fredag den 14. februar 2014

Fredag den 14. Februar 2014, Purakaunui Falls

Skrevet af Rita & Kresten

Afgang klokken 8.30 fra Cargills Hotel i Dunedin med mål i Invergill til aften.
Vejret er en blandet fornøjelse med sol, småbyer og kun 16 - 18 grader.
Ruten vi kører i dag er en af New Zealands 6 scenic ruter – Catlins ruten.

Lone startede dagen med at fortælle om studievilkårerne på New Zealand, hvilket er forholdsvis dyrt. Efterfølgende et afsnit mere af Peter Anholms rejse og levevilkår.
Første stop er ved fyret Nugget Point, hvor vi går den sidste kilometer ud til fyrtårnet - fantastisk udsigt.
Næste stop klokken 11.30 er ved vandfaldet Purakaunui Falls.  Vi går gennem regnskoven ned til vandfaldet - en flot tur.

Vi fortsætter af ruten med fotostop undervejs og kommer til byen Waikava,  hvor vi indtager dagens frokost i det grønne med bl.a velsmagende laks.

Videre til Porpoise Bay, hvor vi kiggede på Hector delfiner,  fosiler - der er dannet som følge af, at der for 180 millioner år siden var skov på stedet. Vi spottede samtidig fire Yellow - Eyed penguins i forbindelse med fosilbesigtigelsen.

Fortsatte videre mod Invergill - gennem et område præget af store kvæg- og fårefarme.
Klokken 17.00 nåede vi til Invergill med kaffebesøg hos vores chauffør Ewan - spændende at se hvordan en familie bor på New Zealand. Der skal lyde en stor tak til Ewan for hans gæstfrihed.
Herefter indkvartering på Ascot Park Hotel for en enkelt nat.