Skrevet af: Peter og Inge
Vi startede dagen blidt ved at stige om bord i bussen for at køre til Jernbanestationen. Og hold op hvor det regnede. Ind og se en gammel banegård i flot stil. Og der var stillet en flok ældre liebhaver -biler op, til ære for vores skyld. Fine det var de. Så gik det hele lidt i opløsning på grund af regnen, så den stod på shopping, ind til kirken åbnede. St. Paul Cathedral Church, en Anglikansk kirke grundlagt af skotter. Med et imponerende vindues-mosaik fra 2012 og en mindre pæn beton tilbygning fra 1960.
Derefter blev vi kørt til verdens stejleste gade Baldwin Street og det var holdt op med at regne, så vi fik gået op ad gaden med en vinkel på 19 grader. Kræver lige et par udkigs- stop under vejs og nogle sjove billeder.
Lidt forkomne og våde retur til bussen og så tilbage til hotellet til afslapning før dagens eftermiddags-tur:
Faktisk en af turens helt store dyre -oplevelser.
Vi startede ve d kaffetid med en udleveret madpakke og drikkelse til turen. Vi blev placeret i 2 mini- busser, med nogle friske guides. Vi blev på vejen kørt rundt om en bugt, hvor der var et fantastisk fugle- liv, med oyster-ketchers, forskellige typer hejrer og mange flere forskellige fugle. Kameraerne havde travlt.
Vel ankommen til albatros kolonien, blev vi modtaget af udstillings-centrets leder. En maori kvinde. Og området er rent faktisk maori- ejet og det eneste sted på NZ hvor man kan se albatrosser uden at forstyrre naturen. Så efter en god introduktion til albatrosser, kom vi op i et hus på toppen af skrænten, med spejl -glas så albatrossen ikke kunne se os. Der var mange fugle i luften og vildt imponerende. Det blæste meget og der kom en måge forbi: den måtte kæmpe helt vildt for at komme op mod vinden, hvor imod albatrosserne bare gled let igennem luften. Der var et større antal ungfugle tilstede. De var der for at finde en mage for livet og det kan tage op til 2 år at finde den rette. Når en ung albatros forlader reden første gang, tager den på en tur til Chile, ca. 7000 km og det er på kun en uge - uden mad. De flyver/glider mellem 115-125 km i timen, vildt imponerende. De bliver køns modne i ca. 4 års alderen og kommer tilbage til fødestedet.
Der kunne fortælles meget mere om denne mageløse flyver.
Efter albatros-turen blev vi kørt ud til kysten. Vi skulle se pingviner og søløver. Pingviner var der, men en sæl holdt svømme-øvelser langs kysten og så kommer pingvinerne ikke ind. De kan ikke se forskel på sæler og søløver: de sidste spiser dem. Efter pingvinerne fik vi det helt store søløve-show. Vi havde fået at vide at vi måske ikke så nogle, men vi startede med en ung en af slagsen. Så kom der en voksen ”herre ”på ca. 300 kg. Den lå og gabte (der er plads til en str. xl vandmelon i gabet) og det betyder: kom ikke nærmere så bider jeg. Den slår i øvrigt en haj ihjel, af sin egen størrelse og kan løbe et menneske op. Så det var en ”herre ”man skulle have respekt for.
Herefter afsluttede vi med at se den største sæl koloni, vi havde set på turen, med unger i alle størrelser.
Fantastisk tur - men hold op hvor det regnede.
