Skrevet af Anne og Kristian.
Efter morgenmad og afhentning af Lone i indkøbscenter forlader vi Dunedin lidt i ni og starter turen mod Invercargill.
Lone starter på beretningen om Peter Anholm (fra bogen udgivet af Historisk samfund for Sønderjylland nr. 54: ”Sømandsliv og Guldfeber”) Han levede fra 1839 – 1918, opvokset i Fole ved Gram, men havde allerede fra ungdomsårene udlængsel, hvorfor han kom til New Zealand som 23 årig for at grave efter guld. Han havde erfaring med guldgravning fra Australien, hvor han havde været nogle år og tjent en del penge på at grave guld. Han fulgte nogenlunde vejen fra Dunedin sydover, som vi kører i dag. Det første sted han forsøgte, finder han ikke meget guld og rejser videre til Duston river
Da vi kører igennem byen Balclutha, fortæller Ewan om sin baggrund, idet hans bedsteforældre immigrerede fra Skotland til New Zealand, da Ewans far var 5 år gammel. Bedsteforældre havde nogle grise med fra Skotland, og de opbyggede en gård i Balclutha, hvor de ud over grise også havde køer og får, og efterhånden blev gården udvidet med en vognmandsforretning. Faderen overtog vognmandsforretningen og Ewan startede med at hjælpe til som 15 årig og har været i branchen siden.
Første stop er Nugget Point, som er et udsigtspunkt helt mod syd med et lille fyrtårn. Vi går en lille tur til fyrtårnet i flot solskin og uden megen vind. Der er en fantastisk udsigt. Vi ser en enkelt ske-stork og mange sæler. Her er der også vandhuller i klipperne, hvor babysælerne boltrer sig.
Turen går videre til Purakaunui Falls, som er et lille vandfald der ligger inde i en lille regnskov. Vi går turen ind til vandfaldet, mens vi hører Bell-Birden synge. Ved vandfaldet er der nogle flade sten lige foran selve vandfaldet.
Frokosten nydes i det fri i strålende solskin med udsigt til en lille bugt ved Waikawa. Der er indkøbt laks i Twizel laksefarm og den er god!
Turen forsætter ved at vi kører ca. 5 min. til Curio Bay, hvor vi først går ned til et område med fossiler, men det meste af området er afspærret, da der er flere guløjede pingviner, der yngler. Nogle ser pingvinerne sidde i buskene. Lidt længere henne går vi op til et udsigtspunkt, hvor vi endnu engang kan se ud på Stillehavet. Her er der klippeformationer ude i vandet, som bølgerne slår ind mod og laver nogle meget flotte skumsprøjt. I området er der delfiner, men desværre viser de sig ikke. Vi går hen på stranden, hvor Else og Niels Karl når en lille svømmetur.
Herefter fortsætter turen til Invercargill, hvor vi besøger Ewan, hans kone og søn. Vi får kaffe og kage og ser deres hus og biler. Sønnen Mathew spiller lidt basketball med Solvej og nogle af mændene. De er meget gæstfrie og vi har en hyggelig time der.
Hotellet vi skal overnatte på ligger tæt på Ewans hus. Vi bliver budt velkommen, og får tid til en svømmetur i poolen før vi skal have middag, sammen med Ewan, og hans kone og søn. Der er masser af snak og god stemning. Før vi siger godnat informerer Lone om morgendagens sejltur. Det bliver spændende, hun regner med at der bliver bal i underetagen!?
