Onsdag den 30. September 2015, Las Vegas

Skrevet af Elsa, Jette & John

Vi startede dagen med en lækker morgen buffet på Hotel Best Western Grand Canyon Spuire Inn inden vi forlod det fantastiske Grand Canyon.

Da alle var kommet ind i bussen blev der sunget fødselsdagssang for Elsebeth og Esther der begge havde fødselsdag i dag. Stort tillykke til dem begge.

Så gik turen mod Williams som er en rigtig western by. Vi blev sat af på hoved gade som ligger på den historiske del af Route 66 og den er fyldt med butikker som sælger mange ting i bedste cowboy og indianer stil. En rigtig hyggelig gade hvor vi hilste på en "rigtig" cowboy. Vi var også en tur forbi togstationen for at se det gamle tog som kørte til Grand Canyon i gamle dage. Da vandre turen var slut var der dækket fint bord under er stort træ med f dselsdagskage med lys og flag og tilhørende kaffe og te.

  

Derefter gik turen til Kingmann hvor vi spiste frokost i det grønne. Og så gik turen ellers non stop gennem Nevada ørkenen mod Las Vegas, vi kørte over den nye bro ved Hoover Dam som vi skal ud og gå på imorgen. Broen er også skæl linie mellem Arizona og Nevada.

Da vi kom til Las Vegas fik vi lige en tur gennem det meste af The Strip ved dagslys som er hoved gaden og så de mange attraktioner. Derefter kørte vi til vores Hotel Gold Coast for at blive indkvarteret. Aftensmaden fik vi på Hotellet en kæmpe buffet med udvalg af mad fra mange forskellige lande, og så gik turen ellers med bus ind til byen, hvor vi blev sat af ved Belliagio hvor vi skulle se det store berømte springvand med lys på og musik til.

  

Lone havde ydet den store gestus at skaffe en kørestol til vores svigermor/mor da hun ikke er så godt gående, men allerede efter at have set det flotte springvand blev vi hægtet af selskabet i den første store lyskurv vi mødte og vi så dem ikke siden, og efter at have ledt efter dem i 10 min. opgav vi og i stedet gik vi rundt i vores eget tempo og hyggede os og kikkede på det flotte lyshav, men vi håber de har haft en god tur.

Vi fik et blik ud over New York fra udsigtsbroen og vi fik set lidt af Paris med Eiffeltårnet og Venedig med Rialto broen og de sejlende gondoler, vi var også nede i en lille gyde ved det nye store Pariserhjul og så nogle kæmpe flamingoer og ellers så vi utrolig mange flotte vandfald, springvand og fontæner der var rundt omkring med flotte lys på. En ting som var noget overraskende var de store kontraster som der er i Las Vegas fra de ekstrem store og flotte Casinoer og over til alle de hjemløse og krigs veteraner som vi så ligge eller sidde og tigge overalt hvor hen vi gik i byen, da aftenen var slut gik vi hjem til hotellet og fik en godnat drink.

2015-09-30 Las Vegas Vis diasshow Hent alt

Tirsdag den 29. September 2015, Vandretur i Grand Canyon

Skrevet af Poul og Elsebeth.

Vi stod op til endnu en dejlig morgen med masser af solskin. Vi fik lækker morgenmad med alt hvad hjertet kunne begære. Afgang med Joe kl 8.45. Vores frokostmadpakker var ikke klar, så dem ville Joe komme med til frokost.

Morgensangen blev sunget i bussen og snart var vi ved The Bright Angel Lodge, hvor en af de nemmeste nedgange var.

Vi blev inddelt i 3 grupper.
- Gruppe 1 ville gå hele vejen ned til 1 1/2-Mile Resthouse -2,4 km. 1745 m ned.
- Gruppe 2 skulle gå ned, så langt de ville og så vende tilbage.

  

Det blev en dejlig tur med mange stop for at indtage den storslåede tur. Der blev standset op for at betragte en fragt af fornødenheder til overnatningstederne længere nede i canyonen . Al varerne var læsset på otte muldyr .Et pragtfuldt syn .

Alle synsvinkler på nedturen blev kommenteret og betragtet med stor underfundighed. Det blev en tur ned, som alle kunne nyde i den behagelige hastighed. Opturen blev derimod mere besværlig, da man skulle op ad de samme trapper , som havde været lette at gå ned ad. Dog alt i alt en skøn skøn tur.

- Gruppe 3 bestod kun af Elsa og undertegnede. Vi gik i begge retninger langs rimkanten og nød de fantastiske udkigssteder

Vi så bl.a. en række muldyr læsset med forsyninger, der skulle bringes helt ned. Senere kunne vi skimte dem på trailen MEGET langt nede og meget små. Folk begyndte at arrivere ved 11.30 tiden.

Vi fik udleveret madpakker og vand.

   

Afgang med shuttlebus (de røde busser) ved 1230 tiden. Ingen andre busser eller biler må køre her i nationalparken. Kørte til Powel Point, hvor vi spiste vores frokost med en utrolig kulisse i baggrunden. Gik til Hopi Point og ser det ene flotte view efter det andet.

Vi tog bussen til Pima Point. En meget frisk og humoristisk buschauffør, som vi sang for. Han takkede for sangen, men vi skulle ikke gøre det igen, for han kunne ikke høre sit "kaldeapparat". Vi gik til endestationen Hermits Rest 1 1/2 km. Undervejs stod vi ved et flot view og holdt 2 minutters stilhed, hvor vi bare skulle nyde det, indånde duften og gemme indtrykkene på vores "harddisk".

Tog bussen tilbage til Grand Canyon Visitor Center, hvor Joe ventede med bussen og vin.

Gik ud til Rimkanten og nød et glas vin. Vi fik taget de sidste billeder og turen gik tilbage til vores hotel ved 17 tiden. Får igen set en del elk/waitipi hjort.

Atter en dag med masser af indtryk og fantastisk natur.

2015-09-29 Grand Cayon Vis diasshow Hent alt

Mandag den 28. September 2015, Grand Canyon

Skrevet af ELse & Hans Erik

Grand Canyon, et af verdens 7 vidundere.

Kl. 5.30 blev vi, med søvn i øjnene, kørt til Grand Canyon Airport. Vi fløj en times tid ind over Grand Canyon. Virkelig storslået

  

Turen sluttede i Page hvorfra vi kørte i Navajo Natives åbne vogne til Antilope Canyon. En Canyon formet over millioner af år af vind og vand. Flotte fantasifigurer og formationer. Tilbage til Page igen. Fra Page til Glen Canyon Dam hvor vi steg ombord i pontonbåde medbringende vores frokostpakker. En flot flot sejltur begyndte med en Navajo Native som guide. Han fortalte levende om turen på Colorado floden om klipperne formet af navajo sandsten og om Navajoernes kultur. Guiden sang også en kærligheds sang på sit eget sprog. Sangen synges som vekselsang mellem mand og kvinde. Meget stemningsfuldt. Ved sejlturens afslutning sang han en sang, der skulle velsigne vores videre rejse. En sang der bliver sunget når familien eller nogen i familien skal ud at rejse. Turen på floden er ubeskrivelig - turen skal opleves.

   

En af de største oplevelser både for guiden og os var, at vi så den californiske Condor, en fugl med et vingefang på næsten 3 meter. Vi så også vild heste, bæver, blå hejre, hawk, ænder, små fugle og gekko'er på de varme klippe sider.

En oplevelse vi aldrig glemmer.

Vel ankommet til Lee's Ferry tog vi bussen retur til vores hotel. Lige efter Lee's Ferry kørte vi over Navajo Bridge, der førte over Colorado floden. Næste bro er 255 km længere nede af floden. Turen startede gennem Navajo Reservatet. USA's største Reservat på 27.000 km2 med ca. 300.000 Native Amerikans. Derefter kørte vi langs den sydlige rim kant. Da vi nåede ind mod Grand Canyon Village ca. en time før solnedgang, så vi rigtig mange elk. En enkelt stor tyr (14 ender), et par yngre tyre, køer og kalve. Vi så ca. 25-30 stk. Med en flot solnedgang ankom vi til vores hotel kl 18.30. Trætte efter en virkelig GRAND DAY.

2015-0928 Grand Canyon Vis diasshow Hent alt

Søndag den 27. September 2015, På vej til Grand Canyon

Skrevet af Ove og Marianne

Så er vi nået til en af de lange køredage. Vi forlader Furnace Ranch i Death Valley kl. 8 i en temperatur der siger: 34 grader - nærmest køligt efter at have toppet med 46.1 i går. Turen går mod Grand Canyon!

Vi vinker og synger farvel til et fantastisk landskab og kører i lang tid gennem et meget fladt område med smukke bløde bjerge i den fjerne baggrund. Langs vejen ser vi brunrosa vækster, der står og pynter. Pludselig løber en coyote over vejen, men ellers ser vi ikke meget liv omkring os. Det er søndag, og Lone har en lille speak over temaet, hvor der er vilje, er der vej.

Efter en times tid er vi i Pahrump, som er den nærmeste by til Death Valley. Det er her man køber ind, går i skole, får lægehjælp osv. Vi køber også ind til frokost, får en kop kaffe og strakt benene. Afsted igen ad spillefuglenes vej mod Las Vegas, som også kaldes SIn City og mulighedernes by. Pludselig ud af ingenting ser vi Las Vegas i det fjerne. Vi kører rundt om byen, men må have et ordentligt besøg til gode til efter Grand Canyon.

  

Da Hoover Dam skulle bygges skulle arbejderne have et sted at bo. Det blev Boulders City, som egentlig skulle have været en midlertidig by, men som blev så populær, at den stadig står. Vi fik et flot kig ned til Lake Mead og kørte over Hoover bridge. Pludselig skifter naturen karakter. De første røde bjerge dukker op, og der er enkelte hvirvelvinde i det fjerne. Vi er startet på en lang indkørsel til Grand Canyon og kan konstatere, at vi i dag har kørt i tre stater: Californien, Nevada og nu Arizona.

Kingman City er dagens frokoststed. Det er meget velvalgt. Byens band skal nemlig holde koncert på plænen ved siden af os. Så de øver sig, mens vi spiser. Meget hyggeligt. Et stenkast derfra besøger vi et museum over Route 66. Ikke overraskende viser det sig, at den legendarisk rute oprindelig var en 'indianertrail'. De havde lang tid før os benyttet ruten. Ruten er i dag 3940 km lang og går fra Chicago til Los Angeles blandt andet via Oklahoma. Den blev taget i brug som vej i 1938.

  

Vi kører gennem byen Williams og nærmer os Grand Canyon - et vidunder af dimensioner. Faktisk et af verdens syv naturvidundere. Anastasi indianerne levede her for mange år siden. Ialt 11 indianerstammer har haft dette vidunderlige område som deres hjem. Men det er long ago. I 1905 blev det første hotel bygget, men før det var John W. Powell på en halsbrækkende ekspedition langs hele Coloradofloden. De sejlede i en helt utæmmet brusende flod for at opdage, hvad der gemte sig langs floden. Vi fik en meget livagtig oplevelse af, hvordan deres sejlads havde været, da vi så en Imax film om Grand Canyon og deres ekspedition. Sikke nogle seje gutter med et enormt vovemod. Filmen har virkelig skruet op for forventningerne til morgendagens tur.

Indlogeret på Best Western hotel i rigtig god standard. Dejligt ovenpå en lang køretur. Alle turner tidligt ind for at være fuldstændig klar til imorgen kl. 5.30, hvor der er afgang fra hotellet til lufthavnen. En ny spændende dag truer.
Fakta om Grand Canyon: længde 446 km, maximal bredde 29 km og dybeste sted er 1,6 km.

2015-09-27 Grand Canyon Vis diasshow Hent alt

Lørdag den 26. September 2015, Bad Water Sea

Skrevet af Annagrethe og Erik Thomasen

Furnace Kreek Ranch ligger i en dejlig oase med alle bekvemmeligheder, såsom restauranter, et par butikker, swimmingpool, tennisbaner og en 9 hullers golfbane. Al strøm får man fra solcelleanlæg, og selv om der bruges enorme mængder strøm med aircondition og alt andet, der skal bruges strøm til, har man altid haft stabil strømforsyning.

Navnet Death Valley er opstået efter, at nogle mænd som havde mistet alt, var strandet her i dalen. Efter en måned, hvor de efterhånden var halvdøde, blev de fundet af nogle ryttere, som fik dem bragt ud af dalen. Da de var vel ude, vendte den ene sig om og sagde, "Farvel Dødens Dal". Deraf navnet Death Valley.

Death Valley er ikke, som man skulle tro, ét stort fladt område. Der er fladt i dalen, men hele vejen rundt, er der store flotte bjerge. Når man færdes i området, kører man op og ned mellem bjerge af vulkansk oprindelse.

  

I dalen kører vi egentlig på søgrund. Der har her været en saltsø for ca. 3 mill. år siden, som langsomt er udtørret. De flotte gule og røde folder, man ser i nogle af bjergene er mudder, som er skubbet sammen og tørret gennem årene.

Vi kørte først hen til stedet, hvor man har udvundet Borax, som er et salt mineral.

i 1849 kom de første pionerer, med deres familier hertil. Rejsen foregik med hestevogn over bjergene, og man troede, man kunne finde guld her. Det kunne man dog ikke, men istedet opdagede man boraxen, som man troede ville blive "Det hvide guld".

Borax er et farveløst, flydende materiale, som bl.a. har været brugt hos tandlæger til fastgørelse af sølv og guld i tænderne. Det blev imidlertid en besværlig og bekostelig affære at få bragt videre herfra. I starten foregik det med mulddyr og heste, men senere byggede man en togbane, som gjorde transporten væsentlig lettere. Men det blev aldrig rentabelt og det blev aldrig til en ny "guldåre". Man gik simpelthen fallit.

  

Efter Borax museet kørte vi til Zabriskie's Point, et udkigspunkt over et flot bjergområde. Bjergene havde her et fantastisk farvespil fra hvidt til gult, brunt, rødt og sort.

Videre til Bad Water Sea ( dårligt vand søen ), som er en udtørret saltsø 86 meter under havoverfladen. Der var store mængder aflejret salt og hvis man gravede lidt i bunden, kom der tydeligt salt tilsyne. Ved siden af, er der et område, som kaldes Djævlens Golfbane. Her er der en bund af ene store saltrosetter i et fint mønster.

Når man kører i dette område, kan man på afstand se Telescope Peak, som er det højeste punkt med sine 3368 meter over havet.
Vi skulle have været på en 4 km gåtur over Gold Canyon, som er en bjergkam, hvor man tidligere har bygget en vej, som skulle benyttes ind til Zabriskie's Point. Denne vej blev imidlertid skyllet væk i 1976, hvor der kom enorme mængder regn. Herefter er det blevet til en vandrerute i stedet for. Vi blev desværre frarådet at gå derind, da det var 40 grader varmt, så det var ikke forsvarligt at gå så langt i solen og varmen.

Til sidst aflagde vi besøg i Visitorcentret, hvor vi så en film, som viste stedets historie, bl.a. hørte man om indianerne, som stadig bor her og ikke ønsker at forlade dalen.

  

Tilbage til vores oase, hvor vi fik frokost buffet, og herefter havde vi eftermiddagen til fri disposition. Nogle fik tøj vasket, andre nød en tur i poolen eller tog sig en middagslur.

Der var ikke nogen, som havde lyst til tennis eller golf i den voldsomme hede.

Over middag var temperaturen 45 grader, så det var bedst indenfor, hvor aircondtionen kørte på fuld tryk.

Før aftensmaden mødtes vi alle til et glas vin i haven. Det var rigtig hyggeligt og stemningsfuldt. Vi havde Den Danske Sangbog fremme og sang mange dejlige danske sange.

Herefter spiste vi til aften i "Wranglers Steakhouse", hvor menuen stod på salat efterfulgt af en stor cowboysteak med en kæmpe bagt kartoffel. Til dessert fik vi bagt æblepie med flødeskum. En god afslutning på endnu en dejlig dag.

2015-09-26 Death Valley Vis diasshow Hent alt

Fredag den 25. September 2015, Death Valley

Skrevet af Hans Erik og Else

Efter en dejlig morgen i Yosemite View Lodge startede turen mod Death Valley, via Tioga Pass, en dags rejse mod øst. Turen startede med lidt underholdning, da der havde været natlig besøg på to værelser. En vaskebjørn var på tur efter godbidder.

Vi kørte af rute 120 gennem Yosemite NP. En meget flot tur hvor der var en fantastisk underskoven efter de store skovbrande for 5 år siden. Støt og rolig kravlede bussen op mod Tioga Passet og lige så langsomt blev træerne lavere. Ved et udsigtspunkt på Tioga Road voksede California Schrub Oak (Skrub eller lille egetræ på maks. 3 m).

Olmsted Point, fotostop 2300 m.o.h. fantastisk udsigt, skal ses. Der var udsigt til Half Dom. Vi passerede Tenya Creek River,, der ender ved Vernal Falls. Vi forlod Yosemite NP via Tioga Passet i 3036 meters højde. Trævegetationen blev meget spredt og erstattet af klippeformationer, der er lavet af et meget porøst materiale. Efter en brat nedstigning på 900 meter kom vi til Mono National Forest og Mono Lake, hvor vi havde kaffestop.

  

Mono Lake, den ældste sø i USA, er en vulkansk sø, hvor spændende klippeformationer findes omkring søen. Disse klipper er skabt af kildekalk fra vulkanske kilder midt i søen. Søen har været meget større end i dag, men er blevet drænet for vand, fordi LA har tappet de kilder, der forsyner søen med vand. I dag er dræningen begrænset. 90 % af Californiens måger yngler i dette område. Ved Mono Lake var der sne på enkelte tinder af de mægtige Serra Nevada bjerge. Bjergkæden er ca 3500 meter høj.
Fra Mono Lake fulgte vi rute 395 til Bishop gennem The Meadow-dalen i en højde af 2200 m.o.h.

Bjergene omkring denne laaange lige vej er ca. 4000 m.o.h. I Bishop fik vi ordnet indkøb og kørte videre til Keuogh's Hot Spring. En camp med svimmingpool, oprettet i 1919. Svimmingpoolen får vand fra de varme kilder. Det mindede om en gammeldags badeanstalt. Her i Keuogh's Hot Spring sprang nogle i poolen og andre lavede frokost. Efter en dejlig frokost på et dejligt sted kørte vi videre mod Death Valley, og nu var der tid til en "morfar". De der ikke sov så en rudel elk, som vores vakse chauffør Joe gjorde os opmærksom på. Vi passerede også store områder med lava.Vest for byen Lone Pine i Serra Nevada's bjerge ligger det højeste bjerg Mt. Whitney på 4421 meter. Endelig kørte vi ind på rute 190, der førte os til vores endestation Furnace Creek Ranch. Vi kørte ind i Mojave ørkenen.

  

Nu er bjergene omkring ørkenen kalk/sandsten og dalen sand. Kl. 16.30 kørte vi ind i Death Valley, USA's største nationalpark på 1,7 mill. hektar. Vi lavede et enkelt fotostop ved mindestenen over Fader Crowley. Flotte slugter, lagdelte bjerge med mange farver, især røde farver der stammer fra jernforbindelser. Et landskab af vulkansk oprindelse. Vi kørte på tværs af Death Valley fra 1415 m.o.h. til - 30 m. u. h. Det var et farvespil uden lige.

Kl. 18 var vi ved vores hotel Furnace Creek Ranch, hvor vi trådte ud i 45 graders varme. Det er altså varmt, meget varmt og vi fik endda lov til at sidde udenfor og spise BBQ. En dejlig afslutning på en fantastisk køretur.

2015-09-25 Death Valley Vis diasshow Hent alt

Torsdag den 24. September 2015, Yosemite National Park

Skrevet af John og Marie Rasmussen.

Vejret idag er fint fra morgenstunden med solskin og op til over 30 gr. senere på dagen.

Idag går turen til Yosemite National Park, som har 125 års jubilæum den 1.oktober 2015. Vi starter fra hotellet kl. 8.00, og kører langs Merced River, som næsten er tørlagt pga manglende regn. På begge sider af vejen er der meget stejle klipper. I skoven vi kører igennem er der mange Ponderosa Pine, også kaldet Bonanza træer. Disse er kendetegnet ved, at de har en meget smuk revnet bark. Der forekommer sommetider kontrollerede skovbrande. Det gøres, fordi frøene i koglerne skal have megen varme for at falde ud af koglerne . Disse frø kommer så ned i jorden og bliver til nye træer. Vi så mange nye mindre træer.

Vi skal nu på vandretur i National Parken. Vi bliver delt op i 4 grupper med hver vores lokal guide. Målet, for dem der kan klare det, er at nå op til Vernall Starcase Vandfaldet, som er ca 1500 meter over havets overflade. Dvs en stigning på ca 250 meter. De andre går en kortere tur. Det er en utrolig smuk tur, men der er mange trappetrin på den sidste etape og de er meget uregelmæssige. Vi er 14 , der klarer at komme helt op.

  

Godt tilbage, vi tager lige Hestestien det sidste stykke ned, skal vi have frokost. Hip pips kanariefugl , så er der ved fælles hjælp lavet en lækker picnic . Den spiser vi ved Yosemite Mountenering School i Curry Village, hvor vores vandretur udgik fra.

Der er en fin sportsforretning lige, hvor vi spiser, og der får vi tid til shopping.

Nu kører vi videre med bussen til Yosemite Logde. Her kommer vi over i en shuttlebus, som kører os til Yosemite Valley Visitor Center. Her ser vi en film om Yosemite National Park. En meget flot film med de mest fantastiske billeder fra parken. Området blev opdaget af John Muir i 1868.

Uden for centret er der en naturguide, der fortæller os noget om de bjørne , der findes i parken. Der er mellem 300 - 500 sorte bjørne i parken. 20 bjørne er under observation, fordi de ikke er bange for mennesker. De er udstyret med en gps sender.

   

Vi kører tilbage med shuttlebussen til vores bus og derefter vender vi næsen hjem til hotellet. Der gøres lige et stop ved foden af klippevæggen El Capitan. Vi skal lige se om der er nogle , der er ved at bestige klippen. Det er der, og vi ser dem tydeligt med kikkerten , men de kan også ses med det blotte øje. Det tager op til 3 dage at bestige klippen. De overnatter på klippeafsatser i små telte beregnet til dette formål. Vores guide havde lige været på sådan tur i sidste uge.

Kl. 16.30 er vi hjemme ved hotellet. Der er nu tid til en dukkert i swimmingpoolen, hvis man havde lyst til det. Kl. 19.30 er der middag på hotellet, hvor vi får en god steak.

Atter en oplevelsesrig dag er til ende

2015-09-24 Yosemite Vis diasshow Hent alt