fredag den 24. januar 2014

Fredag den 24. Januar 2014, Kiwi

skrevet af Grethe og Orla

Vi stod op til en pragtfuld morgen. Fuld sol og behagelig temperatur. Kl. 9 forlod vi vort fine hotel i Mastedorn.

1. begivenhed på dagen var et besøg i Pukaha Mt. Bruce Nationa Wildlife Centre. (WWW.pukaha.org.nz) Et center til beskyttelse af truede dyrearter, såsom: Kiwi, Kokako, Kaka, Stitchbird, Kakaraki, og Takahe, samt Tuatara (mini øgle) samt nogen kæmpe ål hvoraf den ældste var ca 60 år gl.

Vi fik en rundvisning og så bl.a hvordan man anvendte fælder ude i terrænet til at fange de dyr der er de truede arters fjender.

NZ' nationalfugl = Kiwi'en, bliver der ofret meget opmærksomhed på. Flere steder rundt i landet indsamler man æggene og lader dem udruge kunstigt, hvorefter man opfodrer ungerne/kyllinger indtil de er store nok til at sætte tilbage til naturen og således ikke helt så sårbar over fjenderne som hvis de blev udruget ude i naturen. En smart metode til at finde æggene på, er at indfange hannerne og udstyre dem med en sender. Det er nemlig sådan at det er hannen der udruger ægget.

Der er bygget et speciel Kiwi-house, hvori der gik to Kiwi'er. Den alm. brune ( hannen) og en hvid (hunnen) Den hvide er den eneste hvide i fangenskab ud af ialt 3 stk som findes i hele werden. Der klækkes et æg om få dage og her håber man på at det er en ny hvid Kiwi. (Kiwi'en ruger i ca 90 dage før ægget klækkes og ægget er ret stort i forhold til dyrets størrelse) Endvidere så vi hvordan man fodrede en unge som skulle have menneskelig hjælp for at tage føde til sig.

Frokosten blev indtaget i centrets cafeteria, og derefter (kl. 13,30) kørte vi videre mod dagens bestemmelses sted: Tongariro Nationalpark = Maori'ernes land.

Undervejs kom vi igennem, først bakket landbrugsland, og efter at forceret et bjerg, blev det mere fladt landbrugsland.

Vi gjorde et stop i byen Bull, hvor især is butikkerne nød godt af vores besøg. En lidt speciel by med udseende ( amerikansk lign) og navnet Bull indgik i flere forretnings navne og sågar også banken.

Efter Bull blev landskabet igen mere kuperet og specielt. Vi kom bl. a. forbi en kløft hvor jernbanen krydsede over på en meget høj bro. En speciel historie knytter sig til dette sted. I 1953 forårsagede et pludselig udbrud fra vulkanen Ruapehu, at smeltevand i meget store mængder gjorde, at broen blev revet væk umiddelbart før et tog skulle passere. Alle 153 i toget omkom.

Kl. 18, 30 nåede vi frem til vor base og overnatnings sted for de næste 3 nætter i The Park. Et noget anderledes opholdssted i forhold til de foregående nætter,hvor vi har boet på fine hoteller. Her er det lidt mere primitivt. Stedet er kendt for at mange kommer her såvel sommer som vinter. (Der er flere skilifte og piste i nationalparken)

Efter indkvarteringen blev vi - før middagen - budt velkommen af centrets leder J.J. og Tom, som er Maori. Han fortalte både på engelsk og Maori sprog. Desuden bad han en lille bordbøn, samt sang en lille sang på deres sprog. Tom er vores lokal guide mens vi er her.