Skrevet af Else Marie Thomsen
Kl. 7.45 forlader vi Kalispell med tunge skyer på himlen. Tp. er ca. 14 g C. Vi kører mod West indgangen til Lake Mc. Donald, som skulle føre til "på vej til solen vej" Glacier er USA.s kronjuvel, der er 4000 Km2 og 130 søer i USA.s 7. Mindste stat, med et uberørt økosystem. The Glacier er den største bjergkæde 4000 m. Høj.
Den 11. Maj 1910 etableredes jernbanen, og de forestod bygningen af hoteller, og der er 350 historiske lokaliteter i området. Der var 150 gletchere mod 25 i 2010.
I 1985 blev området godkendt som World Heritage.
Området har en bjergged som logo. I området er der 4 indianerstammer som har fået tilkendt et stykke land.der er registreret 7500 indianere.
Vi kører langs floden og solen titter frem, nu må vi da få godt vejr.
Vi når frem til hotellet som er bygget for 100 år siden i Schweizisk chattelet- stil, spisetuen og hytterne er ældre end 100 år. Man kan sejle op til forsiden af hotellet, vi holder ved bagsiden, og går ind og se Hall,en hvor der er ild i pejsen, udstoppede dyr på væggene, og indianske lamper ned fra loftet. Lamperne er oprindeligt fremstillet til The Prince of Wales hotel, så det er kopier vi ser.
Hotellet blev opført til rige amerikanere, og man sagde " Se dit eget land først ".
Vi skal ud at køre med Røde busser, de er produceret i Cleveland, Ohio, og der kører 3 generationer i parken, vores bus er fra 1936.
Vi kører gennem et område med mange træer, det er Ahorn med blade som lange tårer. Der er mange blomster i området, det er regnskov, her er regn og høj luftfugtighed, elgene elsker dette område,desværre ser vi ingen, men i vandet er der ingen, der angriber dem. En elg vejer op mod 1000 pund, og lever her på Elgengen.
Her er masser af bjørnegræs, nu blomstrer det, men senere, når det tørrer, deler stråene sig, og bjørnene bruger det til at isolere deres bjørnehuler om vinteren.
Her har ikke været skovbrande i over 500 år, og derfor er alt så frodigt.
Vi kommer til et vandfald, hvor vandet er turkisfarvet p.g.a. Bjergpartikler i vandet fra gletcherne.
Vi får at vide, at passet vi skulle over, er lukket af 23 m. Sne, de kan ikke komme op og rydde det. de har lige fået 30 cm. på 3 dage, og islag og hagl omkring hotellet.
Der er 117 bjergtoppe i området, desværre er mange dækket af skyer, men området er flot.
Vi kører gennem et område med mange hytter, det er nybyggere, der har lavet dem, før parken kom, og ejerne må bruge dem, og sælge dem.
Vi kører forbi Lake Mac Donalds som er 406 fod dyb, det var gletcherne der havde skurret dybden. Her er et campingområde, hvor man må bo i 14 dage, så skal man forlade det, men man må komme igen efter et døgn, og så blive 14 dage igen, så reglen duer egentlig ikke.
Det er James og Louis Hill, der arbejdede sammen om at få lov at åbne parken, og det fik de 11. Maj 1910.
Vi kommer til Izack Walton Inn, som blev op ført til jernbanearbejderne i 1920 - 1930. Der er en rigtig hyggelig opholdsstue og en bar i kælderen, som man passerer på vej til toiletterne. Der står jernebanevogne og de gamle trækvogne til bagage er brugt til blomster. Her er en del af jernbanesporene overdækkede p.g.a. Sne, de er nummererede så togførerne altid ved præcis hvor de er.
Vi gør holdt er sted for at se bjerggeder, de går og slikker salt på skråningerne for at få de mineraler, de mangler. Her får vi en vældig regnbue, og styrter ind i bussen igen.
Næste stop er Marias pas, hvor vi ser Stevensons Obelisk, vi er her hvor Kontinentalpladerne mødes, så her opstår et vandskel, så vandet på den ene side løber mod øst, og på den anden side mod vest. Stedet passeres af 40 lange godstog dagligt.
Kl. 13.30 når vi til Glacier East, hvor vi får en tiltrængt frokost, bl.a. En lækker, varm kyllingesuppe. Der er flere, der fryser, men nu er Joe kommet med vores bus ,
og vi kører tilbage i den, og er i Kalispell kl. 17.
Idag viste naturen sine kræfter, og dagen blev noget anderledes end planlagt, og hver gang vi stod ud af bussen regnede det, da vi kom tilbage til Kalispell, var det tørvejr, men et voldsomt stormvejr, spændende om det får blæst det gode vejr frem til os.
