Skrevet af Ilse og Viggo
Bordene i baren på Lobster Inn var til morgenmaden pyntet med små danske flag. Da Hanne trådte ind ad døren, stod vi alle og tog imod med ... "I dag er det Hannes fødselsdag, hurra, hurra, hurra". Hanne og Erik Mølgaard er med på turen på Hannes 60 års fødselsdag. Hanne kneb en tåre, hun blev vist nok overrasket og glad.
Fladt land langs kysten i starten, men snart kører vi ind i bjergene . Lille flyveplads hvorfra man flyver ud og observerer hvalerne. Håber på tilflyttere fra Christchurch p.g.a. Jordskælvet i 2011. Sælerne er endnu ikke kommet ind fra morgenens jagt på havet. Mange små tunneler passeres langs kysten. Evan skal holde tungen lige i munden, der er ikke mange centimeter i overskud. Lone fortæller undervejs, og ser pludselig ud over vandet en hval dukke op! Nå - nej det var nu en klippe der skød ryg i havoverfladen!
Temperaturen ligger på 17 grader og vi kører nu i i flot bjerglandskab. Morgensangen, "Dagen er idag er din min ven" afsynges også idag og Lone holdt en lille "prædiken" over indholdet. "Ville du sige noget Ole, lød det fra Lone! Nå - ja ... AMEN.
Igen i landbrugsområde med nogle kæmpe vandingsanlæg. Der er bygget kæmpestore anlæg hvor der opsamles bjergvand som i kanaler løber videre ud til landmændenes vandingsanlæg.
Lone fortalte om det store jordskælv i Christchurch i januar og februar 2011, hvor hele midtbyen blev ødelagt og det krævede 172 menneskeliv. Men det er en selvstændig dramatisk historie, der er for omfattende at referere her. Lone havde en bog om katastrofen. Den gik rundt i bussen.
Vi er nu i Christchurch og der er vejarbejde og byggeri igang overalt. Man regner med det varer 15 år inden det hele er bygget op på ny.
Passerer nu Rollerston, hvor Evan boede under jordskælvet. De er nu flyttet til Invercargill. Evans kone kunne ikke længere forliges med risikoen for nye jordskælv.
Efter et par pit stop er vi nu ved Tinn Shed (blikskuret) på vores dagstur fra Kaikoura, over Christchurch til Lake Tekapo og Twizel.
Her fik vi så den medbragte frokost i det grønne. Hurtigt og hyggeligt på den facon. Og så blev der tid til at købe ind i "blikskuret". De 4 damer der driver "blikskuret" så vel tilfredse ud. Omsætningen for de næste dage var vist hjemme. Passerer gennem Geraldine. Der laver de noget de kalder husmoder benzin. Det er det vi kender som portvin!
En New Zealænder, Don Kelly har etableret en hjortefarm, hvor han har indført avlshjorte fra Sverige og Canada. Så der går 40-ender hjorte der! For os der er jægere lyder det helt vildt.
Så kom vi til Lake Tekapo, hvor vi var på besøg i den lille helt unikke kirke.
Den blev i 1700 tallet bygget til fårehyrderne, så de havde et sted at gå ind. Det gjorde vi også, satte os og sang "Det er idag et vejr..."
Altertavlen er det smukkeste man kan forstille sig. Et vindue hvor den turkis blå sø spejler sig i baggrunden. Kun et kors står rent og alene i den unikke altertavle.
Det sidste stræk på turen i dag går nu mod Twizel, hvor vi skal have 2 overnatninger. Mount Cook venter forude.
Kl. 18.00 var vi ved hotellet Mac Kenzie.
Rigtig pænt hotel, vi mødtes for at fejre Hannes fødselsdag med champagne ude i haven. Inge havde forfattet en sød lille sang på melodien fra fodbold VM "vi er røde, vi er hvide"....
Og så var der middag i restauranten, og det var kræs for hals og gane.
Til sidst fødselsdags lagkage til Hanne. Og så var det slut på en dejlig dag.
