tirsdag den 19. august 2014

Tirsdag den 19. August 2014, Dettifoss

Skrevet Betina og Peter

Igen super vejr. Vi startede med morgenmad i restauranten kl 7.30. Men pga. mange gæster var der kun plads til 12 personer, og resten måtte starte med at spise i gymnastiksalen.

Vi kørte fra hotellet kl 8.30 og ned til Myvatn for at se en masse pseudokratere, samt mulighed for toilet besøg. Så gik turen til Krafla området, stedet hvor der der havde været flere udbrud i tiden fra 1975 til 1985. Vi gik en fin tur på et par timer, hvor den ene udsigt var flottere end den anden, og hvor alle kunne være med.

DSCN1001 DSC_0548 DSC03583

Retur ved bussen blev der dækket op til lækker frokost i det fri. (Laks, div. Pålæg, ost og dejligt brød) Derefter en kort køretur til Hells Kitchen, et sted med boblende og ildelugtende mudderpøle i de flotteste farver. Der var en par damer der pludselig fortrød at de havde sat sig ind i bussen, så de styrtede afsted for at hente lidt mudder til forskønnelse (måske en enkelt mudder maske).

DSCI1258 DSCN1034 DSC03612

Kørsel videre til Dettifoss et vandfald på 100 m i bredde og 45 m højt. Lidt længere oppe ad elven lå Selfoss som også var værd at kigge nærmere på. Efter 1 time på egen hånd, var der kaffe og kage ved bussen. Og igen mulighed for toilet besøg. Så gik turen mod Egilsstadir hvor vi skal overnatte, en tur på ca.160 km. undervejs underholdte vores chauffør med sjove historiere og information om områderne.

DSC03616 DSC_0627 DSC03632

Vel fremme ved hotellet kl.18.15 hvor vi kunne finde os til rette inden middagen kl. 19.15. Vi fik en lækker middag med salat til forret, hovedretten var lækkert lamme kød og chokolade kage med flødeskum til dessert, samt kaffe og The. Derefter var der tid til lidt fælles hygge for dem der ikke havde lektier for. Igen en rigtig dejlig dag fyldt med en masse skønne oplevelser