fredag den 29. august 2014

Fredag den 29. august 2014, Edith Cavell

  Skrevet af Rita og Hugo.

Vores dagsprogram er blevet ændret fra det oprindelige på grund af voldsomt jordskred på Edith Cavell, så vi startede fra hotellet kl 8 og blev kørt til floden, hvor vi   1-1064_001blev fordelt på 2 store gummibåde, og så skulle vi ellers på rafting.

Vi havde ikke sejlet ret længe før de første fik en ordentlig omgang vand ind over sig, og det lykkedes for den unge mand at give os alle en omgang vand eller flere. Vi sejlede i 1 1/2 time – 17 km. En utrolig flot tur i både roligt- og uroligt vand. Vi så ørne undervejs og ørnereder, så vi nød turen i det dejlige vejr.

Så blev vi kørt hjem til hotellet, hvor Lone + hjælpere fik  lavet en dejlig frokost, som vi fik lov til at spise udenfor hotellet. Efter frokosten blev vi hentet af 2 mindre busser og kørte opad og opad mod bjergområdet Edith Cavell. På vej derud så vi pludselig en del Elke, ret store dyr, En af dem gik rundt mellem bilerne på vejen.

2-1063_001Vi blev fordelt på 2 hold. En kortere tur og en lidt længere tur. Vi startede i 1 700 højdemeter og den lange tur gik til trægrænsen, 2 030 højdemeter. Det er et utrolig flot område. Begge hold kom op til den store gletcher, som kaldes Englen. Det er et meget varieret terræn med flotte bjerge, som skiftede farve alt efter vejret. Vi oplevede både regn og sol. Når solen  ramte bjergene, fik de de flotteste farver. Vi var meget heldige og så en lille Pika, pibehare på dansk, små jordegern, og vi kom helt tæt på en Marmott – murmeldyr. Kl 17 skulle vi være ved busserne, men vi havde svært ved at forlade murmeldyret.

Vi er utroligt glade for at Edith Cavell blev åbnet igen, for Lone fik at vide igår, at der var lukket. Kl 20 fik vi igen en meget lækker middag på hotellet. Suppe, kylling, is + kaffe.

Vi har haft en rigtig dejlig dag med nogle skønne naturoplevelser ud over det sædvanlige.