onsdag den 25. juni 2014

Onsdag den 25. Juni 2014, Yellow Stone Nationalpark lower loop.

Skrevet af Bjarne og Bente Brix Jensen

Turen startede 8.30 fra vort hotel. Joe vores chauffør som iøvrigt stammer fra West yellowstone hvor vores hotel også ligger, var lidt forsinket fordi han lige skulle hjælpe sin gamle nabo med at starte hans bil og alle vinduerne på bussen måtte vaskes på grund af pollen på disse. Dagens program var hotspot, gejsere, varme kilder m.v.

Yellow Stone har 5 indgange. Syd, vest, nord, nordøst og øst. Den østlige del vil vi ikke komme til på denne tur. Man må kun overnatte på markerede campingpladser og 2 hoteller. Nationalparken blev i 1988 ramt af en stor brand. 45 procent af skovene i den vestlige del af parken blev ødelagt. Resultatet af ødelæggelserne kan ses ved at der står mange nøgne træstammer og stritter op i luften ligesom der ligger mange på jorden. Klimaet gør at de stammer ikke forgår men bliver liggende som mikadoer.
Der ligger også en del store klippeblokke i floderne, disse stammer fra et jordskælv i 1959. I floderne findes en stor skare af lystfiskeren. De fisker efter regnbueørreder, men må ikke tage fisken med hjem, da den tilhører Nationalparken.

IMG_6644 IMG_6677 IMG_6695

Vi besøgte også Firehole falls som er den varmeste flod i parken. Den indeholder endog et lille svømmebassin med dejligt varmt vand. I floden findes også Christmas rocken. Stenen er hvert år udgangspunkt for julen i yellowstone, som hvert år finder sted den 25. August. (Dette er ikke en skrøne men virkeligheden). Man fejrer reelt denne dag da der ligger så megen sne at det ikke er muligt at fejre den i december.

Vi besøgte herefter en række gejsere, hvor vandet var op til 93 grader varmt. Det varme vand giver grobund for en række bakterier som beriger gejserne med alle regnbuens farver.
Vi så den varme kilde på Old Faitful. Det er den største varmekilde i området. Kilden springer næsten nøjagtigt hver 93. Minut. Efter denne oplevelse så vi det gamle hotel fra begyndelsen af 1900 tallet. Bygget i tømmerstokke på en vinter af 50 arbejdere i op til 40 graders frost og i 25 meters højde. Et imponerende bygningsbærk.

IMG_6713 IMG_6734 RIMG0223

Vi fortsatte så til Yellowstone Lake hvor vi så det andet gamle hotel i parken. Der var virkelig stor forskel både inde og ude.
På den sidste strækning på vej hjem til hotellet stod der elk og bisoner i vejkanten og ved floderne. Joe fortalte at der var 275 forskningsprojekter i parken. Herunder et hvor man undersøger elkens hurtige gevirvækst sammenlignet med kræftcellers vækst.

Træerne i den østlige del af parken er af en anden type end i den vestlige del og det ville have taget over 100 år for skoven at vokse op såfremt det var denne der var brændt. På den allersidste strækning på vej hjem til hotellet stod dyrene nærmest i kø for at blive set af os. Et sted var der stor kaos på vejen, og det viste sig at der ude i det fjerne gik en grizly Bjørn med sin unge. Stor opstandelse, men meget svært at få øje på.

Dagen sluttede med en virkelig fin middag hvor der stod elksteak på menuen. Virkelig velsmagende.