Skrevet af Inge og Poul
Efter endnu en god gang morgenmad, forlader vi Banos med kurs mod Quito.
Nu er det jo Adventure, vi rejser med, så vi kører naturligvis ikke direkte til Quito. Der skal opleves noget.
På vej væk fra Banos ser vi eftervirkningerne fra det store vulkanudbrud i 1999. Store kløfter, hvor lavaen er løbet igennem.
Efter en halv times kørsel stopper bussen, og vi betragter på afstand et lille udbrud fra en vulkan. Der var mange skyer, men vi kunne dog se røgen fra udbruddet.
I Pellileo standsede bussen, og Fausto hentede byens specialitet en slags pandekage med rørsukker, alle fik en smagsprøve.
Efter at have passeret storbyen Amato (240.000 indbyggere), kørte vi ind på American Highway (vulkanernes avenue), der er 55 vulkaner i Ecuador. Til oplysning kan anføres at American Highway starter i Alaska og slutter i Ildlandet (ca. 28.000km).
Vi stopper herefter i Pujili, hvor vi besøger Milton en lokal kunstmaler, der maler på gedeskind. Konen havde en forretning med ponchoer og alt muligt fra tørklæder til souveniers. Ægteparret havde en god dag med en stor omsætning, idet hylderne med malerier blev stort set tømt.
Efter Pujilli kørte vi direkte op i æ himmel (3.800 m). Under vejs til æ himmel stoppede vi ved en alpacaflok. Vi fik vore madpakker, som blev fortæret under vejs.
Ved vulkankrateret Quilotoa blev der gjort et større ophold. Man blev delt i 2 grupper. Gruppe 1 som ville gå med til søen i vulkankrateret og med muldyr op, og en gruppe som kun ønskede at gå lidt ned af stien eller helt blive oppe på kanten. Der er fra kanten en fin udsigt ned over søen, og normalt også til de omliggende vulkaner, men desværre var det temmelig overskyet.
Vi skulle samme vej tilbage, og på grund af højden og stor indtagelse af væske kunne hele vejen ikke klares uden stop. Herrerne til venstre og damerne til højre.
Vi havde dog observeret, at der var et par hytter (hytter lavet af træ og herefter beklædt med græs.
Fausto fik snakket med bonden, og vi fik lov til at se , hvorledes en familie klarer dagen og vejen.
Det blev en stor oplevelse (i hvert fald for os). Inde i hytten var over 100 fritgående marsvin samt kyllinger (ikke overdrevet). Hvordan bonden kunne leve sammen med dyrene er en gåde. I løbet af ingen tid kom hans søn, sønnens kone og børn - naboer, og vi fik forklaret, at hans indtægt kom fra marsvinene, somhan solgte levende på det lokale marked, samt fra dyrkning af forårsløg (kunne høstes 3 gange om året). Alt foregik med stort smil fra familiens side.
Herefter kørte vi mod Quito, som vi ramte i øsregnvejr.
Efter indkvartering fik vi en dejlig aftensmad på en nærliggende restaurant.
