Skrevet af Annagrethe og Erik Thomasen
Furnace Kreek Ranch ligger i en dejlig oase med alle bekvemmeligheder, såsom restauranter, et par butikker, swimmingpool, tennisbaner og en 9 hullers golfbane. Al strøm får man fra solcelleanlæg, og selv om der bruges enorme mængder strøm med aircondition og alt andet, der skal bruges strøm til, har man altid haft stabil strømforsyning.
Navnet Death Valley er opstået efter, at nogle mænd som havde mistet alt, var strandet her i dalen. Efter en måned, hvor de efterhånden var halvdøde, blev de fundet af nogle ryttere, som fik dem bragt ud af dalen. Da de var vel ude, vendte den ene sig om og sagde, "Farvel Dødens Dal". Deraf navnet Death Valley.
Death Valley er ikke, som man skulle tro, ét stort fladt område. Der er fladt i dalen, men hele vejen rundt, er der store flotte bjerge. Når man færdes i området, kører man op og ned mellem bjerge af vulkansk oprindelse.
I dalen kører vi egentlig på søgrund. Der har her været en saltsø for ca. 3 mill. år siden, som langsomt er udtørret. De flotte gule og røde folder, man ser i nogle af bjergene er mudder, som er skubbet sammen og tørret gennem årene.
Vi kørte først hen til stedet, hvor man har udvundet Borax, som er et salt mineral.
i 1849 kom de første pionerer, med deres familier hertil. Rejsen foregik med hestevogn over bjergene, og man troede, man kunne finde guld her. Det kunne man dog ikke, men istedet opdagede man boraxen, som man troede ville blive "Det hvide guld".
Borax er et farveløst, flydende materiale, som bl.a. har været brugt hos tandlæger til fastgørelse af sølv og guld i tænderne. Det blev imidlertid en besværlig og bekostelig affære at få bragt videre herfra. I starten foregik det med mulddyr og heste, men senere byggede man en togbane, som gjorde transporten væsentlig lettere. Men det blev aldrig rentabelt og det blev aldrig til en ny "guldåre". Man gik simpelthen fallit.
Efter Borax museet kørte vi til Zabriskie's Point, et udkigspunkt over et flot bjergområde. Bjergene havde her et fantastisk farvespil fra hvidt til gult, brunt, rødt og sort.
Videre til Bad Water Sea ( dårligt vand søen ), som er en udtørret saltsø 86 meter under havoverfladen. Der var store mængder aflejret salt og hvis man gravede lidt i bunden, kom der tydeligt salt tilsyne. Ved siden af, er der et område, som kaldes Djævlens Golfbane. Her er der en bund af ene store saltrosetter i et fint mønster.
Når man kører i dette område, kan man på afstand se Telescope Peak, som er det højeste punkt med sine 3368 meter over havet.
Vi skulle have været på en 4 km gåtur over Gold Canyon, som er en bjergkam, hvor man tidligere har bygget en vej, som skulle benyttes ind til Zabriskie's Point. Denne vej blev imidlertid skyllet væk i 1976, hvor der kom enorme mængder regn. Herefter er det blevet til en vandrerute i stedet for. Vi blev desværre frarådet at gå derind, da det var 40 grader varmt, så det var ikke forsvarligt at gå så langt i solen og varmen.
Til sidst aflagde vi besøg i Visitorcentret, hvor vi så en film, som viste stedets historie, bl.a. hørte man om indianerne, som stadig bor her og ikke ønsker at forlade dalen.
Tilbage til vores oase, hvor vi fik frokost buffet, og herefter havde vi eftermiddagen til fri disposition. Nogle fik tøj vasket, andre nød en tur i poolen eller tog sig en middagslur.
Der var ikke nogen, som havde lyst til tennis eller golf i den voldsomme hede.
Over middag var temperaturen 45 grader, så det var bedst indenfor, hvor aircondtionen kørte på fuld tryk.
Før aftensmaden mødtes vi alle til et glas vin i haven. Det var rigtig hyggeligt og stemningsfuldt. Vi havde Den Danske Sangbog fremme og sang mange dejlige danske sange.
Herefter spiste vi til aften i "Wranglers Steakhouse", hvor menuen stod på salat efterfulgt af en stor cowboysteak med en kæmpe bagt kartoffel. Til dessert fik vi bagt æblepie med flødeskum. En god afslutning på endnu en dejlig dag.
