skrevet af Else & Bent
Torsdag aften ankom vi til hovedstaden Wellington og blev indkvarteret på Hotel West Plaza i nærheden af havneområdet.
Wellington er opkaldt efter hertugen af Wellington (en af sejrherrerne fra slaget ved Waterloo i juni 1815) - Wellington blev hovedstad i 1865.
Efter en god nats søvn på et pragtfuldt hotel og et godt morgenmåltid, var vi klar til en kort vandring omkring havneområdet. Fra hotellet gik vi til rådhusområdet - i selve rådhusets reception (borgerservice) så vi et stort kunstværk med maorimotiver. Flere bygninger i området er under opførelse og fælles for alle er at de bliver jordskælvssikret, idet Wellington ligesom det øvrige New Zealand har været udsat for adskillige jordskælv gennem tiderne. Under vandringen langs havnen så vi flere kunstværker bl.a. et ligeledes med maorimotiver, men udført i drivtømmer.
Målet for vandringen var New Zealands nationalmuseum "Te Papa", men under vandringen mødte vi flere fantasifuldt udklædte unge mennesker, der skulle overvære en Rugbyturnering kaldet "Super seven".
Te Papa betyder "kasse med skatte" og det er præcis hvad det er - en gigantisk skattekiste i 6 etager. Vi besøgte flere etager med hver sit tema.
Et af de mest spændende oplevelser var en historisk nostalgisk film/billeder fra de seneste 80 i New Zealand - historier, der omfattede både gode og dårlige eksempler fra historien.
Et andet emne er jordskælv. I Te Papa er der et afsnit, der beskriver de forskellige faser i et jordskælvs udvikling, New Zealands geologi samt information om de såkaldte tektoniske kræfter, der har formet naturen ikke alene på New Zealand, men overalt på jordkloden.
I Te Papa blev vi også informeret om maori kulturen og flere bygningseksempler blev forevist, bl.a. en traditionelt udskåret Marae (et mødehus). Desuden så man en kunstnerisk og moderne Marea, der brød med de gamle traditioner. Denne Marea har givet anledning til en stor diskussion blandt maoristammerne, idet udformningen lagde op fornyelse af visse traditioner i maorikulturen.Efterhånden blev den dog accepteret af de forskellige stammer.
Afslutningsvis var der fra guiden, der selv var en blanding af maori, skotsk og spansk, en hilsen til Danmark og det danske kongehus.
Efter besøget på museet gik turen videre til færgen, der førte os fra Wellington på nordøen til Picton på sydøen. Under sejladsen, der varede ca. 3 timer, mødte vi det første regnvejr på turen. Ligeledes under overfarten så vi en stor flok delfiner, der fulgte båden et stykke tid - selve indsejlingen til Picton foregik i et smukt skærgårdslignenede landskab - sundet kaldes Queen Charlotte Sound - overnatningen mellem 7. og 8. februar foregik i Picton på et hyggeligt hotel i havneområdet.
