tirsdag den 5. august 2014

Tirsdag den 5. August 2014, Dettifoss

Skrevet af Margit & Lise

Dagen startede med fin morgen buffet på hotellet.

Bussen var klar til afgang til aftalt tid. Vi kørte mod øst , langs med fjorden, disen lå over bjergene og der var vindstille.

Morgensangen blev sunget for at jage de grå skyer væk fra himlen.

Vores 1. mål var Myvatn. Der var lettere fin regn. Vi kørte forbi Gude vandfaldet, som vi besøgte i går.

Fridrik sang en gl. smuk islandsk sang om en mand på en hest.

Undervejs passerede vi en flot tørvegård, lidt i stil med gården, vi har besøgt tidligere på vores tur.
Bussen kørte på Kiselvejen- det er vejen som bruges til tranport af den kisel de henter op fra søen og transporterer fra Myvatn til Husavik.

Fin regnen stoppede.
Vi kørte op i højden og passerede et kæmpe hede og sandområde.

P8050835 P8050837 P8050838

Der er dannet en forening af gamle pensionerede flykaptajner, foreningens formål er at sprede frø fra lupiner og gødning ud over området, for på den måde at holde på sandet. De bruger gamle DC 3’ere til det.

I området er der lava fra 1724-29.
Bussen kørte forbi en kiselfabrik, der producerer medicin, glas og tandpasta af kisel.

Næste stop var ved et område med en meget fin blå lagune, vandet var meget varmt. Håndvarmt ude i kanten Smiley

I samme område var der 25-30 jordovne, hvor der blev bagt brød. Brødet vi havde spist til frokost dagen i forvejen hos Freddie, var blevet bagt her.

P8050877 P8050895 P8050901

Vi kørte mod Krafla, det er et aktivt område. I perioden 1975-84 var der 21 udbrud.

Bussen stoppede og, vi gik en spændende tur op igennem lava området. Her så vi tydelig forskel på lava fra tidligere udbrud og lava fra det nyeste udbrud. Lavaen fra perioden 1975-84 var helt sort. Der var mange, der samlede lava sten til at tage med hjem.

Tilbage ved bussen stod der dejlig frokost klar på rødternede duge.

Efter en lille køretur stoppede vi ved Nama fjeldet ved Helvedet køkken. Det er et stinkende og boblende område med svovllugtende mudderpøle i stærkt gule og brune farver.
Vi kørte mod øst ad hovedvej 1. Hele området bestod af sand og lava.

Vores næste mål var Dettifoss, som er europas største vandfald.

P1030765 P1030769 IMG_3080

Vi kørte langs gletsjer elven i fjeldene og kom til Nationalparken, hvor vi kunne se skyen af støvregnen fra vandfaldet på lang afstand.

Bussen stoppede og vi gik fra parkeringspladsen ud til vandfaldet . Vi fik en fantastisk oplevelse. Det største vandfald var 45 m bredt, 100 m dybt og der faldt 500 kubikmeter vand ned i dybet pr. sekund.

Familien der ejer jorden i området bestemmer hvilke hoteller, fabrikker o.lign der må ejer virksomheder på grundene.
Området vi kørte igennem blev ramt af et kæmpe askefald i 1875, mange af indbyggerne der boede der, emigrerede siden til Canada og USA.

Nu består områderne af store åbne vidder med sand og sten ørken.
Vi passerede et stort jagt område med rensdyr . Dyrene blev tidligere importeret fra Norge.
Der er helt bestemte regler for at kunne jage dyr her.
Området bliver kaldt Porten til Europa, og har mange flotte fjelde og basalt klipper.

Efter en lang køretur ankom vi til vores hotel i Egilstattdier. Byen har 3500 indbyggere.

Vi kunne benytte svømmebadet overfor hotellet.

Dagen sluttede med fin middag og hyggelig social samvær på hotellet kl. 20.

Tak for en dejlig oplevelsesrig dag.