Skrevet af Marie og Arne
Det har regnet hele natten, så efter en dejlig dag med sol vågner vi til fortsat regn, mørke, ingen dagslys i sigte. Kl. 6.30 starter bådens motor, så ingen er i tvivl om, at nu er det tid at stå op. Kl. 7 er morgenmaden klar, i dag ingen rør- eller spejlæg, men til gengæld fine pocherede æg. Dagslyset kommer sagte og konturer af bjergene omring os tegner sig. Pludselig kl. 7.45 er der legende delfinfamilier omkring båden og samtidig er det så lyst, at vi også ser mange vandfald på klippevæggene. Skyerne hænger lavt ned over og mellem bjergene. Kl. 8.30 er der aktivitet på fordækket, alle strømmer derud i silende regn for at se et flot gardin af vandfald, der strømmer ned fra Comander Peak, som er en stejl klippevæg, 2077 m høj.
Længere inde slukkes motoren og båden ligger helt stille inde i Sound of Silence. Alle inviteres ud i regnen for at nyde 5 min. stilhed midt i regnen, akkompagneret af regnens trommen på regntøjet og dækket, lyden fra vandfaldene, lugten og synet af vandoverfladen og bevoksningerne på klipperne omkring os. Her kommer alle sanser i brug og fantasien får frit løb.
Så er der pludselig raid i T-shirt salg, og alle naturoplevelser er for en stund glemt.
Pludselig titter solen frem over tinderne og regnen stilner af. Nu er der så mulighed for frisk vand, da båden sejler tæt ind under et vandfald, hvor alle kan smage på vandet, som kommer ned fra klippen.
Kl. 9.45 følges vi til kajs af endnu en delfinfamilien og herefter tager vi afsked med Doubtful Sound.
Turen op over bjergkammen gennem regnskoven, som nu er rigtig våd efter nattens regn er helt forskellig fra udturen, hvor vandet kun piblede ud, nu løber det i flere gardiner. Sandfluerne er igen på spil og kræver spray m.m. Sejlturen tilbage til Manapuri er med lavthængende skyer med blå himmel og sol for oven. Ankomst til Manapuri og Evan i sol.
Frokost på Manapuri Lakeview Café, og som rigtige danskere kaster alle sig straks over maden, specielt de tynde pizzaer.
Nu er der pause til kl. 13.30, hvor turen fortsætter mod Queenstown, 170 km. Der er ikke det store agerbrug på turen, enkelte turnips, men ellers store afgræsningsarealer med får, køer og hjorte. Dog i ny og næ en enkelt kornmark.
Kl. 14.30 tissepause i Garston, hvor det også begynder at regne, det holder dog op da vi nærmer os Lake Vakatipu, som omkranser Queenstown sammen med bjergkæden Remarkables.
Queenstown blev kendt i 1862 pga. guldgraverne, i dag er byen ”de unges by” pga. de mange sportslige udfordringer, som byen og omgivelserne tilbyder sommer og vinter.
Vi kører op til et udsigtspunkt ad Hensman Road, hvorfra der er en utrolig flot udsigt over bele byen, både sol- og skyggesiden. Herefter gennem centrum og op til Hotel Aspen, hvor vi ankommer kl. 16.15 og efter at have bugseret kufferterne en etage op indlogeres med udsigt over byen og søen.
