mandag den 28. september 2015

Mandag den 28. September 2015, Grand Canyon

Skrevet af ELse & Hans Erik

Grand Canyon, et af verdens 7 vidundere.

Kl. 5.30 blev vi, med søvn i øjnene, kørt til Grand Canyon Airport. Vi fløj en times tid ind over Grand Canyon. Virkelig storslået

DSC01144 DSC01158 DSC01161

Turen sluttede i Page hvorfra vi kørte i Navajo Natives åbne vogne til Antilope Canyon. En Canyon formet over millioner af år af vind og vand. Flotte fantasifigurer og formationer. Tilbage til Page igen. Fra Page til Glen Canyon Dam hvor vi steg ombord i pontonbåde medbringende vores frokostpakker. En flot flot sejltur begyndte med en Navajo Native som guide. Han fortalte levende om turen på Colorado floden om klipperne formet af navajo sandsten og om Navajoernes kultur. Guiden sang også en kærligheds sang på sit eget sprog. Sangen synges som vekselsang mellem mand og kvinde. Meget stemningsfuldt. Ved sejlturens afslutning sang han en sang, der skulle velsigne vores videre rejse. En sang der bliver sunget når familien eller nogen i familien skal ud at rejse. Turen på floden er ubeskrivelig - turen skal opleves.

DSC01183  DSC01203  DSC01248

En af de største oplevelser både for guiden og os var, at vi så den californiske Condor, en fugl med et vingefang på næsten 3 meter. Vi så også vild heste, bæver, blå hejre, hawk, ænder, små fugle og gekko'er på de varme klippe sider.

En oplevelse vi aldrig glemmer.

Vel ankommet til Lee's Ferry tog vi bussen retur til vores hotel. Lige efter Lee's Ferry kørte vi over Navajo Bridge, der førte over Colorado floden. Næste bro er 255 km længere nede af floden. Turen startede gennem Navajo Reservatet. USA's største Reservat på 27.000 km2 med ca. 300.000 Native Amerikans. Derefter kørte vi langs den sydlige rim kant. Da vi nåede ind mod Grand Canyon Village ca. en time før solnedgang, så vi rigtig mange elk. En enkelt stor tyr (14 ender), et par yngre tyre, køer og kalve. Vi så ca. 25-30 stk. Med en flot solnedgang ankom vi til vores hotel kl 18.30. Trætte efter en virkelig GRAND DAY.