torsdag den 2. oktober 2014

Torsdag den 2. Oktober 2014, Hoover Dam

Skrevet af Hilda og Magnus

Dagen startede lidt dramatisk med brandalarm kl. 6, det var en fejl, og den blev afblæst igen.
Dagsprogrammet startede med en tur til Hoover Dam dæmningen. Den dæmmer op for vandet i Colorado floden, højdeforskellen gør, at de kunne lave et kraftværk der producerer 4 milliarder kWh om året. Dæmningen ser næsten ny ud, selv om den blev etableret i årene 1931-35 og kostede 60 millioner dollars.

DSC06100  IMG_2698
Det er et enormt bygningsværk. Så var der den nye bro flot og moderne. Lone forklarede alt om disse to bygningsværker,det er der Ingen grund til at repetere, hvis vi ellers holder mund, og hører hendes klare stemme. I tale og sang kommer der ingen lyd ud, hvis man ikke åbner munden,og det kan Lone.

Derefter gik turen til outlet butikkerne, de tre timer kunne knap slå til. Klokken seks mødtes vi ved svimmingpoolen hvor Lone gav et glas vin.

Halv syv kørte vi til til Stratosphere Tover, afskedsmiddag i 200 meters højde. Hvor var det flot at se ud over byen. Vi spiste en overdådig middag med dejlige vine til. Transporten til og fra var festlig, vi gyngede med til gamle Elvis Presley melodier.

DSC06255 DSC06270 DSC06288

Natravnene sluttede af med en dans på hotellet. Jytte vandt konkurrencen om hvor mange kilometer vi har kørt. Godt gået Jytte. Da det vel næsten er sidste skrift på dag bogen, vil vi vil se tilbage på mange
oplevelser med vores to dygtige guider.

Linie i højskolesangbogen står:
O milde kvinder hvor har de magt.
En kærlig omskrivning kunne være:
Du milde kvinder hvor har de magt.