Skrevet af Rita & Palle
Her til morgen var det overskyet, men inden morgenmaden var overstået, stod solen højt på himlen, så det tyder på endnu en god dag.
Da vi ikke skal bruge tid på at stå i kø til morgenmaden, havde Lone sørget for, at vi fik vor egen spisestue. Det var dejligt.
På vej til vort første stop fortalte Fridrik om gårdsdagens koncert på plænen foran teatret, og han fortalte også om de bygninger, som vi kørte forbi i den gamle del af byen.
Som de andre dage fortalte Fridrik om det landskab, vi kørte igennem. Det er utroligt, at han kan huske alle navnene på stederne - og ikke mindst genkende dem alle.
Første stop var ferskvandssøen Myvatn. Myvatn betyder myggesøen. Der findes 2 slags myg ved søen. Myvatn ligger i en højde af 364 m, så der er meget koldt om vinteren, men til gengæld også varmere om sommeren sammenlignet med Reykjavik.
Vi ankom til Hverfell, hvor vi blev udstyret med stokke og delt i 2 hold. Et hold skulle gå turen øverst på toppen af krateret, men alle var med oppe ved krateret.
Krateret er 1 km i diameter og 149 m dyb.
Et hold fortsatte turen rundt, og turen tog ca. 2 1/2 time i meget kuperet terræn, og der blæste samtidig en hel pelikan, indtil vi begyndte nedstigningen i læsiden. Nedstigningen var meget stejl, og vi skulle passe på rullestenene.
Vel nede fortsatte vi mod Dimmerborgir, hvor frokosten ventede på os. På tilbagevejen gik vi gennem laveslottene. En flot tur hvor vi kunne forsyne os med blåbær og revlinger.
På tilbageturen skulle vi passere det, som Lone kalde Naturens øje - andre kaldte det porten til himlen. Efter himmelporten mødtes vi med den anden gruppe, så vi fulgtes alle tilbage til frokost.
Efter frokost startede vores tur tilbage til hotellet. Undervejs gjorde vi et stop ved Gudefoss. Fra vejen så fossen ikke ud af noget særligt, men det var stort. Det var en enorm mængde vand, der blev presset gennem fossen. Vi gik over en bro og langs floden for at komme ud til, hvor det store fald var. Vi kunne komme tæt på og kikke. Der var mange andre turister på stedet, og der var en motorcyklist, som skulle imponere de andre, eller måske vinde et væddemål - han stod på hænder på klippen ud til fossen.
På den sidste del af turen kikkende vi efter Islom - der var nu ingen - men til gengæld så vi et nordisk lappedykkerpar med 5 ællinger samt en odinshane.
Fridrik fortalte om sin debut som julesvend. Han må have været den 14., da Island har 13 julesvende.
Vores morgensang blev til en eftermiddagssang, men vi klarede det, inden vi nåede tilbage til hotellet. Det var overskuet på turen tilbage, men da vi sang fandt solen vej gennem skyerne.
Sidste stop var et besøg i kirken, hvor de mange mosaikvinduer fortalte de historier, som vi var blevet bekendte med indtil nu på turen. Der var ikke mange ting, vi umiddelbart kunne huske, men noget blev dog fundet frem fra glemslen. En meget flot kirke.
Før middagen var vi en tur i Botanisk Have, som virkelig var et besøg værd.
En rigtig dejlig dag sluttede af med endnu en god middag og fællessang i opholdsstuen.
