Skrevet af Grethe og Børge Lassen
Vi ankom til Island i det klareste solskinsvejr. Det første vi kunne se fra flyveren var Vestmannaøérne . Kort efter lander vi i Keflavik. Rundt om på lufthavnsområdet lå der bunker af Basalt i små og store blokke. Island har ca. 325.000 indbyggere. 10-12% har ikke Islandsk som modersmål. Det giver dog ingen problemer. Vi kørte så ned langs sydkysten, som er een stor lavamark. Inden længe var vi ved kontinentalpladerne hvor Europa og Amerika skilles.
Så vi var på et kort besøg i Amerika over en 10 m lang bro. Der til stadighed aktivitet i undergrunden på Island med mange små jordskælv på op til 3 på Richterskalaen, som ikke kan mærkes. Vi er i højtemperaturområdet, hvor jorden damper meget, som man udnytter til strøm. Island importerer Bousit fra Australien,så sætter man strøm til Bousit og så har man aluminium.
Vi er i området med varme dampe som stiger op af jorden, og det lugter ikke godt. Vi kørte forbi det ældste fyrtårn på Island som er fra ca 1900. Vi køre langs sydkysten hvor vi gjorde ophold hvor man kan ku se over til Ildø. Derfra hvor vi står er der hav til Sydpolen. Vi så bl.a. En statue af geierfuglen som ikke kunne kunne flyve, den er uddøet. Fridrik fortalte os at den ældste del af Island er 16 mill år gammel. Der er ingen miner på Island med guld eller sølv, derimod har man mink i naturen.
Yngste lava her er fra 1400 tallet.
Vi skal spise aftensmad hos Jon i Grindavik, som har 2900 indbyggere. Vi kørte af den gamle grusveje op gennem gamle bydel indtil Grindavik, som voksede sig større gennem 60 og 70 erne. Efter en god suppe og fiske buffe hos Jon, forsatte vi mod Reykjavik, som har ca. 200.000 indb. I den skønneste solskins aften. Man bygger uden om stenene for ikke at forstyrre elverfolket, som bor i stenene.
Englænderne kom i 1940 og oprettede en base, som amerikanere overtog i 1941 og de udbyggede den i forbindelse med den Kolde krig.
Vi gjorde stop ved Perlan som blev indviet i 1990. Den består af 6 vandtanke med varmt vand.
Bakken op mod Perlan har indlagt varme så den er isfri om vinteren. Efter en skøn tur på Perlan hvor vi nød en stor slået udsigt og Fridriks fortælling, kørte vi til hotel Natura hvor vi skulle bo en nat.
