Skrevet af Doris og Erik
Efter en dejlig nats søvn i nogle skønne senge, er det skønt at konstatere - at man stadig er til - for at bruge enkelte ord fra vor dejlige morgensang.
Herefter gik vi ind til en rigtig lækker morgenbuffet, så vi kunne gå dagen i møde - mætte og veltilpasse.
Vi forlod vort dejlige hotel Edda i Egilsstadir ca. Kl. 08:50 - omend vi gerne ville være blevet en dag eller to mere.
Vi kørte mod Reydarfjørdur, hvor der bl.a ligger et stort kraftværk, som forsyner en stor fabrik i området med strøm der producerer aluminium.
Området var også kendt for sine store rensdyrflokke, vi så dog ingen selvom vi anstrengte os.
Vi fortsatte videre ad hovedvej nr. 1 mod Faskrudsfjørdur og kørte gennem en 6 km lang tunnel ved Kollufjeldet (1025 m.o.h.).
Da vi ankom til byen, svingede vi ind i denne og Fridrik (vor chauffør/guide) tog os med på en lille sightseeing i byen. Vi gjorde bl.a. holdt ved en lille kirkegård der lå få meter efter den store fiskemelsfabrik, her lå begravet 49 franske og belgiske sømænd. På kirkegården stod der en mindesten hvorpå der stod - De var ca. 100 mand som hvert forår tog afsted, på trods af strøm, på trods af vind derop mod Island - langt væk! - skrevet af digteren A. Cantel - 1925.
Byen Faskrudsfjørdur var pga de mange franske fiskere, gennem tiderne blevet fransk inspireret, således at nogle stednavne udover islandske også bar franske navne, man blev således også ved indkørslen til byen mødt af det franske flag side by side det islandske. Hvert år i sidste weekend i juli står byen i det franske anstrøg, dvs. Fransk mad, drikke og hvad der kendetegner Frankrig. Man kan således også sige at byen i miniformat er et Quebec (canadisk by/provins).
I byen lå det oprindelige hospital for hele området op til Egilsstadir, hospitalet er i dag ombygget til hoteldrift og fremstod i meget flot stil.
Vi fortsatte og kom til Stødvarfjørdur, hvor der var udlagt opdrætsgårde til f.eks. Laks eller ørreder i fjorden, på modsat side af vejen vi kørte på, lå der et meget stort tørrestativ, hvorvidt det var til tørfisk eller andet, får stå hen i det uvisse.
Formiddagskaffen var i tankerne, klokken var 11:00 da vi gjorde holdt ved Cafe Margret, der bød os på dejlig kaffe og valg mellem 3 forskellige kager. Efter dette dejlige stop kørte vi videre mod Berufjørdur og fugleområdet Djupivogur, forinden gjorde vi holdt ved en lille Foss - i Fossardalur, hvor vi kiggede lidt på sten.
Ved ankomst til Djupivogur - delte vi os 2 hold, det ene gik ned til havnen, hvor vi så nogle islandsk producerede glasfiberfiskerbåde. Det andet hold så på nogle vildt flotte sten hos en automekaniker, der også havde stor interesse i sten fra området.
Man kan sige at det var en lidt mærkelig sammenblanding af erhverv og interesse, men sådan går det jo ofte at man kaster sin kærlighed på noget for en, der er helt unikt.
Da vort holdt kom retur fra havnen, skulle vi også se den unikke stensamling og vi må sige at overraskelsens time var kommet, aldrig havde vi set noget så fascinerende og kunne se på kunstneren at han var fascineret på en måde, man kun oplever ganske få gange i sit eget liv - han havde virkelig kærlighed til stenene!
Byen vil gerne have nogle flere turister og havde engageret en kunstner til at lave nogle kunstværker, der kunne tiltrække turisters opmærksomhed på byen. Kunstneren hvis navn jeg ikke kan huske, fik i Kina lavet nogle store fugleæg i autentisk udseende, men i overstørrelse og opstillet længere ude på havneområdet.
Vi kørte derpå op til byens campingplads, hvor vi indtog en sen, men dejlig frokost kl. 14:00, der ikke stod tilbage for nogen buffet på restaurant. Efter frokosten kørte vi afsted kl. 15:10 og besøgte et usædvanligt galleri i udkanten af byen, dette galleri rummede utrolige mange stenarter samt skeletter af delfiner, sæler, tænder fra spækhuggere, hvalskeletter, benskærearbejder i meget fin udførelsen osv. Vi forlod galleriet kl. 15:45 og fortsatte ned på sydkysten til vort hotel Jøkul i Nesjum, tæt på den store gletsjer Vatnajøkull som vi skal se nærmere på i morgen torsdag d. 21. August.
Med til referatet hører også at alle i bussen måtte lægge øren til Fridriks utrolige og spændende historier, der var relateret til områderne vi kørte igennem!
