Dagen startede dejligt med solskin, så efter morgenmaden var alle klar til nye oplevelser og klar til at køre fra Saanich klokken 9.
Efter morgensangen kom vi ud på Route no. 1, og kørte nordpå gennem flot natur.
Jens fortalte lidt om det offentlige system i Canada og provinserne, som der er 9 af.
Specielt om British Columbia, som vi er i nu.
Bl.a. at selvom skatten er lav og bilerne uden afgift, er der minusser ved det canadiske system. Al videregående uddannelse skal man betale selv. Det koster mindst 20.000 $ om året at gå på universitet. Medicinstudiet op til 50.000 incl. div. eksaminer.
Vi nærmede os Duncan. Der bor ca. 80.000 i byen og nærmeste opland. Den blev grundlagt i 1862 af William Carmer Duncan. Han søn Kenneth blev senere borgmester.
Byen er kendt for sin samling af totempæle, som indianerstammerne i området har lavet. Den største af stammerne er Copican Tripe .
Der er lavet en rute rundt i byen med gule fodspor, så man får set dem alle.
De var utroligt flotte og havde alle deres historie at fortælle. De typiske figurer er ørn = frihed og visdom, laks = overlevelse og hval = et langt liv.
En af de historier jeg bed mest mærke i, og som gik igen, var historien om stammen som sultede fordi spækhuggeren tog al laks i bugten. Men så fik de ørnen til at fange spækhuggeren og spise den, så stammen igen kunne få mad på bordet.
Vi fortsatte vores bustur nordpå. Det var en smuk tur og masser at kigge på. En enkelt ørn så vi. Jens mente det var en Bald Eagle.
Ole informerede lidt hjemmefra. Der var ikke sket det store, men på Island er de lidt nervøse for et eventuelt vulkanudbrud.
Så nåede vi Chemanius. Denne by er kendt for alle sine malerier på husvæggene.
Byen blev grundlagt i 1858, og har ca. 20.000 indbyggere. Det var træindustri der fik byen til at vokse, og det er stadig vigtigste erhverv sammen med turisme. Byen er opkaldt efter den største høvding på det tidspunkt.
Ligesom i Duncan har de malet fodspor på fortovet så det er nemt at finde rundt.
Vi startede i den gamle bydel, og det var fint at gå og kigge på malerierne og byen i almindelighed. Der er i alt 40 vidt forskellige malerier, og i alle størrelser, som alle fortæller om livet i Chemanius, lige fra byens start og til efter 2. verdenskrig. Lone havde sørget for at vi fik en folder med forklaring til alle billederne. Meget spændende.
Det er som sagt stadig savværksindustrien som er fremherskende her, og på havnen var der livlig aktivitet med lastning af træ. Og der lå masser af tømmer i vandet som ventede på at bliver forarbejdet.
Det var stadig utroligt godt vejr, så det var dejligt at blive kølet lidt af i bussen på vej mod Nanaimo.
Her startede vi med at spist frokost på ’Trollers Fresh Fish and Chips’ på havnefronten. Faktisk var
restauranten bygget på en pram, så den fulgte tidevandet sammen med flydebroen den lå ved.
Vi fik fish and chips, hvor fisken var et stykke laks og et stykke hellefisk. Det var rigtig godt og både fisk og chips var helt nystegte.
Efter frokosten var der mulighed for en tur på havnefronten. Masser af liv på land – både fastboende og turister på spadseretur – og på vandet, hvor de små vandflyvere havde travlt med at lette og lande, mellem alle bådene som også var der. Der var nok at kigge på.
Sidste stop på vores tur i dag var Parksville, hvor vores hotel ligger. Fint hotel med den flotteste udsigt ud over havet. De canadiske gæs lå og småsnakkede lige neden for altanen. Parksville er et meget populært ferieområde, der er både flot strand og masse turmuligheder i skovene ind mod Port Alberni.
Vi havde tid på egen hånd inden aftensmaden klokken 7.30. hvor vi fik en lækker buffet med både fisk og kylling. Hertil kartofler, brød, majs, og en dejlig salat. Kagebordet bagefter var heller ikke at foragte.
Endnu en rigtig dejlig dag.
