Skrevet af Jesper & Birthe
Vi startede dagen med og fejre fødselsdag for en gæv sønderjyde.
Derefter startede rejsens sidste etape med at vi blev hentet foran vores hotel af to busser for vi skulle op til Skippers Canyon hvor man skal have en special tilladelse for at køre for det er meget små og kringlede veje.
En mand ved navn William Rees var den første til og finde guld i Shotover river. Han gik fra Dunedin til Skippers Canyon, fandt guld i floden og gik tilbage til Queenstown for at købe jorden. Da den engelske trone fandt ud af at der var meget guld i området annulerede de købet og betalte ham 10,000 pund sterling.
Derefter var der mange der købte sig til rettigheder til små stykker jord da de fandt ud af at der var guld i området. Undervejs fik vi en fortsættelse af historie om danske Peter Anholm og alle de strabadser ham og hans venner måtte udholde.
På vej til Skippers Canyon kom vi forbi resterne af et gammelt hotel. Der var kun to pejse tilbage. Vi kom også forbi helveds port som var indgangen til det store guldgraverområde.
Da vi kom frem til Wenky som er 5. generation af en guldgraverfamilie var det første vi skulle prøve , at vaske guld. Desværre var der ikke nogen af os, der blev rige i denne omgang. Så blev vi delt op i to hold hvor vi så blev vist rundt. Vi kom ned og se hvilke redskaber man brugte både til og grave guld med, men også til landbrug. Vi fik set den første Ericsson telefon, hestesko og hvordan man lavede lys. Så kom vi til et lille hus med mange flasker der blev brugt til medicin og alcohol.
Da vi havde fået en rundvisning skulle vi have noget og spise og frokosten stod på grilmad og salat. Så skulle der fart over feltet for nu skulle vi på river-rafting. Vi fik vores tøj på og en redningsvest og så ind i bussen for vi skulle køre lidt inden vi kom til vores både. Vi blev delt op i fem hold af syv, fik vores sikkerhedsinstrukser og så var det bare afsted.
Undervejs fik vi lidt historie, oversprøjtede hinanden med vand, hoppede ud fra en klippe og vi fik også lov til og flyde på vandet ned af floden til vi nåede endestationen. Bagefter var der en jetbådstur til dem der ikke havde fået fart nok.
Vi sejlede op af floden hvor vi lige var kommet fra. nogen gange kom vi så tæt på klipperne at der var nogen der dukkede sig, selv om vores chauffør helt sikker vidste hvad han lavede.Han lavede et par spin og vi kom op på ca. 80 km/ t.
Bagefter stod den på kaffe og kage og sidste del af historien om Peter Anholm. Han tog tilbage til Danmark i 1864, ikke velhavende, men alligevel med penge på lommen.
Turen gik nu tilbage til Queenstown og vores hotel, hvor vi kunne slappe lidt af inden vi skulle have vores sidste aftensmad sammen. Det var en rigtig hyggelig aften. Der blev både holdt taler og sunget og skålet. Snakket om alt mellem himmel og jord. Alt i alt, en perfekt aften til at afrunde en perfekt rejse.
