
De er dannet for 60 millioner år siden i mudderlaget på havbunden. Det tog 120.000 år for at danne en kugle på 0,5 m og 4 millioner år at danne en på 2 m.

Kuglerne har ligget i klipperne og er kommet frem ved at vandet har eroderet klipperne væk Efter frokost, dejlig Fish & Chips, kørte vi til Dunedin. Den sidste del af turen gik af den gamle guldgravervej. Der graves stadig guld og koncentrationen er 2 gram pr ton erts. I Dunedin kunne vi se, at disen over byen var lettet, så vi kørte en tur op på Signal Hill og så den flotte udsigt over byen. På vej ned havde vi stop for en lille tur rundt i den Botaniske have, den ældste i NZ, med rigtig mange flotte blomster og træer.

På turen gav Lone lidt facts om New Zealand:

• NZ er et landbrugsland, men de sidste 30 år er industrien vokset.
• Fiskereksporten er vokset 75% de sidste år.
• Momsen er 15%.
• Arbejdsstyrken er ca. 3,2 millioner mennesker. Der er en del fagforeninger, men de er ikke så godt organiseret som i Danmark.
• Sundhedssystemet er opbygget lidt som i Danmark. 80% af udgifterne betales af det offentlige resten af befolkningen. Der kan købes sygeforsikringer, som betaler de 20%.
• Tandpleje op til 21 år er gratis. Et sygebesøg hos lægen koster 45 NZ dollars.
• Den lægelige faglighed er høj. Byer over 1000 indbyggere skal have 8-10 sengepladser på lægehuset, for at kunne klare de mindre indlæggelser.
• Erhvervsklimaet er godt og NZ er kåret til det land med det bedste erhvervsklima. Danmark er nummer 8.
• Danmark er repræsenteret af et Generalkonsulat.
• Blandt de 25 størstene danske firmaer, som er repræsenteret i NZ, findes Danfoss, Grundfoss, Oticon og Mærsk. Derudover findes der en del mindre firmaer.

03-03-15 Dunedin Vis diasshow Hent alt