Skrevet af:
I dag gik turen til New Zealands højeste bjerg, Mt. Cook, og vi skulle ud at vandre. Turen startede fra Hooker Valley og målet var Hooker Glaicer Lake, en travetur på 6 km ind til søen, og vi skulle samme vej tilbage.
På turen ud til Hooker Valley fortalte Lone om Sir Edmund Hillary – en eventyrer fra New Zealand, som var første mand på Mount Everest (28. maj 1953). Han har trænet i området ved Mt. Cook. På 5 $-sedlerne er der et billede af Sir Ed.
Vi kørte langs med Lake Pukaki ind mod Hooker Valley og vi nød alle den fantastiske udsigt ind mod Mt. Cook, som stod der i det flotteste solskin.
Da klokken var 9.30 var vi alle klar til at vandre ind til gletchersøen. Vi var blevet inddelt i 3 grupper, og alle grupper havde hver sin guide. Guiden for første gruppe hed Siggi, en ung fyr fra Hillerød, som også er kajakinstruktør her. Guiden for den næste gruppe var New Zealænderen Charlie. Og for den sidste lille gruppe var guiden vores buschauffør Ewan.
På vandreturen fortalte Siggi lidt om de blomster vi så og han fortalte om de få dyr, der lever herinde i Mount Cook National Park. Turen gik ”over stok og sten” og vi skulle over 3 hængbroer. Skal hilse og sige, at disse broer ikke er ”faste” broer, men de gynger gevaltdigt, og vi følte os da noget berusede da vi gik over dem.
Vi var så heldige, at bjerget viste sig i det flotteste solskinsvejr hele vejen ind til søen. Inde ved søen blæste dog lidt. Mens vi stod og nød udsigten og så på de små isbjerge i søen, kom der endnu flere isbjerge til – gletcheren kælvede. På turen ud fra søen, begyndte der at trække skyer hen over bjergene. Vi havde igen været heldige med vejret på vores vandrerture.
De første der kom tilbage til bussen, nød en velfortjent øl mens vi ventede på at få samling på hele gruppen. Vi kørte op til Charlies cafe og fik frokost.
Efter frokost gik vi en tur i visitorcenteret, hvor vi kiggede på udstillingerne, og nu var det tid for at vende næsen hjemad mod Twizel. På turen langs med Lake Pukaki fortalte Lone om de fem kraftværker, der er i området. De producerer 30% af New Zealands elforbrug.
Inden vi fik lov til at holde ”fri” på hotellet, så skulle vi se en kvæg-farm. De var ved at malke, da vi kom til farmen. Farmen har 4.500 stykker kvæg, og de arbejder på at udvide besætningen med 2.000 yderligere. Vi så køerne komme ind i og ud af malkekarussellen. Sidste stop inden hotellet var laksefarmen. Her købte Lone lidt laks til vores næste frokost i det fri.
Nu glæder vi os til at få nogle hyggelige timer over aftensmaden. Og hovedretten i aften består af laks.
