torsdag den 24. september 2015

Torsdag den 24. September 2015, Yosemite National Park

Skrevet af John og Marie Rasmussen.

Vejret idag er fint fra morgenstunden med solskin og op til over 30 gr. senere på dagen.

Idag går turen til Yosemite National Park, som har 125 års jubilæum den 1.oktober 2015. Vi starter fra hotellet kl. 8.00, og kører langs Merced River, som næsten er tørlagt pga manglende regn. På begge sider af vejen er der meget stejle klipper. I skoven vi kører igennem er der mange Ponderosa Pine, også kaldet Bonanza træer. Disse er kendetegnet ved, at de har en meget smuk revnet bark. Der forekommer sommetider kontrollerede skovbrande. Det gøres, fordi frøene i koglerne skal have megen varme for at falde ud af koglerne . Disse frø kommer så ned i jorden og bliver til nye træer. Vi så mange nye mindre træer.

Vi skal nu på vandretur i National Parken. Vi bliver delt op i 4 grupper med hver vores lokal guide. Målet, for dem der kan klare det, er at nå op til Vernall Starcase Vandfaldet, som er ca 1500 meter over havets overflade. Dvs en stigning på ca 250 meter. De andre går en kortere tur. Det er en utrolig smuk tur, men der er mange trappetrin på den sidste etape og de er meget uregelmæssige. Vi er 14 , der klarer at komme helt op.

3-dag13 5-dag13 6-dag13

Godt tilbage, vi tager lige Hestestien det sidste stykke ned, skal vi have frokost. Hip pips kanariefugl , så er der ved fælles hjælp lavet en lækker picnic . Den spiser vi ved Yosemite Mountenering School i Curry Village, hvor vores vandretur udgik fra.

Der er en fin sportsforretning lige, hvor vi spiser, og der får vi tid til shopping.

Nu kører vi videre med bussen til Yosemite Logde. Her kommer vi over i en shuttlebus, som kører os til Yosemite Valley Visitor Center. Her ser vi en film om Yosemite National Park. En meget flot film med de mest fantastiske billeder fra parken. Området blev opdaget af John Muir i 1868.

Uden for centret er der en naturguide, der fortæller os noget om de bjørne , der findes i parken. Der er mellem 300 - 500 sorte bjørne i parken. 20 bjørne er under observation, fordi de ikke er bange for mennesker. De er udstyret med en gps sender.

11-dag13 13-dag13 15-dag13 18-dag13

Vi kører tilbage med shuttlebussen til vores bus og derefter vender vi næsen hjem til hotellet. Der gøres lige et stop ved foden af klippevæggen El Capitan. Vi skal lige se om der er nogle , der er ved at bestige klippen. Det er der, og vi ser dem tydeligt med kikkerten , men de kan også ses med det blotte øje. Det tager op til 3 dage at bestige klippen. De overnatter på klippeafsatser i små telte beregnet til dette formål. Vores guide havde lige været på sådan tur i sidste uge.

Kl. 16.30 er vi hjemme ved hotellet. Der er nu tid til en dukkert i swimmingpoolen, hvis man havde lyst til det. Kl. 19.30 er der middag på hotellet, hvor vi får en god steak.

Atter en oplevelsesrig dag er til ende