lørdag den 13. september 2014

Lørdag den 13. September 2014, På vej til Los Angeles

Skrevet af Tove & Peter

Den 13. September oprandt lidt kaotisk, da vi skulle på afsted på vores spændende tur til Californien. Vi skulle mødes i Billund 8.30, men da vi havde ventet vores barnebarn i 10 dage, og vi ville så gerne nå at se ham inden - så endelig kl 3 om morgenen efter kejsersnit kunne vi få ham at se, så vi susede til sygehuset, hvor vi havde tre kvarter sammen med den lille familie, før vi mødte de andre glade og forventningsfulde rejsefæller.

Efter en omvej over Frankfurt og 11,5 time i et jumbo jet landede vi lidt mørbanket i Los Angeles, og indtog en let anretning på hotellet. Det var fint, for man bliver godt beværtet af Lufthansa på turen. Efter mødet med Dennis og den nye bus gik vi til ro, og vi var også godt trætte, da det var 28 timer siden, vi sidst havde set dyner.