tirsdag den 1. september 2015

Tirsdag den 1. September 2015, Huttereits

Skrevet af Trine og Svend.

Besøg hos Hutteritterne, byrundtur i Calgary, afskedsmiddag i Den dansk- canadiske Klub.

I dag har vi været på besøg hos Hutteritterne på Fairview Cololny lidt nord for Calgary.

Hutteritterne er en protestantisk bevægelse, der opstod i Mæhren i 1500-tallet. På grund af forfølgelse udvandrede mange til Nordamerika , hvor der i dag lever ca. 50.000 i kollektive samfund med fælleseje. Fairview er udstykket fra en større koloni i 1944, og her lever nu 54 mennesker.

Det første indtryk vi fik, da vi drejede ind på kolonien, var en gennemført orden og synet af nogle damer i lange mørke gevandter i fuldt trav. Mændene tog det mere roligt, men høstmaskinerne var kørt i stilling, klar til at rykke ud når duggen forsvandt.

Dag-16-005 Dag-16-007 Dag-16-008

Anna, den ældste i kolonien bød velkommen på den specielle tyske dialekt, - hun talte dog også engelsk. En lille dreng så betuttet til! Der var gang i slagteriet 900-1000 mega-kyllinger var blevet slagtet og ventede på at blive solgt i løbet af dagen.

Vi så også børnehaven, her gik tre børn ml. 3 og 6 år. Der var to rum, et med middagssøvns-senge og et med et stort bord. Alt var som blæst, men ingen tegn på kreativitet.

Hele søndag formiddag tilbringes i kirkesalen og skolestuen nedenunder, hvor der afholdes gudstjeneste/søndagsskole. Resten af dagen holder man fri. Der er ingen kors i kirken, -korset må man selv bære! Der er også andagt hver aften, men hvis mændene har for travlt i marken slipper de fri.

Vi så de forskellige værksteder, hvor de fremstiller og reparerer det meste af det, der skal bruges i deres samfund. Alt fra metalkasser til slagteriet til gyngestole til beboelserne. Der var også fælles vaskeri, og de fremstillede deres eget sæbe -uden parfume!!!

Alle blev budt indenfor i en privatbolig, her boede de meget "nutidigt", men der laves ikke mad her -kun kaffe, evt. på Tim Hortons kaffemaskine!

Maskinparken til landbruget var imponerende, og alt var nyvasket og blankpoleret.

Også i køkkenregionerne var udstyret i orden og depoterne fyldt op, dog manglede der en opvaskemaskine.

Dag-16-011 Dag-16-025 Dag-16-027

I spisesalen sidder mændene til venstre, kvinderne til højre. Børnene spiser' ALTID for sig selv i et mindre lokale. Vi fik serveret frokost bestående af grønsagssuppe, kyllingsteg med diverse tilbehør og henkogte kirsebær. Alt hjemmedyrket og hjemmelavet. Bagefter sang køkkenholdet for os, firestemmigt, det lød godt. Og vi sang for dem.

En af de unge damer demonstrede, hvordan hun lavede den specielle frisure, alle kvinderne har. Et gennemgående træk var den høje hygiejniske standard!
Måske gælder de tre R'er stadig her?: Ro, Renlighed, Regelmæssighed.

Som den eneste så Vibeke systuen. Hun beretter:

Jeg spurgte Ester om, jeg godt måtte se deres syrum og det måtte jeg gerne. Det var i kælderen i et rum ca 10-15 m'. Midt i rummet var et bord, som et strygebræt. Det blev også brugt som klippebord ca. 120x200 cm.

Pigerne får en symaskine når de er 15 år, så får de en overlock når de bliver gift og senere endnu en ny og moderne (computer) symaskine. Alle maskiner er Pfaff. En gang om året bestiller de stof hos en grossist. De køber også trykknapper som de deler i poser med 100 i hver og sælger.

Alle kvinder og børn's bluser samt mændenes skjorter er af bomuld. Resten af tøjet af 50 procent bomuld 50 procent kunststof for så skal det ikke stryges.

Mødrene lærer deres døtre at sy. Esters 2 piger på 20 og 23 år kan begge sy. Babyundertøj køber de. Der bliver syet mest om vinteren.

Dag-16-033 Dag-16-034 Dag-16-035

Om eftermiddagen havde Jens os med på en lille byrundtur i Calgary. Vi var inde at se det nye rådhus, gik igennem det højeste hus i downtown og fik anvist Calgary Tower og fik forklaret gadernes systematik m.v. Herefter var der "fri leg", som Jens kaldte det, i halvanden time

Om aftenen var der afslutningsfest i "Den dansk-canadiske Klub". Her viste Jens rundt i festsalen, kongesalen og naverklubben.

Derefter var der middag, der blev sunget sange og holdt mange takketaler.