Igen en flot morgenbuffet og den samme fornemme betjening, som vi har oplevet, hver gang vi har spist på Tonquin Inn.
Bussen er pakket og vi siger farvel til Jasper i det flottest tænkelige morgenvejr, men først skal der købes madvarer til frokosten senere på dagen og så skal vi hente kaffe ved Tim Hortens. Den glæder vi os til at smage.
Vi kører nu ind i Alberta og Jens fortæller os om regionen, der i størrelse er 16 gange større end
Danmark med kun 4 millioner indbyggere.
Vi kører på Icefields Parkway, der er en berømt vej med et helt unikt sceneri af gletsjere og icefields (600 gletsjere og 6 icefiels). Man begyndte at projektere vejen i 1920'erne og den blev færdig i 1940. Den er bl.a. kendt for at den byder muligheder for at se et varieret dyreliv langs vejen. Det bliver spændende at se, hvad vi får lejlighed til at opleve.
Icefieldsområdet er bl.a. unikt ved, at det er et vandskel i 3 retninger, herfra løber der floder mod Stillehavet, mod Ishavet og mod Atlanterhavet.
Vejen præsenterer sig fra start flot og vi kan nyde den næsten uden trafik, vi kører langs en bjergkæde, der hedder Endless Chain, der med sine markante linjer tydeligt viser, hvordan bjergene er blevet skubbet i vejret.
Vores første stop er Sunwapta Falls, det er godt nok ikke stort, men alligevel imponerende som det falder i den dybe, smalle slugt. Morgensangen afsynges lige på den anden side af broen og faldets stærke brusen er et flot akkompagnement til vores sang.
Med den udsigt over Mushroom Peak og Tangle Ridge rettes der kaffebord an og fødselsdagskagen fra selskabets 4 fødselarer, der til gengæld blev hædret med en fødselsdagssang.
Så går det videre mod dagens første vandretur ved Parker Ridge, der er som sædvanlig flere forskellige muligheder, den længste er på 2,4 km og med en stigning i højde på 279 meter og skridttælleren viser ved tilbagekomsten til bussen, at vi har gået 8000 skridt.
Det er en flot tur trods regn og sne, vi oplever al slags vejrlig på turen, men har under alle forhold fine muligheder for at nyde udsigten, der i takt med at vi kommer opad folder sig mere og mere imponerende ud.
På toppen har vi en flot udsigt til Saskatchewan Gletsjeren og den foranliggende smeltevandssø.
Så begynder eftersøgningen efter en plads til picnic. Det viser sig ikke at være så nemt. Der er et mylder af mennesker, biler og busser omkring Columbia Icefield Centre, så vi må opgive og vi kører i stedet videre og holder et fotostop ved Bridall Vell Falls.
Da vejret pludselig igen skifter og bliver rigtig flot besluttes, at nu skal vi have frokost og den bliver på sædvanlig effektive facon tryllet frem. Men vi har ikke mere end lige gjort os det bekvemt på siddeunderlagene før vejret skifter igen og regnen begynder at styrte ned. Alt bliver hurtigt reddet i ly og frokosten må afsluttes i bussen.
Vi hører om hvorledes de første opdagelsesrejsende trængte frem langs vandløbene og om de vanskeligheder, de havde i udforskningen af landet. Det var først da jernbanen blev etableret, at landet blev åbnet for menigmand.
Vi når afkørslen til Peyto Lake, som er vores næste stop. Fra p-pladsen er der ikke langt til floden, som med sin flotte farve virkelig er et besøg værd. Fra Peyto Lake kører vi til Bow Lake, hvor der både er mulighed for trods regnen at beundre søens flotte farve og foretage indkøb i Num-Ti-Jah Lodge
Da vi kører videre hører vi om Canadas bjørne, om deres kostvaner og levevis og vi får i tillæg hertil serveret et par bjørnehistorie fra det virkelige liv. 
Vi nærmer os nu Canmore, byen stammer fra 1884 og navnet betyder det store hoved og Canmore fik en opblomstring i forbindelse med vinterolympiaden i Calgary, da en stor del af de nordiske discipliner blev henlagt til dette område. Efterfølgende er centret for de nordiske skidiscipliner placeret i Calmore og byen er et vigtigt centrum for vinteraktiviterne.
Vi får besked om, at hotellet vil være vært for et rødvin og ost traktement inden aftensmaden, der skal indtages i en nærliggende golfklub.
Vi indkvarteres effektivt og hurtigt på hotellet, efterfølgende har vi en time til hotelets velkomsttraktement inden vi på gåben begiver os ud på den 10 minutter lange gåtur til golfklubben, hvor vi får serveret en dejlig buffet i hyggelige omgivelser.
Så tilbage på hotellet. Det har været en lang, udbytterig dag fyldt med oplevelser og nu er det nok sådan, at mere end en rejsende synes, at sengen kalder.
