torsdag den 23. januar 2014

Torsdag den 23. Januar 2014, Te Papa

Skrevet af Hanne & Henning

Efter gårdsdagens udfordringer på Charlotte Quin track og en god nat søvn, fik vi tidlig morgenmad på vores hotel Beachcomber Inn. Vi skulle sejle videre til Wellington. Bagagen skulle ud til bussen inden morgenmaden, da bussen skulle køre ombord uden passagerer. Efter morgenmaden kl. 8 skulle vi gå til færgen for at checke ind. Det viste sig, at vi alligevel skulle køre med bussen om bord, så Ewan kom tilbage med bussen for at hente os.

Færgeafgangen var ca. 1 time forsinket. Mens vi ventede på at køre ombord, havde vi en lille konkurrence. Vi afleverede en seddel med vores bud på, hvor mange km., vi havde kørt indtil nu.

Bussen skulle køre op på øverste dæk på færgen, så der var ikke megen plads, da den skulle ned igen.

Sejlturen til Wellington tog ca. 3 1/4 time. Wellington er hovedstaden, fordi den ligger midt mellem syd- og nordøen.

Der er mange jordskælv, fordi den ligger mellem 2 kontinental plader.

På museet Te Papa blev vi delt i to grupper og fik en guidet rundvisning af lokale guider.

Museet er meget stort , så Lone havde valgt, at skulle høre om Maorikulturen, geologien, faunaen og floraen.

Vi fik lejlighed for at prøve, hvordan et jordskælv opleves.

Efter museet kørte vi fra Wellington ad emigranternes hovedvej mod til vores nye overnatningssted Coptorne Solway, Masterton.